Der opstod problemer i bygningen af den ny Østerport. Der var for meget sand i mørtlen. En dag mente vagten, at det spøgede i voldgraven. Det var en uheldig bygningsinspektør, der var styrtet i graven. Et højhus spøgte i 1960. Stationen skulle sløjfes.

 

Den er gal med kompasset

Ja man kan nu spørge om det er stationen Østerport vi skal tale om. Det er det også, men vi starter med byporten. Egentlig skulle man tro, at det var galt med kompasset dengang, da man navngav portene.   De tre middelalderlige porte byporte var Vesterport, Nørreport og Østerport.

Vesterport var udfaldsvejen mod vest. Nørreport var udfaldsvejen mod nord.

Østerport lå, hvor Østergade nu løber ud i Kongens Nytorv – nogenlunde mod øst, som udfaldsvej til et område med haver og skibsbroen Sct. Annæ Bro.

Der var ingen vej langs stranden mod nord, før meget sent. Lille Strandstræde er vel nok den sidste rest af denne vej.  I begyndelsen af 1600tallet løb byens Østervold langs vestsiden af de arealer, der siden blev til Kongens Nytorv. Uden for byporten bredte et kuperet areal sig ned til stranden.

I Roskildebispens jordebog fra 1294 nævnes Den Røde Port, antagelig fordi den opført med røde mursten eller malet rød. I 1607 bliver den nedrevet.

 

Christian den Fjerde bragte uorden

Det var Christian den Fjerde, der for alvor bragte uorden i kompasset. Han etablerede det nye voldforløb fra Nørreport til Kastellet.  Så sent som her i december 2010 har man gjort et sensationelt fund på Kongens Nytorv. Ja og det som arkæologerne har fundet er sandsynligvis Christian den Fjerdes udgave af Østerport. Den stammer fra slutningen af 1500 tallet eller i begyndelsen af 1600 tallet. Porten var af kalksten og sandsynligvis udsmykket med et løve-hoved,
der blev fundet i udgravningen.

Fundet er gjort foran skoforretningen, og det er et par meter sydligere end Strøget/Østergade. Man havde antaget af porten lå placeret i direkte forlængelse af Østergade.

 

Nye Bastioner

Den ny Østervold blev efter 1647 færdiggjort med moderne bastioner og store jordværker med vandfyldte grave. Det var for enden af den lange stenbro (Rigensgade), den nye port rejste sig. Ja i begyndelsen kaldte man den bare Helsingørs Port.

Anlægget bestod sin prøve ved den svenske belejring i 1658 – 60. Fæstningen blev færdiggjort med anlæggelse af Kastellet 1661 – 64. Frederik den Tredjes generalkvartermester var dog ikke tilfreds med Østerports placering. Han mente, at den skulle placeres nærmere Kastellet. Efter sin død fik han sit ønske opfyldt.

Den store krans af bastioner mod syd, øst og nord fra Christianshavn og frem til indsejlingen til havnen 1692 (Ny-værk) forblev stort set uændret frem til 1850erne, da den gradvis blev sløjfet.

 

Den ny
Østerport

Det var den schweiziske Pelli, der var en af hovedkræfterne i bygningen af bastionerne. Også krudttårnet i Nyhavn, som blev opført i 1702, stod han for. I flere bøger fremgår det, at det var
denne Pelli, der havde stået for den ny Østerport. Men det var den polsk fødte arkitekt, Marselis, der stod for opførelsen. Det var i 1708 Frederik den Fjerde gav ordre til at opføre den nye Østerport.

Det var den femte og sidste placering. Den kom til at ligge på den nuværende Oslo Plads med porten ud for Den Fries Udstillingsbygning.

 

Sand i mørtel

En dag befinder han sig på byggepladsen. Han konstaterer, at der er for lidt kalk og for meget sand i mørtelen. Han gør indvendinger, men bliver afvist. Han påpeger at hvælvet vil falde ned, og anklager entreprenøren for bedrageri. Det fører til en injuriesag, som Marselis taber. Han må skrive under på en erklæring om at entreprenøren er en ærlig mand.

Portaler, vagt – og portnerhus blev også tilført. Regningen lød på 5.069 rigsdaler.

 

Problemer

Der opstod problemer mellem entreprenør og ingeniør. Man påstod at hvælvet var alt for lavt. Brystværnet, der dækkede kanoner og mandskab, blev opbygget af jord. Fjendtlige projektiler skulle havne blødt, uden at gøre megen skade. Samtidig ville man have god forbindelse hen over portene, så man hurtig kunne flytte rundt på styrkerne oppe på voldgangen.

Men voldene var ikke særlig høje, derfor var det vanskeligt at få afdækket port-hvælvene med ler-pakninger og lignende. Vandet kunne sive ned, og det var ikke godt, når der opstod frost.

 

Skulle overskues fra Kastellet

Man sikrede sig ved flere steder, at give portene overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgangens niveau. Måske opstod problemerne ved Østerport, at kongen havde forlangt, at det hele skulle kunne overskues fra Kastellet.

 

Sikke et spektakel

Marselis fik ret. Pludselig en dag var hvælvet styrtet ned. Geheimeråd von Platten og kongen var reddet ud til Østerport for med egne øjne at se det “allerede forudsagte spectakel.”

 

Den uheldige bygningsinspektør 

Men problemerne var langt fra slut. En aften var bygningsinspektør Brandenburg kørt udefra mod porten i en lille let tohjulet vogn. Her blev bygningsinspektøren med hest og vogn skubbet ud af den bro, der førte op til porten. Vognen var på den smalle plankebelagte bro ramt af en larmende bondevogn, som raslede ud af byen. Det var halvmørkt og det hele gik meget hurtigt. Porten var blevet smækket i efter bondevognens passage.

Da vagten en time senere runderer terrænet foran den lukkede port, er det helt mørkt. Men vagten meddeler, at det spøger i voldgraven. Man hører “sukken og stønnen” Officeren sendte
nu folk med lygter ud. Man fandt hesten død, og vognen splittet i tusinder af stykker. Bygningsinspektøren var dog i live. Da kommandanten fandt ud af, hvem han var kommanderede han porten åbnet og fulgte Brandenburg hjem.

Bygningsinspektøren og Marselis kom til forståelse. Styrtet havde taget på Brandenburg. Han døde cirka et år efter. Han blev bisat i St. Petri Kirke den 14. november 1713.

 

Kompasset kunne ikke ændres

Da byggeriet endelig tog fat i brokvarterne omkring 1850erne var det for sent at få rettet på kompasset. Navnene var så fastgroede, at det ville være en umulig opgave at lave det om. Østerport blev revet ned i 1857. Går man i dag ad Store Kongensgade ud mod Den Fri Udstillings bygning og passerer Øster Voldgade kan man følge forløbet af den gamle gennemkørsel. Foran den lå voldgrav med ravelin og broer.

 

Østerport – flittig benyttet

I cirka 150 år blev porten flittig benyttet af rejsende, der skulle til Nordsjælland og andre der skulle ind til byen. De sidste kom straks efter gennemkørslen til et græsklædt område, der kaldtes Grønland. Indtil midten af 1700tallet dannede det et åbent felt ( Esplanaden) mellem Kastellets glacis og bebyggelsen.

Kongens nye operahus kunne beskues lige inde af porten. Det var en vældig stor bygning. Det var væsentlig større end den to – etagers bygning ved selve porten.

 

Østerport Station – flittig benyttet

Lige i nærheden af porten er det i dag stor travlhed på selve Østerport Station. Daglig kommer her cirka 20.000 passagerer. Det er station for kystbanen mellem Nørreport Station og Hellerup station. Det er også S – togs station mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Også en del Intercitytog og regionaltog kommer her.

 

Direkte ind til byen

Stationen blev anlagt i tiden 1896 – 1897. Dengang kaldte man den for Øst-banegården. Stationen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og nogenlunde bevaret i den oprindelige form. I 1914 – 15 skete der en udvidelse af stationen. Ved åbningen af Boulevardbanen i 1917 skabtes der direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård.

Nu skal man ikke via Nørrebro ind til byen. I 1923 blev stationen bygget om. Man fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Ved S – banens åbning i 1934 skiftede stationen navn til Østerport Station.

 

Et højhus spøger

I 1984 blev tårnet genskabt. Men der var fare i 1960, da havde man planer om at jævne stationen med jorden. Et højhus skulle placeres på stedet. Men heldigvis blev planerne ikke til noget.I 1990 – 91 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter. Bygningen vakte opsigt på grund af den glasagtige pyramideform.

 

Stor godsstation

Stationen var også en stor godsbanegård med forbindelse til Københavns Frihavn og Frihavnens Station. Wenck tegnede også en remise og et vandtårn placeret i nærheden af Langeliniebroen. Remissen brændte i slutningen af 1960erne. Vandtårnet er senere revet ned.

Kilde:

• Litteratur Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:
–  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under København finder du 191 artikler 
• Forstaden ud for Østerport
• Garnisons Kirkegård
• Kastellet
• Østerbros historie
• Guldhuset i Rigensgade
• Livet i Nyboder og på Østerbro
• Nyboder – dengang
• Nyboders historie
• København dengang (under København)
• Tog til København (under København)

Redigeret 25. – 11. 2021.