Rise Sogns Historie – et strejftog
Der er masser af fortidsminder. Sdr. og Ndr. Ønlev opstod i Middelalderen, men navnet Ønlev stammer fra Jernalderen. Vi går på jagt efter en kirke, der skulle være nedbrændt i 1411. Måske var kirken et kongeligt patronat. Der kendes 125 gravhøje. De fleste er dog ødelagte. Præstegård plyndret og kirke nedbrændt. Var der en militærlejr her? Hvem boede på Risgård? Et voldsted hed Risborg. Det ældste fra den nuværende kirke er fra 1140. Brand i kirken og uddunstninger fra børn. De kom ud af skolen med nogenlunde sprog – og regnekundskaber
Masser af fortidsminder
Apple havde besluttet sig at bygge et data – hotel ved Kassø sydvest for Rødekro. Men de fortrød det. Man har også i området nedgravet en højspændingsledning. Og så var det også lige en naturgasledning. Derfor kendes der noget til fortiden i området.
Fortidsminderne består overvejende af huse, gårdanlæg og landsbyer fra slutningen af bondestenalderen (2400 f.Kr.) til tidlig middelalder (1000 – 1200 e.Kr.) Der er også fundet en enkelt gravplads med urnegrave fra ældre romersk jernalder (o-200 e.Kr) samt fire gravhøje, der daterer sig fra stridsøksetid til ældre bronzealder (2800 – 1000 f.Kr.)
Bevaringsforholdene har vist sig at være usædvanlig gode – især for den del af bebyggelsen som hører hjemme fra Kristi fødsel og frem til 550 e.Kr.
Sdr. og Ndr. Ønlev opstod i Middelalderen
Sdr. og Ndr. Ønlev opstod i middelalderen, da den oprindelige landsby blev delt. Navnet Ønlev stammer dog fra jernalderen. Navnet er sammensat af to dele. Første del er et mandsnavn. Øn er en forkortelse af Øthan og – lev står for et arvelod. Med andre ord navnet det betyder Øthans arvelod.
Som udgangspunkt har man ment at Sdr. Ønlev måtte være identisk med den oprindelige landsby. Men middelalderhusene ved Ndr. Ønlev er ældre.
Rester af borg/kloster
I 1920 fandt man et kapel, der antagelig havde hørt til Ønlevgård. I 1939 fandt man rester af en gammel borg eller et kloster i Ndr. Ønlev.
På jagt efter en kirke
Og i 1954 ledte man efter en kirke, der skulle have ligget i Sdr. Ønlev. Men antagelig er det tale om Guldelev Kirke, der skulle have stået her indtil den, blev afbrændt i Erik af Pommerns krige. Og det skulle have været et sted nord for Ndr. Ønlev by.
Det pågældende sted er ca. 100 meter nord for den nordligste gård i byen på en lav flad bakketop. Det er en snes meter øst for vejen mod øst.
Men der blev ikke fundet spor af nogen bebyggelse. Der var hverken sten eller kalksmuld. Man må nok tage lokaliseringen med forbehold. Der blev antaget, at der er anvendt munkesten der er anvendt som gulvsten i svinestalden til en af de sydligste gårde. De skulle stamme fra dette sted.
I 1981 fandt man på stedet ingen grave men en stor grube med tydelige sodsværtede teglsten og middelalderkeramik.
Kirken nedbrændt i 1411
Kirken omtales i 1200-tallet men åbenbart er kirken allerede forsvundet ind i 1400 – tallet. Omkring 1280 omtales kirken. Efter nedrivningen af resten af kirken blev sognet fordelt mellem Rise, Bjolderup og Hellevad sogne.
I 1520 blev det meste af det gamle Ønlev Sogn lagt under det nyoprettede Hjortkær (Hjordkær) sogn.
I en efterretning fra 1920 omtales en forhøjning, hvor der blev pløjet mursten op. Ved en prøveudgravning i 1981 blev hverken kirketomten eller grave lokaliseret.
Ifølge lokale beboere blev der i 1950’erne fundet menneskeknogler ved en pløjning øst for den sydligste gård i Nørre Ønlev.
Det er muligt, at det er hold i fortællingen om at kirken er nedbrændt i 1411 i forbindelse med Erik af Pommerns kampe i Sønderjylland.
Var kirken et kongeligt patronat?
Enlev Kirke eller også Guld(e)lev Kirke er nævnt i et udateret dokument fra årene 1279 – 83 men forekommer ikke i Slesvigbispens opgørelse omkring 1436 og omkring 1509. Det er Niels Heldvad der mener at kirken er blevet afbrændt af Erik af Pommerns soldater. Ifølge kong Valdemars jordebog var Søderup et kongelev. Det var her, at Sven Estridsøn døde i 1074. Muligvis var kirken et kongeligt patronat?
Hjordkær Kirke blev først bygget i 1522
I et dokument fra 1280 nævnes at Enleff (Ønlev) Kirke var beliggende et par kilometer nordvest for Hjordkær.
Man skulle tro at murene havde stået tilbage efter en brand. Man mener at det store antal profilerede sokkelkvadre i Rise Kirkes tårn kommer fra Enlev Kirke. Er dette rigtigt, må Enlev have været opført af granitkvadre.
Da disse så var blevet opbrugt fortsatte man med at bygge af teglsten.
Der kendes 125 gravhøje
I sognet kendes der 125 gravhøje. En større stribe er samlet omkring Oksevejen/Hærvejen. Størstedelen af gravhøjene er dog blevet overpløjet. Vest for Rise er der gjort et egekistefund fra ældre bronzealder. Ved kirken har der ligget en stendysse, der er blevet sløjfet.
I dag er 20 høje heraf flere ret anseelige fredet. Det er bl.a. Fladhøj og en anden høj vest for Rise, Kongenshøj
Præstegård plyndret og kirken nedbrændt
Da Christian den Fjerde havde lidt nederlag i 30-års krigen i slaget ved Lutter am Barenberg forfulgte tyske tropper under ledelse af Wallenstein de danske tropper op igennem Sønderjylland.
De flygtende danskere plyndrede præstegården og tyskerne afbrændte kirken. Et vidnesbyrd om disse begivenheder, kan den store kirkeklokke være. Den bærer årstallet 1631.
Sognets galger
På Meyers kort over Søst fra 1641 nævnes ”Galgenberg Weide”. Der også omtales i 1704. Den støder op til en lokalitet af samme navn i Årslev i Hjordkær Sogn. Den har fået navn af Galgebjerg, der findes på Årslev Mark. I den tyske matrikel nævnes Stejleløkke på Ndr. Ønlev mark.
På Meyers kort nævnes i Mjøls ”Dingholtz”, der vel oversættes med ”Tingskov”. Den lå nord for byen. Lige nord herfor har Meyer skrevet ”Salve Justitia” Det bruges normalt om bestående galger. Det kan tyde på at Sdr. Rangstrup Herreds tingsted i 1641 har ligget i Mjøls. Lidt senere blev den flyttet til Rødekro.
I 1642 lod en tidligere skytte hos amtmanden opføre et lille hus ved Rødåen. Her anlagde han en kro og Sdr. Rangstrups Herredsting flyttede hertil. Rødekro nævnes som tingsted i 1687 og endnu i 1837 blev der her holdt Ting.
Ved Vrågård (1641 Wragarde Heck) syd vest for Rise-Hjarup skulle der have ligget en borg. Den tilstødende agerjord hedder ”Skanse”.
Et ”Helligsted”
Ved Rise Kirke ligger en stor granitsten. Måske har det været en offersten. Dengang var man også afhængig af naturen. Man blev nødt til at holde sig gode venner med blæsten, regnen, lyset og ilden. Måske tilbad man solen.
Der hvor kirken er bygget, har der fra hedensk tid været et ”helligsted”. Ved Vældekilden sydøst for kirken har der været afholdt gudstjeneste.
Var der her en militærlejr?
I et gammel kort over ”Risgård” fra 1770 forekommer det mærkelige ord ”Lager”, Oster Lager og ”Wester Lager”. Måske er det betegnelsen for en lejr (Leyer) kan det så være en militærlejr.
På Meyers kort af 1641 findes der ikke antydning af navnet. Hos Dankwerth heller ikke. Blandt byens udgifter (Aabenraa) for 1660 er der forskellige poster, der tegner på, at her var sådan en lejr. Der opføres løn til bude, som er i byens ærinde eller for en højere officer, bliver sendt til Rise (Ris). Der er således udgifter for at have bragt 5 breve til en oberstløjtnant. Der er også betalt kørsel fra Aabenraa til Rise og fra Rise til Flensborg eller Genner.
Der er også kørt tre vognfuld ”kommishavre af Peter Andersens zum Köngl. Artillerie zu Ries hin auff”. Der er også mange ”sager” med havre, hvedebrød, øl, lys, skinke, eddike, peber og sidst men ikke mindst brændevin.
Og leverandørerne i Aabenraa kan godt genkendes. Det er Karsten Hagensen, Bartell og Hans Becker, Peter Duborg og Hans Taysen.
”Einen Bimpell” (en lille tønde) var et ord man brugte på sønderjysk i mange årtier. Og en for en sådan tønde brændevin fik Peter Höck 12 skilling. Disse blev der sendt mange af til lejren.
Hvor længe lejren eller lejrene har eksisteret vides ikke. Rise Kro har sikkert haft mange gæster. I en af sine bøger påstår Hugo Matthiesen at Røde kro og Rise kro var den samme, men det må være en misforståelse.
I august 1657 blev der sendt 26 tønder øl til de svenske lejre ved Bolderslev og Bevtoft.
Lejren ved Rise har eksisteret, da Torsteinsons tropper ankom. Lejren er åbenbart opstået i tidsrummet 1643 – 1645.
Risgård
Risgård (Risegård) blev tidligere kaldt for Risborg blev i 1661 overdraget fra Chr. Albrecht til amtmand over Aabenraa Amt Heinrich Brockdorff, da arvingerne efter den tidligere ejer Thomas Andersen ikke kunne få den på fode igen. Ja den var faktisk blevet ”lagt øde”.
I 1672 blev frihedsbrevet fornyet af Heinrich Brockdorffs enke, Mette Rumohr. I 1684 var det sønnen, Christian Albrecht Brockdorff, der fornyede frihedsbrevet. I 1709 var det slut med skattefriheden. Ejeren kunne dog ikke indfri denne, så gården blev sat til salg.
I 1720 købte kammerråd Lyders gården for 1.500 Rigsdaler. I 1731 klagede Lyders forgæves til rentekammeret over gårdens sørgelige forfatning. I 1733 solgte han godset til staten for 2.000 Rigsdaler. Derefter blev gården forpagtet. Og det skete bl.a. til Hans Paulsen, der i 1740 afløstes af borgmester i Aabenraa, Burchard Chr. Kamphövener. Denne efterfulgtes i 1746 af Andreas Petersen.
Han mistede i 1748 – 1749 32 køer ved kvægpest. Ved hans død i 1750 blev Hans Chr. Schmidt forpagter
Den forblev i statens eje til 1774, da der blev foretaget en udstykning.
En ny udstykning blev foretaget i 1924.
Et voldsted, der hed Risborg
Der var også et voldsted, der hed Risborg. Den lå øst for byen på en banke. Men har fundet murbrokker, men ellers er der ikke mange spor. Det er familien Lindenov, der til sidst har ejet stedet.
Den ene ende af det gamle stuehus på Risgård skal være opført af mursten fra Risborg.
Kirke fra 1140
Det menes at den ældste del af Rise Kirke er fra 1140 bortset fra soklen, der er endnu ældre. I kirkens nordside hørte kvinderne til. I sydsiden holdt mændene til.
Der blev lagt helgenknogler i kirkens alter. De menes at stamme fra St. Laurentius. I Rise Kirkes segl ses stadig en rist og et ris.
Indtægt til kirken
For at drive en kirke måtte man have en indtægt. Derfor skulle man have jord. Indtægterne blev delt mellem biskoppen, præsten, kirkebygningen og sognets fattige. En rest af denne ordning er Rise Præstegårdsjord samt Præsteskoven. De drives/forpagtes af menighedsrådet.
Der var også to gårde i Søst, Søstgård og Elmely, der blev kaldt Svavsted-gårdene. De hørte til Slesvigbispens gods i Svavsted (ved Husum).
I kapellet til Rise Kirke er pastor Chr. Petersen blevet gravsat. Ligeledes er hans halvbror, provst Baltazar Petersen gravsat her. Det var ham, der grundlagde Danmarks første lærerseminarium i Tønder.
Rise Kirke har 400 siddepladser- Og orglet er bygget af Marcussen fra Aabenraa i 1894.
Brand i kirken
Den 29. maj 1893 udbrød der brand i et af landsbyens huse. Med en rask nordvestlig vind bredte ilden sig hurtigt til fire huse. Den nærmede sig rask kirken, hvis tårn foroven var tækket med spåner. Dybbøl-Posten beretter om episoden:
- Og snart hørtes råbet: ”Der er ild i tårnet”. Tårnet brænder. Omtrent midt oppe på tårnet så man, at ilden havde fat. Det greb om sig med rasende hastighed. Først opefter, dernæst nedad. I det følgende øjeblik var hele tårnet en eneste ildpyramide.
- Ilden gik nu videre ind i kirken, hvor den fandt næring i loftet. Det var af træ, samt i stolestaderne på kirkegulvet. Kort tid efter brød ilden ud gennem tagrenderne, der så under en voldsom larm regnede ned på kirkegulvet. Alting brændte, hvad der kunne brænde.
- Da ilden netop opkom på den tid, da alle folk var gået til ro og lå i deres bedste søvn, varede det nogen tid, førend der kom slukningsmandskab og sprøjter til stede. Foruden byens sprøjte, mødte sprøjterne fra Bolderslev, Hjordkær og Genner på brandstedet. Fra Aabenraa mødte derimod hverken folk eller sprøjte, da man der ikke vidste noget om branden.
Genopbygningen blev ikke dyr. Håndværksudgifterne beløb sig til 16.615 mark. Arkitekthonoraret beløb sig til 1,4 pct. af de samlede byggeomkostninger.
Uddunstninger fra børnene
Vi har tidligere beskæftiget os med skolehistorie i Rise. Rise Gamle Skole var den ældste i sognet. Der var også skoler i Brunde, Rise Hjarup og biskoler i Mjøls, Lunderup og Søst.
Skolen var proppet med børn, skønt der var opstillet bænke allevegne. Præsten skrev dengang:
- Dertil kom den mefitiske luft som følge af uddunstningerne fra så mange børn. Ca. 80, som næsten gjorde mig opholdet i skolestuen uudholdeligt (unausstehelich). Børnene sidder som skruet sammen, og luften er så fordærvet, at man næppe kan udholde det ud over en time.
Nogenlunde sprog – og regnekundskaber
I 1807 noteres der i protokollen:
- I tysk og i skrivning gode fremskridt. Men særningsbygningen gård det ikke rigtig. For eksempel ”Der Dæne sscheint noch zu viel hervor”.
Hvad angår solsystemet med planeterne og deres biplaneter, måneskifte og grunden dertil, jordens bevægelse omfang og gennemsnit osv., om det skriver præsten:
- Hvor mange sproglige studenter, hundrede år senere ville være i stand til at give mig rigtig og grundige svar på de fremsatte spørgsmål af den matematiske geografi.
Selv om der var en del uoverensstemmelser mellem præst og degn, gik de fleste børn ud af skolen med nogenlunde sprogkundskaber og regnekundskaber og de lærte to sprog under forhold, hvor de hjemme fra stalden og belysningen var petroleumslamper både hjemme og i skolen.
Skolen var opført 1894-1895, den havde sit virke til 1915, da der i Rise og Rødekro blev opført nye skoler. En lang række skoler blev nedlagt bl.a. Rise Skole. Som helt op til kommunalreformen i 1970 var bolig for lærere og organister,
Kilde:
www.dengang.dk div. Artikler
- risekirke.dk
- Trap bd. 9 (1930)
- Trap bd. 26 – Aabenraa og Sønderborg Amter (1967)
Hvis du vil vide mere:
- På dengang.dk finder du 1.649 artikler, herunder 156 artikler fra Aabenraa inclusive bl.a.
- Fra Hjordkær til Rødekro
- En pastor fra Rise
- Skolen dengang i Rise Sogn
- Historier fra Rise og Lundtoft Herreder med Sundeved