Omkring det gamle Rådhus i Tønder

Vi skal kigge på det gamle Rådhus og Rats Weinkeller. Og så kigger vi på, hvad der skete i den skæve firkant i byens centrum omkring Richtsensgade og Smedegade. Velkommen til vores lille rundtur. Rådhuset overlevede den store brand i 1581. En ”bedrøvelig” tilstand. Et lyspunkt at Hertugen kom på besøg. I 1647 kunne Rådhuset tages i brug. En tilbygning i Smedegade.  Rats Weinkeller. Der blev pålagt værten at handle med kvalitetsøl. Den første stadsmusikant. Den sidste værtshusholder i 1907. Umenneskelige fængselsceller. Det smukke rådhus kom ikke til at ligne sig selv. Den skæve firkant i b yens midte. Til min de om Carsten Richtsen. Ret kompakt bebyggelse. Adskillige huse er nedrevet. Kirkegården blev for lille. Muren blev erstattet af et jerngitter. Kirkeboderne. Sprøjterne var anbragt her. Vejemester og kontrolhus. Journalist Georg Stuckert. Den gamle byplan. Ejendomme havde tilknytning til kirken Politivagtmester Bergmann. En jysk handelsmand. Enke efter provst Schrader. Tre bagere kom til at eje Smedgade 7. Staldplads for Humlekærren. Amt-skomester. Vinhandler og forpagter af Råds – vinkælderen. Latinskolen ophævet – rektorskolen oprettet. Byens udråber endt som fattiglem. Smedegade 18 overtaget af byens Hospital. Det ældst bevarede hus i Smedegade. Det er langt fra en fuldstændig behandling.

 

Rådhuset overlevede 1581

Selvfølgelig hører et rådhus og et torv til en by. Ingen ved, hvornår Tønders første rådhus blev bygget. Det brændte ikke i 1581, da et par hundrede af byens huse blev lagt i aske. Det gamle rådhus blev mere og mere brøstfældig. Men hvordan skulle man få råd til sådan et byggeri. Det var i 30 – års krigen. Første halvdel af 1600-tallet var meget tungt for Tønder.

 

En ”bedrøvelig” tilstand

Byen mærkede måske ikke krigens mest tunge form. Men der var masser af indkvarteringer. Der lød adskillige klagesuk:

• Vore forældre har haft god formue, statelig skibsfart og handel. Vi derimod har i mange år siddet uden næring. Vi har fået en gæld, som hverken vi eller vore børn nogen sinde vil formå at afbetale.

Disse bedrøvelige tilstande kunne godt afholde byrådet til at starte påbegyndelsen af et nyt rådhus.

 

Et lyspunkt at hertugen var på besøg

Men der var dog et enkelt lyspunkt. Den gottorpske hertug lovede under et besøg at han ville give sten fra slottets teglværk, der lå nordøst for byen. Her var tre teglovne, der årligt kunne brænde 60.000 sten.

Desuden ville han sørge for, at bønderne i Slogs – og Kærherred skulle møde med 50 – 60 vogne for at hente træ og andet byggemateriale i Flensborg og Rinkenæs.

 

I 1647 kunne Rådhuset tages i brug

Byggeåret blev sat til 1643, men det var dog først i 1647, at huset kunne tages i brug. Det var en toetagers bygning med gavlsiderne vendt mod øst og vest. Men man kunne godt se at man havde sparet for meget på pladsen.

 

En tilbygning i Smedegade

I 1657 fik huset en tilbygning på en tilgrænsende grund i Smedegade. Her fik man foroven en rådstue og forneden en sal, der kunne anvendes til større sammenkomster til modtagelse af kongen eller hertugen.

En del af renteudgifterne skulle tilvejebringes gennem udlejning af salen til bryllupsfester.

 

Rats Weinkeller

I 1680 fik man indrettet en rådhuskælder. Over indgangen blev der anbragt et skilt med påskrift ”Rats Weinkeller”. Nu skulle man ikke tage navnet kælder helt bogstaveligt, idet man i det lavtliggende Tønder ikke kunne anvende lokaler, der lå under jordoverfladen til boliger eller beværtninger, men højst kunne bruge pladsen til oplagsrum for øl og andre drikkevarer. I mange købstæder fandtes der lignende restaurationer under rådhuset.

 

Der blev pålagt at handle med kvalitetsøl

Allerede i det gamle rådhus fandtes en sådan rådskælder. I 1576 blev det pålagt værten at føre øl i god kvalitet fra Rostock og Egernförde. I 1600 hedder det, at man hos Hans Kock i Rådhuskælderen kunne få aqua vitæ i glasflasker. Det fik anvendelse som medicin.

 

Den første stadsmusikant

I forbindelse med rådhuskælderen dukker også navnet på den første stadsmusikant, Johann Beyer op. Han fik nemlig i 1615 anvist fribolig. Og det var på en vis måde heldigt, at de natlige gæster havde musikken i nærheden. Det var ikke ualmindeligt, at de seneste gæster i mulm og mørke lod sig ledsage til deres hjem ved tonerne af fløjter, trommer og trompeter, en uskik, der vakte stor forargelse hos de sovende borgere, der blev forstyrret i deres nattesøvn.

I den ny vinkælder blev det byfoged Johann Schneider, en svigersøn til den velhavende købmand Baltzer Richter, der mod en årlig afgift på 180 mark blev den første vært. Han havde, som det også var tilfældet med de efterfølgende indehavere af denne bestilling, pligt til at sørge for mad og drikke ved afholdelsen af de store festligheder.

På gårdspladsen fandtes et mindre stråtækt hus med åbent ildsted og køkken, der blev taget i brug ved givne lejligheder. På grund af brandfaren fjernedes det dog i 1771. Det var oftest byens førende mænd, der overtog forpagtningen, bl.a. den kendte kniplingshandler og legatstifter Peter Struck.

 

Den sidste værtshusholder lukker i 1907

I 1864 møder vi madam Jessen som værtinde. Hun indrykker en annonce i byens avis, hvor hun bekendtgør, at hver eftermiddag kl. 5-7 holder indkvarterings-kommissionen møde i rådhuskælderen

Frk. Krantz var den sidste værtshusholder. I 1907 ophørte det som traktørsted. Nu blev det brugt til andre formål. Sammenkomsterne gik ikke altid lige stille for sig. Når rådsherrerne havde afsluttet deres ”Sitzung” fortsatte de frit samvær i skænkestuen.

Når de havde fået en tår over tørsten, foretrak de i stedet at famle sig frem på deres usikre gang ad den ujævne brobelægning, hvor den manglende gadebelysning ikke kunne advare dem mod gadepumperne og kælderhalsene. Man kunne også vælge at sove rusen ud i detentionslokalet. Det lå på første og anvendtes som varetægtsarrest for anholdte lovovertræder. Var det tale om alvorligere forbrydelser, fik de efter domsafsigelsen deres opholdssted i rådhusets vestlige kælder.

 

Umenneskelige fængselsceller

Her var indrettet nogle fangeceller, hvoraf to var underjordiske. De fik dagslyset gennem tilgitrede åbninger i muren og kunne ikke opvarmes. Disse umenneskelige forhold blev dog bragt til ophør, da man i 1859 mod en årlig afgift fik tilladelse til at benytte porthuset, der var indrettet som amtets fængsel.

 

Det smukke rådhus kom ikke til at ligne sig selv

I 1867 kom rådhuset ud for en omfattende restaurering, Både ud og indvendig skete der store forandringer. Foroven indrettedes lokaler til retsplejen, der blev adskilt fra den kommende forvaltning.

I 1883 fik Spar – und Leihkasse der Stadt Tondern (den kommunale Sparekasse) ekspeditionslokale på rådhuset. De smukt svejfede gavle blev fjernet og sammen med facaderne cementpudset og blev enten hvid – eller gulkalket.

Så grundigt havde man spoleret det smukke rådhus, anfører Claus Eskildsen, så man i 1943 måtte opgive at føre det tilbage til dets oprindelige udseende.

 

Den skæve firkant i byens midte

Lige bag rådhuset ligger den skæve firkant i byens midte, der omsluttes af Smede-, Nørre- og Richtsensgade. Det har oprindelig været en del af den store torve- og kirkegrund.

Den sidstnævnte gade hed oprindelig Stokgade efter en gangbro (Stok), der førte over Laurentiusstrømmen, byens nordlige grænse. Efter opførslen af banegården Tønder Nord i 1867, som senere fik betegnelsen Tønder Øst, fik gaden navnet Bahnhofstrasse.

 

Til minde om Carsten Richtsen

Det nuværende navn er et minde om Carsten Richtsen, der testamenterede 150 demat marsk-jord, hvis indtægter skulle anvendes til fattigkassen. Han lod Nørre – alleen plante og skænkede denne sammen med en pavillon til byen. Han var borgmester fra 1790 – 1812.

 

Ret kompakt bebyggelse

Den centrale beliggenhed af det omtalte område nord for Rådhuset har sikkert medført, at man ret tidligt har anvendt det til bebyggelse, og husene fik da også efter byens skik gavlene vendt mod gaden. Det har tilsyneladende været en ret kompakt bebyggelse med varierende grundstørrelser.

 

Adskillige huse er nedrevet

Adskillige huse der har ligget i den indre del er dog i årenes løb blevet nedrevet. De fri arealer er blevet anvendt til udvidelse af haverne og til andre formål. I midten af trediverne blev adskillige huse fjernet, deriblandt Kirkeboderne for at give plads til anlæggelse af en rutebilstation med tilhørende rutebilstation med tilhørende udenoms plads.

 

Kirkegården blev for lille

Da begravelsespladsen, der lå omkring kirkebygningen, efterhånden ikke gav plads til flere jordfæstelser, tillod regeringen i 1669, at byen købte to huse øst for Smedegaden til nedrivning for at benytte grundene til anlæggelse af en kirkegård. På et kort i Danske Atlas fra 1781 betegnes den som den lille kirkegård.

Pladsmanglen på kirkegårdene var dog stadig aktuel og i 1814 indviedes en ny kirkegård i den østlige del af Carstensgade. I 1823 begyndte man at fjerne gravstenene på de to gamle kirkegårde. Man er stødt på adskillige kranier og forvitrede knogler.

 

Muren erstattes af et jerngitter

Som skillelinje mellem kirkegården og Smedgade havde man i sin tid opført en mur, der var afdækket af flade tagsten og forsynet med tre porte. Hensigten med denne mur var at hindre, at løsgående hunde og svin ikke skulle trænge ind og rode i den indviede jord. I 1871 blev muren erstattet at et jerngitter samtidig med at der blev plantet træer.

 

Kirkeboderne

I Richtsensgade nord for Humlekærren lå tre sammenbyggede lejligheder, der betegnedes som kirkeboder. Her boede som regel småkårsfolk, der lige som mange andre af byens mindre bemidlede måtte supplere deres sparsomme indtægter ved at yde kost og logi til Seminarister.

I et af disse loftsværelser boede den senere amtsskolekonsulent Nicolai Svendsen under sin studietid i byen fra 1891 – 94.

 

Sprøjterne var anbragt her

I midten af det langstrakte hus kom man gennem en port ind til en bagbygning, hvor sprøjterne, før oprettelsen af Tønder frivillige Brandværn i 1869 var blevet anbragt. Her havde man også fået opført et tårn til anbringelse af brandslangerne.

 

Vejemester og kontrolhus

I Richtsensgade 3 boede skræddermester Hartzig, der foruden at være sprøjtefører også passede byens vægt, der lå i Smedgades vejbane, og inde i den oprindelige byggegrund var opført et mindre hus, beregnet som kontrolhus. Her var anbragt en klokke med et skilt med påskrift:

• Glocke für den Waagemeister.

Dette fristede børn og unge mennesker i utide til at ringe med klokken. Dette drilleri kunne godt bringe hr. Vejemester i affekt.

Da Plewka i 1910 blev valgt som borgmester, ønskede han at hilse på de mænd, der var i byens tjeneste. Harzig var også mødt og ret naturligt, spurgte borgmesteren sig til hans navn og stilling. Han svarede:

• Hermann Gustav Adolf Hartzig, Schneidermeister, Spritzenmeister, Waagemeister – Herr Bürgermeister.

Så bukkede han ærbødigst, trådte tilbage, nu havde han fået sig ærbødigst præsenteret.

Det kan dog tilføjes, at han også var kirketjener og som sådan stod for klokkeringningen den augustaften i 1914, da krigen blev erklæret. Han afgik ved døden den 15. december 1928 i en alder af 67 år.

 

Journalist Georg Stuckert

I nr. 9-11 boede snedkermester Martin Sommer. Han havde i travle perioder ansat 16 svende på værkstedet. Ejendommen blev senere overtaget af skræddermester Chr. Skov.

I nr. 13 boede journalist Georg Stuckert, Han stammede fra Hessen Darmstadt. Under sine akademiske studier havde han fået et kendskab til Eddaerne. Denne interesse for de islandske håndskrifter førte ham nordpå.

Et påtænkt midlertidigt ophold i Tønder blev dog en varig bosættelse i byen. Foruden at blive engageret som privat sproglærer for velstillede forældres børn, blev han medarbejder ved det nystiftede, frisindede blad Tondernsche Nachrichten.

Han var en særdeles dygtig skribent, og de læsere, der sympatiserede med hans anskuelse, kom til at sætte pris på indlæg. Han gik kraftigt ind på at give danskerne en anstændig behandling. Det bragte ham i opposition til myndighederne. Det var i Køllertiden, og han blev da også udsat for sagsanlæg med efterfølgende arrestation. Samme skæbne mødte redaktør Skovrøy.

Senere skrev Stuckert adskillige artikler til såvel danske som tyske aviser til bl.a. Politiken og Hamburger Fremdenblatt. Nævnes kan det også, at han var en dygtig lejlighedsdigter, der havde evner til at sætte aktuelle begivenheder på rim.

 

Den gamle byplan

Efter den gamle byplan havde Rådhuskarreen til nordøst kvarteret, hvor Humlekærren betegnes som nr. 1 Rådhuset som nr. 2 og derefter fortsattes der i Smedegaden med fortløbende numre, indtil der i 1907 kom en ny nummerering så husene på venstre side, beregnet fra Torvet fik de lige numre.

 

Ejendomme havde tilknytning til kirken

Flere af ejendommene har haft tilknytning til kirken. I det første hus, der betegnes som N-Ø kv. 3 (Smedegade 2) boede A:F: Urius, der var organist i kirken fra 1725 – 81, i den tid, da Brorson og provst Schrader prædikede i kirken, Ved hans død overtoges det af efterfølgeren i organistembedet, Jürgen Andresen, der dog allerede afgik ved døden 1783 – 57 år gammel.

 

Politivagtmester Bergmann

Godt hundrede år senere var det fra dette hjem politivagtmester Bergmann hver morgen som lovens håndhæver tog sine inspektionsture for at overvåge retstilstandene.

Vi har skrevet en artikel om Bergmann.

Da han ved nyordningen af politivæsnet i 1920 fik ansættelse som opsynsmand blev huset for en kort årrække embedsbolig for politibetjent Dähnert.

 

En jysk handelsmand

I Smedegade 4 møder vi i en lang årrække en jysk handelsmand en jysk handelsmand, Jens Matzen og hans arvinger, indtil huset omkring 1783 overtages af enken efter Jürgen Andresen. I 1824 kom det i besiddelse af Ewert Ewertsen, der var ejer af Humlekærren.

Han afstår det i 1842 til kleinsmed Carsten Hansen. Af senere beboere kan nævnes kleinsmed Feron, Herman Stahlberg, skræddermester Sørensen, malermester Carl Petersen, der senere flyttede til Søndergade 21.

 

Enke efter provst Schrader

Smedegade 6 var et ret rummeligt bindingsværkshus på ti fag. Det var fru konsistorialråd Schraders hus. Hun var enke efter Johann Hermann Schrader, der var præst og provst i byen fra 1728 – 37. Efter enkens død blev huset overtaget af gæstgiver og brændevinshandler Johann Friedrich Petersen, der udvidede det med et mindre hus på fire fag og en stald på tre fag.

Under saneringen, der blev foretaget 1973, fandt man en godt 2 ½ meter dyb kælder, der til dels var opmuret af natur-sten. Det må formodes, at den har været anvendt under fremstillingen af brændevin og måske også som lagerplads.

I 1810 blev huset overtaget af Ewert Ewertsen, formodentlig med henblik på udvidelsen af Humlekærren.

 

Tre bagere kom til at eje Smedegade 7

Smedegade 7 kaldtes en halv snes år for Bartrams hus. Han var postillon. Det var ret beskedent i sin udstrækning, idet det kun bestod af fire fag beboelseshus og tre fag stald, som senere blev anvendt til henholdsvis materialehus og hospitals-stald.

Fra 1794 ejedes huset af tre på hinanden følgende bagere: Momme Steffens, Nicolay Lorentzen og jens Christian Kramer, som alle havde været ejere af gavlhuset på Torvet (Klosterbageriet).

Her var der i 1778 blevet indrettet et bageri. Kramer gik konkurs og hans besiddelser blev i 1837 overtaget af bagermester Martin Petersen, hvis bedstefar med samme navn, der stammede fra Daler Østerby, i 1770 havde bosat sig i huset Østergade 24. Stalden og grunden i Smedegade blev benyttet til fraspænding af hestene.

 

Til staldplads for Humlekærren

Ejeren af Humlekærren havde på samme tid købt huset N-Ø kvt. 4 og havde også adgang til omtalte plads. Huset glider ud af billedet, og grunden er sandsynligvis blevet anvendt til opførelse af staldplads til Humlekærren.

 

Amtsskomagermester

Smedegade 12 er det eneste hus i gaden, som har facaden vendt mod gaden, men det har sikkert også været et gavlhus. Det bestod af 12 fag. I 1744 og 20 år frem blev huset ejet af murermester Hans Wollesen fra Daler. Ved århundredskiftet 1800 boede her en skrædder Conrad Albrecht. Det må senere blevet overtaget af Hans Christian Christensen, der stammer fra Ravnskilde, Aalborg Amt. Han aflagde borgered i 1836 som amtsskomagermester.

Da han dør, viderefører enken, Cathrine Christensen, skomageriet, indtil en af svendene, Sivert Ferdinand Peters fra Tønning, som bliver gift med enken, overtager ledelsen.

Foruden et rummeligt værksted var der også et stort lager af læder, der blev afsat til egnens skomagere. Han døde i 1908, og ejendommen med værksted blev overtaget af skomagermester Peter Wegner.

I Smedegade 14 boede der en tid, Chr. Georg fr. Frede og maler Harms. Omkring 1920 boede her Christen Christensen og Peter Jacobsen.

 

Vinhandler og forpagter af Rådsvinkælderen

Smedegade 16 var så godt som en snes år efter 1744 beboet af murermester Lorenz Hansen, der stammede fra Nykøbing Falster. Han foretog en udvidelse af huset, så det kom til at bestå af fire fag forhus, fem fag pisel (storstue), fire fag sovehus, to fag stald og en indkørsel.

Det blev senere overtaget af Lorenz Thrane, der kom fra Norge. Han var vinhandler og forpagter af rådsvinkælderen.

 

Latinskolen ophævet – rektorskolen indrettet

Ved ophævelse af latinskolen 1804 fik man indrettet en skole for drenge, rektorskolen. Den blev lukket i 1856. Takket være fysikus Ulrik blev der her indrettet et asyl for fattige børn og en slags vuggestue. På vores side har vi to artikler om fysikus Ulrik.

Skolen blev igen åbnet den 1. oktober 1864 med pastor Obbarius som rektor. Han blev senere præst i Ubjerg. Og derefter Hammelev.

 

Byens udråber døde som fattiglem

Da man omkring 1870 havde fået opført en drengeskole i Richtsensgade (nuværende bibliotek) blev der i rektorskolen indrettet flere lejligheder. Den af beboerne, der blev kendt over hele byen, var forhenværende skoflikker Diederich Diedrichsen, som i folkemunde gik under navnet ”Dieder Ging mæ æ kling”.

Han var nemlig byens udråber, der med en klokke i hånden påkaldte sig borgernes opmærksomhed, når der bragtes kommunale meddelelser, bekendtgørelser om afholdelser af auktioner, eller når han fra en af de handlende skulle falbyde en lige hjemkommet vare, og når det f.eks. drejede sig om fisk, føjede han til ”Papier mitbringen”.

Desuden havde han det hverv at skulle tænde og slukke byens gasbelysning. I sit hjem havde han et lille udsalg af læskedrikke og forskellige salver. Hans bestillinger har næppe været så indbringende. Han endte sine dage som fattiglem på hospitalet den 27. juli 1927, 68 år gammel.

 

Smedegade 18 overtaget af byens hospital

I gadens sidste hus, Smedegade 18, boede Anton Kallmer og senere maskinbygger M. Mikkelsen Sørensen. Omkring 1889 blev det overtaget af hospitalet. Omkring 1920 beboedes det af Ferdinand Sternkopf og Ernst og Caroline Rehr.

 

Det ældst bevarede hus i Smedegade

Det ældste bevarede hus i gaden er den gamle latinskole, der opførtes i 1612 til dels af kvadersten fra et for længst nedrevet kloster i Vestergade. Det ophævedes i 1804, da man fra myndighedernes side kun ønskede fire af disse skoler i landsdelen. Eleverne henvistes nu til rektorklassen, Smedegade 16.

 

Dette er langt fra en fuldstændig fortegnelse

Hensigten var ikke at give en fuldstændig fortegnelse over, hvem der har boet her. For mange var det kun tale om et kort ophold. Vi ville heller ikke bringe en bygningshistorisk forklaring på de enkelte bygninger. Det må de mere fagkyndige gøre.

Der er foretaget saneringer og restaureringer gennem tiderne. Noget af dette er foretaget af Tønder Andelsboligforening. En række huse i Richtsensgade er blevet fjernet, nye er blevet opført. Sammen med det bevarede gamle gadebillede i Smedegade og de smukt anlagte gårdhaver, hviler der en harmonisk helhed over kvarteret. Vi håber at læserne har nydt turen rundt om råhus-karreen.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler

Ludvig Andresen: Beiträge zur neueren Geschichte Tondern

Bevaringsværdige huse i Tønder

Erik Carstens: Die Stadt Tondern

Werner Christiansen: Tønder Huse – Tønder Slægter

Claus Eskildsen; Tønder 1243 – 1943

Gamle huse, der gled ud af bybilledet 1950 – 1998 (Foto – billedbog)

Ingolf Haase: Tønder Kirkegård 1814 -2014 – kirkegård ved grænsen

Jørgen Overby: Tønder Kommuneatlas (1993)

Tønder gennem Tiderne 1-2

Max Rasch: Realschule Tondern 1906 – 1920 und de Abschlusklasse

Skovrøy: Tredive År i Tønder.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.205 artikler
• Under Tønder finder du 377 artikler

 

• Værtinden på Humlekærren
• Banegårdshotel og Deutsches Haus i Tønder
• Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder
• Kosakker på Torvet i Tønder
• I fængsel i Tønder
• En avis i Tønder
• Humlekærren i Tønder
• Tønders politistyrke: 1 mand
• Fysikus Ulrik 1-2