Foran Rådhuset blev man straffet, måske sat i arresten. Fængslerne under Rådhuset var under al kritik. Egentlig er Aabenraa Rådhus et genbrugsprojekt – bygget af materialer fra et kuldsejlet søbad. Aabenraa skulle være en international kur – by. Det var her på Rådhuset, jeg blev hemmelig gift.

Hemmelig gift på Rådhuset

Det var her, jeg blev hemmelig gift. På det tidspunkt var jeg formand for HK, og Hanne lavede film for TV – Syd. Giftefogeden var borgmester Jens Terp Nielsen, som jeg kendte fra forskellige sammenhænge. Egentlig ville vi have
haft vores nabo til at gifte os i kirken. Han var godt nok præst, men det var i en frimenighed i Aabenraa. Der kunne ikke gives tilladelse til at bruge folkekirken.

Men her på Aabenraa Rådhus kom jeg på et tidspunkt ret ofte. Vi var i gang med at lave et teknologiforsøg. Og her kom til skade ved at gå imod Aabenraa’s daværende borgmester Camma Larsen – Leddet. Det tilgav hun mig aldrig. Til gengæld var hun meget glad for min kone. Jeg tror, at Hanne havde brugt hende til nogle indslag i TV – Syd.

 

Rådhuset til salg

Og minsandten opdager jeg ved et tilfælde, at det gamle Rådhus er til salg. Ja Aabenraa Kommune er nu flyttet ud i den tidligere amtsgård, og nu er Rådhuset overflødig. Den nuværende bygning er fra 1830 og tegnet af arkitekt C.F. Hansen. Det er også ham, der står for den nyeste udgave af Brundlund Slot.

 

Rådhus fra gammel tid

På stedet lå der allerede rådhus fra 1500 tallet. Efter den store brand i 1610 blev der i 1616 opført et nyt rådhus. Det var ni fag langt og to etager højt. I baghuset var der fængsler, delvis gravet ind i bakken. Oven over var der retssal

 

Mange planer

I begyndelsen af 1800 tallet blev der bygget en masse nye rådhuse i landets købstæder. Anledningen var blandt andet, at der på Rådhusene befandt sig fængselsceller. De var som regel i en sørgelig forfatning. Man havde også fået et andet syn på afstraffelse. Den skulle ikke kun afskrække men nu også forbedre.

Allerede i 1783 havde man i Aabenraa diskuteret muligheden for et nyt fængsel, men planerne strandede. I 1794 blev Rådhuset og sikkert fængslerne nødtørftig forbedret.

 

Måtte bruge et andet fængsel

I 1801 foreslog Amtmanden at man lavede et fælles arresthus for by og amt med fem – seks rummelige fængselsceller. Åbenbart er der flygtet fangere fra arresten for i 1816 kom der påbud om forbedringer. I særlige tilfælde lånte man amtscellerne på Brundlund Slot.

Borgmester Schou havde forklaret at byen ikke havde råd til at iværksætte nybyggeri.

 

Et nyt Rådhus i sigte

Endelig den 5. april 1826 skriver kancelliet for at ansøge om tilladelse til nybyggeri. I argumentationen beskrives de gamle lokaler som faldefærdige og utæte.

Ja lokalerne var så faldefærdige at bystyret måtte holde deres møder hjemme hos borgmesteren i Den Gamle Borgmestergård i Slotsgade.

I 1835 boede der i Aabenraa omtrent 4.000 mennesker. Nedgangstiden havde ramt byen, her var mange fattige. Men byen havde også en elite. Og de havde den økonomiske magt og var også ene om at sidde i bystyret. Eliten bestod af storkøbmænd, redere, vigtige embedsmænd og enkelte håndværksmestre.

Borgmesteren valgtes af regeringen dvs. kongen, mens han og de fire rådmænd udgjorde magistraten. Skulle der iværksættes lidt større byggeri, ja så skulle man have tilladelse fra højere sted.

 

Et kuldsejlet projekt

Og så gik bystyret til bygmester Per Callesen. Materialet til bygningerne stammede hovedsagelig fra det tidligere Frederikslyst på Lindsnakkevej. Frederikslyst Søbad

var et stort og smukt to etagers hus. Det var så godt som nyt. Det var læge A.W. Neuber, der havde vundet byens førende familier til sit store projekt med at skabe et tilløbsstykke til Aabenraa. Nogle af rigets mest fremtrædende personer havde tegnet aktier i projektet.

Men ak, der var alt for få badegæster. Selskabet måtte opløses allerede i 1826.

Hvad var det for et søbad? Jo, Neuber var blevet fysikus i Aabenraa i 1811. Han var meget moderne indstillet, og altid åben for noget nyt. En poetisk åre havde han også, og skrev flere hyldestdigte til kongehuset. Stjernehimlen optog ham også meget.

I 1813 fik han rejst en badebro ved Skibroen. Her fik han opsat to badekabiner, et til kolde bade og et til varme bade. I 1818 blev det så udvidet til 4 kabiner. Ja, og de gamle blev så imens anvendt til svovl – og stålbade.

Neuber fik overtalt en masse pengestærke personer til at investere i et i et internationalt søbad. Der skulle bygges et større badehus, anskaffes badevogne og bygges et kæmpe selskabs – og boldhus med tilhørende park. Selv Frederik den Sjette skød 2.000 rigsdaler i projektet. Amtmanden sørgede for stier og udkigspunkter. Oldemors Trapper stammer fra dette projekt.

I 1820 stod projektet færdigt. Badegæsterne holdt sig borte. Aabenraa blev ikke Nordens Athen. Neuber havde ellers sørget for ture til det skønne Løjt, sejlture over fjorden til Laksemølle, hjorteskydning, bålfester m.m. Der var arrangeret middag hos Hartmeyer, byens fornemste værtshus og bal hos madam Rudbeck. Men nej, intet hjalp. Underskuddet voksede og den 10. marts 1826 trådte selskabet bag søbadet i likvidation.

 

I gang efter tre forsøg

Allerede 5 måneder efter at ansøgningen til et nyt rådhus var indløbet til kancelliet, blev der givet tilladelse til opførelse af Rådhuset.

Bystyret i Aabenraa tilsidesatte til dels kancelliets afgørelser og foretrak den lokale byggeentreprenørs afgørelser. Man havde også fået nogle skitser fra bygningsinspektør Meyer i Slesvig. Disse blev så forenet med tegninger fra tidens  kendeteste arkitekt Kgl. ombygningsdirektør og konference-råd C.F. Hansen.

Efter tre forsøg gik man så i gang og endelig den 28. oktober 1830 kunne Rådhuset indvis.

 

Masser af lån

Pengene til byggeriet blev fremskaffet dels gennem lån fra private, dels af byens egen kapital. Der var 27 udlåner, og de fleste var gårdejere fra Løjt. Men et par lokale velhavere var også iblandt, bl.a. skibskaptajn Boy Andreas Nissen og rådmand Martin Bahnsen. Der blev også udskrevet en ekstraskat. Endvidere solgte man møblerne fra Frederikslyst samt solgte de gamle vægterboliger på Vægterpladsen.

Foran Rådhuset blev pladsen planeret og brolagt. Her byggede snedker Thaysen en ottekantet, ornamenteret brønd med springvand. Tidligere havde der stået kagmand og to skampæle foran rådhuset. Men retssystemet var blevet ændret.

I underetagen fandtes et fængsel med fire celler, en vagabond – og borgerdenotation, en fangervogterbolig, bestående af et lille køkken, en stue og et soveværelse samt en vagtstue for by-tjenerne. Endelig var der et stort køkken til selskabssalen ovenpå.

 

Jomfru Fanny syede gardiner

Fra det gamle rådhus blev 30 kongelige portrætter overført. De forstiller oldenborgske konger fra Christian den Første til Frederik den Sjette og deres dronninger. Muligvis er billederne først hængt op i 1842.

En del lokale fik arbejde på grund af Rådhusets bygning, blandt andet blev nogle af gardinerne syet af Jomfru Fanny.

 

Rådhusgade anlægges

I 1868 – 1870 blev to nærliggende huse revet ned. Det betød, at man kunne anlægge Rathausstrasse. Ved gadens ende blev der anlagt en eksercerplads og indrettet en kasserne. Denne eksercerplads blev senere omdannet til markedsplads. En opført borgmesterbolig blev indrettet til markedskro.

I 1885 blev der til trappen lavet et muret gelænder. Trappen blev senere fjernet og i 1930 erstattet af den nuværende tegnet af arkitekt Jep Fink.

I 1899 blev der opført et selvstændigt baghus til fængsel.

 

Aabenraa´s tre korps

I 1800 årenes første halvdel var tre organiserede borgerlige korps tæt tilknyttet til Rådhuset. Det ældste var Skyttelavet. Men det fineste var det ridende korps, der bestod af de største skippere og købmænd. Endelig var det Borgervæbningen. Dette korps opgave var at udføre parader ved officielle fester, frem for  alt kongemodtagelse.

Særlig synes modtagelsen af Frederik den Syvende og hans dronning i 1854 at have været meget overdådig.

Men også den 22. marts 1897 til festen for Kejser Wilhelm var byen på den anden ende.

 

Borgerlige fester

I 1830 – 1840 blev Rådhuset ofte brugt til større borgerlige fester som for eksempel bryllupper og baller. Men du skulle være noget ved musikken for at kunne deltage. I 1850 – 1860 havde forskellige restauranter og kroer indrettet sig med større selskabslokaler.

Efter 1880erne var det kun juletræsfesten for børneasylet i Persillegade der blev holdt hvert år på Rådhuset.

 

Sparekasse og museum

I 1882 blev Pfenning – Sparekasse oprettet på Rådhuset. Det var en bank for de fattigste. Men man var afhængig af den rigtige sparekasse. Og denne Bysparekasse var oprettet i 1880 og forblev på Rådhuset til 1924.

Allerede før 1864 var der indrettet et telegrafkontor på Rådhuset. I 1886 blev et lokale stillet til rådighed for en kreds af borgere, der ville starte et bymuseum. Året efter indrettede man sig i Nygade 48.

 

Teater og gøgleri

I Rådhusets allerførste år fungerede rådhuset også som teater. Mange gøglere og akrobater optrådte her. Ved Mikaelis – festen i 1837 blev der vist kraftprøver i rådhussalen.

Omkring 1900 – 1910 sker der en masse offentlig byggeri i Aabenraa, blandt andet arresthus, rets-hus og fængsel.

 

Borgmester Bendix Schow

Han varetog i høj grad Aabenraas tarv, den kloge borgmester Bendix Schow. I 1827 ansøgte han om lønforhøjelse. Muligheden opstod også for, at han kunne blive forflyttet, men ingen ville af med ham. Den 7. september 1830 havde han 25 års jubilæum. Egentlig havde den kongelige statholder Carl af Hessen foreslået, at Rådhuset skulle indvis på denne dato til ære for borgmesteren. Men det ville Bendix Schow ikke høre tale om. Det skulle indvis på Dronning Maries og hendes datter prinsesse Carolines fælles fødselsdag.

I taknemmelighed over borgmesterens virke havde Aabenraas deputerede og senatorer samlet sammen til en sølvpokal med inskription. Om aftenen havde folk af egen tilskyndelse sat lys i vinduet, da borgmesteren blev fejret.

Om han fik sin lønforhøjelse, melder historien ikke noget om.

 

Kilde:

• Se Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Aabenraa 1864
• Fra det gamle Aabenraa
• Lov og Ret i Aabenraa
• Skyttelavet i Aabenraa og mange flere artikler 

Redigeret 24. – 01. 2022