Olgerdiget ved Tinglev

Kontrollerede den Hærvejen? Nævnes første gang i 1768. Sådan stod det at læse i 1846-48. Landmanden gjorde sine egne opdagelser. Systematiske udgravninger. En stor del af Olgerdiget er efterhånden ødelagt. ”Skansen” fundet ved Ligård. Hærvejen blev længere mod øst. Reparationer og forstærkninger. Forbilledet er ”Limes” – romernes grænsefæstning. To stammeområder i Sønderjylland? Uro og kamp om magtområder. Det krævede en stor indsats, Flere spørgsmål og svar trænger sig på. 90.000 egestammer blev brugt. Arkæologier og historikere er uenige med hinanden. Kender vi nok til vores fortid? Var den sønderjyske del et selvstændig angler-rige? Kan de forskellige sagn lære os noget? Det er svært at finde sandheden om Olgerdiget.

 

Kontrollerede den Hærvejen?

Der er efterhånden skrevet en del om dette sted. Og det, der er skrevet, er ofte ikke samstemmende. Olgerdiget kan henføres til Jernalderen. Hovedopfattelsen er at det var en vold, der skulle kontrollere Hærvejen. Ja, der findes antagelser, at Olgerdiget skulle være fra 279 e.Kr.

Stedet ligger øst for Tinglev og kan følges over en strækning på ca. 12 km i luftlinje. Visse steder kan man stadig ane volden i landskabet.

 

Nævnes første gang i 1768

Første gang, navnet nævnes, er i Pontoppidans Danske Atlas fra 1768. I 1928 var der en landmand, der beskrev volden fra Urnehoved til Gårdeby. Denne landmands kortlægning førte til at Hugo Matthiesen foretog den første arkæologiske undersøgelse af anlægget ved Almstrup i 1928.

 

Sådan stod der i 1846-48

Allerede i Antiquarisk Tidsskrift 1846 – 48 står følgende:

• Volden strækker sig fra sydenden af Tinglev Sø til Engene om Gaardeby, hvor Bjerndrup Mølleaa og Gejlaa forenes. Den er omtrent 1.500 Alen lang, 15 Fod bred og 4 Fod høj og viser Spor af høj Ælde. Foran den ligger paa Østsiden en Fordybning, en fordums grav, der omtrent er 10 Fod bred og 3 Fod dyb. Baade Vold og Grav er bevokset med Lyng og sparsomt Græs. Omtrent paa Midten gennemskæres den af den fra Løgumkloster yil Flensborg førende mindre Landevej, der gaar over Tinglev og Bajstrup.

Ude i Tinglev Mose er der også fundet planker. Øst for Tinglev Sø er også fundet rester.

 

Landmanden gjorde sine egne opdagelser

Og landmanden forsøgte selv at forske i sagen.

Denne landmand H.P. Jørgensen fra dengang foreviste også Olgerdigets forløb for den daværende leder af Haderslev Museum, Hans Neumann, som efterfølgende indledte nogle arkæologiske undersøgelser. Det var i 1955.

 

Systematiske udgravninger

I 1957 foretog Vilhelm La Cour fra Nationalmuseet en undersøgelse og i årene fra 1963 til 1972 gennemførte Haderslev museum en række små systematiske udgravninger.

 

En stor del af Olgerdiget er ødelagt efterhånden

Den centrale del af Olgerdiget består af en voldgrav og nogle palisaderækker, der dækker 7,5 km. Problemet med Olgerdiget er at en stor del er ødelagt gennem tiden. Meget af volden er pløjet væk. Der er ikke fundet oldsager i forbindelse med udgravningerne. Men forskellige pæle er det lykkedes at konservere. De findes i dag på Haderslev museums oldtidsudstilling.

 

”Skansen” fundet ved Ligård

I 2003 ville Jes Jepsen som ejer gården Ligård ved Uge etablere en kreaturstald i forlængelse af den eksisterende stald. I forvejen var der fundet pæle i bækken ved Ligård og spor efter en vold i marken syd for bækken.

Her er fundet spor af et anlæg, men kalder for Skansen. Det er et system af små grave med mellemliggende lav vold. Derfor var det al mulig grund til at skærpe opmærksomheden da kreaturstalden skulle etableres.

Udgravningerne foretaget af Neumann har sikkert været for små. Man kunne se at Olgerdiget var etableret under forskellige perioder.

 

Hærvejen blev lagt længere mod øst

I området ved Uge samles en række oldtids- og middelalderveje på en mindre strækning omkring vandskellet. Hærvejssporet fører over Urnehovedbanke. Det gamle hærvejsspor som også kaldes Oksevejen, førte derimod fra Poulskro over Uge, Porsbøl og Porså til Bolderslev.

Undervejs skæres den af Olgerdiget omkring Ligård. Det er også heromkring der er fundet masser af grøfter. Måske er Skansen en yngre nordøstlig forlængelse af Olgerdiget. Den blev anlagt i forbindelse med at Hærvejen blev flyttet østpå.

 

Reparationer og forstærkninger

Palisadegrøfterne har forskellige dybder. Dette tyder på reparationer eller forstærkninger af anlægget. Men egentlig kender man ikke palisadernes egentlig højde. Efter den nyeste teknologi har man fundet ud af, at dele af Olgerdiget blev bygget allerede i 1. århundrede e.Kr. Tidligere troede man at det var 219 e.Kr. Men der er også fundet palisader fra 178 e.Kr. Efter dette tidspunkt er Olgerdiget ikke blevet forbedret. Men det er hele tiden samme konstruktion, som vi taler om.

 

Forbilledet er ”Limes” – romernes grænsefæstning

Ja egentlig minder det hele om den romerske grænsebefæstning ”Limes”. Denne dannede en ca. 550 km lang grænse langs Rhinen og Donau mellem Romerriget og germanerne fra kort efter Kristi fødsel og de næste 400 år.

Romerne byggede først vagttårne af træ siden af sten, som blev anbragt med korte mellemrum langs grænsen. Man mener at Limes byggeteknisk har dannet forbillede for Olgerdiget og senere ”æ vold”.

 

To stammeområder i Sønderjylland?

Der findes masser af volde i det jyske – ofte anbragt i forbindelser med forhindringer som moseområder og vandløb og dermed spærrer adgangen til et landområde. Olgerdiget har haft front af træ og vold og grav anbragt på angribersiden, ligesom ved Limes. Åbenbart har det drejet sig om to stammeområder og kontrol af den nord-sydgående trafik igennem Jylland.

 

Uro og kamp om magtområder

Vi har i tidligere artikler omtalt ”Æ Vold” ved Øster Løgum. Denne vold er dateret til 278 e.Kr. Og vi har også tidligere omtalt sejlspærringerne ved mundingen af Haderslev Fjord.

Fra dengang stammer våbenfund fra Thorsbjerg, Nydam og Ejsbøl (200 – 500 e.Kr.). Nej, vi kender ikke fjenden. Men romerske og græske forfattere skriver om magtkampe og folkevandringer i landene mod nord.

Det var en tid præget af uro og kamp om magt og landområder.

 

Det krævede en stor indsats

Bygningen og vedligeholdelsen af Olgerdiget har krævet en større indsats af materialer og mandskab, end det enkelte landsbysamfund har kunnet præstere.

Noget tyder på, at der dengang var en nord – og en syd-gruppe. Noget tyder på at syd-gruppen var jyderne. Nord og syd for Olgerdiget var der forskellige landbystrukturer og byggeskik, dvs. mellem Jyder og Angler.

 

Flere spørgsmål og svar trænger sig på

Har det været Anglernes grænseværn eller vejspærring mod en ny og større nabomagt. Angelriget har ekspanderet nordpå og ”Æ Vold” har måske dannet den nye grænse.

Ja undersøgelserne af Olgerdiget startede for snart 100 år siden, men der er stadig flere spørgsmål end svar.

 

90.000 egestammer blev brugt

Måske er vi her vidne om oprettelsen af Danmark. 90.000 egestammer er anvendt til volden. Nogle steder er der tale om 3-5 parallelt løbende palisaderækker.

Den jyske halvø var delt ind i forskellige kulturområder, hvor bl.a. gravskikke og den keramiske produktion fremviser lokale særpræg. Man kan dog endnu ikke konstatere sig etnisk, religiøst og politisk fællesskab.

Men ser man forklaringerne og selve voldforløbet, så er det dog nogle forklaringsproblemer. Grænsespærringen tillod en åbenbar blottelse mod nord? Hvorfor?

 

Arkæologer og historikere er uenige med hinanden

Er nogle jordvolde så ødelagte af pløjning, at man ikke længere kan konstatere dem? Læser man en del litteratur omkring temaet så viser det sig at historikerne og arkæologerne er uenige med hinanden.

Jyderne dominerede fra Skjern Å til Ejderen i ældre romertid. I det 2. århundrede dukkede anglerne op syd fra. Samme stammenavn dukker op forskellige steder på Europa – kortet samtidig.

 

Kender vi nok til vores fortid?

Vi ved at anglerne deltog i togterne til England i det 5. århundrede. Men hvad med danerne? Kender vi sandheden om dem? Danerne var udgået fra sveernes stamme og fordrev herulerne fra deres bosteder. Herulerne var fra det 3. århundrede ret hjemløse.

Frankiske kilder fra det 6. århundrede omtaler jyderne og danerne som to selvstændige folkeslag.

 

Var den sønderjyske del et selvstændigt angler-rige?

Var den sønderjyske del af daner-riget for en tid et selvstændigt Angelrige?  I en rejsebeskrivelse fra år 900 skelnes det mellem syddaner i Jylland og norddaner på øerne og fastlandet (Skåne og Halland).

Jyderne hører man ikke så meget om. De har heller ikke nedfældet deres historie. Deres besiddelser indlemmes snart i det saksiske Sydengland.

 

Kan de forskellige sagn lære os noget?

Der findes et gammelt sagn formet i et digt, der handler om et felttog, der udvidede Anglerriget. Var det tværs over Jylland? Og sikrede dets grænser. Var det med Olgerdiget? Nej, der findes ingen historisk bevis for at det skulle være Offa af Angel.

Var Jylland i virkeligheden et selvstændigt rige? Denne situation ændres i hvert fald i det 10. århundrede, hvor jydernes konge i Jelling, Harald Blåtand vandt al Danmark og Norge – og gjorde danerne kristne.

 

Det er svært at finde sandheden om Olgerdiget

Det Anglerrige i Sønderjylland, der igennem 700 år skulle have været et militært og kulturelt magtcenter i Norden er således ikke en historisk realitet. Indbyrdes er det modstridende og alt for sparsomt. Vi har her forsøgt at angive, hvor svært det er at finde sandheden om Olgerdiget.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Hans Neumann: Olgerdiget – et bidrag til Danmarks tidligste historie
• Uge Sogn Sonebeskrivelse nr. 57

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.196 artikler
• Under Sønderjylland finder du 270 artikler
• Under Tønder finder du 374 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler
• Under Padborg, Kruså og Bov finder du 62 artikler
• Under Aabenraa finder du 227 artikler

 

• Tønder – vi ved ikke alt
• Tønder – i begyndelsen
• Sønderjylland – Historier indtil 1200
• Aabenraa i Højmiddelalderen
• Tønder – vi ved ikke så meget 1-2
• Aabenraa – starten på historien (1)
• Dankirke – syd for Ribe
• Dannevirke
• Sønderjyllands Oldtid
• Ringborge ved Vadehavet
• Sundeveds fortid
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra fortiden
• Hjemsted -en oldtidsmark, der måske forsvinder
• Ribe i begyndelsen (1)
• Tønders historie fra begyndelsen
• De første mennesker i Tønder
• De første mennesker i Bov
• Vikinger i Vadehavet
• Guldhornene i Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie (3)
• En ridder fra Gallehus (4)
• Gallehus – den femte fortælling (5) og mange flere