Rømø – fra sandflugt til turister

Hvad betyder Rømø? En grænse mod Nordsøen. Øen har mange forskellige funktioner. Øer og halliger kan forsvinde. Rømø er vokset. En tsunami startede det hele. Kan Rømø klare fremtiden? Mennesker på Rømø fra år 1200. Plaget af sandflugt. Det så sort ud for Juvre. En kongelig enklave. Krig og stormflod. En helt fra Glückstadt. Trefoldigheden og de ni orlogsskibe vandt. Hekseproces på Rømø. Hvalfangst og de mange kommandører. Rømø Havn blev indviet. Hvor lærte søfolkene at navigere, En kongelig privilegeret navigationsskole på Rømø. Turismen kom allerede i 1900. Hatteknager i kirken. Masser af klitter på Rømø. Militært øvelsesområde. Kirkeby Plantage.

 

Hvad betyder Rømø?

Rømø stammer fra ordet ”rimme” – som betyder ”langstrakt forhøjning” – og ø. I Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231 hedder øen Rymø.

 

En grænse mod Nordsøen

Vadehavet udgør i dag 8.000 km2. Det ligger bag en række langstrakte barriere-øer, som ligger parallelt med kysten. Disse øer er dannet i den sidste istid, der varede for ca. 100.000 år siden til 10.000 år siden.

Dengang var verdenshavene 120 meter lavere end i dag. Disse barriereøer danner en grænse mod Nordsøen – sikkert der for navnet. I dag er der 25 barriereøer, hvoraf de 17 er beboet. Ja dertil kommer faktisk 13 store sandbanker uden vegetation som med tiden har potentiale til at udvikle sig til barriereøer.

 

Øerne har mange forskellige funktioner

Øerne har mange forskellige funktioner i den moderne verden som f.eks. rekreation og turisme, beboelse samt som områder, hvor man gennem naturbeskyttelse søger at opretholde biodiversiteten ikke mindst for fugle.

 

Øer og Halliger kan forsvinde

Man har tjek på, hvornår de fleste af Vadehavets halliger og øer er opstået. De er dog ikke opstået samtidig. Nogle er ganske unge og andre tusinder af år gamle. De fleste af Vadehavets øer består af sand, der dels kommer ude fra Nordsøen og dels er transporteret langs kysten, hvor bølgerne har eroderet kysten mod nord og har ført sandet mod syd.

Selvfølgelig kan det modsatte også ske- Pludselig kan vindretningen ændre sig. Og det kan føres mindre sand til øen. Halligen Jordsand, som engang var en marskø lige syd for Rømø forsvandt omkring år 2000.

 

Rømø er vokset

Dannelsen af Rømø fandt sted for 8.000 år siden. Dengang var øen smal og kort. I dag 8.000 år efter kunne man have forventet at øen var sunket i havet, men det modsatte er faktisk sket. Rømø er blevet længere, bredere og højere.

 

En tsunami startede det hele

Det var et meget stort underjordisk jordskred ud for Norges vestkyst, som sendte enorme mængder af sediment ned ad Norges kontinentsokkel og udløste en kraftig tsunamibølge. På trods af den lavvandede Nordsø bevægede bølgen sig hele vejen ned til, hvor Rømø er i dag og med stor kraft oversvømmede den det lavtliggende kystlandskab.

Tsunamibølgens højde var mellem 1,5 og 5,5 meter høj, da den ramte kysten. Den transporterede store mængder af havvand, sand og organisk materiale ind over land. Bølger og strøm transporterede sand til Rømø, der langsomt voksede vertikalt t takt med at havet steg. Sandet blev aflejret som tunger af sand skyllet op af bølgerne, der så senere blæste sammen til små klitter.

 

Kan Rømø klare fremtiden?

Samtidig med dannelsen af den nye ø, som lå parallelt med den jyske fastlandskyst, blev området mellem barriereøen og fastlandskysten oversvømmet og Vadehavet begyndte at blive dannet. Havet stiger stadig og sandet sørger for at Rømø vokser lige så hurtigt, som havet stiger. Ja faktisk hurtigere. Det betyder at Rømø de sidste 6.000 år er vokset ud i Nordsøen. Inden 2100 er vandspejlet dog steget med en meter. Kan Rømø klare dette?

Ser man de sidste 2.000 år, hvor havet er steget med næsten to meter, har Rømø bevæget sig to kilometer ud i havet og en række nye klitter er dannet oven på strandsedimenterne. Helt anderledes ser det ud for Skallingen.

 

Mennesker på Rømø fra år 1200

De første mennesker nar slået sig ned på Rømø omkring år 1200, hvor det var kongen og bispesødet i Ribe, der ejede øen i fællesskab. Senere kom der fiskerleje, ladeplads og landbrug til Rømø.

Siden 1500-tallet har Rømø haft et fiskerleje og her har også været ladeplads. I 1500 – tallet blev Borrebjerg anlagt. Den fremstår i dag som et voldanlæg. Læs vores artikel om dette sted.

 

Plaget af sandflugt

Vadehavet har skabt en frodig og næringsrig jord langs Rømøs østkyst. Men landbruget var i 1600- og 1700-tallet plaget af sandflugt, bl.a. fordi kreaturer gik frit rundt på øen og ”skumrede agre”, hvor øboerne har skovlet deres huse eller dyrkede arealer fri for flyvesand. Markerne ses ofte som forsænkede felter indrammet af små diger, som altså er bygget af flyvesandet.

Flysandet måtte skovles væk. Markerne blev beskyttet med læ-volde beskyttet med bukketorn og pil.

 

Det så sort ud for Juvre

Omkring 1700 så det mørkt ud for Juvre. Nordvest-vinden blæste det skarpe flyvesand ind over alle marker, så det ofte stod tre alen højt inde ved gårdene. Kål og grøntsager lod sig ikke mere dyrke på Nørreland. Marker, huse og tofter var dækket med klitsand. Det kostede Rømøs befolkning mange års hårdt slid at redde jorden. Først blev sandet slæbt sammen til en stor bunke, der blev dækket med tang og fugtigsandjord fra havstokken mod øst.

Dermed kunne sandet ikke blæse væk. Et stykke fra rejste de en vold af tang. Græstørv, grene og opskyllet træ blev samlet til formålet. Voldene blev beplantet med marehalm hentet fra andre klitter. Mange steder måtte beplantningen dog eftergås hvert år. Juvre havde efter 1740 indvundet nogle hektar land, som tidligere havde været dækket af flyvesand.

 

En kongerigsk enklave

Øens sydlige del havde den specielle status som kongelig enklave. Indtil 1864 var øen delt under Kronen og en nordlig slesvigsk del, der rummede en del kongeligt strøgods under Hviding Herred, Grænsen mellem de to gik øst – vestlig retning fra et punkt lige nord for Rømø Kirke. Delingen blev fremkaldt ved at dronning Margrete den Første omkring 1400 afkøbte slægten Limbek forskellige landstrækninger, bl.a. Mandø, den sydlige del af Rømø og den nordlige del af Sild.

Områderne skænkede dronningen til Ribe Domkapitel og udskilte dem derved som kongerigske enklaver fra Hertugdømmet Slesvig. Det betød at Danmark helt til 1864 sikrede helt frem til 1864 Danmarks herredømme over Lister Dyb.

 

Krig og stormflod

Under Kejserkrigen angreb de kejserlige tropper ledet af Albrecht von Wallenstein i efteråret 1627 Slesvig Holsten og herfra invaderede Rømø og Jylland.

Den anden store mandedrukning hærgede øen den 11. oktober 1634 og hele vestkysten. Mellem 8.000 og 16.000 omkom langs hele vestkysten.

 

En helt fra Glückstadt

Under Torstensson-fejden var Rømø i 1644 blevet besat af svenskerne. Rømø og Ribes store handelsflåde, der lå øst for øen, blev brændt ned. Og så var det jo lige forræderen Markus Whitte. Med Holland som forbundsfælle kaprede de svenske styrker alene i februar tolv danske skibe.

Sådan kunne det jo ikke blive ved. I marts tog den danske oberstløjtnant Heinrich von Buchwald ud af fæstningen Glückstadt med 600 soldater. Den 21. marts gik de i land på Rømø. De erobrede de svenske skanser og tog 1.450 svenskere, deriblandt Marcus Whitte som Buchwald lod hænge efter sim hjemkomst til Glückstadt. For den indsats blev Buchwald udnævnt som oberst.

 

Trefoldigheden og ni orlogsskibe vandt

I maj dukkede en flåde på 36 skibe op i Listerdyb, udrustet i Holland. Anført af admiral Martin Theyssen havde skibene kurs mod Ribe, hvor de skulle hente 800 af general Torstenssons bueskytter. Disse skulle bruges til landgangen på Fyn.

Men Christian den Fjerde ankom med flagskibet Trefoldigheden og ni orlogsskibe. De angreb overmagten mod 24 hollandske skibe. I løbet af knap to timer var disse nedkæmpet. Hollænderne og svenskerne mistede mellem 800 og 1.000 mand. De fleste blev gravlagt på den nu forsvundne ø, Jordsand. Men på Rømø var der nu stor fattigdom.

 

Hekseprocesser på Rømø

Nej heller ikke på Rømø slap man for hesteprocesserne. De fulgte i reformationens kølvand. Ifølge Ballum Birks tinglysningsprotokol blev der i 1652 henrettet en kvinde ved navn Anna Boyes fra Rømø for trolddom. Før sin henrettelse angav hun en anden kvinde, Mette Thøffrings, som heks. Men denne blev først anholdt 14 år efter og indespærret i Møgeltønderhus sammen med Maren Peder Bodzers. 14. februar 1666 blev Thøffrings ført for retten i Ballum anklaget for hekseri. Sagen trak dog i langdrag, for det var ikke andet at anføre mod hende ens Anna Boyes udsagn. Derfor blev hun frikendt.

 

Hvalfangst og mange kommandører

Mange mænd på Rømø tog på hvalfangst i Ishavet ved Østgrønland og Svalbard i en periode på 200 år fra 1660 til1860. De fleste sejlede på tyske og hollandske skibe. Mange af dem tjente rigtig mange penge som kaptajn, styrmand eller harpunerer på skibene. Kaptajnerne blev kaldt kommandører. Derfor har vi de flotte kommandør-boliger på Rømø.

Hvalfangstens storhedstid toppede omkring 1770, hvor der var 40 kommandører eller pensionerede kommandører på Rømø. På et tidspunkt havde Rømø også selv en stor flåde. Og i det 16. århundrede overtog Rømø også funktionen som yderhavn for Ribe.

 

Rømø Havn blev indviet

Rømø havde i flere århundrede omkring 8 lade og omladepladser langs med østkysten. I slutningen af 1800-tallet var Kongsmark og Havneby de to vigtigste ladepladser, da man her byggede en færge- og bådebro. Fra 1909 kom der regelmæssig færgesejlads fra Højer til Rømø. Fra 1920 til 1948 flyttedes fra Kongsmark til Ballum Sluse.

I 1964 blev Rømø Havn ved Havneby indviet. Den blev bygget til at have plads til 40 kuttere med mulighed for at udvide til 120 kuttere Oprindelig var det meningen at fiske efter spisefisk/fladfisk. Men det blev nu aldrig den store succes. Tyske fiskere opfordrede senere deres danske kollegaer til at satse på hesterejer.

Vi har allerede skrevet en artikel om Rømøs søfartshistorie.

 

Hvor lærte søfolkene at navigere?

Men hvor lærte alle disse søfolk at navigere? På øen Før, der også fostrede mange søfolk var der både skoleledere og præster, der underviste i navigation. En af præster her, fik en årsløn fra byen Amsterdam for anerkendelse af sit store arbejde.

Også søfolkene fra de omkringliggende øer og halliger drog nytte af den gode navigationsundervisning på Før.

Først i 1802 blev styrmandseksamen lovpligtig i Slesvig-Holsten. Indtil da havde man lov til at føre en tremaster uden eksamen. Dengang var søkort ikke særlig nøjagtige. Omkring 1750 blev et simpelt vinkelmåleapparat afløst af sekstanten.

 

En kongelig privilegeret Navigationsskole på Rømø

Forbavsende er det at finde ud af, at Rømø ganske tidligt havde en kongeligt privilegeret navigationsskole. Den blev grundlagt af Jesper Ørum, der var toldfuldmægtig for List Toldsted med bopæl på Rømø Ørum boede i et huse uden for Havneby i nærheden af stranden. Denne bolig fungerede i mange år som skole. Måske har den berømte videnskabsmand Ole Rømer også været indblandet i oprettelse af denne skole. Hans far var skipper på Rømø.

Fra Ballum Tingbog ved vi, at Ørum fik tilladelse til at oprette skolen i 1697. Med sikkerhed ved vi, at han ledede skolen i ca. 10 år. Det er tænkeligt at undervisningen blev afsluttet med en eksamen.

Alt tyder på at styrmændene og skibsførerne har tilegnet deres viden gennem privat undervisning.

Men Ørums navigationsskole er blevet videreført. Således vides at lærer Jørgen Andersen ved Sønderby Skole ifølge Skolekrøniken samtidig var lærer på den ”kongelige navigationsskole” på Rømø. Både før og efter skolen må det have været rigeligt med privatundervisning i navigation på Rømø.

Fra 1880’erne gik skibsfart og fiskeri tilbage. En stor del af øen – hele 13 pct. er i sag fredet.

 

Turismen kom allerede omkring 1900

Omkring 1900 kom turismen til Rømø. De blev godt hjulpet af pastor Jacobsen fra Skærbæk. Han købte bl.a. 37 blokhuse. Men læs vores to artikler om Nordseebad Lakolk. Vi har også nogle artikler om færgefarten, der ophørte i 1948, da Rømø – dæmningen var færdig.

Utroligt er det også, at Rømø har ca. to til to-en halv million overnatninger om året. Turisme er sammen med fiskeri i dag øens vigtigste erhverv. Store sommerhusområder med feriecentre og sommerland findes især med sydøst nær fiskerihavnen i Havneby. Og herfra er det mest hesterejer, men går efter.

 

Hatteknager i kirken

Sankt Clemens Kirke har ud over et gotisk tårn også rester af et gotisk skib, som er udvidet mod både nord, syd og øst i takt med sømandssamfundets voksende velstand i 1600 og 1700-tallet. Fra kirkerummets lave loft hænger skibsmodeller og hatteknager. Og kirkegården fortæller også historie. Det kan du læse på kommandørgravstenene fra 1600 – 1800-tallet.

 

Masser af klitter på Rømø

Vi har sandelig også masser af klitter på Rømø. De mest markante er Høstbjerg, Spidsbjerg og Stagebjerg. Høstbjerg er med sine 19 meter den største.

 

Militært øvelsesområde

Pas nu på, når du bevæger dig nord på. Juvre Sand er et militært øvelsesområde, hvor der permanent er adgang forbudt. Det er tilladt at overvære øvelserne på en platform ved p – pladsen. Men lad være med at bruge kikkert. Man bruger laser-kys.

 

Kirkeby Plantage

Du kan altid og gå langs den 10 km lange Juvre-dige. Omkring Kirkeby Plantage kan du opleve områder med moser, strandeng og en lille skovsø. I Kirkeby Plantage kan du opleve den 17 meter høje klit, Spidsbjerg. Mod syd er der udsigt til Havneby, færgen og Sild. Mod nord kigger man på Kirkeby Plantage, Rømø-dæmningen og i klart vejr kan du være heldig at se Esbjerg.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk/ diverse artikler
• natyrstyrelsen.dk
• denstoredanske.lex.dk
• wikipedia.org
• Sønderjysk Månedsskrift
• Mikkel Fruergaard, Morten Pejrup: Rømøs alder og udvikling
• E. Sørensen: Rømøs historie
• Eduard Moritz: Die Insel Röm
• Thade Petersen: Rømø

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.170 artikler
• Under Sønderjylland finder du 268 artikler
• Under Tønder finder du 367 artikler
• Under Højer finder du 95 artikler

Rømø:

• Rømø 1807
• Anekdoter fra Rømø 1-3
• Rømø under besættelsen
• Borrebjerg på Rømø
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø -en ø i Vadehavet
• Rømø – endnu engang
• Skibe og Søfolk fra Rømø
• Omkring Rømø – dæmningen
• Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt
• En fortidsskov i Vadehavet

Ballum:

• Bispens Borg Birk i Ballum
• En Degn fra Ballum
• Ballum for 191 år siden
• Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Klager over præsten i Ballum
• Agga-en sønderjysk pige (b)
• Mellem Højer og Ballum
• Ballum – dengang
• Jagten på Mærsk – familien
• Da Ballum næsten fik en havn
• Langs Brede Å

Lige i nærheden:

• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Bredebro – dengang
• Hvem ejede Brede Kirke
• Brede – under besættelsen
• Jordsand 1-3
• Søfolk fra Emmerlev
• Kogsbøl ved Emmerlev
• Kansleren fra Emmerlev
• Emmerlev Skole
• Kniplinger – nord for Højer
• I en kniplestue
• Stormflod i Vadehavet 1-2
• Et tredobbelt mord i Øster Gasse og mange flere