Pigerne fra Sprogø

Vi anmelder en bog med denne artikel. Vi var dobbeltmoralske dengang. De passede ikke ind i samfundet. Blind tillid til de hvide kitler. Vi følger tingene til dørs. Journaler fyldt med eksplosive udtryk. Pigerne skulle afrettes og disciplineres. Degenereret afkom måtte ikke spredes. Hverdagen og livet på øen beskrives. Åndssvageloven indførte tvangssterilisation. Progressiv, human og nødvendig – sådan opfattede man behandlingen på Sprogø. Pigerne/kvinderne havde ingen indflydelse på eget liv. De kom ofte fra splittede hjem. Ingen regler om straffeforanstaltninger. Eugenetik var løsningen. Dertil kom registrering og kontrol Undersøgelse af befolkningskvaliteten. En nulevende ”Sprogø-kvinde” måtte betale 501 kr. for sin journal. Socialministeren talte om ”horrible overgreb. I bogen kommer kvinderne selv til orde. De unyttige skulle ikke sprede gener. Ikke alle passer ind i præstations-samfundet. Hvis man ikke rettede sig ind på en bestemt måde fik det konsekvenser. Folk puttes stadig ind i klasser og kategorier.

 

Vi var dobbeltmoralske – dengang

Vi har læst en interessant bog, som vi her vil forsøge at anmelde. Det er den tredje artikel om ”pigerne på Sprogø, vi her skriver. Du kan i tilslutning til denne artikel se vores artikelliste. Vi har i anmeldelsen også gjort anvendelse af andre kilder.

Vi var meget dobbeltmoralske dengang. Det var en af årsagerne til at 500 piger måtte tilbringe en del tid på øen. Det var kun efter overlægens forgodtbefindende, at de fik lov til at komme ind på fastlandet igen. Ofte var det efter tvangssterilisation. Så kunne de ikke sprede deres ”fordærvede” gener videre. Det havde samfundet bestemt ikke brug for.

 

De passede ikke ind i samfundet

Samfundet mente at isolationen for deres eget bedste. Samfundet skulle renses for afvigende og uønskede individer og kvinderne skulle renses for deres farlige seksualitet.

Vi har tidligere beskæftiget os med dem, der ikke passede ind i samfundets normer. Åbenbart var disse piger på Sprogø sindslidende i større eller mindre grad. Det særlige ved denne bog er, at der bliver sat ”ansigter og personer” på disse skæbner. Moralen var ganske anderledes dengang. Opholdet havde foruden det at de stakkels piger ikke kun få børn også sat sig på andre områder.

 

Blind tillid til de hvide kitler

De to historikere sætter sig ind i de enkelte kvinders situation. Samfundet havde blind tiltro til folkene i de hvide kitler bl.a. overlægen fra Brejninge, H.O. Wildenskov. Han styrede egenhændigt ”De Kellerske Anstalter”. Og de forskellige forstandere stod ret for ham. Disse forstandere forsøgte på alle måder at indrette deres beretninger efter det som overlægen ville høre.

 

Vi følger tingene til dørs

Vi hører mest om de negative ting og ikke mange positive ting, som er foregået på Sprogø. I bogen bliver ting fulgt til dørs. For læseren kan det være svært selv at have en mening. Men man kan godt mærke at de to forfattere har stor viden og forsorgen herhjemme.

 

Journalerne fyldt med eksplosive udtryk

De fleste kom fra den laveste del af det danske samfund. Og det er i den grad eksplosive udtryk, der blev anvendt i journalerne:

• Man får indtryk af, at hele hendes indre er fyldt med kogende kaos af seksualitet og råhed, der kun venter på lejligheden til at give et skrækkeligt udbrud.
• Hun er grænseløs letsindig og skrupskør efter ethvert mandfolk
• Hendes sans for det andet køn er vågnet så stærkt, at den ganske synes at have taget magten fra hende
• Hun er en erotisk, der truer med at eksplodere.

Kvinderne blev beskrevet som

• Vilde, hæmningsløs, i deres sansers og drifters vold som ”kønsligt ustyrlige”, udpræget erotiske.
• Hun er en erotisk vulkan, der truer med at eksplodere

 

Pigerne på Sprogø skulle afrettes og disciplineres

Journalerne er skrevet af læger og andre fagfolk. Disse piger og kvinder skulle afrettes og disciplineres. Deres seksualitet blev anset for at være ustyrlig og amoralsk og dermed farlig for samfundet og ikke mindst kvinderne selv.

 

Degenereret afkom måtte ikke spredes

De skulle isoleres fra fællesskabet. De var erotisk afvigende fra de gængse normer. Faren var, at de fik degenereret afkom og at de spredte kønssygdomme. På øen skulle de opdrages til acceptabel kvindelighed og lære at være ”duelig” inden for husholdningsarbejde.

Disse mange journaler fra Sprogø i tiden 1923 – 1961 er gennemset af to forfattere. De har også kigget på brev korrespondance, videnskabelige artikler m.m.

Man troede vitterlig, at man frelste kvinderne for dem selv. Men nu til dags ligner det som så meget andet inden for offentlig forsorg et statsligt overgreb og afspejler et uværdigt menneskesyn.

 

Hverdagen og livet på øen beskrives

Gennem journaler, artikler og breve skildres hverdagen og livet på øen. Man præsenteres også for det fagpersonale, der havde med kvinderne at gøre. Og så rummer bogen vel over mere end 50 fotos. På forunderligvis bliver vi sat ind i kvindernes skæbne, stigmatiseringen og den skam, de blev efterladt med.

 

Åndssvageloven indførte tvangssterilisation

Tænk engang, at 500 kvinder har været anbragt her. En ny åndssvagelov så dagens lys i 1934. Og den betød at størstedelen af disse kvinder blev steriliseret. Om Gudrun skrev Wildenskov:

• Det drejer sig om en let åndssvag kvinde af den verbale type, som har ringe modstandskraft, ringe hæmninger, er impulsiv og i nogen grad fantasirig

 

Progressiv, human og nødvendig

Dengang blev anstalten betragtet som progressiv, human og nødvendig. Pigerne fik fikseringer, beroligende sprøjter og sovemidler. Man gik ikke af vejen for isolation. Man havde et såkaldt ”betænkningsrum”. Det var et værelse på 2,5 gange 2,5 meter møbleret med en madras og tæpper. Rummet blev af pigerne kaldet for kradserummet.

Sprogø var en realisering om en eugenisk drøm, der handlede om udrensning.

 

Ingen indflydelse på eget liv 

Kvinderne havde ingen indflydelse på deres eget liv. Det såkaldte faglige personale overså de mange sociale forhold, der prægede kvindernes liv. Og det var de utroligste ting som man beskrev dem på:

• Sanseløst løb hun efter ”sigøjnermænd”
• Hun var gæstfri over for hele banden af banearbejdere
• Hun skrev liderlige breve til mandfolk
• Hun levede om dagen blandt sømænd på knejperne og om natten i sømandskøjerne
• Hun lod sig traktere af ubekendte mænd.

 

De kom ofte fra splittede hjem

Når lægerne stillede diagnosen, gennemførte de en intelligenstest, som var bygget op om skoleviden, og hvad man burde vide, hvis man var vokset op i et borgerligt miljø. Det gjorde, at børn fra fattige miljøer var dårligt stillet.

I bogen beskrives Carla, som kom ind under åndssvageforsorgen, fordi hun havde svært ved at følge med i skolen. Hun kom fra en familie, som allerede var i myndighedernes lys.

Kvinderne kom ofte fra splittede hjem, et liv præget af elendige arbejdsforhold og fravær af rettigheder, hvor myndighedernes kontrol og straf af fra misbrug og uønskede seksuelle tilnærmelser eller overgreb, kunne de ende med at blive straffet for løsgængeri.

Myndighederne stillede også diagnosen på baggrund af naboernes rygter.

De to forfattere har også talt med en håndfuld kilder, der har været i familie med kvinder, der har været anbragt på Sprogø og også de sidste to nulevende kvinder, som selv var anbragt.

 

Ingen regler om straffeanvendelse

Fra statens side var der ingen begrænsninger i, hvilken form for afstraffelse man kunne give. Forstanderinden kunne frit udvælge straffeformerne. Der var ikke noget systematik i dette.

Dengang førte Danmark sig frem som om man var verdensmestre i at udvikle og drive åndssvageforsorg. Det var en anden tid dengang. Moral, etik m.m. var en helt anden. Også dette har bogen fået godt fat i.

 

Eugenik var løsningen

Vi har i tidligere artikler beskrevet Christian Keller, manden bag de Kellerske Anstalter, mandelejren på Livø og anstalten i Brejninge. Men han stod bestemt ikke alene med sine ideer. Inden for den etablerede videnskab mente man, at mange sociale problemer kunne forklares med arvelighed, og at eugenik var løsningen.

 

Løsningen: Registrering, kontrol og eugenetik

I 1930erne var der på Københavns Universitet et institut for Human Arvebiologi og Eugenetik. Lederen hed Tage Kamp. Han mente, at de ”asociale” udgjorde 10 pct. af samfundet. Han mente at disse udgjorde:

• En sygdom på samfundslegemet.

Læsningen var en omfattende registrering, kontrol og eugenetik, mente denne leder.

 

Undersøgelser af befolkningskvalteten

Man indførte videnskabelige undersøgelser af befolkningskvaliteten. Man var meget optaget af at få en god, sund arbejdsstyrke og at forme mennesker, der var i stand til at regulere sig selv og træffe de rigtige valg.

Fagpersoner havde interesse i at vise deres virkefelt frem. Og det lykkedes politikere og idefolkene bag at tegne et billede af, at de virkelig gjorde noget for at løse et alvorligt samfundsproblem.

 

Karoline måtte betale 501 kr. for sin journal

En af de nulevende Sprogø -piger, Karoline Olsen længes efter de børnebørn, hun aldrig har fået. Hun måtte betale 501 kr. for at få kopi af sin journal, hvor læger og forstanderinder har beskrevet hende. Hvorfor skulle hun kaldes åndsvag og anbringes på en åndsvage-anstalt? Hun fandt i sin journal som fik betydning for hendes liv:

• Karoline er interesseret i mandlige alumner, skal steriliseres, før hun udgår i familiepleje

Hun var kun interesseret i den mand, som hun blev gift med i 1948, året efter, indstillede overlægen Karoline til sterilisation med begrundelsen, at hun

• var ude af stand til at opdrage eller forsørge børn
• det er overordentlig stor sandsynlighed for, at afkommet ville blive underlødigt på grund af den svære arvelige belastning i hendes slægt.

Hun er også rasende, fordi hun ikke fik noget at vide om indgrebet. Først da hun vågnede op efter narkosen fik hun at vide, at nu kunne hun ikke få børn. Hun flygtede til Sverige for at blive fri for den danske åndssvageforsorg.

 

Efter udskrivning holdt man øje

I takt med synet på kvinders seksualitet ændrede sig blev Sprogø set som utidssvarende. Historien om de løsagtige kvinder ændrede sig til en historie om statens tvang. Men selv efter hjemsendelse holdt myndighederne øje med pigerne/kvinderne. Nogle slap aldrig af med prædikatet ”Sprogøpige”.

 

Socialministeren talte om ”ubegribelige horrible overgreb”

I 2022 udkom en historisk udredning om forholdene for børn, unge og voksne anbragt på særforsorgens institutioner i perioden 1933 – 1980. Den dokumenterede fysisk vold, seksuelle overgreb, fejlanbringelser og brug af tvangssterilisationer og tvungne aborter. Og tidligere har vi her på siden bragt historier om ”Det Hvide Snit”.

Vores socialminister har erkendt at mange har været udsat for ubegribelige horrible overgreb

 

Kvinderne kommer selv til orde

Det er en spændende men også rystende bog, vi her har læst. Og i bogen kommer dem det gik ud over også til orde. Eller i vært fald familie og kendte til Sprogø-pigerne.

Bogen er på 400 sider. Og man kan da hvis rolig sige, at enhver side er brugt fornuftig. Engang var ø-lejren på Sprogø et prestigeprojekt. Man syntes det var en progressiv og human ide.

 

De unyttige skulle ikke sprede gener

Det var også dengang, da Socialdemokratiet gennemførte en række sociale reformer, men der måtte trækkes en grænse. Man måtte udskille dem, der ikke var nyttige. Samtidig voksede det antal, der skulle have sociale ydelser. Der skulle skabes en sund arbejdsstyrke. De unyttige skulle ikke have lov til at sprede deres gener. Man var også bange for, at nogle grupper kunne blive en byrde for samfundet. Ja man talte om en trussel for velfærdssamfundet.

 

Ikke alle passer ind i præstations-samfundet

Men desværre siger man at historien gentager sig. I 2018 talte man om at afviste asylansøgere skulle placeres på øen Lindholm. Det var stadig ikke alle, der passede ind i præstationssamfundet. Men det er tendens til, at man ikke altid justere rammerne. Måske burde politikere læse nogle flere historiske bøger.

 

Hvis man ikke bidrager på en bestemt måde!

Sprogø var indrettet til dem, der stak af fra tidligere hjem og anstalter. Det var dem, der ikke kunne tilpasse sig regler og rutiner. I dag siger man, at hjælpen skal tilpasses den enkelte. Men man ser desværre dog at man bruger hårdere og hårdere metoder for at få folk placeret ind.

Hvis man ikke bidrager på en bestemt måde, så skal der være konsekvenser eller sanktioner. Sådan var det på Sprogø og Livø, mn er det ikke sådan stadig væk?

 

Folk puttes i klasser og kategorier

Det er ikke nyt at putte folk i klasser og kategorier. Hvad med medmenneskelig praksis? Vores menneskerettigheder er kommet under pres. Det skal ikke væres sådan at udsatte menneskers rettigheder – blot bliver en parentes i historien.

Så politikerne kan starte med at læse de nedenstående bøger, som vi har anmeldt her på siden.

 

Kilde:

• Stine Grønbæk Jensen, Sarah Smed: Pigerne fra Sprogø
• dengang.dk – diverse artikler
• socialindblik.dk
• bog.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.122 artikler
• Under Andre Historier finder du 101 artikler
• Under Nørrebro finder du 322 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 414 artikler

 

• IQ 75 – Erling og Åndssvageforsorgen
• Dansk Raceforskning
• Afvigernes Ø
• De Kellerske Anstalter
• Sinker og Halvidioter på Nørrebro
• Jagten på det perfekte menneske
• Mandelejren på Livø
• Livø – en mandelejr – endnu mere
• De unge kvinder på Sprogø
• De farlige kvinder
• Tænk – at dette sker i Danmark