Okseøerne – nok engang (2)

Det var kæmpen, der skabte Okseøerne i Flensborg Fjord. Folk levede her siden Yngre Stenalder. Sagnet om Margrethe den Første. Familien Isaack var her i flere generationer. Koloni på Lille Okseø. Kro på Lille Okseø. Fjordbådene startede i 1865. Og så skød kanoner kroen i brand. Lille Okseø måtte gennem to tvangsauktioner. Familien Isaack begyndte at servere. Park med antikke skulpturer på Lille Okseø. Færgen sejlede kun til 2015 En forpagtningsafgift på 25 år holdt kun i 12 år. Øen var isoleret i 14 dage på grund af is. Oprydning og nedrivning.

 

Kæmpen skabte Okseøerne

Atter engang besøger vi Okseøerne i Flensborg Fjord. Sagnet fortæller at de blev dannet, da kæmpen ville springe fra Danmark til Tyskland. Nogle ler-klumper faldt af støvlerne. Og disse dannede Okseøerne.

 

Folk her fra Yngre Stenalder

Fund på øen har godtgjort, at der har levet folk her siden den yngre stenalder. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes Okseøerne også.

Øen nævnes også som græsningsreal for slottet Duborg i Flensborg.

 

Sagnet om Margrethe den Første

Ifølge sagnet skulle Margrethe den Første være omkommet på et skib ud for Okseøerne den 28. oktober 1421. I det 19 århundrede fandt man et gammelt gravsted og mente derfor hun kunne være blevet begravet her. Men det er nu ikke tilfældet.

Det vil sige hun blev begravet på Lille Okseø. Herefter blev hun bragt til Sjælland og genbegravet i Sorø Klosterkirke for endelig i 1413, som den første kongelige at blive begravet i Roskilde Domkirke.

Dronningens skib lå i Munkemøllebugten. Og grunden til dette var at her fik man forsyninger. Vandmøllen blev drevet af munkene fra Ryd Kloster, som lå på den anden side af Flensborg Fjord omtrent hvor vi i dag finder Lyksborg Slot. Det var munkene, der bragte forplejningerne. Og myten siger at mælken blev leveret af Benniksgård.

I det 16. århundrede tilhørte øerne Hertug Hans den Yngre.

 

Familien Isaac var her i generationer

I 1830 blev Okseøerne købt af godset Frueskov, som lå øst for Sønderhav. I 1845 var det så bådebygger Lorenz Isaac, der købte Store Okseø. Gennem flere generationer har familien drevet bådebyggeri her.

 

Koloni på Lille Okseø

Lille Okseø er ubeboet og skulle efter sigende være ved at gro til. Øen har i hvert fald været ejet af Københavns Lærerforening. Her har mange københavnske poder været på ”koloni”.

Engang havde denne ø forskellige ejere.

 

Kro på Lille Okseø

Omkring år 1800 blev der på Lille Okseø indrettet et værtshus/kro, der kun havde åben om sommeren. Der var mange gæster på øen.

Indehaveren, Friedrich Elter havde indrettet krostue i de bestående bygninger, ligesom han havde lavet en have med borde og bænke.

Nu var det ikke helt let at komme til Lille Okseø. Folk arbejdede alle ugens dage dog måske ikke om lørdagen. Man gjorde dog indtil hen på aftenen. Så skulle de rejse fra Flensborg med hestevogn til Sønderhav og så med en robåd til Lille Okseø.

 

Fjordbådene startede i 1865

Muligheden for at sejle med fjordbådene kom først nogle år senere. Sejladsen fra Flensborg til Gråsten og Sønderborg startede i 1865. men broen i Sønderhav kom først i begyndelsen af 1880’erne.

 

Da kanonerne skød kroen i brand

Flensborgeren Geerd Vaagt skrev i 1830, at Flensborgs ungdom fornøjer sig med dans, kegling og fugleskydning i Kielseng, Adelbylund samt på ”der Kleinen” (det populære udtryk for Lille Okseø).

Men også de ældre nød haven på Lille Okseø eller en grog i Krostuen.

I slutningen af sæsonen 1851 havde flensborgerne samt en del ældre fundet over til Elters. Det var fuld gang i festlighederne med musik, dans og sjov. Og så havde nogle unge fundet salutkanonerne frem. Disse blev brugt ved festlige lejligheder. Kanonerne blev ladt og der lød nogle voldsomme brag.  Tilskuerne så ildkugler fare til vejrs. Nogle faldt i vandet, andre faldt på øen.

Andre faldt uheldigvis på kroens stråtag. Taget var tørt og snart steg små flammer op. I begyndelsen tog gæsterne let på situationen, men snart gik alvoren op for alle.

Spande, krukker og potter blev fundet frem. Man dannede kæde fra fjorden og op til huset. Flammerne havde dog alt for godt fat. Slukningsforsøget havde ingen virkning. I mellemtiden havde nogle forsøgt at redde indboet, men kun meget lidt blev reddet.

Hen på morgenstunden kunne gæsterne tage hjem, mens Elter og hans kone med triste miner kunne se på de sørgelige rester af deres hjem. Huset var underforsikret. Elter havde ikke kapital til at genopføre kroen.

 

Øen måtte gennem tvangsauktion

Året efter blev øen så solgt til Peter Thomsen. Han genopførte kroen og drev den i 11 år til 1862, hvor han også måtte opgive af økonomiske grunde.

Lille Okseø måtte gennem en tvangsauktion, hvor den blev købt af Anders Christian Jensen fra Flensborg. I købet fulgte også inventaret. Her kunne man så se ”4 jernkanoner til afgivelse af salut”.

 

Stormfloden førte atter til tvangsauktion

A.C. Jensen udvidede forretningen. Og lille Okseø oplevede da også en opblomstring. Men ak, stormfloden i 1872 ødelagde det hele. Bygninger og inventar var slået til pindebrænde.

Stormfloden ødelagde også meget andet langs fjorden. En kro og keglebane i Sønderhav, et mindre skibsværft i Rønshoved. Mange skibe sank eller led stor skade også dem, der lå i Flensborg havn.

Igen måtte øen igennem en tvangsauktion. Den blev overtaget af en af kreditorerne, vinhandler P.J. Hagge fra Flensborg. Han videresolgte dog hurtigt Lille Okseø til fisker Heinrich Beckmann, der kom fra Stralsund. Beckmann havde absolut ikke interesse i krodrift. Lille Okseøs periode som kro og forlystelsessted var dermed slut.

 

Familien Isaack begyndte at servere

De mange stamgæster savnede Lille Okseø til søndagsudflugten. Dette udnyttede familien Isaack på Store Okseø sig af. Kort efter 1872 begyndte fru Isaack at servere kaffe og nok også en lille en.

Og hvor er jeg glad for at jeg et par gange kunne nyde en øl herover på Store Okseø, serveret af familien Isaack.

Og de to kanoner blev i august 1991 overdraget til Bov Museum. Det er vel i dag en del af Museum Sønderjylland

 

Park med antikke skulpturer

I 1881 var det advokat Emil Ebsen fra Flensborg, der overtog Lille Oksø. Han anlagde en park og veje med bænke. Desuden satte han antikke skulpturer op. Han brugte stedet som hans sommerresidens.

I 1919 købte Rigmor Bardram Mayer øen og i 1933 solgte hun øen til den danske stat. Der er ikke noget tilbage af parken.

Der har været store planer med Okseøerne. Således ville man oprette en tysk marineskole på øerne.

 

Færgen sejlede til 2015

Store Okseø blev brugt til landbrug og herfra bedrev man fiskeri. Ja her var engang et lille værft. Efter stormfloden i 1872 var der flere ejere. Engang var her også en campingplads, en restaurant. Og fra Sønderhav sejlede der også en færge herover. Det var omtrent der, hvor Annies pølsevogn lå. Dengang sagde man også her fik man Danmarks bedste Hot Dog.

Store Okseø er på 11 ha. I lang tid boede her tre personer. Her var engang Øens Restaurant med 110 overdækkede pladser. Værftet genopstod også en kort overgang. Her var en bro til sejl – og motorbåde ja og en særskilt bro til færgen. Den sejlede indtil 2015 fra april til september.

Det var også dengang øen fik regelmæssigt besøg af udflugtsskibe fra Flensborg. Og vandflyvere landede regelmæssig ved Okseøerne og lagde til ved Store Okseøs strand. Nu var det ikke så ligetil at sejle til øen. Således er i hvert fald mindst et udflugtsskib fra Flensborg gået på grund mellem Sønderhav og Store Okseø. Min gode ven ”Den Glade Sønderjyde” fortalte mig under en sejlads med hans store flotte motorbåd fra Egernsund til øen, at man skulle ramme sejlrenden, ellers gik det galt.

I 1982 solgte familien Isaack øen til det der i dag hedder Region Sønderjylland.

 

En forpagtningskontrakt på 25 år blev kun på 12 år

I 2004 forpagtede Naturstyrelsen Store Okseø ud til et tysk partnerskab på en 25 – årig forpagtningskontrakt. Men allerede efter 12 år opgav man dette foretagende.

 

Isoleret i 14 dage på grund af is

I 2010 måtte de tre beboere på Store Okseø have hjælp fra luften. De små både kunne ikke få brækket isen. Og isen var heller ikke så tyk at man kunne gå på den. En vandflyver fra Flensborg forsørgede beboerne med fornødenheder i 14 dage. 16 gange fløj vandflyveren over øen og smed varer ned til de tre beboere. Ja så var der også lige 16 lam, 18 får, to hunde, to katte, et æsel og en pony.

En forening blev dannet ”Øens venner”. Formålet er at bevare offentlig adgang til Store Okseø.

 

Oprydning og nedrivning

I 2019 igangsatte Naturstyrelsen i samarbejde med Aabenraa Kommune en oprydning og nedrivning af bygninger på Store Okseø. Disse bygninger var i så ringe stand, at det var nødvendigt med en total sanering af øen.

På den lave del af øen er der 4 shelterpladser

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse kilder
• Årbog for Visherred (Bov og Holbøl Sogn)
• Naturstyrelsen
• de.wikipedia.org
• shz.de
• dernordschleswiger.dk
• kulturlandsbyen6300.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.779 artikler

 

• Heraf 63 artikler fra Padborg/Kruså/Bov:
• Ryd Kloster
• Okseøerne i Flensborg Fjord (1)

 

• Heraf 207 artikler fra Sønderjylland:
• Margrethe den Første og Sønderjylland
• De Kongerigske Enklaver i Sønderjylland 1-2
• I Rinkenæs Sogn