Paul Fischer – en ikke helt anerkendt maler

Afbrød Kunstakademiet. Der kom flere farver på. ”Aldrig mere end det halve”. Han var alt for produktiv. Nekrolog i Berlingske. Topografien er let genkendelig- Parisisk stemning. En stor udvikling i København. Han kom ud til hele befolkningen. Han fravalgte byens sociale skyggesider. Tjenestepigerne. Den sidste guldalder – maler. Mågerne fodres fra Dronning Louises bro. Alle ”ismer” gik hen over hovedet på ham. Simon Spies var en stor fan. Det hele var så pænt. Hans værker solgt for store summer.

 

Afbrød på Kunstakademiet

Paul Fischers far var malermester og her kom Paul i lære efter at han ikke fuldførte uddannelsen på Kunstakademiet 1876 – 1878. Inden da gik han til tegneundervisning på Teknisk Institut. Han stod også halvanden år i lære hos terrakottafabrikant C. Møller.

Men inden da blev han som 9 – årig sat I Efterslægtens Skole. Dengang lå den i rentemester Henrik Müllers smukke renæssancegård fra 1640. Denne lod stormagasinet Illum brutalt nedrive og erstatte af det nuværende marmorpalæ, der stod færdigbygget i 1916.

Han tog på studierejser i en række europæiske lande især til Sverige og Norge.

 

Der kom flere farver på

I 1886 giftede han sig med Dagny Grønneberg og fik tre børn. Ægteskabet blev opløst i 1908. Og i 1913 giftede han sig igen med Martha Jensen med hvem han fik to døtre.

Han var faktisk døbt Poul, men fik det ændret efter et ophold i Paris. Paul fik ansættelse hos det litterært orienterede ugeblad Ude og Hjemme. Men bladet holdt ikke så længe. Han leverede også tegninger til Juleroser, Illustreret Tidende og Klods Hans.

I begyndelsen var det gråvejrsstemninger eller vinterstemninger. Men efter Parisrejserne kom der mere farver på.

I 1893 illustrerede han en række bøger ”Kunstnerportrætter” og den indbydende børnebog ”Alfabet”.

 

”Aldrig mere end det halve”

Han fik tilnavnet postkortmaleren, da han primært tegnede gadelivet og især kvinder. Hans malerier solgte godt og i dag sælges de for store beløb. Men ikke til landets museer. Malerisamlingen på Frederiksborg Slot købte en enkelt og det samme gjorde Varde Museum. Men Statens Museum for Kunst ejer ingen af hans malerier.

Fischer oplevede også den tort at udstillingen på Charlottenborg afviste en af hans malerier. Hans udstillinger blev sjældent omtalt eller anmeldt i aviserne. Man anså åbenbart hans værker for at mangle kunstnerisk format.

Kunsthistorikeren Emil Hannover anerkendte Fischers dygtighed til at skabe harmoniske kompositioner, men skrev også, at

• I alle andre henseender byder hans billeder aldrig mere end det halve af det, man ønsker at finde i et kunstværk.

 

Han var alt for produktiv

Han var bedst i begyndelsen dengang han var præget af det franske. Grunden til, at han ikke blev anerkendt, var sikkert, at han var alt for produktiv. Det var for meget af det samme. Efter Første Verdenskrig var det for meget i den samme rille.

Han var en af de første plakatkunstnere herhjemme. Og her har han ladet sig inspirere af Henri de Toulouse – Lautrec.

 

Nekrolog i Berlingske

Fischer har bevaret sin popularitet blandt de private kunstkøbere. I 1921 testamenterede Julie Hegel – enke efter Forlaget Gyldendals direktør Jacob Hegel – familiens malerisamling til Gentofte Kommune, herunder en række malerier af Poul Fischer. Disse findes nu på Øregaard Museum som råder over 15 af hans værker.

 

• Der var København fra Aarhundredeskiftet i hans Billeder – en Topografi, der vil faa forøget interesse for hvert af Byens Træk, der forsvinder fra den Tid – og det var københavnsk Stemning over hans mindre betydelige Tegninger til Julekort.

 

Sådan lød det meget rammende i Berlingske Tidendes nekrolog, da Paul Fischer (1860 – 1934). Ingen har skildret byens gader, bygninger og folkeliv så eminent som ham, og hans stemningsfulde malerier fortæller om tiden omkring år 1900, hvor byen var sluppet af med sine omkransende volde og udviklede sig til en moderne storby med nye transportmidler, menneskemylder og heftig byggeaktivitet.

 

Topografien let genkendelig

Topografien er let genkendelig, og som kulisse for sine skildringer anvendte Fischer særligt gaderne og torvene i den gamle bydel mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. I et af de festlige værker fra 1925 marcherer Den Kongelige Livgarde i gallauniform langs Strøget i anledning af Christian den Tiendes fødselsdag.

Nogle af det faste persongalleri er fiskerkonerne på Gammel Strand, mænd der skovler sne ved Vor Frue Kirke og borgerskabets velklædte fruer på Rådhuspladsen.

 

Parisisk stemning

Men vi tager også lidt væk fra centrum. En ung kvinde ved navn Jenny Bröchner er i en hestedrosche på vej over Dronning Louises Bro med kurs mod Nørrebrogade. Hun er elegant klædt i mærk kjole og fjerprydret hat. Med sit gådefulde blik ser hun fjernt frem for sig, mens storbylivet og menneskemylderet pulserer bag hende.

Fischer bevæger sig her lidt ud for centrum. Spørgsmålet lyder – Hvor er den yndige kvinde på vej hen? Med inspiration hentet fra fransk kunst har han beskåret motivet, så hun kommer forbavsende tæt på beskueren. I det hele taget er der udpræget parisisk stemning over maleriet, der blev til i 1902.

 

En stor udvikling i København

På Paul Fischers tid udviklede byen sig fra at være en stillestående lukket fæstningsby tæt omkranset af volde, voldgrave og byporte til en åben morderne storby. I anden halvdel af 1800-tallet rasede industrialiseringen. Folk flygtede i hobetal fra et kriseramt landbrug for at søge lykken i hovedstaden.

Pladsen var trang og København kunne ikke længere rumme sine indbyggere. I 1880’erne var nedrivningen af Christian den Fjerdes gamle fæstningsværk afsluttet og dermed var vejen banet for byens ekspansion. Dette medførte massiv byggeaktivitet og anlæggelse af brede boulevarder, pladser, grønne parker, for eksempel H.C. Andersens Boulevard fra 1890, Rådhuspladsen fra 1905 og Ørsted Parken, Østre Anlæg og Botanisk Have fra 1870’erne.

Omkring 1870’erne kunne man nu frit bevæge sig ud og ind ad byen. Men københavnerne måtte samtidig sløjfe deres indre volde og vænne sig til forandringerne. Udviklingen satte dybe spor i mentaliteten hos indbyggerne. Den ny storbyerfaring fandt hurtig vej til kunstlivet.

Malerne hentede ikke alene nye motiver i den pulserende storby – de forsøgte ved hjælp af et helt nyt formsprog at indfange de flygte øjebliksbilleder fra byen. Men inspiration fra fransk kunst var det Poul Fischer, der med størst konsekvens satte spot på storbyen og dens forandringer. Man har i dag kendskab til omkring 500 af hans værker.

 

Ingen kritisk blik på samtiden

Han malede byen i det bedste lys. Det var de elegante kvinder, stolte fiskerkoner, ranke gardere, der færdedes på gader og stræder. Det var ikke den fulde arbejder eller spritterne på Nørrebro.

Damerne bar kokette kjoler, elegante hatte og havde kokette smil. Mændene havde høje hatte, overskæg og flirtende blikke. Der var et mylder af slagterboder, læredrenge og andet godtfolk. Der var ingen kritisk blik på samtiden.

 

Han kom ud til hele befolkningen

Paul Fischers reklameplakater til cykelhandlere med cykelpige er af høj kunstnerisk kvalitet og meget charmerende.

Han skildrer bygninger og mennesker med en kærlighed og indlevelse, så man ikke kan undgå at forelske sig i byen. I både regn, sol, sne og slud stråler Fischers kærlighed til København.

Han fremstillede bådepostkort, plakater og billeder. På den måde lykkedes det for ham at komme helt ud til befolkningen.

 

Han fravalgte byens sociale skyggesider

Han var en af de første, der tog fotografiet til sig og bruge det i sin kunst. Selv om det blev set ned på det i danske kunstkredse, blev fotografiet en integreret del af Poul Fischers metode. Tænk engang – 5.000 fotos tog han.

Han havde sans for det smukke og nostalgiske. Hans skildringer var romantiske. Billederne er fyldt med referencer til tidens moderne frembringelser. Det var lige fra automobiler og cyklister til gaslygter og cafeer.

Men han fravalgte nøje byens sociale skyggesider og sidegadernes faldefærdige huse. Han fik et hvert socialt spændingsforhold til at virke harmonisk og uproblematisk. Selv det gråmelerede hverdagsliv blev i hans behandling en malerisk drøm om København, som vi i dag kan se med nostalgisk længsel.

 

Tjenestepigerne

Vi ser de afbildede tjenestepiger, der i overensstemmelse med tidens dresscode for standen – korte ærmer og gåsehud – gik på gaden for at sørge for herskabets forsyninger og i øvrigt nød det sjov, der kunne opstå undervejs.

Når disse tjenestepiger var i byen med fruerne, skulle de holde sig et passende stykke bagved. Sådan var det i hvert fald i 1890’erne.

 

Den sidste Guldalder-maler!

Det var hjemme i sit atelier hjemme på Sofievej i Hellerup, at han overførte sine fotos med arkitektonisk akkuratesse til lærrederne.

Måske var Fischer ”den sidste guldalder-maler”. Måske var han ikke nostalgiker. Han var uhyre modtagelig for dynamikken. Han maler hele tiden ”nu-sker-der-noget-her” Vi har set både ildebrand, fodring af duer, køb og salg af varer, vagtparaden og meget mere.

 

Mågerne fodres på Dronning Louises bro

Det var som om, at Dronning Louises bro blev Nordens Paris. Man tror at det er Seinen. Her er typiske københavner – typer som politimanden med hjelm, slagtersvenden, to gardere med uniform og blå huer. Der er liv i gaden, der elegant er komponeret af Paul Fischer. En lille dreng fodrer duerne og tiltrækker de forbipasserendes blikke.

Værket vi her referer til hedder ”Mågerne fodres på Dronning Louises bro” og er fra 1908.

Der var charme, elegance og tidskolorit. Kvinderne var smukke og modebevidste

 

Alle ”ismer” gik hen over hovedet på ham

Han skildrer også, hvordan både mennesker, cykler, sporvogne, taxier ja sågar sportsvogne i årene 1900 – 1930 tager til og fylder byrummet. Alle tidens store ismer i billedkunsten, både dadaisme, ekspressionisme, surrealisme og kubisme, gik helt hen over hovedet på Paul Fischer. Han malede det, han troede fuldt og fast på – Nuet og fremskridtet.

 

Simon Spies var en stor fan

Hvis han nu var blevet i Paris, var priserne på hans værker sikkert steget endnu mere. I 1970’erne var den nu afdøde rejsekonge Simon Spies med til at sætte fart i priserne på Paul Fischers Københavner – billeder.

Spies købte på et tidspunkt, hvad der dukkede op hos auktionshusene i København både hos Bruun Rasmussen og Kunsthallen.

 

Det hele var så pænt

Man kan måske savne en personlig opfattelse af byen. Det hele er så ”pænt” og ”salonfähige” . Motiverne er topografisk så korrekt gengivet, så man forledes til at tro, at det er tale om fotografier

Under konservatorarbejde med et maleri på Københavns Bymuseum mente konservator at maleriet ””Glassalen i Tivoli” malt i 1890, at det var tale om et fotografi, hvor Paul Fischer bare havde påført skraveringer.

Man må sige, at der var mere personlighed i ”Barbermalerens” malerier fra Nørrebro.

Levede Paul Fischer for meget på rutinen? Der var ikke nogen udvikling i hans kunstneriske produktion.

 

Værker solgt for store summer

I november 2007 blev maleriet af Højbro Plads fremstillet i 1890 solgt for 4 mio. kr. hos Bruun Rasmussen. Det hører nok til en af Paul Fischers allerbedste værker. Det skildrer et sandt leben med hustru og datter i forgrunden og det nedbrændte Christiansborg i baggrunden.

I 2014 blev ”Sommerdag på Højbro Plads” solgt for 490.000 kr. Værket er fra 1930 og viser Amagerkoner, der sælger blomster.

I maj 2016 blev ”En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv solgt for 1,1 mio. kr. hos Bruun Rasmussen.

Man ser cigargrosserer W.Ø. Larsen i døråbningen til sin forretning længst til højre i billedet. Der siges, at grossereren selv bestilte maleriet hos kunstneren.

Den 19. september 2017 blev maleriet ”Kongens Fødselsdag” solgt for 2,1 mio kr. hos Bruun Rasmussen.

 

 

Kilder:

• wikipedia.dk
• Weilbachs Kunstleksikon
• Dansk Biografisk Leksikon
• gravsted.dk
• brun-rasmussen.dk
• Københavns museum
• biografiskleksikon.dk
• oregaard.dk
• b.dk
• tv2lorry.dk
• nyheder.tv2.dk

 

Hvis du vil vide mere: Om malere- www.dengang.dk indeholder 1.577 artikler herunder:

• Emil Nolde og Tøndermarsken
• Vadehavets maler: Emil Nolde
• Nolde og Nazismen
• Nolde og hans liv vest på (b) (nyredigeret)
• Maleren E. Brodersen, Tønder
• Chresten Købke – en maler fra Østerbro
• Anna og Michael Ancher’ s hjem i Skagen
• Odden – Willumsen samlingen
• Barbermaleren fra Nørrebro