Så er der post til Rørkær
Den kongelige postvogn holdt skam i Rørkær. Allerede oppe fra kilden kunne man høre den komme. Skulle man med den, måtte man skynde sig hen til kroen. Og så måtte den stakkels brevbærer gå helt til Rørkær, Tidsholm og Sæd. Men nu begyndte man at skrive mere. Så han kunne ikke have det hele med. Så måtte man bruge toget. I Rørkær ville man have postagentur. Men købmanden blev snydt af en hjemmetysker. Pludselig havde man tre ombæringer, tre postkasser og tre tømninger hver dag. Det kunne ingen anden by præstere. Og i Lille Jyndevad var en ko skyld i, at posthistorien på en gang skred 50 år frem. Og så fik Rørkær telefon. Og for første gang i Tønders historie, dansede telefonpigerne til en vals fra Rørkær. Ja og så fik grev Schack også lige en dansk sang fra Rørkær. Men ak og ve. Efter et par år, var det Jejsing, der løb af med postagenturet.
En kongelig postvogn
Den kongelige postvogn kørte fra Tønder til Flensborg. Den kørte selvfølgelig også over Rørkær. Og den havde ikke kun breve og pakker med. Den befattede sig sandelig også med persontransport.
Allerede oppe på bakken kunne man høre, at vognen nærmede sig. Det var oppe ved Helligvands – kilden. Så var det om at begive sig hen til P. Boysens Kro, hvis man ville med på turen. Her var første station på strækningen.
På Kravlund Kro blev hestene omskiftet. Nu var det dog ikke så meget at trække med, når det gjaldt post.
Nyhederne – dengang
Dengang i 1840 – 1850 blev der ikke skrevet så meget. Den eneste avis man kendte var det tysksprogede Tondernsches Intelligenzblatt. Det var et ganske lille blad.
Først i 1856 kom Vestslesvigsk Tidende fra Møgeltønder. Det var som om denne avis blev læst betydelige mere.
I øvrigt så var Kagekonerne gode til at sprede nyhederne i Rørkær og omegn. Den smule Tønderlejlighed til adressaten ved lejlighed.
Private vognmænd
Den kongelige postvogn blev senere afløst af private vognmænd, som drev udbredt person – og fragtkørsel. Og de fik selvfølgelig også post med.
Således gik der vogne fra Tønder til Ballum, eller fra Tønder til Nykirke.
Rørkærs posthistorie i rivende udvikling
Først under det preussiske styre begyndte udbringningen af postsager til adressater. Der blev ansat rigtige postbude og opsat postkasser.
Både Post – og Telegrafvæsnet kom hurtigt ind i en rivende udvikling. Og denne udvikling kunne man i høj grad mærke i Rørkær.
Den stakkels brevbærer
Lige fra begyndelsen gik der en brevbærer fra Tønder til Rørkær, derfra videre til Tidsholm, og så tilbage til Rørkær. Derefter gik turen til Sæd. Først hen mod aftenen var brevbæreren tilbage i Tønder.
Det kunne godt være en drøj tur både sommer og vinter. Men efterhånden skrev folk mere og mere. Så kunne postbuddet ikke få det hele med samme dag. Derfor blev man nødt til at lave en ændring.
Så kom posten med toget
Så blev der oprettet en Posthiilfstelle i Nissens Kro. Kromanden skulle så besørge den indgående post til toget Tønder – Tinglev en gang om dagen. Det var en stor lettelse for brevbæreren og en stor forbedring for befolkningen. Postforsendelserne blev hurtigere besørget. Men byen var nu ikke helt tilfreds endnu.
Man forlange postagentur til Rørkær
Det var for eksempel den store hestehandler Hans Markussen, som på den tid var en mand, der modtog mange telegrammer, som selvfølgelig måtte ekspederes helt fra Tønder. Det kostede mange penge i porto.
En anden af postvæsnets gode kunder var kommet til Rørkær, og det var Hostrup Sogns Sparekasse.
Købmanden og de to nævnte storkunder forsøgte nu at få et Postagentur oprettet i byen med telegraf. Men det var først i 1890erne, at Overpostdirektionen i Kiel var interesseret.
Postmesteren i Tønder fik ordre til at anmode købmand Aug. Petersen til at overtage agenturet, fordi han boede midt i byen. Det ville så komme en postassistent fra Tønder til at sætte ham ind i sagerne.
Hjemmetysker huggede agenturet
Men ak og ve. En hjemmetysker som havde temmelig stor indflydelse på postmyndighederne, forhindrede købmanden i at få postagenturet. Købmanden var nemlig dansksindet.
Samme hjemmetysker, der endda boede uden for byen fik postagenturet. Mens agenturet var aktiv i Rørkær var der to hjemmetyskere, der bestred hvervet. Men de faldt begge i unåde hos postmesteren. Købmanden blev flere gange spurgt, om han ville overtage. Men han sagde hver gang, Nej tak. Han ville ikke udsættes for flere ubehageligheder fra tysk side.
Købmanden solgte frimærker og postkort. Og der kom da også et stort skilt med forgyldte bogstaver på huset:
- Amtliche Verkaufsstelle für Postfreimarken und Postkarten o.s.v.
Dette embede var det åbenbart ikke noget i vejen fra tysk side.
Der var gang i posten
Der var nu gang i postudviklingen i Rørkær. Man havde egen brevbærer, tre postkasser og tre gange daglig postombæring. Ligeledes blev postkasserne tømt tre gange dagligt. Ikke en eneste by kunne måle sig med dette. Ikke engang i Tønder havde de tre daglige ombæringer.
Man havde ondt af postbæreren
Men hvordan så det ud i områdets byer?
Lad os tage Lille Jyndevad. Posten blev kørt fra Tinglev til Store Jyndevad hver dag. Brevbæreren skulle besørge ikke alene Store Jyndevad, men selvfølgelig også Lille Jyndevad, men det gjorde han bare ikke.
Posten til Lille Jyndevad blev uden videre indlagt i kroen i Store Jyndevad. Så blev den bragt til købmanden, som så medsendte posten enten med mælkevognen eller også med skolebørnene. På den måde var befolkningen i Lille Jyndevad udmærket tilfreds med postforsendelserne.
Kom posten ikke den ene dag, kom det nok den næste dag. Ja de synes endda, at det var synd for brevbæreren, at han skulle gå den lange vej til deres by. Et brev fra Rørkær til Lille Jyndevad kunne derfor godt være fem dage undervejs.
Men den meget hensyntagen til postbuddet fik en ende med forskrækkelse.
En ko var skyld i forandringerne
I Lille Jyndevad boede en familie, som ville rejse til Amerika. De havde i lang tid ventet på fribilletter fra deres familie derover. En dag kom et stort brev fra Amerika til familien i Lille Jyndevad.
Som sædvanlig gav Johan Høker brevet med en skoledreng. Det skulle jo nok være biletterne. Undervejs blev drengen tørstig. Han går over til en vandpost, som man flere steder har til køerne, for at slukke sin tørst. Men nu ser han til sin store skræk, at en ko, der stod i nærheden, havde slugt brevet. En forfærdelig historie.
Drengen var tavs, da han kom hjem. Men denne tavshed var lidt for påfaldende for hans familie. Så drengen måtte nu ud med det, der var sket. Dette rygtedes nu overalt ikke kun i byen, men i hele sognet. Ja til sidst blev sagen omtalt i Flensborg Avis.
Sagen blev nu meldt til postmesteren i Tinglev. Nu måtte Kresten Post i forhør. Da Overpostdirektionen i Kiel nu ville afskedige postbuddet greb selve Lille Jyndevad ind med bøn om at lade Naade gaa for Ret under den betingelse, at Kresten Post i fremtiden egenhændig skulle besørge posten til byen, og der skulle opsættes en postkasse i byen. Og sådan blev det.
Lille Jyndevad var nu rykket 50 år frem i tiden på en gang, takket være en ko.
Slutningen på historien var, at brevet ikke indeholdt billetterne, men en kvittering for, at rejsen var betalt. Biletterne blev så fremskaffet senere.
Man ville have telefon i Rørkær
Men tilbage til Rørkær. Her havde man endnu et ønske, og det var Telefonen.
I Tønder kunne man så let komme til læge, når man var syg. På den tid havde hoteller, købmænd og læger telefon. I Tønder var der dengang kun 30 telefonabonnenter. Tønder Posthus var meget interesseret i, at Rørkær fik en telefon. Det skulle så være den første på landet. Der kom sikkert snart flere til.
Snart gik man i gang med de mange telefonpæle den halve mils vej fra Tønder til Rørkær. Da de nærmede sig, valfartede Rørkærs befolkning til bakken for at se det stolte syn med de mange pæle til Tønder. Snart havde telefonmanden lagt ledningen til købmanden.
Man spillede for greven
Det var et stort øjeblik, da den første telefon – Nr. 34 – i Rørkær kunne åbne. Det blev fejret med musik og dans. Mange havde aldrig set en telefon. Det var nærmest en sensation. Telefonmanden prøvede først til centralen i Tønder. Så var det købmandens tur.
Nu vidste man, at greven på Shackenborg også havde en telefon, så man ringede til godsforvalteren, der stillede telefonen videre til greven. Nu spillede man så en dansk sang på et piano for greven. Denne takkede og udtalte, at musikken kom godt igennem.
Telefondamerne i Tønder dansede til musik fra Rørkær
Straks derefter ringede telefonen. Det var inde fra centralen i Tønder, hvor en af telefondamerne gerne ville have, at man spillede en vals, så ville alle pigerne danse. Derinde havde de nemlig en forstærker, så alle kunne lytte med. Det var nok første gang i Tønders historie, der blev danset til musik fra Rørkær.
Jo det blev en festlig indvielse for både Rørkær og Tønder.
Men ak og ve. Efter nogle års forløb blev postagenturet desværre for Rørkær forlagt til midten af sognet, nemlig Jejsing By.
Kilde: Se
Litteratur Tønder
Hvis du vil vide mere: Om Jejsing, Rørkær, Hostrup, Tinglev, Bylderup m.m.:
- Grøngård – et forsvundet jagtslot
- Fremstilling af knapper i Tønder Amt
- st for Tønder
- Hostrup, Jejsing og Præsten
- Vadehavets maler – Emil Nolde
- Bylderup Sogn
- Pastoren fra Bylderup Sogn
- Folk i Tinglev
- Mere om Tinglev og Omegn – dengang
- Tinglev og Omegn
- Langs Grænsen Og mange flere