Da Østerbro lå øst for København

Det ældste Østerbro lå ikke nord for København. 67 afgiftsydere havde have. Østerbro i 1614. Udvidelse af byen mod nordøst. En ny Østerport. Storslåede planer. Bygninger skulle nedbrydes. Serridslev. Vartov og dens flytning. Den svenske belejring. Den stakkels møller. Vibenshus. Kongens Fiskerhus. Et ejendommeligt lyststed. Anlæggelse af kirkegård. Den voldsomme pest. Flere ”industribedrifter” til området.

 

Det ældste Østerbro lå ikke nord for København

Det ældste Østerbro lå ikke nord for København som nu. Det var dengang, at Østerport lå på Kongens Nytorv. Udenfor lige som ved Vesterport og Nørreport lå en masse haver, som byens borgere kunne få overdraget ved at betale en afgift til staten.

 

67 afgiftsydere havde have

Jordebogen af 1581 nævner således 67 afgiftsydere. En af pladserne blev brugt som reberbane. Senere måtte adskillige opgive deres haver, da Christian den Fjerde anlagde Rosenborg.

Nu kom bebyggelsen langsom i gang. I 1614 fik Rådmand Iver Poulsen lov til at oprette et værtshus ud for Østerport. Det kom til at ligge øst for Adelvejen, der gik mod Nordøst og videre ”ad Helsingør til”.

 

Østerbro i 1614

Kigger vi i Jordebogen af 1614 finder vi

• Sankt Annæ Stræde
• En bred Gade ”fra Marken ind mod Byens Grav”
• Et brolagt Stræde mod Øst ”ud i Marken (Store Strandstræde)
• Et Stræde herfra til Stranden (Lille Strandstræde)

Ved alle færdselsårer lå der haver eller pladser. Nogle af dem var bebyggede. Ved sidstnævnte stræde lå borgmester Mikkel Vibes Ladegaard. Desuden nævnes særskilt Svovlpladsen ”udi Marken” og en stenhuggerplads.

 

Udvidelse af byen mod Nordøst

Så var det lige Christian den Fjerdes planer om udvidelse af byen mod nordøst. Senere fulgte anlægget af det som i lang tid blev kaldt Ny-København. Herved blev den gamle voldlinje langs Gothersgade og Kongens Nytorv nedlagt.

I 1647 gik man i gang med at etablere Østervold. Men se den kom ikke på nogen måde til at ligge øst for byen. Det blev næsten en videreførelse af Nørrevold ud mod nordøst. Her blev den afsluttet med anlægget af Kastellet.

 

En ny Østerport

En ny såkaldt ”Østerport” blev lagt ind i den ny ”Østervold” for enden af Rigensgade omtrent der, hvor Østerport Station i dag ligger. Uden for denne port fortsatte det nye Østerbro og kom på den måde til at ligge nord for København.

 

Storslåede planer

Allerede i de første år efter anlægget af den nye vold lige uden for den nye Østerport omtales Helsingørgade, Jyllandsgade, Sjællandsgade, Pallemaillegade, Skaanesgade, Sundgade m.m. Således fik Morten Jensen urtegårdsmand i 1652 skøde på ”vor og Kronens Plads” til have uden for Helsingørs Port ved Sjællandsgade og grænsede op til Willom Fyrens Have-plads.

Men ak intentionerne var gode nok. Se bare her hvilken melding, der var i 1654:

• Udenfor den nye Østerport bygges nu og opsættes på begge sider den alfare vej mange skønne huse, to – tre loft høje med anselige gavle og store haver.

Men hvad der nåede at blive bygget blev raseret i Svenskekrigenes tid.

 

Bygningerne skulle nedbrydes

Siden fulgte en kongelig befaling af 30 marts 1672, hvorefter alle bygninger mellem voldene og en demarkationslinje langs søerne og derfra ud til Sundet skulle nedbrydes. Intet nyt måtte opføres.

Med andre ord. Terrænet nærmest foran Østerport kom til at henlægge ubebygget to århundrede frem i tiden. Et tredje Østerbro begyndte at gro frem uden for demarkationslinjen.

 

Serridslev

Strandlinjen gik omtrent der, hvor Strandboulevarden ligger i dag. Landsbyen Serridslev nævnes i 1254. Siden nævnes der i 1433 og 1434 en kongsgård i byen. Under belejringen af København i 1523 blev byen antagelig helt ødelagt.

Området sækkede store dele af nutidens Østerbro og Nørrebro.

 

Vartov

En 30. november 1607 bestemte Christian den Fjerde, at Københavns Helligåndshospital skulle tage en tidligere kro i brug. Ja det var også en tidligere møllegård til Rosbæk Vandmølle. Den havde fået navnet Vartov” Det er plattysk og betyder ”Giv agt” eller ”Pas på”. Kongen ville bruge hospitalets ejendom i København til andre formål.

Klostrets gamle lemmer var dog ikke glade for at tage helt herud i de landlige omgivelser så langt fra byen. Der var dog heller ikke så lunt her om vinteren og det kom ikke så ofte besøg. Men det der var værst var, at ædle givere havde glemt Stiftelsen. Den eneste fordel var, at klostret nu havde til huse i nærheden af skov (ved Hvidøre), hvor det havde tilladelse til at holde oldensvin.

 

Vartov flyttede

Men det vakte nu alligevel glæde, da hele hospitalet i 1630 flyttede ind i en nybygning ved det nuværende Triangel. Dette anlæg var efter datidens forhold meget stort og omgivet af volde og grave. Helt præcis var indretningen nær det nordvestligst hjørne af Sortedamssøen. Det blev kaldt Ny Vartov. Stedet som man forlod, blev kaldt for Gammel Vartov.

Stedet indgik i det ny befæstningsanlæg, som Christian den Fjerde planlagde langs søerne. Voldanlægget gik fra Sortedamssøen langs den nuværende Willemosegade, Ringstedgade, Sorøgade skråt over Odensegade og uden om Trianglen langs Blegdams Sporvognsremisse ned til Sortedamssøen.

En dæmning lå ved enden af søen allerede fra tidlig tid. Over den gik vejen til Helsingør midt igennem fæstningsværket. Stiftelsens præst Anders Madsen Hjørring gav siden en beskrivelse af stedet:

• Det er fast alle vitterligt, at den fornemmeste Kandefart til København er fra Helsingør ind ad Københavns Østerport. Derfor vilde Hans majestæt, at Hospitalet, der skulle bygges udi en meget anselig Forma efter hans egen Afridsning. Til Hospitalet var bygget en særdeles Gaard, indelukket og med fire store grundmurede Huse, som alle var bygget udi et, ogsaa skønne gevalte Kældere under Husene med kostbare hugne Stenpiller under Hvælvingen, som ikke fast bedre udi nogen Potentas Hof.

 

Den svenske belejring

Folk, der skulle til København, skulle køre gennem hospitalet. Jo det var et meget fornemt byggeri. Mange kom langvejs fra for at se det. Opførelsen havde også taget fem år. Og det havde kostet den formidable sum af 27.000 Kurant Daler.

Trods pengemangel blev beboerne behandlet godt. Om søndagen fik man til middag, flæsk, kål og lammekød. Til aften var der ærter og oksekød. Den gode bespisning hindrede ikke, at forstanderen kunne mele deres egen kage så godt, at de i reglen flyttede derfra som rige folk.

Denne fortræffelige anstalt så sin ende, da svenskerne belejrede København i 1658. Herfra havde svenskerne et udmærket sted for at beskyde København. Snart fra det svenskerne og snart var det danskerne, der havde magten over Vartov. Snart brugte danskerne al træværket fra hospitalet til at forstærke Københavns ufærdige volde.

Under stormen den 11. februar 1659 tjente Vartov som udfaldssted for et svensk angreb. Angrebet blev slået tilbage. Svenskerne forlod byen. Og så blev der givet ordre til at sløjfe Vartovs volde.

 

Den stakkels møller

På det berømte hospitals tomter rejstes snart efter en mølle. I efteråret 1668 slog lynet ned lige her. Den dræbte både mølleren og en pige. I 1682 lå der øst for landevejen en mølle.

 

Vibenshus

Navnet Vibenshus er særdeles kendt på Østerbro. Det har åbenbart sin oprindelse fra et af de huse, der blev oprettet for tilsynsmænd ved kongevejene. Snart gik de over til at blive bedesteder eller kroer. Lille Vibenshus havde fra 1708 – 1735 en Jens Jensen Vibe og hans søn Lars som krovært.

 

Kongens Fiskerhus

Ude ved stranden nord for Kastellet lå Kongens Fiskerhus. Den 29. marts 1679 blev den givet som fribolig til den pensionerede jæger, Johan Dantzer. Det var bygget af en gammel runddel af fæstningsværker, som før svenskekrigene var anlagt fra Vartov ud til Sundet.

Også her blev der anlagt en kro. Dantzer fik ret til udskænkning af øl og vin. Desuden fik han lov til at oprette en skydebane og holde nogle køer. Desuden fik han lov til at udnytte nogle fiskedamme.

Allerede i 1682 var huset allerede i 1682 overgået til en anden bruger, nemlig Niels Grøn. Huset kendes fra Holbergs ”Jacob von Tyboe”.

Ikke langt fra huset gik den fra Sortedamssøen kommende Citadelsvej (siden Kastelsvej).  der førte frem til Norgesporten i Kastellet og oprindelig bar navnet Kongevej.

 

Et ejendommeligt lyststed

Det mest ejendommelige forlystelsessted uden for Østerport opstod ved Vartov Kilde i nærheden af Gamle Vartov også kaldet Sankt Hans Kilde. Man sagde, at den var opkaldt efter professor hans Zoega, som ejede kilden i 1670erne. Men om det er rigtigt, vides ikke.

I tiden indtil 1750 konkurrerede denne kilde med Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven. Mange søgte dertil Sankthansaften i den tro, at vandet havde lægende kraft.

I tidens løb gav Kildehalløjet dog anledning til misbrug og Ole Rømer indberettede 1705 i sin egenskab af politimester, at ”Sankt Hans Kildefærd” havde ført en masse tiggere til byen især fra Skåne. Han havde ladet dem forfølge. Nogle var sendt tilbage til Sverige. Andre blev anbragt i Børnehuset på Christianshavn eller i Pesthuset på Vesterbro.

I 1727 blev der klaget over tummel og uro fra kilden og tillige over, at løse kreaturer, der færdedes i de tjørnebevoksede grusgrave. Det var vistnok denne kilde, Holberg tog under behandling i sin komedie ”Kilderejsen”. I 1779 var kilden udtørret.

 

Anlæggelse af kirkegård

Den 13. april 1762 fik oberst Heinrich Ruse ordre til at udvise og opmåle to kirkegårde. Den ene var den såkaldte Matroskirkegård eller skibskirkegård, der blev indviet den 10. august 1666, senere flere gange udvidet og kendt under Holmens Kirkegård.

 

Den voldsomme pest

I 1711 raserede den voldsomme pest i København. Det gav anledning til, at der uden for Østerport til højre for Alfarvejen og nær ved Kastellet blev udlagt en pestkirkegård. Dødeligheden i byen var så voldsom at man straks lod grave lange 3 alen tykke grøfter, men de blev hurtig fyldte.

Man hentede derefter fanger fra Bremerholm til at grave, men de blev hurtig smittet og døde hurtigt. Derfor blev militæret udkommanderet til gravearbejde. Hundredvis af lig lå allerede og ventede på begravelse, nogen i og nogen uden kiste. I Kastellet klagede man over en ulidelig stank.

Kisterne blev stablet lagvis i jorden og kun et tyndt lag muld blev lagt over dem. Lige så galt stod det til på Matrosernes Kirkegård og en Soldaterkirkegård (Senere Garnisons Kirkegård), der blev anlagt på den anden side alfarvejen over for Matroskirkegården. Man forsøgte her at ”bortdrive Ligstanken” ved at affyre kanoner over gravene.

Pestkirkegården blev ikke senere brugt til kirkegård. Men det gjorde Soldaterkirkegården som Garnisons Kirkegård. I 1770 blev en kirkegård for lemmerne fra Almindeligt Hospital, den såkaldte Fattigkirkegård indviet. Den blev i nyere tid slået sammen med Garnisons Kirkegård.

 

Flere ”industribedrifter”

I løbet af det 18. århundrede søgte flere at etablere industribedrifter uden for Østerport. I 1724 fik Zacharias Nieman således privilegium på at oprette en kønrøgsfabrik og et tapettrykkeri uden for porten, endda forbundet med visse monopolrettigheder. Og så var der to franskmænd, der i 1729 fik privilegium til oprettelse af et kalkbrænderi. Det blev senere til det kendte Gammel Kalkbrænderi.

Man fandt efterhånden ud af, at det med privilegium og monopoler var skadeligt for den fri næring, så efterhånden var man ikke mere så rundhåndet med det.

Og så var det, at Jens Nielsen Toller adlet som Rosenheim købte et stort område i 1688. Deraf kommer navne som Rosenengen eller Rosenvænget. Sandelig kom der i 1757 et klædemanufaktur til området.

• Denne serie fortsætter vi senere.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Østerbro (se Liste)
• (vi kan efterhånden ikke mere huske, hvilke bøger fra listen, som vi har brugt)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.972 artikler
• Under Østerbro finder du 107 artikler
• Under Nørrebro finder du 316 artikler

 

• Kastellet 1-5
• Østerport 1-2
• Holmens Kirkegård
• Garnisons Kirkegård
• Krigergraven på Garnisons Kirkegård
• Livet omkring Classens Have
• Classens have – endnu mere
• Classens Have på Østerbro
• Rosenvænget på Østerbro
• Henrettelse på Østerbro
• Hvad skete der med Serridslev?
• Russiske tropper i Fælledparken og mange flere