Dette var et arrangement i forbindelse med Spil Dansk kampagnen. Det foregik på Nørrebro Bibliotek den 21. oktober 2010 sammen med musikerne Michael Klinke og Steen Stoney Hansen. Vi følger min egen musikhistorie fra Tønder til Nørrebro. Pigtrådsorkestre, Emmerlev Klev, Süderløgum, Jomfruburet og Hit House. Vi kigger på piratradiostationer og meget mere.

 

Musik
(1)

Udkants – Danmark – Nørrebro

Kære Gæster. I aften vil I blive udsat for små sande historier fra hverdagen. Det handler næsten alt sammen om musik. Ikke fordi jeg skal synge for jer. Men man kan godt sige, at det handler om min musikalske løbebane – eller mangel på samme. Hvordan var det dengang i udkants – Danmark? Hvordan var det på Nørrebro/Danmark?

 

Skæbne – fællesskab

Egentlig har jeg som boghandler et skæbnefællesskab med disse to musikere her på scenen. Vi skal løbe endnu hurtigere for at tjene penge. Andre har taget over, og sælge bøger. Det gør de lige ved siden af leverpostej og spegepølser. Men det tager kun det bedste. Så kan boghandlere nøjes med at sælge den smalle litteratur. Og forlagene, ja de er nærmest lige glade.

Det samme er det med musik. Radioen spiller kun hits. Og så er det meget med statussymboler inden for musikken. Man har en elite, og så har man dem, de andre ikke vil lege med. Det betyder at disse musikere skal løbe endnu mere. Og med de nye medier er man i stand til at hugge uden at betale.

Dette arrangement er kommet i stand i forbindelse med Spil – dansk dagen. Og den sætter vel musikerens problemer i relief – og i aften også boghandlernes.

 

Michael Klinke

Men vi skal først hilse på disse to absolut professionelle musikere. Michael Klinke er den unge mand, der har stjålet Kim Larsens hat. Prøv at lytte til Michaels tekster. De er finurlige og absolut politisk ukorrekte. Måske får vi også lov til at høre hans fantastiske mundharmonika. Første gang, jeg så Michael var i Top Charlie. Problemet med den unge mand er, at man ikke kan sætte ham i bås.

Han startede i 1990 med garagerockbandet Awake in the bed. Sikke dog et navn. Det var Rockn Roll og blues. Året efter fik gruppen navneforandring til Edisons. Og nu huserer gruppen rundt på de danske landeveje.

Michael selv udgiver også egne cd`er med sine egne sange. Han har samarbejdet med mange af Danmarks bedste musikere. Blandt andet med en af mine favoritter, Poul Banks.

 

Steen Hansen

Og så har vi Steen Hansen, også kaldet Stoney, Danmarks svar på Hank Marvin eller nærmere Chet Atkins. En sand guitarakrobat. I femten år spillede han sammen med Cliffters, indtil
han trådte ind som strengevrider hos Klinke i Edisons. Han mestrer det hele på en guitar fra Country til rock a billie men også sandt afstresningsmusik. Jeg mener, at Steen har udgivet fires solo – cd’ er.

 

Mig selv

Og inden vi skal høre, hvad de duer til, så må jeg lige præsenterer mig selv. Boghandler, der indvandrede til København for 14 år siden. Har blandet mig i meget, været sekretær i Nørrebro
Handelsforening. Blev truet med presseetisk nævn, da jeg var redaktør for Nørrebro Handelsforenings hjemmeside. Har fungeret som spindoktor i al hemmelighed. Og en masse mere. Jeg
har udgivet et par bøger, medvirket til flere. Nu har jeg en hjemmeside med over en halv million besøgende. Så går jeg rundt og holder foredrag om Sønderjylland, integration, København og Nørrebro

• Musik (2)

 

Vores temperament tillader ikke Rock and  Roll

Da Rock´n Roll truede med at erobre Danmark, udarbejdede Socialdemokratiet en rapport. Den kunne berolige med at sige,

• Vort temperament her til lands synes ikke at tillade os, at rokke og rulle uden hæmninger.

De ville det anderledes

Men Preben Uglebjerg og Ib Glindemann ville det anderledes. Vi havde vel 20 Rockn´Roll grupper på amatørbasis i Danmark. Blandt de mest betydningsfulde var James and his Jamesmann. Manden bag gruppen hedder James Rasmussen, og er stadig aktiv. Og så var det også Little Freddy and his Rock Boys. Det var såmænd Teddy Edelmann. Det er ham med
Himmelhunden.

På Jomfruburet, der tidligere hed Eden Bar spillede The Medley Swingers og The Danish Sharks. Cliffters og Peter Belli og hans rivaler senere husorkester her.

 

De mente noget med det

En Nørrebro – dreng, Otto Brandenburg blev den store helt. Men også Peter Abrahams som så senere brugte sit rigtige navn Peter Abrahamsen var de store rockn – roll sangere.

Og den sidstnævnte kan meget mere. Dengang for 14 år siden, da vi som et etnisk mindretal kom til storbyen var vi til første maj hos de rigtige røde. De havde deres egen første maj i Fælledparken. Og da gjorde det stærk indtryk, at høre Arne Würgler, Benny Holst og Peter Abrahamsen fortolke arbejdersange. De mente noget med det. Det var som om, at bajerne
smagte bedre.

 

Fender – guitaren

Musikken hos de danske grupper kom i 60erne ned i et langsommere tempo. Teksterne blev mere forståelige. Nogle blev ligefrem forståelige. Cliffters fik ligefrem et klaver med. Fender – guitaren, vibratoren kom frem. Det gav nye muligheder.

Så slog twist – bølgen igennem, og vi gik ned i knæ. Idol – og ungdomsblade opstod med masser af plakater. Vi Unge og Børge kom.

Hvordan var udviklingen i det såkaldte udkantsområde, som medierne næsten beskriver som et u – land også hvad angår kultur – liv. Hvordan var det i København?  Hvad ved en sønderjyde om det?

 

Det alternative København

Jo min afdøde kone var midt i det alternative musikliv i København dengang. Jeg var i gang med en bog omkring Christiania, Maos Lyst, Gasolin, Dan Türell og Solvognen, da hun pludselig forlod denne verden. Alt blev slettet, men noget husker jeg. Og bare rolig jeg skal ikke synge i aften.

 

• Musik (3)

Altid musik i Tønder

Der har altid været musik i Tønder. I Middelalderen blev musikinstrumenter betragtet som farlige for kirken. Og spillemænd havde absolut ingen adgang til Guds Hus. De var så sandelig Guds fjender.

 

Nye pauker til kirken

Gregoriansk musik har været spillet på klosteret i Tønder fra tidlig tid. Det var accepteret. Efterhånden blev musik anerkendt i kirken. Således anskaffede man i Tønder nye pauker til kirken i 1769. de blev dog kun anvendt til specielle anliggender.

Mange organister har været tilknyttet Tønder Kristkirke. I 1806 tiltrådte Carl Ferdinand Paulsen. Han måtte dog forlade sin stilling allerede i 1810. hans brøde var, at han uden for ægteskab var blevet far til et barn, født af stadsmusikerens datter, Botilla Cæcilie.

 

Stadsmusikere

Disse stadsmusikere har huseret i Tønder siden 1560. Rådet krævede at de stillede op til alle officielle fester såsom kongebesøg, fester for de fine på Rådhuset. Der skulle også spilles fra kirketårnet, hver morgen klokken 4 og om aftenen klokken 8, dog klokken 9 om sommeren.

De blev aflønnet af den såkaldte Martinsskat. Den var den by-skat, der blev betalt på Mortensdag. I 1694 fik stadsmusikeren Knöckle tilladelse af magistraten til at indkræve 1 rigsdaler ved bryllupper med seks par gæster, mens brudepar, der havde inviteret 10 par, skulle betale to rigsdaler.

 

Smudsige viser ikke noget for Tønders ungdom

Skillingsvisesangere var et fast indslag på Tønders mange markeder. Politimester Poul Sibbern havde lavet en fortegnelse over forbudte og tilladte viser i tidsrummet 1830 – 1840.
Smudsige viser var ikke passende for Tønders ungdom.

 

Sanger – krig

Tønder har gennem historien haft mange sangforeninger. Det var nu ikke fordi, de var mere musikalske i Tønder end andre steder. Men det var en del af sprog – og kulturkampen i
byen. Ja det er endda eksempler på, at man stod i Storegade og skrålede efter hinanden. Tyskerne sang, Schleswig – Holstein Mehrumschlungen, mens de dansksindede sang, Dengang
jeg drog afsted.

Og i Tønder tror man, at en gruppe musikere var i Tønder, for så efter at de var kommet tilbage tog navn til Sort Sol.

 

Kærlighedens Lysthus

I år optrådte Michael Falch til Tønder Festvallen. Han er gammel Tynne – knajt. Jeg kender et par stykker af dem, har spillet sammen med i hans unge dage. Hans far kendte jeg også. Han havde butik i Østergade. En af hans bedste sange hedder Kærlighedens Lysthus. Den handler om to pavilloner, der ligger i Tønders Parker. Det var en borgmester, der forærede parker og pavilloner til byens befolkning. Dengang blev de kaldt for Liebes – Tempel. I en af disse har jeg tilbragt fornøjelige timer, og ofte er det spillet jazz i disse Kærlighedens Lysthus.

Senere skrev jeg sammen med Michael en artikel om hans ungdomsår i Tønder. Jeg opfordrede ham til at skrive en bog om sine oplevelser i Tønder. Og se det kom der sandelig også.

 

• Musik (4)

Musikalsk familie

Jeg stammer fra en meget musikalsk familie. Nu kan man heldigvis definere ordet musikalitet på mange områder. Men vi sang altid derhjemme. Det lød måske ikke altid lige godt. Lektierne
blev lavet til Efter Skoletid med Jørgen Mylius og Hans Jørgen Skov. Sidstnævnte var også sønderjyde.

Min gode ven, Ingolf var vild med Elvis. Så klokken to om natten optog vi Elvis Hour, der blev udsendt for en af de talrige piratradiostationer, vi kunne høre. Så blev det optaget på vore spolebåndoptagere.

 

Pirat – radiostationer

Radio Northsee og Radio Veronica var det som vi lyttede på. Ja så var det også Radio Luxenborg på 208 meter på mellembølge. Senere blev det Top og The pops på BBC på langbølge.

Københavnerne havde Radio Mercur. Og det er den radiostation, man altid nævner. Nu var dens rækkevidde jo ikke kolossal. De lå uden for Dragør og startede den 2. august 1958. Men grammofonselskaberne boykottede selskabet i flere år. Så man var nødt til at sende life-musik. Det var ungdommens radio. Og stort var det, da Toms Chokoladefabrikker i 1959 startede Ugens Top ti. Men ak og ve. Den 7. juli 1962 fik Radio Mercur en frist på tre uger til at pakke sammen. P3 overtog navne som Pedro Biker og Hans Vangkilde.

 

Min egen piratstation

Jeg synes, at Tønder skulle have deres egen pirat – radiostation, så jeg byggede en sender. Den satte jeg så 36 volts jævnstrøm til. Antennen eksperimenterede jeg også med. I forvejen havde jeg spændt en 20 meter tråd-antenne i 8 meters højde over til naboerne Lillian og Aage.

Min onkel Pulle, der blandt meget andet, var kørelærer, fandt ud af, at den kunne høres i 9 kilometers afstand fra Tønder. Og spolebåndoptageren kunne kobles direkte på. Med en
mikserpult kunne jeg så gå direkte ind over musikken og komme med dumme kommentarer.

Nu havde Lærkevejs mobile hjemmeværnsmand dog advaret mod, at jeg forstyrrede hans anlæg med senderen. Og det var jo ikke godt, hvis der pludselig blev krig.

 

 

Afslutning på Radio 102

En dag kørte en politibil ned ad Lærkevej. De stoppede foran min far. Jeg havde også lige været i avisen, fordi jeg havde modtaget et brev fra Kong Hussein af Jorden. Han kaldte sig JY1. Det er det man inden for radioamatører kalder qsl – kort. Fokus var dermed rettet på mit værelse – på Lærkevej 25.

Jeg for op på værelset, rev sender ud af stikket, og smed den over i naboens have. Det var afslutningen på Radio 102´s glorværdige historie. En politibil var standset op og talt med min far. Men den betjent var en af hans bekendte og havde ikke noget med min piratsender at gøre.

 

Musik fra Galgebakken

Senere i Aabenraa opstod tanken igen om en piratradiostation. Jeg mødte Steen Sødergren og Carsten Worsøe. To energiske unge mennesker. Det var i den tid, hvor de første computere
indfandt sig i boghandelen. ZX80, ZX 81 og Specktrum med hele 16K – og så i farver. Programmerne blev lavet på et kassette bånd. Og de to herrer lavede et demobånd som dengang var
unikt.

Det var op med juletid. Aabenraa var med i et teknologi – forsøg. Så jeg satte computerne i vinduerne på halmballer. Så fortalte jeg børnene, at nu skulle de opføre sig ordentlig, for nu kunne julemanden registrere på computeren, om de opførte sig ordentlig. Ja og det hele kom i TV – Syd.

Det blev ikke til en piratradiostation fra Galgebakken i Aabenraa. Men Steen åbnede Radio Mojn. En stor radiostation i Sønderjylland. Carsten blev discjockey på stationen, senere kom han på P3, og hvis nok leder af Radio Aalborg.

Og jeg blev bare i boghandelen

 

• Musik (5)

Altid musik i Tønder

Hjemme var radioen altid tændt. Det samme gjaldt grammofonen og spolebåndoptageren. Om søndagen lå vi ude på græsplænen og tog solbad. Min piratstation Radio 102 leverede musikken. Min mor lyttede til datidens Hansi Hinterseer – Dengang hed de Ronny, Heino og Freddy Heimweh. Jeg var mere til Chris Barbers Jazzband.

Da vi fik fjernsyn var det TV i Tivoli.

Senere så vi det tyske program Starparade – med James Last. Men det var ikke kun tyske schlagere med aus Dänemark Gitte und Dorthe. Nej det var skam også Jan og Kjeld og Sir
Henry and his Buttlers kom og spillede redekam med melodien Camp.

Senere fulgte fra Bremen, det fantastiske program Beat Club. Og det var med de virkelige store hits fra dengang.

 

Lussing for at synge falsk

På Tønder Kommuneskole havde min storebror fået en lussing for at synge falsk. Det samme skete også for mig. Lærer Nielsen udtalte, at nu havde han fået nok af de satans Brodersen unger, der forpestede hans tilværelse. Min far mente, at enhver sang med sit næb. Så han stillede i fuld kampuniform foran Tønder Kommuneskole iført murertøj, en balje med mørtel og en murerske.

Lærer Nielsen turde ikke at vise sig. Men skoleinspektør Buller fik en kammeratlig samtale med min far. Tre måneder efter blev Nielsen hvis nok forflyttet. Så kunne man igen synge offentlig.

 

Kusine kunne spille

Jeg kan selv spille 8 strofer af Muss I denn – det er den med Elvis. Og det kan jeg både på xylofon og klaver. Min søster har engang været tamburmajor i FDF – orkesteret. Men min
onkel Pulle spillede i Højer Brandværsns-orkester. Kusine June er eminent på et hammondorgel. Det skete også, når min skønne kusine og jeg var til bal sammen, at hun i pausen
gav et nummer til stor undren for de professionelle musikere og publikum.

 

Muligheder i Tønder

Der i udkants – Danmark havde vi en del muligheder. Bedst var Emmerlev Klev. Men det lå dog 16 km fra Tønder. Men her var de smukkeste piger. Her spillede Silver Boys, Tønder egnens svar på Cliffters og Shadows.

Her måtte man ikke møde op i læderjakke. Det gjorde vi et par gange. Men så tog vi til Højer, hvor onkel og kusine underholdte resten af natten.

Syd for grænsen kom vi tit på et sted i Süderløgum. Her var det endda et dansk topløst orkester, der spillede en overgang. Det var jo lige noget for os knægte. Men ellers underholdte også tyske top – orkestrer som The Lords og Casy Jones and the Govenors.

Problemet var bare, at når klokken nærmede sig 22, var det Polizeistunde. Og da vi endnu ikke var 18 år, var det en direkte udvisning, hvis vi blev pågrebet. Hurtig fandt vi smuthuller og gemmesteder.

 

Tønder
Båndamatørklub

Jeg var med til at starte Tønder Båndamtørklub. Vi lærte at lave lydeffekter og ekko og meget mere. Vi havde studie under noget der hed, Schweizerhalle. Her kom navne som Defenders. De havde en med som hed Rudolf.

Rygter vil vide, at han engang skulle med i Cliffters. Men han ville først høre, om de duede til noget. Han mødte så op færgen Sjælland. Han morede sig fortræffelig med gæsterne hele aftenen og fik så en masse bajer. Til Johnny Reimars store undren forlangte han honorar.

 

Piger på skødet

I anden real skulle vi bo på vandrehjem i København. I Danmarks Radio mødte vi tilfældig en ung mand med masser af bumser i hovedet. Det var stort for det var selveste, Jørgen Mylius. På Hit House kunne vi ikke komme ind. Vi havde ikke slips på.

Men så kom vi på Jomfruburet på Strøget. Her spillede et orkester, der hed Hitmakers.

Da vi satte os, varede det ikke længe før velformede piger satte sig på vores skød. De kælede for os. Wow Tænkte vi, sådan nogen havde vi ikke i Tønder. Men så fandt vi ud af, at deres opgave var bare at få os til at spendere dyre drinks til dem. Og de drinks var kun saftevand.

 

• Musik (6)

Tommyguns på forsiden

Vi havde diskotek i Vestergade i Tønder  Og så havde vi også Slusen. Den lå under Tønderhus. Her var min onkel Jacob udsmider. Det benyttede min kammerat Ingolf sig ofte af. Han
provokerede andre. Men blev aldrig smidt ud, det var altid de andre. Det sørgede Jacob for. Nogle gange tog vi til Skærbæk. Her var både musik på Nørbys Hotel og Jernbanehotellet. Her
spillede blandt andet Wishfull Thinking og Red Squares.

Min storebror rejste sammen med vores absolutte toporkester i Tønder, Tommyguns. På et tidspunkt hed de Mac Gun Kelly, efter en gangster. Det var stort, da min storebror kom hjem med et lille spolebånd af deres første indspilning. Det var en kopiversion af Chris Andrews, Yesterday man og Too whom it confirm?

Nu var det heller ikke hver dag Tønder var i avisen dengang. Men Tommyguns kom på forsiden af Ekstra Bladet, da gruppen havde overnattet i deres folkevognsrugbrød nær Nyborg.
D var nær omkommet af kulilteforgiftning.

Og hvor var det stort, at Tønder – gruppen The Mods optrådte i østtysk TV.

 

Problemer ved grænsen

I Tønder Båndamatørklub lavede vi blindebånd. Så optog vi Tønder – gruppen, The Arrows, der spillede to julemelodier. Indspilningen foregik på Schweizerhalle. Utrolig
var den gode kvalitet, vi trods alt fik frem. Og rester af denne gruppe eksisterer den dag i dag. De kalder sig nu Lokomotion. Halvdelen af gruppen havde familien Brodersen bestilt til at fejre min far og mors bryllupsdag Og så svingede jeg ellers min mor og søster til Beatles og Createns Clearwater Reveivel.

Gruppens medlemmer havde en sand hårpragt og fagre krøller. Det vakte dem ikke så få vanskeligheder. De havde stor besværligheder med at passere den dansk – tyske grænse. Enorme mængder brillantine er brugt umiddelbart inden de skulle spille i Tyskland.

 

Tønder på toppen

Og pludselig længe efter, at Tønder var forladt. Ja så lå en Tønder – gruppe nummer et på Dansktoppen. Det var Waldemar Rasmussens Jazzorkester med titlen Mojn. Og så møder jeg faktisk en på Nørrebro, der har spillet sammen med ham.

Nu havde det jo næsten været en gruppe før fra Tønder, der havde været nummer et. Men de var godt nok fra Ravsted. De hed Alice og Rita. Og melodien hed Hallo Hr. general.

Ja der var også Django – kvartetten. De var med i den fantastiske film om Carl Henning, der blev spillet af Jesper Klein. Den foregik ude ved vestkysten – mellem Ballum og Højer.

For enden af Lærkevej lå et træhus. Her huserede et jazzorkester. Her mødtes mange jazz musikkere. Engang boede medlemmer af Papa Bues Wiking Jazz Band også her. Tønders
første rigtige jazz orkester hed Harlem Hot Group.

I denne gruppe var også en, der hed Alfred Hansen. Han fik senere stor succes i Sverige i gruppen Alfred og Country Road.  Og Syncropaters vandt i 50erne masser af jazz – mesterskaber.

Så var det hvis nok en pige fra Møgeltønder, der hed Freja, der var meget populær.

 

• Musik (7)

Danmarks – mesterskab i pigtråd

For et par år siden var jeg så heldig at hilse på Tommyguns originale guitarist, Helmer Fabricius. Han kom meget i vores hjem i Tønder. Og jeg mødte ham, da jeg på sønderjysk holdt et
foredrag om Tønders Historie på Sønderjysk i Store Kongensgade.

Gruppen blev dannet i 1964. Allerede året efter, får de en anden plads ved semifinalen i Danmarks mesterskabet i pigtråd på Palads Hotel i Esbjerg. Konferencier var Jørgen Mylius og
arrangør var popbladet Hit.

Det
førte direkte til en finaleplads i KB – hallen. Men ak. Det blev til en sjette plads. Vinder blev The Donkeys med Kjeld Heick.

 

Dybdeborende journalister

Jeg fandt et gammelt avisudklip fra avisen Vestkysten fra 1965. Læg mærke til de ”dybdeborende” spørgsmål, journalisterne stillede dengang.

• Med Pigtrådsmusik og Maskingeværer
• Det Sønderjyske Pigtrådsorkester Mac Gun Kelly and The Tommyguns øver sig i et cementstøberi. De har anskaffet sig teknisk udstyr for 20.000 kr. og teknikken er bedre end de fleste orkestrer i samme genre.
• De har ikke tal på, hvor mange arrangementer, de havde deltaget i. De har desværre også måttet sige nej til 4 dage i Star Club i Hamborg og 20 dage i Nice ved den Franske Rivera på grund af manglende fritid.
• Gruppens medlemmer mener, at pigtrådsmusikken fortsat skal være populær. De prøver på at følge med i alt det nye som Pretty Things, Hermanns Hermits, Shadows, Kinks og de
  danske Defenders. Gruppens favoritter er The Beach Boys, som spiller surf musik, det er vanskelig at spille.
• ”Hvorfor spiller I i cementfabrikken?” Der er ikke andre steder på grund af støjen”
• Er det absolut nødvendig at spille pigtrådsmusik støjende? Naturligvis, ellers er det ikke pigtrådsmusik”
•  Når I engang er færdige med at spille, kunne I så tænke jer, at spille i for eksempel Sønderjyllands Symfoniorkester?”
  ”Nej”
• Så forlader vi dem. Vi kan stadig høre dem nogle hundrede meter borte. Pigtrådsmusikken skal være støjende for at de unge vil acceptere den. Og det er den da også i dette
  tilfælde, når Mc Gun Kelly og hans maskingeværer folder sig ud. Og det gør de ret ofte.

 

Telefon til Bord 6

I Ribe på Skovkroen var der telefoner på bordene. Så kunne man ringe til alle skønheder enten som bord nr. 7 synes du er dødlækker. Eller Mon du har lyst til at danse dig ved bord 15.

Og så var det en person, der hed Steen Mogensen, der i forbindelse med udgivelse af en bog Riber Rock inviterede alle de gamle pigtrådsgrupper fra dengang til at komme til Ribe. Og det var skyld i at Tønder grupperne The Dispairs og Tommyguns genopstod.

De sidste par år har det så været 60er og 70 er musik på Torvet i Tønder med tre – fire af de gamle pigtrådsgrupper.

 

• Musik (8)

Elvis i biografen

Vi samlede små singleplader i kulørte mapper. Mange er sikkert penge værd i dag. Først i løbet af 60erne slår LP – pladerne igennem. Og tænk først i 1963 starter P3. Og i 1964 er der kun fire timers dansk tv. Så var det da godt at vi kunne se tysk tv.

I biografen i Tønder så vi Elvis i nogle tvivlsomme hovedroller. Han havde uden tvivl sangtalent, men om han var skuespiller?

 

En dekoratør fra Tønder

Lige over for min lærerplads i Andersen og Nissens Boghandel, arbejdede en langhåret dekoratør. Han pyntede tøj – vinduer, men havde mange musik – planer.

Han var med til at starte Tønder musik Festival. Hans navn var Carsten Panduro. Det skulle dog gå nogle år inden hans planer blev til virkelighed. Men han blev hvis nok blandet ind i de andre foreninger, vi havde i byen. Foreningerne hed Downtown og jazzklubben Noldes Nabo.

Det er hvis nok 36 – 37 år siden, festivallen startede. Jeg var for længst flyttet fra byen. Men vendte hjem hvert år, og havde taget et par dage fri. For så skulle der ellers festes igennem. Hele
byen var involveret og befolkningstallet blev flerdobbelt.

 

Campingplads og vandrehjem hos far og mor

Far og mors græsplæne blev omdannet til campingplads. Stuen blev indrettet til vandrehjem, og den overdækkede terrasse fungerede som cafeteria. Min mor lavede kartoffelsalat og frikadeller i spandevis. Og der var masser af dejlige piger.

Både fredag og lørdag var i samlet op på Torvet. Så stod den på Gammel dansk, Folk og Jazz. Her på festivallen blev jeg så forlovet. Det blev utrolig dyrt. Pludselig kendte man halvdelen af alle gæster. Min lillebror forærede os en irsk aften på Tønderhus.

 

Musikalske minder fra Tønder.

Forsangeren til De Gyldne Løver blev gift på Tønder Rådhus midt under en koncert på Torvet. Anne Grethe fandt Van Dango til en meget lille koncert i skolegården på Tønder Statsseminariets Øvelsesskole. Siden har jeg været kæmpefan af deres vaskebræt og skiffelmusik.

Selv en gudstjeneste til festivallen vækker minder. Det var canadieren Lillian Bouté, der sang forrygende Gospel. Det store telt var stopfuld. Sikke en stemning.

Og
Rasmus Lyberth til en lille intim koncert på Vandmøllen – fantastisk. Det var også dengang da Lars Lilholdt var anerkendt i folkemusiker kredse. Nogle fantastiske cd’er er der kommet ud af et utraditionel samarbejde mellem Hans Thessink, Knud Møller og Nalle. Det kan vi takke Tønder Festivallen for.

Nogle gange gik det også lidt vildt for sig. Således truede den tyske folkesanger Hanes Wader med at gå. Han synes, at publikum larmede for meget.

 

• Musik (9)

Lysanlæg og mikserpult

Det var dengang, man havde gang i loddekolben. Foruden piratsenderen, byggede jeg krystalradioer og lysanlæg. Sådan et fem kanals lysshow kunne godt give gode scorepoint hos pigerne. Det var dengang, da loftet var brunt og væggene orange.

Jeg var med i HK – Ungdom, og mange fester var henlagt til mig fordi jeg havde dette lysshow. Der var røde, blå, grønne, gule, lilla lys, der blinkede når der var diskant bas m.m. Og så havde jeg en B&O båndoptager med ekko og mikserpult.

Da Cliffters indspillede deres første plader brugte de kvindetoilettet i Islev Bio som ekko – rum. Hvorfor det lige var kvindetoilettet der var bedst velegnet til dette, vides ikke.

 

Musik i Aabenraa

Videoen fik den store gennembrud. I Aabenraa fik vi på Spar To store skærme med musik ala MTV, som vi dansede til. Her var også Astoria, hvor dansk – top bands underholdt. Sommerlyst fik efterhånden navnet Koks og Kuld, fordi det brændte så tit. Her kom også dansk top orkestrer.

Det var også her i Aabenraa jeg mødte Ove Bager og Fynsk Harmoniforvirring. De kunne ikke lide Jørgen Mylius. Og på Royal drak jeg bajere med Alex McCampell. Det var en af Tønder Musik Festivals grand old man dengang. Fantastisk underholdene.

Jeg blev formand for HK i Aabenraa, og var med til arrangere koncerter og foredrag. 800 mand til Troels Kløvedal og Sebastian m.m. Og i handelsforeningen blev jeg også indblandet. Her skulle jeg være med til at arrangere musik på gågaden. Det var også fint med dansktop – musik, bortset fra at en koncert med Jan og René nærmest var en katastrofe.

Her  arrangerede jeg også en koncert med Den syngende lægefamilie Vagn Hansen(tidligere tv – og radiolæge) . Men den bedste koncert var med Chris, Carsten Vagn Hansens søn med
jazzorkesteret, Neander Jazzband. De handlende mente, at jazz ikke lige var sagen – men hvor var det godt.

Året efter fik jeg skåret halsen over på Chris mor. Hun var formand for Røde kors i Aabenraa. Og to af mine venner rejste rundt med et tryllekunst – show. En af deres specialiteter var at skære halsen over på folk.

 

Musik vækker følelser

Nu kunne musik også vække følelser. Min kone Hanne lavede dokumentarfilm til TV – Syd. Hun lavede blandt andet en film om computerprogrammet Comal – 80. Som underlægningsmusik brugte hun melodien Det haver så nyeligen regnet.

Det ville TV – Syd ikke bringe. De mente, at det kunne vække forkerte holdninger hos de tysksindede

 

• Musik (10)

 

Det alternative København

Forleden havde jeg besøg af en af Danmarks bedte musikere, Anne Eltard. Hun ville godt have inspiration fra noget sønderjysk musik til noget skulle skrive til Vadehavs – festivallen i Ribe. Hendes øjne faldt på et hæfte fra Musik og Lys fra 1970erne. Der havde hun også været med dengang.

Hanne også kaldet Sus, som min afdøde kone blev kaldt var med i Musik og Lys. Foreningen startede i 1970.

Her var grupper som Bifrost, Bukiyamaz Culpepper, CV Jørgensen, Delta Blues Band, Fanø Spillemændene, Fessors Big City Band, Gnags, Kansas City Stompers, Theis Nygaard, Totalpetroleum, Gade, Clausen og Petersen

Navne som Aske Bentson, Peter Viskinde, Peter Ingemann, Jesper Thorup, Alex Riel, Allan Klitgaard, Michael Bøving, Mick Schack, Peter Abrahamsen, Søren Rislund, Morten Kærså

I hæfterne er der en fortegnelse over medlemmer og spillesteder dengang.

 

Dan Türrel, Maos Lyst og Christiania

Men i den bog, der aldrig bliver til noget skulle der have været artikler om støttekoncerter til porcelænsarbejderne på Christiania. Dann Türell`s sorte negle, som Hanne rådede ham til i
Fælledparken. Så vil du blive berømt, sagde hun. Det var også, da hun fik en skideballe af Frans Bekkerly, fordi hun havde smidt nogle tidlige billeder væk fra Gasolin i starten.

 

Solvognen

Ja og så var det Solvognen og alle dens aktiviteter både på musik, teater og alle de andre happenings. Egentlig kunne hun have kaldt sig Kløvedahl. Hun boede i Maos Lyst. Men også i et
kollektiv oppe i Tidsvildeleje. Her endte det tragisk med et mord. En ildebrand var der også. Kim Larsen har på nogle af sine tekster gengivet disse dramaer.

 

Den bog, der ikke bliver til noget

På en reception for min gode ven Allan Mylius Thomsen mødte hun Clausen. Og også Johannes Møllehave, Peder Bundgaard (ham, som dekorerede Gasolins cover), Stig Møller, Tømrer Claus m.m. var der historier om – i den bog, der aldrig bliver til noget. Ja sågar Johnny Reimar ville have indgået i bogen. Dengang han hentede stålbånd hjem fra London. Hanne var en kort overgang veninde med Reimars datter.

Hun arbejde også på Vi Unge og Robert, datidens ungdomsblade. Og ja hun var også go – go danser i et par af Lasse Holgersens underholdningsudsendelser i TV.

 

• På denne måde fik vi involveret musikken i storbyen – i et miljø vi godt nok ikke kendte hjemme i Tønder.

 

• Musik (11)

Hagges i Tønder

I Tønder fortsætter musiklivet. Hagge´s er blevet stedet, hvor man samles Det var folk fra Tønder festivallen der opbyggede spillestedet i 1988. Her spilles nu kvalitetsmusik inden for folk, folkrock, blues, jazz, cajun og andre beslægtede genre. Cirka 50 gange om året er der live – musik her.

 

En stor festival

Og Tønder Festivallen har vokset sig til en af de mest respekterede folk og rootsfestivaller i Europa. Den særlige stemning er ikke gået tabt, siden jeg var med fra starten. Der er stadig musik fra Irland, Storbritannien, USA, Canada og Skandinavien.

Men også mange nye navne får plads til at udfolde sig. Og også andre dele af verden kan festivalgæster opleves. Således var der i år portugisisk folkemusik. Festivallen har fire fuldtidsansatte i administration og musikbooking. De har en ledergruppe på 150 personer og en medarbejdergruppe på ikke mindre end 2.000 personer.

Hvert år sælges der 23.000 koncert-biletter. Og i løbet af festivallens fire dage afvikles der 28 koncerter på festivallens ni scener.

Spillestederne har fra 180 – 2.700 siddepladser. Men for det meste står man op eller danser.

Et speciel pladeselskab, der kalder sig Millstream records har specialiseret sig i folk og rootsmusik fra hele verden. Kulturelt og økonomisk betyder det meget for Tønder med sådan en festival. Således genererer en sådan fire dages festival en omsætning i den lille grænseby på 69 millioner kroner.

I Tønder har jeg foruden dem jeg har nævnt oplevet Emmylou Harris, Pete Seeger, Arlo Guthrie, Runrig, Chieftrains, Conelius Vreeswijk, Mary Black, Donovan, Dubliners, Lonney Dunnigan, Kjeld Ingrish og ikke mindst Niels Hausgaard.

 

Musik (12)

Musik til glæde

Jeg vil gerne benytte mig af at takke for publikums interesse. Vi nåede hvis hele vejen rundt. Musikkens historie er altid spændene. Her var musikkens historie beskrevet gennem mine egne oplevelser fra udkants – Danmark. Egentlig et meget nedladende ord. Men jeg tror, at I hver især har en spændende musikhistorie at fortælle.

 

• musik giver minder
• musik skaber glæde
• musik skaber eftertænksomhed
• musik giver motion
• musik giver velvære
• musik giver adspredelse
• musik giver nye netværk
• musik er lærerig

 

Musik spreder poesi, Lyrik og historie

Og tænk, så kan man sidde en lørdag aften og skråle med sin bonusdatter til Fede Finn og Funny Boys. Hun kalder det for Danske Klassikere.  Og tænk hun har udskrevet teksterne fra sit idol, Adam Lampert og forsøgt at fortolke tekstens indhold.

Hov, her har vi igen et lighedspunkt mellem litteraturformidling og musikkunsten

• musik spreder poesi, lyrik og historie

Jeg håber, at I når at besøge flere arrangementer i forbindelse med Spil dansk dagen. Og tak til de fremragende musikanter. De vil slutte af med aftenens sidste nummer.

• Musik (13)

–

–   www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf  282 artikler fra Tønder 

 

Redigeret 6. – 11. 2021