Østerbros Kirker

Vi skal besøge Østerbros kirker. Nu gik det ikke altid lige nemt med at bygge disse kirker. Således blev et forlystelsessted overtaget og ombygget til kirke. Det var det bestemt ikke alle, der var tilfreds med. Og så lavede Kirkeministeriet pludselig om på Sognegrænser efter at en kirke var blevet opført. En kunstner ville gerne lave sin altertavle om, men han var for længe om det. Først mange år efter hans død, fandt et menighedsråd ud af, at det kunne da hvis være en meget god ide. Og så var det lige en jernkirke, der var meget kold om vinteren og meget varm om sommeren. Når der var søndagsgudstjeneste, smed børnene sten på bliktaget. Sankt Johannes Kirkens præst på Nørrebro fik lov til at udtage to nye præster. Ja og så var der en præst, der modtog en kirke i sølvbryllupsgave. Bagerst i artiklen har vi en oversigt over 68 artikler om Kirker, præster, åndsliv og kirkegårde, som du kan finde her på siden.

 

 

Sankt Jakobs Kirke

I 1856 blev Sankt Johannes kirke på Nørrebro opført som den første kirke uden for Københavns bymure efter det var blevet besluttet at udvide byen med nye bykvarterer uden for murene. Sankt Johannes kirkes første sognepræst Rudolf Frimodt iværksatte en kampagne for at få opført flere kirker i de nye hastigt voksende bykvarterer.

Det ledte til at der i perioden 1874 – 1880 blev bygget fire nye kirker, hvoraf Sankt Jakobs kirke var den anden, der blev opført og den første på Østerbro. Den blev opført i 1876 – 1878 af arkitekten Ludvig Fenger. Han stod også for Sankt Matthæus kirke på Vesterbro, der blev opført to år senere.

Beboerne havde samlet 85.000 kr. ind. Og fra Københavns kommune kom der yderligere 40.000 kr. Kommunen havde også skænket grunden på Østerfælled.

Kirken kostede 175.000 kr. at opføre. Kirken er vel det man kalder moderkirke til de andre Østerbro – kirker.

Området på Østerbro var sparsomt bebygget dog var nærliggende Brumleby blevet opført. Sleve kirken er opført i nygotisk stil med inspiration fra engelsk arkitektur, Bygningen er konstrueret i røde mursten med tårn i øst, tredelt skib og kor mod vest.

Altertavlen er en gentagelse fra 1877 af Carl Blochs opstandelsesbillede i Frederiksborg Slotskirkes bedestol

Man talte dengang om at man nu modsat Nørrebro skulle bygge i et velstående kvarter. Men det var på tide, der kom en ny kirke. Rygter fortalte, at man i Sankt Johannes kirken skulle klare 25 vielser på en gang. Og Johannes havde en bor, der hed Jakob, så det var jo ganske naturligt at denne kirke skulle hedde Jakobs kirke.

I Det Ny testamente berettes der om at Jakob blev henrettet 40 år efter Kristus på grund af sin tro.

Den første præst, Peter Krag blev kaldet til af den meget dynamiske præst fra Skt. Johannes Kirken, Rudolf Frimodt, som næsten videregav sit åndelige testamente til Peter Krag.

Han blev dog også manden bag byens største menighedssamfund som indtil menighedshuset var færdigbygget samledes i Ryesgade skole. Senere da samfundet var vokset fra 300 til 1.200 medlemmer i Bethesdas festsal. Fra menighedssamfundet udsprang Østerbros kirkeligt sociale arbejde.

Over selve hovedindgangen ses et relief af Sankt Jakob med en muslingeskal. Og kirken er vel Østerbros største – med ca. 400 pladser.  Det er et rigt dekoreret træloft. Altertavlens maleri er Carl Blochs ”Opstandelsen” Kirkens orgel er et Frobenius orgel, der i 1987 blev udvidet til 37 stemmer.

Mellem 1985 og 1987 var kirken igennem en omfattende restaurering. Trælysekronerne er fra 1928. Forbilledet er fra Fødselskirken i Betlehem.

Under restaureringen blev der ophængt yderligere fem ottekantede messinglysestager.

Tænk engang at tårnet er 55 meter højt. Og kirkens tårnur er oprindeligt fra Københavns Hovedvagt.

Ved siden af kirken ligger præsteboligen opført samtidig med kirken. Sankt Jakobs sognegård blev opført i 1901 og restaureret i 1983 – 84. Den rummer store og små mødelokaler samt kordegnekontor.

 

Lutherkirken

Søndag den 15. december 1918 blev en ny kirke indviet på Østerbro til minde om 400 året for Reformationen. Og det var af biskop Ostenfeld. Den smukke bygning skyldes et samarbejde mellem arkitekterne professor Martin Norup og Julius Smith. Hvis man kigger ind i kirken, kan man godt lede tankerne hen til rådhushallen.

Indvielsen foregik under festlige former allerede tidligt på formiddagen. Kongen, dronningen, enkedronningen og flere af kongehusets øvrige medlemmer var forsamlet i kirken. Ikke mindre end 40 præster i ornat gik i procession op ad kirkegulvet.

Kirken er bygget i røde mursten og har stilelementer fra såvel romansk som gotisk arkitektur. Over det teglhængte tag rejser sig en ottekantet tagrytter med spir. De falsede vinduer er store og rundbuede.

Indvendigt er kirken overdækket med et fladt kassetteret betonloft. Der er politurer i kirkens bagerste del. Af hensyn til den underliggende krypt er koret hævet hele ottetrin over skibet.

Under Anden verdenskrig anvendtes denne krypt til beskyttelsesrum og til sidst også som illegal operationsstue. Den hvide rose, som var Luthers våbenmærke genfindes som udsmykningselement flere steder i kirken.

Korets fem glasmosaikvinduer, der fremstiller syndefaldets historie, udgør baggrunden for alterets gyldne krucifiks. De er udført af Martin Nyrops datter, Ernestine Nyrop.

Uden for kirken står en figur af reformatoren Martin Luther udført af billedhuggeren Rikard Magnussen. I sidebygningen til kirken mod Randersgade findes i dag to store mødelokaler, børnehave, kordegnekontor og præstebolig.

Orgelet er bygget af Frobenius i 1918 og er på 26 stemmer. Der er 500 siddepladser i kirken.

Rosenvængets sogn blev udskilt fra Sankt Jakobs sogn i 1912. Den nye menighed samledes med sin præst til gudstjeneste henholdsvis i Davids kirken og i Frihavnskirken indtil menighedshuset blev opført i 1914. Heri findes en sal, der kan rumme 250 mennesker og som var kirkesal fra 1914, indtil kirken stod færdig i 1918.

Kirken med menighedshus har kostet 380.000 kr. De er tilvejebragt ved Kirkefondets indsamlinger i hele landet, en kollekt i anledningen af reformationsjubilæet. Byggeriet blev forsinket på grund af mangel på byggemateriale under Første verdenskrig.

 

Davids Kirke

Davids sogn er under Sions søndre sogn udskilt fra Sions sogn i 1908. Indtil kirkens indvielse i 1910 holdtes gudstjeneste i Sions Kirke.

Davids Kirke blev bygget af ”Foreningen til Smaa Kirkers Opførelse i København” efter tegning af arkitekt Johan Nielsen, der ud over andre kirkeprojekter som f.eks. Blågårds Kirke senere var med til at bygge Paladsteatret.

Byggesummen var 100.000 kr. Kirken blev ved indvielsen overdraget til Kirkefondet med henblik på vedligeholdelse og præsteansættelse. Davids Kirke er af hensyn til sin placering i flugt med husfacaderne i Koldinggade orienteret med indgang i syd og kor i nord. Den er opført i røde håndstrøgne mursten på granitsokkel og er dækket af rødt tegltag.

Ved et 29 meter højt klokketårn er kirken sammenbygget med naboejendommen mod sydøst. Over indgangsportalen, som flankeres af koblede romanske halvsøjler, er der indsat et stort rosevindue. Gavlen krones af et kortstrammet granitkors.

Loftet er et tøndehvælvet mørkebrunt og udskåret træloft. Davids Kirke adskiller sig fra andre kirker ved at være opbygget omkring et helt sæt færdigt kirkeinventar.

Altertavle, døbefonten i grøn porfyr og alterbord og prædikestol i bemalet træ fulgte nemlig med kirkens første præst Enrique With fra Mariæ Kirkesal. Denne midlertidige kirke var i perioden 1898 – 1908 indrettet i ”Valkyrien”, et tidligere danseetablissement på Vesterbrogade 17.

Det var arkitekten Valdemar Koch, der stod for kirkesalens ombygning og inventar. Huset findes stadig og er i dag hjemsted for den færøske hjemstavnsforening.

Alterbilledets motiv ”Mariæ bebudelse” er Joakim Skovgaards forarbejde til hans store bebudelsesbillede i Helligåndskirken på Strøget.

Den oprindelige karton blev skænket til Mariæ Kirkesal af biskop Skat Rørdam. Kartonen blev senere erstattet af en kopi, udført af kunsternes søn, Johan Thomas Skovgaard. En anden udgave af samme motiv findes i Sankt Lukas kirke på Frederiksberg, som også er tegnet af Valdemar Koch. Valget af netop dette motiv er måske inspireret af, at Koch tidligere havde arbejdet for arkitekten Daniel Herholdt under restaurering af Helligåndskirken.

Navnet Davids Kirke stammer sandsynligvis fra citatet over bebudelsesbilledet:

 

• Gud Herren skal give ham Davids hans Faders Trone.

 

Det var den mindste og billigste af alle kirkesagens stationære kirker. De gamle bænke er erstattet af løse stole. Kirken havde fra 1928 til 2015 regelmæssig haft gudstjenester på grønlandsk. Det skyldtes at kirkens forhenværende sognepræst Erik Balslev-Clausen gennem 25 år var næstformand i Den grønlandske kirkesag.

Det siges at kirken havde 500 siddepladser. Det kan man nu ikke forestille sig. I dag har kirken 125 siddepladser.

 

Hans Egedes Kirke

Davids Østre Sogn er udskilt fra Davids Kirkes sogn i 1923. Indtil den havde fået sin egen kirke holdt menigheden gudstjeneste i Davids Kirken og Luther kirken. Den nye kirke fik sit navn til minde om Grønlands apostel, Hans Egede, med anledning i 200 års – jubilæet for dennes ankomst til Grønland i 1721.

Den er bygget som en del af et trefløjet kompleks på en grund, som Kirkefondet ejede på hjørnet af Vardegade og Øresundsgade (som Vordingborggade dengang hed). Vareskurerne som tidligere stod her, blev revet ned og gav plads for en velgennemtænkt udnyttelse af hjørnegrunden ved arkitekterne Wittmaack og Hvalsøe.

Allerede i 1923 blev menighedshuset opført med boliger og foreløbigt kirkerum i den nuværende menighedssal. Men først i 1930 stod hele bygningsværket færdigt med kirken mod nord, sammenbygget med menighedshuset og de oprindelige to boliger for graver og en præst. Det havde da kostet 255.000 kr., indsamlet af Kirkefondet, søstermenigheder på Østerbro og selve Hans Egede menighed.

Kirken er opført på sumpet grund af saneringsopfyld, nær Øresund. Den er opført som en palæbygning i røde mursten med hjørnepilastre, glatte gavle og let opskalket tegltag. Midt på taget rejser der sig en ottesidet tagrytter med lanterne, som bærer et slankt kobbertækt rytterspir.

Vinduerne er store og rundbuede i en stil, der lige som de fleste øvrige træk er hentet fra dansk barokarkitektur omkring 1700. Under vinduet i vestgavlen er der en portal af kalksten med kvaderbosserede sider kronet af to siddende engle, der flankerer en mindetavle for Hans Egede.

Det hvidkalkede kirkerum dækkes af et nærmest romansk tøndehvælv af træ. Over indgangen er der et orgelpulpitur og langs sidevæggene er der pulpiturer i espaliertræ. Alt træværk i kirkerummet er ludbehandlet. Bag rækken af piller, der bærer pulpiturerne, kan fløjene åbnes ind til de tilstødende lokaler. Korpartiet er hævet tre trin over den øvrige kirke.

Kirkens døbefont var oprindelig en træfont i nyklassisk stil, som stammede fra Michaeliskirken i Fredericia. Den nuværende font er fra 1955 og udført i grønlandsk marmor.

Kirkekompleksets to fløje med henholdsvis mødelokaler, præstebolig og kontorer har gennemgået omfattende istandsættelser i 1955. Graverboligen blev nedlagt i den forbindelse og benyttes i dag til kontorer.

Der er 240 siddepladser i kirken.

 

Sions Kirke

Den 27. september 1896 blev Sions Kirke indviet ved Sjællands biskop i nærværelse af kongehuset. Og Skt. Jacobs menighed havde skænket 70.000 kr. Og det var i anledning af pastor Krags sølvbryllup.

Københavns kommune skænkede byggegrunden.

Tegningerne til kirken er udført af arkitekt O.V. Kock. Murene er opført af røde håndstrøgne sten med rigelig anvendelse af kridtsten fra Stevns. Maler Poul Steffensen har udført og skænket altertavlen. Maleren brugte lokale modeller.

Taget er dækket af fransk skifer.

Døbefonten har relieffer af billedhuggeren Anders Bundgaard, skaberen af Gefionspringvandet.

Ved indvielsen talte man om 700 siddepladser, men mente at kirken kun rumme 1.000 mennesker. Men i dag er der 400 siddepladser i kirken.

Ved indvielsen var der heller ikke råd til tårn og spir men kun til en tagrytter, hvori klokken blev anbragt. Tårnet er tegnet af Kristoffer Varming og er tilføjet kirken i 1921. Det var en gave fra fabrikant H.V. Christensen til pastor E. Borregaard.

Den første præst var pastor Obel.

I Nyborggade 4 ligger Bethania, Sions Kirkens menighedshus, der er opført i 1903. I en tilbygning til kirkens korgavl findes sakristi, mødelokaler og kordegnekontor som alle er opført og indrettet i slutningen af 1960’erne.

Sions sogn er udskilt af Sankt Jacobs sogn i 1896. Det var den anden kirke, der blev bygget i det ny Østerbro kvarter.

 

Kildevældskirken  

For lidt over 100 år siden var der 380.000 indbyggere i København, 18 kirker og 49 præster. Der var store forskelle mellem de enkelte sogne. Et par sogne nåede over 60.000 mennesker. Det Københavnske Kirkefond blev dannet på privat initiativ og sørgede for, at der blev bygget nye kirker og dermed grundlagt nye sogne.

Det skete ved en slags knopskydning. Først en kirke, så blev der udskilt et sogn fra en kirke osv. I 1920’erne var Sion Sogn blevet det næststørste sogn i København. Man begyndte derfor i 1925 at lægge planer for at bygge Kildevældskirken og en komité blev nedsat til dette formål.

Kirkefondet påtog sig at skaffe grunden og købte den af vinhandler Teilmann, der meget gerne så, at der lå en kirke på dette ”tiloversblevne” stykke jord, thi på den måde blev kirken genbo til den store flotte stiftelse han havde oprettet og givet navnet ”Frederik den Ottendes minde”.

Kildevældskirken blev indviet den 2. oktober 1932.

Kildevældskirken er en typisk Kirkefondskirke i den forstand, at den er en ”arbejdskirke” med kryptlokaler til det vidt forgrenede menighedsarbejde, som dengang udfoldede sig blandt alle aldersgrupper, og gjorde kirken nærværende i sognet også i hverdagene.

Foruden alt det som skete og sker i kirke og krypt, kan det fortælles, at tilblivelsen af ”Kildevæld Sogns Plejehjem og ”Søster Andreas Hjem for Tunghøre”, der blev indviet den 13. maj 1975 først og fremmest skyldes den indsamling og det utrættelige arbejde sognepræst ved Kildevældskirken Otto E. Helms udførte igennem adskillige år.

Arkitektens valg af materialer såsom røde teglsten, naturfliser og plankegulv giver sammen med bygningsmæssige fif indtryk af ælde og soliditet.

Alterbilledet er malet i 1930 af arkitektens far, professor Oscar Matthiesen.

Under kirkerummet findes krypten, som tidligere var indviet til kirkesal, men som nu er lokaler til kirkens mødeaktiviteter. Kordegnekontoret ligger i den ene af kirkens korsarme.

I dag er det 350 siddepladser i kirken. Oprindelig var der 600 siddepladser i kirken.

Kildevælds sogn er udskilt af Aldersro og Sion sogne i 1930. Kirken ligger som en romansk landsbykirke ved lille Kildevældssø. Og intet mindes om den voldsomme kirkepolitiske fejde dens opførelse udløste i 1930.

Og så man ud af at byggegrunden lå i Aldersro sogn og ved grænsen mellem Sion og Aldersros sogne. Sions menighed skaffede 92.000 kr. til opførelse af en ny kirke i sognet. Kirkefondet samlede 150.000 kr. ind.

Byggesummen beløb sig til 267.739 kr. Pludselig meddelte Kirkeministeren en omlægning af sognegrænserne med kongelig resolution, hvoraf det fremgik at Kildevælds sogn skulle tillægges halvdelen af Aldersro sogn og kun en meget lille del af Sions sogn.

Man havde således samlet ind på falske præmisser for at afhjælpe situationen i Sions sogn. Kirkefondet som ejede kildevældskirken nedlagde veto mod at kirken benyttedes ud fra de ændrede præmisser.

Af hensyn til det sociale kirkelige arbejde i området måtte krypten højest anvendes som midlertidig t prædikenlokale, mens alle kirkelige handlinger skulle henlægges til nabokirkerne.

Kirkeministeriet indgik hårdt trængt den kompromisløsning med Kirkefondet, at en del af Aldersro sogn overgik til Sankt Jakobs sogn og en tilsvarende større del af det oprindelige Sions sogn tillagdes Kildevæld sogn mod at krypten blev indviet til gudstjenestebrug i 1931. Den egentlige kirke blev så først indviet i 1932.

Kirkefondet ansatte andenpræsten mens sognepræsten arbejdede på Kirkeligt Centrums linje. Dele af sognet er senere udskilt til Lundehus sogn.

 

Esajas Kirke

Dengang den 7. januar 1903, da grundstenen blev lagt hed Malmøgade, Upsalagade. Bygningens underbygning stod færdig samme år. Men først i 1911 begyndte man på bygningens fuldførelse.

Sognet var i mellemtiden blevet så stor at man fik en anseelig kirke.

I 1903 blev man udskilt fra Skt. Jakobs sogn. I første omgang var det tale om en såkaldt Kryptkirke. Den gik under navnet ”Den underjordiske kirke”. Den kunne rumme 450 mennesker og her var altid ”stoppende fuld”. Den midlertidige kirke blev betalt af penge i9ndsamlet i Sankt Jakobs sogn og en nystiftet kirkekomité.

Den fungerede som kirke indtil 1912, hvor man så havde samlet 112.000 kr. ind så man kunne opføre den ”overjordiske” kirke.

Esajas Kirke ligger i dag som en majestætisk mastodont midt i et provinsielt kvarter omgivet af byggeforeningshuse, herskabslejligheder, en skole og børneinstitutioner og kigger ud over Holmens Kirkegård, Østre Anlæg og Sortedammen.

Det er en anseelig korskirke. Stilarten er vel nærmest romantisk. Arkitekten Thorvald Jørgensen var vant til monumentale byggerier. Han stod bl.a. for det tredje Christiansborg. som vi har i dag.

I 1912 rykkede gudstjenesten op i det øvre kirkerum. Krypten blev overtaget af menighedssamfundet som mødesal.

Kirkens indre er meget lyst, dels fordi det er hvidkalket, dels på grund af lyset fra vinduerne i det pyramideformede tårn over korsskæringen. Midtskib og korsfløje dækkes af tøndehvælv. Alle kirkens hvælvinger er af træ.

Koret er hævet fire trin over skibets gulv. Som altersmykning fungerer en glasmosaik fra 1914 af Joakim Skovgaard.

Siden 1932 har der været tradition for at den kirkelige retning ”Tidehverv” har været knyttet til kirken. I dag er det plads til 700 i kirken.

 

Nazareth Kirke

På en smal men dyb grund i Ryesgade skulle Victor Nyebølle bygge en kirke. Stedet er omgivet af høje bygninger. Kirken får også kun lys et sted fra. Men det giver en særlig stemning. Arkitekten fik dengang store roser for sin indre udsmykning af kirken.

Kirken stod færdig i 1904 og havde kostet 138.890 kr. Den var opført helt uden tilskud fra stat og kommune.

Nazareth sogn blev udskilt af Sankt Johannes sogn på Nørrebro i 1900. Oprindelig var distriktet opdelt i to sogne. Den ene siden 1905 har udgjort Fredens sogn.

Arkitekten var tydeligvis inspireret af Norditaliens romanske kirker. Indvendig dækkes skibet af et kassetteret bjælkeloft og har kun vinduer mod nordøst mens det fire trin hævede kor har vinduer i begge sider.  Langs de tre af væggene er der pulpiturer i træ. Bænkene er forsynet med gotiserede gavle.

Under kirkerummet er der en høj krypt, så selve kirkerummet ligger betydeligt over gadeniveau. I krypten er der menighedslokaler og andre rum.

Indtil der var indsamlet penge nok til en stenkirke, opstillede Kirkefondet i 1891 – 92 en midlertidig kirke på fabrikant Nyrops grund i Ryesgade 105. Efter engelsk forbillede anvendte man en slags færdig fremstillet samlesæt i bølgeblik importeret fra London.

Jernkirken i Ryesgade havde plads til 800 mennesker og kostede 25.000 kr. Det fortælles at den var glohed om sommeren og iskold om vinteren. Børn kastede sten på bliktaget under søndagsprædiken. Kirken var den allerførste af de mange midlertidige vandrekirker, Kirkefondet lod opføre i København og senere i hele landet, mens lokale kirkebyggekomiteer samlede penge ind til at bygge permanente kirker.

Jernkirken i Ryesgade havde status som ”midlertidig hjælpekirke” eller ”distriktskirke” for 14.000 af Sankt Johannes sogns dengang 63.000 indbyggere. I 1902 kunne jernkirken vandre videre ud på Nørrebro, hvor den indtil 1914 gjorde tjeneste som foreløbig kirke for Simeons sogn. Kirken har i dag plads til 550.

Nazareth og Fredens sogne blev i 1989 slået sammen til et fælles pastorat. De to kirkers menigheder er præget af stor opslutning af KTS (Kristelig Forening for Studerende).

 

Fredens Kirke

Fredens Kirke ligger der, hvor før forlystelsesstedet ”Sortedamslund” lå. I slutningen af 1800-tallet var her danselokale, keglebane og restauration.

At forvandle et forlystelsessted til kirke sådan som det også var tilfældet med Valkyrien på Vesterbro forårsagede en voldsom debat mellem Folkekirkens højre – og venstrefløj. Resultatet var, at Grundtvigianerne trak sig ud af samarbejdet med Kirkefondet af etiske grunde.

 

Det er Kirkefondet, der har stået for byggeriet. Og det er arkitekt L. Knudsen, der har stået for det. Således er det tale om ombyggede lokaler.

Byggegrunden kostede 130.000 kr. Og selve ombygningen kostede 30.000 kr. Kirken modtog mange værdifulde gaver, deriblandt orgelet og døbefonten. Kirken havde dengang 600 siddepladser. I dag er der ca. 350 siddepladser.

Fredens Kirke var tænkt som en aflastningskirke for den såkaldte jernkirke i Ryesgade. I 1906 fik kirken tillagt en tværfløj i to etager, der indeholdt våbenhus og sakristi. På anden sal kom der en menighedssal samt et centralt placeret spinkelt tårn, tegnet af Martin Nyrop.

Da undertegnede en overgang kom meget her i lokalerne i forbindelse med organisationen IKON (Information af Kristendom og Nyreligiøsitet) synes jeg at kunne huske, at man kunne se resterne af keglebanen og madelevatoren. Men det er vel efterhånden 15 – 20 år siden.

 

Frihavnskirken

Sognet blev udskilt fra den østre del af Sank Jacobs sogn i 1905. Grunden blev skænket af Det Classenske Fideikommis på Kirkefondets foranledning. En indsamling på 125.000 kr. betalte for opførelsen. En lokal kirkekomité samlede ind til et menighedshus ved siden af kirken.

Kirken er opført af Thorvald Jørgensen, og det er ham bag det tredje Christiansborg. Grundens placering og bygherrens ønsker om disposition over ekstra lokaler gjorde opgaven vanskelig. Det hindrede normal symmetri i kirkeanlægget.

Anlægget er en slags forløber for vore tiders kirke- eller kulturcentre med en kirkesal og mange omgivende rum til aktiviteter af mere eller mindre kristeligt tilsnit.

Selve kirken består af et rektangulært langhus med længdeaksen nord-syd af hensyn til placeringen mod Willemoesgade og har tårn med løgspir ved nordøsthjørnet. Den er af røde mursten i en fri gendigtning af 1700-tallets danske barokarkitektur.

Den store hvidkalkede og tøndehvælvede kirkerum virker i dag lidt nøgternt, men har oprindeligt været forsynet med pulpiturer og bænke i mørkt træ. Fra menighedslokalerne i første og anden etage i tværfløjen kunne der efter Kirkefondets sædvane tidligere åbnes ind til kirkerummet.

Korpartiet er hævet tre trin over den øvrige kirke og Afskærmet fra skibet ved hjælp af en korskranke af kridtsten. Kirkens oprindelige alterbillede fra 1905 er der stadig. I 1970 blev bænkene erstattet af læse stole. I dag er det plads til 220 i kirken.

Kirken blev i dens første år en ”frihavn” såvel for samfundets fattigste som for dem, der stod i udkanten af folkekirken. Det skyldtes kirkens første præst H.P. Mollerup, der af sognepræsten ved Sankt Jakobs Kirke, Peter Krag, blev kaldt hjem fra sit embede som sømandspræst i England for at være med til at bygge menighedslivet op omkring Frihavnskirken.

Mollerup stiftede Østerbros Blå Kors Hjem, var formand for den danske afdeling af Evangelisk Alliance og medstifter og chef for Kirkens Korshær.

 

Taksigelseskirken

Aldersro sogn er udskilt af den østlige og yderste del af Sankt Stefans sogn og den vestlige og yderste del af Sions sogn i 1908. Dengang boede her 3.000 mennesker som hovedsagelig arbejdede på fabrikker.

I 1921 blev der bygget nye beboelsesejendomme. Antallet af beboere var nået op på 10.188. Og i 1931 var man kommet op på 21.000 indbyggere. Det betød, at en del af sognet blev til kildevælds sogn.

Den 27. september 1908 blev Aldersro kirke i Aldersrogade indviet. Den var bygget på en grund skænket af tømrermester Tesch. Det var en såkaldt vandrekirke ejet af Kirkefondet. Vandrekirken var tegnet af arkitekt Aage Bugge og opført i træstillads med påsømmede plader af en blanding af affald fra kokosnødsskaller og gips, den såkaldte kokolith. Kirken havde ca. 300 faste og 50 løse siddepladser. Døren ind til sakristiet kunne åbnes til endnu godt 50 pladser.

I 1905 – 1908 havde denne kirke tjent som midlertidige kirke for menigheden til den senere Mariedalskirke på Nitritvej på Frederiksberg. Ved genbrugen af vandrekirken i Aldersro sogn blev den udstyret med et tårn.

Da efterfølgeren, den nye Taksigelseskirke blev taget i brug i 1927 udlåntes vandrekirken til et mekanikerværksted. I 1931 blev kokolithkirken købt af den katolske menighed i Tåstrup, som gav den navnet Sankt Pauls Kirke. Man beklædte den med bjælker udvendigt. I 1990’erne blev kirken solgt videre til den koptiske menighed i Danmark og hedder nu Sankt Maria og Sankt Marcus Kirke.

Efter at Kirkefondet i en årrække havde samlet sammen til opførelsen af en stationær kirke gennem de såkaldte 10-øreindsamlinger i alle landets sogne kunne den nye kirke indvies i 1927.

Denne havde da kostet 400.000 kr., hvoraf grunden alene stod i 60.000 kr. Kirken er tegnet af Frederik Kiørboe som en moderne og nøgtern udgave af en middelalderkirke med gotiske træk.

Kirkens nuværende navn er valgt for at give udtryk for taknemlighed over Sønderjyllands genforening med Danmark – og for at Danmark ikke blev inddraget i Første Verdenskrig.

Bygningen er opført i røde sten og består af et højt langhus med bemærkelsesværdig rund apsis og sideskibe, der omkranses af tre par ”kapeller” vinkelret på kirkeskibet med gavle mod sydvest og nordøst.

Indvendig er kirken hvidkalket og streng i sin mangel på udsmykning. Midterskibet overdækkes af en tøndehvælv. Tre arkader i hver side åbner sig med de smalle sideskibe. Kirkens altertavle forestiller ”Kristi Genkomst” og ”Dommedag”

Den oprindelige altertavle til Aldersro Kirke var ”Den Spedalske” malet af socialisten og arbejdermaleren Aksel Jørgensen. Maleriet skulle vise Jesus som den humane og barmhjertige. Maleren brugte altid modeller til sine malerier. Og der var også genkendelige fra søndagsskolen dengang. Det var naturligt.

Han skulle også lave altertavlen til den ny kirke. Men nu ønskede han, at den skulle udvides. Han rejste til Italien for at lade sig inspirere. Men i 1937 var menighedsrådets tålmodighed opbrugt. De meddelte kunstneren, at de ikke længere ønskede hans alterbillede og sendte det retur. Det stod i mange år i Axel Jørgensens atelier på Charlottenborg, hvor han virkede som professor.

I 2007 besluttede Taksigelseskirkens menighedsråd at genskaffe og genopsætte altertavlen på dens gamle plads. Det lykkedes at skaffe de økonomiske midler hertil, og ved indvielsen den 11. maj 2008 kunne man igen opleve ”Den spedalske” placeret som i 1927.

Aksel Jørgensens visionære tilføjelser var dog ikke kommet med. Niels Henrik Kirkegaard blev bedt om på baggrund af Axel Jørgensens detaljerede skitser at arbejde videre med det.

Syv nye billedfelter blev tilføjet. Ved en gudstjeneste den 2. marts 2012 blev den helt nye altertavle markeret.

Under kirkerummet er der en stor krypt. Den rummer mødelokaler og et kordegnekontor, som indtil for få år siden indeholdt altermaleriet fra kokolithkirken, et kolossalt freskomaleri af hjortene, der drikker af livets kilde.

Bag kirken er der typisk for kirkens opførselstid en menighedsbørnehave. I kirken er der plads til 500.

 

Lundehus Kirke

Lundehus Sogn har ”naturlige” grænser og afgrænses mod syd og vest væsentligt af banelinjerne mod Hellerup, Svanemøllen og Farum. Mos øst af Ryvangens naturpark og mod nord er sognegrænsen kommunegrænsen mod Gentofte Kommune.

Lundehus Sogn blev i 1938 udskilt fra Bispebjerg Sogn, som området havde tilhørt siden 1927, hvor den første del af Grundtvigskirken var blevet indviet. Bispebjerg Sogn blev ved den lejlighed udskilt fra Brønshøj Sogn med den gamle middelalderkirke fra omkring 1180. Området omkring den gamle Emdrup landsby var i århundreder det yderste mod øst i det store Brønshøj Sogn, der strakte sig fra Damhussøen til Øresund.

I løbet af 1930’erne var lejlighederne i Ryparken blevet opført, og der opstod blandt beboerne et ønske om egen kirke. Fabrikant Julius Hansen, hvis trikotagefabrikker lå mellem Gartnerivej og Bomhusvej, stillede en grund og en bygning til rådighed. Det var den første Lundehus Kirke.

Bygningen ligger stadig på Rygaards Allé, og er en del af Københavns Kommunes børneinstitution ”Rypen” (tidligere ”Lillegården”).

Dette var en midlertidig ordning. Menigheden begyndte hurtigt at samle ind til en mere permanent kirke. Dengang kunne kirkebyggeri ikke finansieres over kirkeskatten. På grund af byggerestriktioner i tiden efter krigen måtte lånet af bygningen på Rygårds Allé imidlertid forlænges.

Først efter næsten 20 år stod den nye Lundehus Kirke færdig i parkområdet ved Strødamvej – en grund, som Menighedsrådet på næsten mirakuløs måde havde fået lov til at købe af Københavns Kommune. Kirken blev indviet den 1. december 1957.

Kirkens arkitekt Holger Jensen valgte at bygge en pyramideformet kirke, hvor klokketårnet indgår som en åben del af taget. Ideen er, at kirken udefra skal minde om et sømærke af den slags, man se ved den jyske vestkyst. Kirken er således tænkt som et fast punkt og et pejlemærke i sognet.

I 2007 ønskede menighedsrådet en ombygning. Ombygningen var nu ikke så ligetil. Nu er der pludselig kommet mere lys og kirkehaven er indtænkt i selve kirken.

 

Kastelskirken

Kirken var oprindelig forbeholdt Kastellets garnison, men fik i 1902 et civilt sogn. Kastelskirken fejrede 300-års jubilæum i 2004.

På Hendrick Ruses plan over Kastellet fra omkring 1661 er indtegnet en bygning, der minder om en kirke. Men der blev ikke opført en kirke, og der var heller ikke planer om det dengang.

Nord for Artilleristok havde Ruse opført et kommandanthus. Huset beskrives som havende grundmuret kælder, to etager bindingsværk. Omkring 1666-67 stod bygningen ubenyttet hen, indtil flyttede ind et sted mellem 1672 og 1676. Kirken lå på 1. sal med udvendig trappe.

Der var ellers lavet tegninger over noget, der lignende den nuværende kirke. Men den bygning blev ikke udført. Ombygningen blev ikke udført, man nøjedes med at reparere nødtørftigt, i venten på en ny og større kirke.

I 1697 blev der foreslået en kirke, der hvor den ligger i dag. Byggeriet blev sat i gang i 1703 under ledelse af ”entreprenør” Domenico Pelli og blev afsluttet i 1704. Kirken blev indviet den 26. november.

Der findes en grundig beskrivelse af kirken fra 1709 som giver et grundigt indtryk af, hvordan kirken så ud dengang. Tårnet havde to klokker og et ur.

Hvornår kobbertaget udskiftes med tegl vides ikke, måske i 1722, hvor der også kommer kvistvinduer – to på hver langside og et på hver korside – måske i 1725, hvor fængslet bygges til. Kvistvinduerne forsvinder igen ved den store ombygning i 1857.

Fængslet som i 1725 bygges til kirkens vestside, spærrer for de fire vestvendte vinduer. Men ikke mere end at der stadig falder noget lys ind på det vestre pulpitur. Der blev konstrueret et system af lydkanaler fra kirken ind i fængslet, så fangerne kunne følge gudstjenesten fra deres celler.

Fra 1750 til 1850 hører man næsten ikke noget om kirken. Arkivet gik tabt ved den engelske besættelse af Kastellet i 1807. I 1857 skete der en stor ombygning af kirken. I 1880 ændres nordportalen så den kommer til at ligne østportalen.

I 1895 spreder en brand i fyrrummet sig til taget, der må være blevet delvis udskiftet.

I 1985 begyndte en omfattende restaurering af bygningen. Tagkonstruktionen viste sig at være angrebet af svamp. Store dele af træværket måtte udskiftes. En del murkronen måtte ommures.

Præste- og menighedsrum blev indrettet i det tidligere fængsel.  Kirken blev genindviet i marts 1987. I 1988 modtog kirken Europa Nostras bronzeplakette for restaureringen.

I dag står Kastelskirken som en enkelt barokbygning uden den store udsmykning. Murværket er kalket gul og taget er tækket med sortglasserede tegl. Tårnet er nærmest en tagrytter som er beklædt med kobber.

Selv om østdøren ikke længere er spærret, er det nordindgangen, der normalt benyttes. Nordindgangens portal fra 1880 er bevaret. Kirkerummet virker nærmest spartansk uden de store udsmykninger. I 1859 leverede Marcussen og Søn et nyt orgel godkendt af organisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. Men der fulgte senere to andre orgler.

Kirkeskibet er fregatten Jylland. Det er udført af Gorm Clausen fra Marstal i 1930.

 

Kilde:

• Illustreret Tidende
• Anne-Mette Gravgaard: Storbyens virkeliggjorte længsler
• Danmarks Kirker bd. 2 Kastelskirken
• Torsten Cumberland Jacobsen: Kastelskirken i 300 år 1704-2004
• sanktjakobskirke.dk
• Kirkernes hjemmesider
• dengang.dk -div. Artikler
• dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.670 artikler. Hvis du vil vide mere om kirker, præster, tro og åndsliv så se her:

 

• Under Østerbro (92 artikler):
• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegården
• Garnisons Kirkegården – endnu mere
• Krigergraven på Garnisons Kirkegården

 

• Under Nørrebro (293 artikler):
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Johannes Kirke
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligkors kirke)
• Samuels Kirke – 100 år
• Præster og døden på Nørrebro

 

• Under København (180 artikler):
• En præst fra Brønshøj
• Vesterbros kirkehistorie
• Begravelser – dengang
• Død eller skindød

 

• Under Andre Historier (65 artikler):
• Var Danmark ”brutale” over for Grønland? (Hans Egede)

 

• Under Sønderjylland (194 artikler):
• Hvem ejede Brede Kirke?
• Flere præster og godtfolk 1-2
• Flere præster og godtfolk (revideret udgave)
• En berømt mand fra Hellevad
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Præsten fra Ballum
• Da Christiansfeld opstod
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Egen kirke og kirkestald på Als

 

• Under Aabenraa (158 artikler):
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Kirker – syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa
• En pastor fra Rise
• Fra Hjordkær til Rødekro
• Rise sogns historie

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):
• Ligvognen fra Bov
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster
• Under Tønder (269 artikler):
• En berømt mand fra Øster Højst
• Et strejftog af Burkals historie
• Emmerske Bedehus og Skole
• Turen går til Sæd – Ubjerg
• Visby – nord for Tønder
• Brorsons Trykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Møgeltønder kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens folk fra Tønder
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

• Under Højer (76 artikler):
• Den sure præst fra Højer
• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke