Måske skulle man have ”holdt sin kæft” og kendt sin plads i lokalsamfundet. Både min kone og jeg blev beskyldt for bedrageri i Padborg. Området har et kæmpe foreningsliv og der er masser af dejlige mennesker hernede. Men man skal ikke komme som tilflytter og tro, at man kan forandre det hele.
Vi ankom med to flyttebiler til Jernbanegade i Padborg. Jeg havde fået arbejde i Padborg Boghandel, og derfor havde vi købt et dejligt hus. Alt tegnede lyst og godt, og var det også i begyndelsen. Vi havde nogle skønne naboer i alle retninger.
Skønne naboer
En stor have krævede sit. Da vi ankom, var den godt tilgroet, men det fik vi gjort noget ved. En sø i haven med skrubtudsser var det sandelig også. I kælderen var der plads til børnenes værelser, vaskerum m.m. Vi måtte lige vende os til en slags smugkro lige ude for køkkenvinduet. Det var over hos PG, der også drev en købmandshandel. Skønne mennesker var de.
Skøn natur langs Gendarmstien
En fantastisk natur er der i området. Alle kender området ved Sønderhav og Kollund. Men gå en gang fra Kruså til Padborg af den gamle Gendarmsti. Ja og tænk i den gamle Krusåmølle var der en gang et lydstudie. Det var min gode ven, Den glade sønderjyde, der boltrede sig her. Og i Krusådalen, ”kom vi til at gå” over grænsen og stjal æbler. Her oplever man pludselig et landskab fra et ukendt århundrede.
Ikke langt fra Nørregade åbenbarer det sig en natur, der overrasker. Den gamle Padborg Skov, hvor også Friluftsteatret ligger er enestående. Går man herfra hen til baneskråningen oplever man dybe kløfter, vandløb gamle træer og søer.
Man kan faktisk fortsætte omkring Frøslev Polde, hvor et helt andet landskab åbenbarer sig. Her kunne man op til begyndelsen af 1800 – tallet observere Sønderjyllands største bestand af vilde ulve.
Plakat af Karl Otto Meyer
I boghandelen, hvor jeg arbejde kom de fra Sydslesvig og købte ind til de danske institutioner. Det var en stor oplevelse at høre om forholdene dernede. Vi solgte masser af kontorartikler, karton m.m. til dem. Og stort indtryk gjorde Karl Otto Meyer, da han kom og gav mig en signeret eksemplar af den plakat, der forestiller ham son ”en James Bond agtig type”. Han var meget behagelig, at tale med.
Det var også specielt at handle med speditørerne. De skulle have gode priser her og nu. Der var ingen betænkningstid. Da man havde vænnet sig til denne form, gik det meget godt med at få afsat varer til dem.
Problemer på skolen
Den store flyttede snart tilbage til Aabenraa for at gå på gymnasium. Vi fik ham ind på kollegiet.
Den lille startede på den tyske skole. Vi mente, at det ville give ham mere, og at han havde fordelen af et ekstra sprog. Skolen var fin nok, men der opstod dog nogle problemer, som ikke blev løst tilfredsstillende. Heldigvis var der en meget stærk familiegruppe. Ubehageligt var det, at mindretallets avis, Der Nordschleswiger tog skolens parti. Vi forældre havde indkaldt Schul – und Sprachverein, som også bakkede os op.
Først mange år efter fik vi en undskyldning af skolens leder, da vi tilfældigvis mødte ham.
Og i Padborg så man ikke med velvilje på, at man havde barn i tyske skole. Således påtalte et socialdemokratisk byrådsmedlem at vi havde barn i tysk skole. Jeg skulle sælge hende noget gavepapir, og foreslog noget med Dannebrog på.
- Jamen Uwe, du foretrækker jo det tyske, du bryder dig jo ikke om det danske.
Både den tyske skole og børnehave arrangerede mange aktiviteter. Det styrkede forældre – opbakningen. Og vi følte os ikke udelukket, selv om vi ikke var medlem af det tyske mindretal.
Et aktivt foreningsliv
Når man havde en aktiv dreng, blev man involveret i en masse ting i Padborg. Der var rige muligheder. Rasmus prøvede både det, at være spejder, spille tennis, fodbold og være bryder.
Fodboldklubben Bov IF var en af Sønderjyllands største. Vi skrev om de unges bedrifter i den lokale avis Bov Bladet. En fantastisk træner, Jørgen gjorde virkelig meget for børnene. Vi fulgte med overalt. Også da poderne vandt en stor turnering i Esbjerg. Og de vandt også det sønderjyske mesterskab i Indendørs – fodbold for mikroputter.
Også brydeklubben BK Uffe havde meget at byde på. Flotte øvelokaler og store stævner blev afholdt i Krusåhallen. Jeg blev sekretær i klubben, og sørgede for informationer til pressen. Også her viste Rasmus gode takter, og blev nummer to ved den sønderjyske mesterskab i sin klasse.
Hjem med politiet
Rasmus var en rigtig Emil fra Lønneberg type. Flere gange kom det lokale politi hjem med ham. Engang havde han moret sig med at kaste sig op mod noget kraftig blæst. Det skete lige uden for politistationen. Betjentene syntes, at det så noget ”hjælpeløst ud”. Så de fulgte ham hjem.
Engang havde Rasmus og Jesper iført sig militærtøj og ”leget grænseoverløbere” i nærheden af skoven. Det fik så det lokale politi til at iværksætte en storstilet aktion. Fangsten var så Jesper og Rasmus. De lavede meget de to. Ofte måtte min kone smide Jesper og Rasmus i badekar og vaske deres tøj. Jesper turde ikke komme hjem så snavset som han var blevet.
Og Jespers far, der var politibetjent i Aabenraa fangede grænseoverløbere i hans Lada.
Besøg af Jesper
I forbindelse med Ungdomshus – konflikten på Nørrebro var jeg flere gange i medierne, bl.a. i TV – Avisen. Det så en ung mand, der netop var blevet politibetjent i hovedstaden. Den unge mand besøgte mig i butikken på Nørrebro – det var Jesper, Rasmus´ s gode ven fra de vilde dage i Padborg. Jesper medvirkede også i en serie på en af kanalerne.
Men trods alle disse fortræffeligheder skal man nogle gange stikke fingeren i jorden. Det kneb måske nogle gange for Hanne og jeg. Som tilflytter kunne vi måske ikke vente til vi blev rigtig accepteret. Og det gav knubs.
Kulturelt Samråd
Jeg blev aktiv i Kulturelt Samråd. Her lavede vi en foreningsliste og lavede kulturelle arrangementer blandt andet med fokus på lys. Vi arrangerede forenings – messer med underholdning af lokale kræfter. Min gode ven, Per Borgaard holdt et bragende foredrag om Isted Løven, der efter hans mening skulle stå på Bov Bakke. Denne bemærkning blev senere brugt i valgkampen i Bov Kommune. Vi lavede også nogle små medlemsblade, som blev sendt ud til alle foreningsmedlemmer i kommunen. Hver måned havde vi en hel side i Bov Bladet. Men vi skulle kende vores plads.
På besøg ”i den borgerlige”
Partimæssigt var det meget anstrengt i Bov Kommune. De forskellige politikere var virkelige hårde over for hinanden. Selv om man jeg ikke begik mig i de borgerlige kredse, havde jeg stor sympati for borgmester Jens Helmig og Allan Niebuhr. De havde tid til at lytte, når man kom med forslag eller have problemer. Allan sidder i dag i Folketinget for de Konservative. Han eksploderede engang, da jeg fortalte ham, at man til valg i Folkeoplysningsudvalget lavede
en åbenlys fejl i valgproceduren. Jeg skulle måske også der, havde holdt min mund. (Artiklen er en del år gammel – Allan sidder ikke mere i Folketinget).
Og min kone og jeg var af Venstre inviteret til et møde med Peter Brixtofte på Frøslev Kro. Jeg blev sat til at skrive referat af mødet. På et tidspunkt spurgte Peter Brixtofte, om der var journalister til stede, og kiggede stift ned på mig. Nej blev det svaret, det er bare Uwe, der skriver referat. Senere, fik min kone, jeg og Peter Brixtofte en dejlig samtale. Min kone og ham var hvis nok gamle bekendte fra deres fælles fortid.
Ballade i handelsforeningen
På et tidspunkt blev jeg sekretær i den lokale handelsforening. Vi havde vores egen parti, der stillede op til byrådsvalget. På et tidspunkt blev jeg ringet op af journalist Heydenreich fra Jydske Tidende i Aabenraa, der gerne ville have en forklaring på, hvorfor den samme mand som vi i handelsforeningen havde stillet
op, også stillede op for De Konservative i Bov. Dette afstedkom desværre nogle store ubehageligheder. Det mærkede min kone også hos Samson, hvor hun arbejdede.
Det var mig der var sekretær i handelsforeningen, og meddelte pressen, hvad der skete, så ubehagelighederne rettede sig mod mig. Det gik også ud over mit arbejde i butikken. Kunder truede simpelthen med at handle et andet sted, hvis ikke jeg trak mine udtalelser tilbage.
Forinden havde jeg skrevet en kronik om, hvad det ville betyde for Padborg, hvis der kom et storcenter til byen. Og det var der nogen af byens spidser, der ikke brød sig om.
For at gøre en lang sag kort, så trak jeg mig som sekretær. Formanden som var malermester bakkede mig hele tiden op. Han mistede arbejde for flere hundrede tusinder af kroner.
Farvel til Padborg Boghandel
Kort tid efter fik jeg min opsigelse i Padborg Boghandel på grund af omorganisering, som det så flot hed sig. Min fagforening, Ledernes Hovedorganisation kunne ikke gøre noget. Heller ikke efter, at tre – fire firmaer som jeg havde handlet med gennem boghandelen, ringede til mig privat, og spurgte om det var rigtig, at jeg havde begået bedrageri. Det var et rygte, der havde spredt sig i byen. Hvor det kom fra, har jeg aldrig fundet ud af.
Afhørt af politiet
Min kone arbejdede et stykke tid hos en importør. Her skulle hun udføre et arbejde, som ikke var helt efter de retsprincipper, som en bogholder normalt arbejder efter. Hun kontaktede den lokale HK – afdeling, som ikke ville gøre noget ved det. Heller ikke hovedorganisationen gjorde noget. Det samme gjaldt den lokale bank. Tværtimod mærkede vi pludselig en chikane fra den lokale bank.
Og min kones arbejdsgiver holdt flere aftener ude foran vores hus på vejen. Det lokale politi ville ikke foretage sig noget. Jeg fik tvært imod at vide, hvis jeg foretog mig noget, kunne det blive mig selv, der blev anklaget.
Jeg kendte nogen i bankens hovedafdeling i Aabenraa og kontaktede dem. Så kom der skred i tingene. Vi blev kaldt til afhøring af bankens advokat – i banken. Vi blev hentet af bankens bil og ført ind af bankens bagindgang.
Men inden da mødte to kriminalbetjente fra Aabenraa op på vores bopæl alt i mens svigerfamilien var på besøg. Her blev min kone, Hanne næsten gjort
ansvarlig for, hvad der var sket.
Væk fra Padborg
Det var hårdt både psykisk og økonomisk. Efter et års tid måtte vi indse, at vi blev nødt til at forlade byen. En tidligere kæreste havde skaffet mig arbejde i København. En ny tilværelse startede i København. Og vi fik skiftet bank. Den gamle ville pludselig ikke låne penge til en ny tilværelse.
Trods vores nedtur i Padborg, var der masser af dejlige mennesker hernede, som jeg vil huske. Det var blandt andet vores dejlige venner i Gejlå, Per og Grethe. Per kom nogle gange med børnebørnene og så tegnefilm. Jeg tror, at det var Per selv, der var mest vild med disse tegnefilm.
En ny tilværelse startede for os i København. Det var på alle måder en mærkelig oplevelse nede i Padborg, hvor vi blev anklaget for mange mærkelig ting. Men vi blev der da trods alt i 7 år.
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
Redigeret 28. – 02. 2022