Østerbro fra 1850

Danmarks ældste blodbøg blev fældet. Danmarks største have blev udstykket. Det idylliske Østerbro forsvandt. Rolighed blev istandsat. Dyrehavekælderen
var kuskenes paradis. Og så var det Harder, der indførte nyt stoppested på sin hestesporvogn. De unge på Østerbro skulle lære dannelse. Midt i stenørkenen lå Aggersborg stadig. Hele 8 lygter blev placeret ved Østerport

 

1850erne

Rosendal stod der endnu. Den var omgivet af høje popler. Det Hvide Hus  var her også endnu, omgivet af kratbevoksede stier. Heldts Beværtning og Jespersens traktørsted lever i bedste velgørende.   Unge mennesker går på Volden, på Kærlighedsstien og på Strandpromenaden. Blomsterpigen ved Kærlighedsstien har en god forretning. Nye mennesker er flyttet ind i Rosenkildes stuer. I det lave hus ved siden af, sidder magister Kierkegaard og skriver breve.

 

De unge lærer dannelse

Nede ved siden af Kalkbrænderiet  bor maleren Jørgen Roed. Her oppe ligger også petroleums- fabrikken. Familien Roed flytter midt i 50erne op på Østerbrovejen i det lave hus Dalen ved siden af Rosendal.  Den lille Marki er død. Rosendal er overtaget af vinhandler Waagepetersen.  Han har planer om at udstykke den tuteinske have til villa – grunde. Hans unge søn får danselektioner.

Ja det var mange unge mennesker, sønner og døtre til de pæne familier på Østerbro der fik undervisning i, hvordan man skulle begå sig. Det gjaldt også for landliggerne, der kun boede herude om sommeren. Drengene skulle bukke med anstand, piger skulle også lære at neje rigtig.

 

Udstykningen begynder

I 1860erne var det Familien Skovgaard, der dominerede. Det var P.C. Skovgaard, Joachim, Niels, Suzette. Og de færdes både i Rosenvængets Haver og på Aggersborg. Rosendals
udstrakte parhave blev efterhånden udstykket. Fra begyndelsen af 60erne begyndte de første villaer og dukke frem, der hvor den lille Marki havde duftet til sine roser.

 

Rosenvænget

Lindealléen  blev fældet, skovsøer blev opfyldt og skovpartier blev udtyndet. De første veje blev anlagt. Hele herligheden blev omkranset af stakitter. Rosenvængets villaby tog form. Den var højtidelig spærret inde af tremmeporte. Kun ejerne havde nøgle.  Blandt de berømte og vigtige ind i villabyen går livet sin gang. Og familien Skovgaards børn går hver dag helt ud til Frederiksberg ud til  Gregersens Skole.

 

Classens Have og Aggersborg

Midt ude i søen i Classens Have  ligger Aggersborg stadig. Den er ejet af vekselmægler Christian Aggersborg.  Men ak Classens Have endte som en stor byggeplads. Lipkesgade, Livjægergade, Willemosegade, Ringstedgade. Søen var blevet reguleret. Sivskoven var forsvundet. Kærlighedsstien var ikke, som den var dengang.

Aggersborg  var omgivet af stenklodser. Rosendal oplevede sine sidste dage med butikker i stueetagen. Det Hvide Hus lyste op på hjørnet af Classensgade med sine minder om Rosenkilde
og Julie Sødring.

 

Garnisons Kirkegård

På Garnisons Kirkegård lod De Danske Våbenbrødre opsætte et monument i 1869 for dem, der faldt i De Slesvigske Krige.  Og når vi nu er ved den kirkegård, ja så er det nok de færreste der ved, at på den smalle strimmel, hvor nu Den Amerikanske Ambassade ligger, ja da lå her fra 1770 til 1858 en fattig – kirkegård for Almindelig Hospital i Amaliegade. Den nordligste del var kirkegård for stokhus-slaver og henrettede forbrydere.

Senere blev dette stykke hundekirkegård. Mange af Østerbros velplejede mopser fandt her i forbrydernes nedlagte grave deres sidste hvilested under gravsten af marmor. Efter at denne del af kirkegården i 1916 blev nedlagt opførte arkitekten Carl Brummer for trælastgrosserer Harald Simonsen Lille Amalienborg på dens grund.

 

Kapervogne

Oppe ved Nyboder, hvor tidligere Østerport havde holdt stand til 1858, og hvor den fri udstilling kom til at ligge, holdt kapervognene og kørte borgerskabet ud til Strandvejen til Charlottenlund og Klampenborg.  Børnene blev sendt i forvejen som lokkeduer. På den måde blev vognen hurtigere fyldt, og adgangstiden kunne fremskyndes. Senere kunne man tage med dampsporvognen fra Trianglen. Man kunne altid vente i et Konditorværelse hos Bager Larsen.

 

Lys ved Østerport

Og når vi nu lige har passeret Østerport. Ja så blev den flyttet i 1703 fra Rigensgade til hjørnet af nuværende Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé. Den tidligere Helsingørgade kom senere til at hedde Dag Hammerskjölds Allé. Og senere blev det en del af Østerbrogade.  Der lå dengang dybe grøfter. Og det kunne efter mørkets frembrud især om vinteren væres særdeles farligt at færdes her. Den 19. november 1801 befalede kongen simpelthen, at vejen udenfor Østerport  skulle forsynes med hele otte lygter. Det var lysende tranlygter, så hvor meget det har hjulpet var et spørgsmål. I 1801 havde Østerbro såmænd kun 659 indbyggere.

 

Harder fik sin morgenmad

Jo dengang var der en kusk, der hed Harder. Han var kusk på en hestesporvogn, der kørte fra Trianglen op ad Øster Allé til København. Om sommeren var der ikke et problem at sidde på bukken. Men om vinteren i snefog og frost, kunne det være en barsk omgang. Her kunne man godt tænke sig en hjertestyrkning, når man kørte ind med Østerbros grosserere og embedsmænd. Et stykke op ad alléen gjorde Harder holdt. Det stod der ikke noget om i køreplanen. Her gik han hen til sin forlovede, Marie, der tjente i Skjoldgade. Her drak han sin morgenkaffe på Huggeblokken. Imens ventede de frysende passagerer nede i vognen.

 

Dyrehavnskælderen

Dyrehavskælderen var kuskenes paradis. Men den blev sammen med resten af ejendommen revet ned i 180erne. På tomten anlagdes Odensegade, mens Petersborgvej var til minde om naboejendommen. Trianglens øvrige bebyggelse fra den tid er forsvundet. De bygninger, der blev rejst måtte have undret de skovfarende.

 

Rolighedsdal

Lige i nærheden lå det anseelige lyststed Rolighedsdal. Det lå midt i det nuværende Nordre Frihavnsgade. Og den store villa Hjørnelund blev senere revet ned, og her ligger nu Ingrid Jespersens Skole.  Den grænsede op til de store gartnerier, som I.E. Ohlsen ejede på begge sider af Østerbrogade. På det sidst udstykkede af disse grunde anlagdes i 1902, I.E. Ohlsensgade og Carl Johans Gade.

 

Nøjsomhed

En af de mest kendte landsteder var Nøjsomhed. Den var beliggende mellem Gustav Adolfs Gade og Sankt Jacobs Plads. Da den blev købt i 1801 af student Johannes Liebenberg omfattede grunden 9 ½ tønder land. Bygningerne bestod af et ti fag langt en etages høj grundmuret stuehus og et otte fag langt bindingsværkshus med forpagterbolig, stald, karlekammer, tærskekammer og kornloft.

På grunden var der omkring 300 forskellige frugttræer, foruden ribs – og stikkelsbærtræer, samt en hel skov af vilde træer. Der var to lindealléer samt 9 asparges og 30 jordbærbeder. Ja så var der også et hav af grantræer. Man sagde dengang, at det var Danmarks største have.   Allerede i 1803 blev Nøjsomhed købet af legationsråd Ernst Kirstein.  I mere end 100 år forblev ejendommen i slægtens besiddelse. Sammen med sin kone, Emilie Henriette Cramer drev de et stort hus. Enken overtog i 1862 Nøjsomhed. I 1866 påbegyndtes af økonomiske grunde udstykningen. Først i 1923 blev selve ejendommen nedrevet.

 

Krebs Skole

En del gik i skole i Krebs Skole hos Krohn henne i Stockholmsgade Over indgangsdøren var en hane. Den stod også afbildet i læsebogen. Havde drengene været artige og flittige, skulle de lægge bogen under hovedpuden. Så skulle de næste morgen se efter om hanen havde lagt et guldæg. Og sådan et guldæg kunne udløse en to – øre eller hvis det gik rigtig højt for sig, en fem – øre. Disse blev straks omsat til sukkekugler eller kandisstænger fra slikmutter i Willemosegade. Måske blev pengene brugt til de forbudte  og derfor eftertragtede Duke – cigaretter.

 

Gadekamp

Knægtene stjal lange staver fra byggepladserne. De kunne bruges til slagsmålene. Lipkesgade/Willemosegade gik i krig mod Hinrichsensgade, der senere kom til at hedde Ringstedgade.  Gartner Hinrichsen havde store asparges og rabarbermarker, der strakte sig langs Classens Haver ned mod Sundet.

 

Rolighed

Rolighed lå endnu på Kalkbrænderivej ved Rosenvænget. Man kaldte bygningen for Det lille Rosenborg. Her kunne man også støde på Georg Brandes Det var ham, der påstod, at eventyrdigteren egentlig ikke kunne lide børn. Men dengang kom Jonas Colin sin gode ven til undsætning.  I 1850 blev lyststedet overtaget af grosserer Tvermoes. Huset var meget forfaldent:

• Vandet stod over Gulvene i Kjælderetagen, tvende der anbragte Sumpe var forfaldne og formaaede desuden ikke at modtage den Mængde Vand, der tilførtes dem fra det
  hele Terrain, ja enddog Grøften udenfor Bygningen, hvis Bund af Mangel paa Oprensning laa ½ Alen høiere end Gulvet i Kjælderen. At dette under saadanne Omstændigheder maatte være totalt opraadnet kunde ikke være andet. Bygningerne var overfyldte med Rotter og Muus, som her havde fundet Fred i den Grad, at de ugeneert spadserede omkring i Værelserne, medens man var der. Siden Generalens død var Gaarden ubeboet og det Hele bar den uhyggeligste Præg af forfalden Storhed.

Ja sådan skrev Tvermoes. Han fik det hele istandsat. I 1857 solgte han det hele til grosserer Moritz Melchior. Og det var her H.C. Andersen udåndede den 4. august 1875.

 

Smedelinjen

Smedelinjen lå der som en rest af de gamle bastioner og raveliner. Over i Østre Anlæg var der rester af den gamle Kirsebærgang. Det var stien langs voldgraven. Fru Heibergs røde villa stod der endnu på hjørnet af Næstvedgade og Strandboulevarden. Den var nu indlemmet under Finsens Instituttet. Og Drewsens villa, ja den ligger på hjørnet af Drewsensvej og Rosenvængets Hovedvej.

 

Resterne af Aggersborg

Resterne af udsmykningerne på  Aggersborg havnede i Rosenvænget hos Joachim Skovgaards søn, Johan Thomas. Hvor Dancherts lille gartnerhus med det røde tag lå, knejser nu en højmoderne ejendom med skråstillede vinduer og silkeundertøjsudsalg i butikken i stuen..

 

Forandringerne

Der er fodgængerovergang fra Dosseringen over til Rosendal. Her er nu en mindeplade over indgangsdøren til en høj boligkolos i 90ernes almindelige bygningsstil. Der hvor vinden viftede i sølvpoplerne på Købke – billedet kan man nu købe visitkager.

Heldts beværtning er veget for et rode – kontor. Og Det Hvide Hus på det modsatte hjørne lyser endnu mildt, men dog i en anden skikkelse. Nu rummer den en moderne bygning for lokaler for Sparekassen for København og Omegn.

Og Sortedamssøen. Ja omgivelserne er blevet mere kedelige. Det er blevet alt for regelmæssigt. Vi savner siv og rør og de krogede stier.

 

Historien om blodbøgen

Det idylliske Østerbro forsvandt efterhånden. Ja det kan bedst illustreres med historien om blodbøgen, fortalt af Benedicte Arnsen – Kall:

• Til intet af disse gamle træer i Classens Have har jeg næret en sådan kærlighed som den store blodbøg med de historiske minder fra Livjægernes udfald i 1807. Dette
  træ, der havde trodset så mange omvæltninger, stod endnu i fuld kraft og skønhed i 1885 som Danmarks ældste blodbøg. Fra et af mine mange vinduer i min mangeårig bolig
  på Citadelsvejen kunne jeg se det, og mangen morgen har jeg hilst på det og takket det for, at det endnu stod der, at det endnu var et forbindelsesled mellem hin fjern barndomstid på det gamle Østerbro og Alderdommens stille syslen med livets brogede og vekslende minder. Men heller ikke den glæde skulle vare ved. En morgen 1885 måtte jeg fra mit vindue se på, at vandalske øksehug fældede det herlige træ.
• Ejeren, en for nylig afdød handelsgartner, der i mangt et år havde kælet for det og selv kendte dets historiske betydning, var falden på, eller var blevet opfordret til, at udpacellere grunden til nogle kedelige snorlige kasernegader, der nu står som grimme og kedelige monumenter over al den svundne skønhed.

 

Den store udstykning

I 1846 påbegyndtes udstykningen af Classens Have. De mest efterspurgte grunde langs Strandpromenaden solgtes til grosserer Halkier og vekselmægler Aggersborg. Portrætmaleren A.C.
Lipke, der havde erhvervet Rosendal  og drev det som gartneri lod det udstykke i 1880.

 

Kilde:

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – div. artikler

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, heraf 101 artikler fra Østerbro:

 

• Blegdamme på Blegdamsvej
• Christen Købke – en maler fra Østerbro
• Fra det gamle Østerbro
• Gamle havne på Østerbro
• Garnisons Kirkegård
• H.C. Andersens sidste dage på Østerbro
• Langelinie – dengang
• Rosenvænget på Østerbro
• Strandvejens historie
• Østerbro i forandring
• Østerbro – langs søerne
• Østerbro – som landsby
• Østerports historie
• Fra Trianglen til Vibenshus
• 1830 på Østerbro og masser af andre Østerbro – historier

Redigeret 11.-10.- 2021