Østerbro – den fortsatte historie

Fornemme ejendomme på Østerbro. Jagtvej blev anlagt. Rettersted nord for Kastellet. I 1801 boede der 659 personer på Østerbro – forholdsvis velhavende. Meget blev ødelagt i Classens have. Haven blev udstykket. Man skulle have en nøgle for at komme ind. Små havne og badeanstalter blev anlagt. Ændringer i bestemmelser omkring demarkationslinjen. Først i 1880erne begyndte højhusbyggeriet. Ballade på værtshuset. Nye fabrikker og institutioner. De velhavende skulle holde takt og tone. Idrætten holdt sit indtog. Militæret gav endelig slip i 1919. Industriforetagender på Østerbro.

 

Fornemme ejendomme på Østerbro

Efterhånden opstod der fornemme ejendomme frem på Østerbro. Dette skyldtes gode forhold for handel og industri. Kvarteret foran Østerport tog form. Øster Alle blev rettet ud og anlagt omkring 1750.

 

Jagtvej blev anlagt

Jagtvej blev anlagt fra Falkonergården til Store Vibenshus. Ved kongelig resolution af 29. september 1767 blev kongevejsanordningen fra Store Vibenshus til Fredensborg ophævet. Fra Store Vibenshus til Lyngby blev der offentlig tilgang fra den 10. november 1769. Man måtte dog betale bompenge.

Fællederne blev indgrøftet og forsynet med diger. Fra 1768 førtes Jagtvejen videre til Lille Vibenshus. På Østerbrogade mellem Østerport og Søerne blev der blev der plantet dobbeltalleer. Der var ridestier på siderne og fortove i de to sidealleer.

De store bøndervogne, der på store udflugtsdage holdt foran byporten for at køre folk til skoven, flyttede til Trianglen.

 

Rettersted nord for Kastellet

Så burde vi nævne henrettelsen af Brandt og Struensee, men det har vi allerede gjort i to artikler. Det startede med at de fik hånden hugget af. Det hele var ret så barbarisk. Retterstedet var på et tidspunkt ved stranden nord for Kastellet.

 

I 1801 boede der 659 personer på Østerbro

Særlig i 1790erne tiltog befolkningstallet på Østerbro. Men endnu i 1793 havde Nørrebro og Østerbro kun tilsammen 936 indbyggere. I 1801 var der på Østerbro hele 659 indbyggere, heraf var der mange velhavende beboere.

 

Meget blev ødelagt i Classens Have

Og så kom 1807 med englænderne. I kampen i Classens Have havde danskerne 20 faldne og 82 sårede. Der var sket store skader i den smukke Classens Have. Heldigvis var Antonienborg forblevet uskadt.

Classens Have blev udlejet til en gartner, der drev erhvervsgartneri. I havens sydøstligste hjørne blev der opført en ejendom til udlejning – Lille Ejegod.

Skuespillefamilien Rosenkilde kom til at bo i ”Det Hvide Hus” på hjørnet af Classensvej. Og herfra har datteren Julie Sødring givet maleriske beskrivelser. Og når Borgervæbningen skulle på øvelse lå Julies bror bag havehækken og skød med pusterør mod de tapre soldater.

På Rolighed samledes den litterære elite sig. Siden var det her, at Moritz Melchior, der overtog stedet. Det var her H.C. Andersen tilbragte sin sidste tid.

 

Classens Have blev udstykket

I 1846 fik P.H. Classen Kancelliets tilladelse til at udstykke sin have. Det gav gode penge. Foreløbig blev der kun bygget langs Strandpromenaden. Det var på de såkaldte lodder. Her blev en række villaer opført med hver deres træbro over kanalen. Her blev også bygget den smukke Aggersborgs villa.

Man fik brugsret over stranden. Man måtte dog ikke bygge her eller forstyrre det fri udsyn. Enhver fik nøgle til bommene for enden af Strandpromenaden.

 

Man skulle have en nøgle

De 47 parceller i Rosenvænget – område har vi beskrevet i flere artikler. Rosendalsvej hed fra 1886 Slagelsesgade.  Og Rosenvængets Tværvej hedder i dag A.F. Kriegers Alle. Danmarks første villakvarter havde porte, hvor man skulle have en nøgle for at komme ind. Man kunne sandelig ikke have enhver til at strejfe rundt her. Usædvanlig mange kendte blev forsamlet her.

Østerbro fik et døvstumme-institut allerede i 1839 på trods af alle bestemmelser om demarkationslinjer. I 1857 kom der et anseelig Blindeinstitut til.

 

Små havne og badeanstalter

På hjørnet af Promenaden langs stranden og Kastelsvej byggede badeentreprenør Bech i 1845 villaen Christiansgave og lige for enden af Citadelshaven sin badeanstalt. Brændehandler Jens Knudsen fik skabt en lille havn. Her kunne mindre skibe gå ind. Mellem Bech og Knudsen anlagde billedkunstneren H.F. Møller også en badeanstalt.

C.K. Hansen fik også anlagt en havn. Han ejede et rederi. Pramme og mindre både kunne lægge til her. Siden blev stedet udlejet til skibsbygger C.N. Lautrup. I det følgende halve snes år byggede han træskibe.

Lidt længere nordpå ved Kalkbrænderiet gjorde man i 1858 klar til anlægget af Kryolitselskabets fabrik Øresund.

 

Ændringer i bestemmelserne omkring demarkationslinjen

Koleraen var på vej i 1853. Mellem Trianglen og Strandvejen (Nu Østerbrogade) og Øster Alle blev der opslået træbarakker. Siden sørgede Lægeforeningen for, at der i første omgang blev opført 6 længer med boliger til mindrebemidlede.

Ændringerne i bestemmelserne om demarkationslinjen 1852 fik stor virkning uden for Østerport. Men først i 1858 blev Østerport nedrevet.

 

Først i 1880erne begyndte højhus-byggeriet

Det var først i 1880erne, der kom gang i højhusbyggeriet. Da begyndte kvarteret nord for Kalkbrænderivej at skyde op. Herude fandt man store gartnerier og til højre for vejen lå ejendommen Nøjsomhed omgivet af en stor park.

En vej førte herfra ud mod batterivej (nu Viborggade., hvor August Neuberts store tekstilfabrik var anlagt. Længere ude drejede vejen af ved Philip W. Heymans Svineslagteri og nogle stenhuggerier.

 

Ballade på værtshuset

Endnu længere ude rejstes fra 1875 Øresundshospitalet og i 1877-79 Østre Gasværk. På denne tid boede der på Ydre Østerbro sandgravere, stenfiskere og fiskere i små rønner ”daarligt bygget af Murbrokker og gammelt Skrammel”. På Lars Nielsen beværtning på hjørnet af batterivej og Sibbernsvej (nu Strandboulevarden) opstod der ofte slagsmål mellem disse grupper.

I 1876-78 blev den første kirke bygget på Østerbro. Dat var Sankt Jacobs Kirken, hvis sogn blev udskilt fra Sankt Johannes Sogn på Nørrebro.

En masse højhus – byggeri fulgte. Det som kom til at ændre bydelens karakter. var anlægget af Frihavnen. Det frie udsyn til Øresund gik tabt. Det skete i årene 1891 – 94. Endnu kraftigere føltes afspærringen fra vandet da Kystbanen til Hellerup 1895 – 97 førtes gennem en viadukt under Strandvejen omtrent ned langs den tidligere kystlinje til Østerport Station. En smule erstatning bød anlægget af Langeliniebroen tværs over sporarealet.

 

Nye fabrikker og institutioner

Nye fabrikker og institutioner kom til bydelen. I 1893 vedtoges anlægget af den nuværende Østbanegade og 1895 blev man enige om anlægget af Strandboulevarden. Den gamle Strandpromenade blev herved udvidet stærkt i bredden og svinget ind vest bag Christiansgave. En række sidegader til Kastelsvejen blev anlagt. Den østligste del af det Classenske terræn blev indtil videre udlagt som kolonihaver.

 

De velhavende skulle holde takt og tone

Mange steder gjaldt det om at opretholde skæret af rigdom. Takt og tone var nøje afstukket. Man tilstod ikke sine mangler. Det var afgørende at holde overfladen i orden. Hele dette liv blev bevaret indtil Første Verdenskrig.

Men også Arbejdernes Byggeforening havde travlt.  I 1902 havde de bygget 999 lejligheder.

 

Idrætten holdt sit indtog

I 1888 var det Kongelige Opfostringshus flyttet til Randersgade. I 1901 – 1902 fik vi Østre Elektricitetsværk tæt ved Trianglen. Og så rykkede idrætten ind på Østerbro. Det startede med at Boldklubben af 1893 lejede 6 tønder land til fodboldbaner.

I maj 1908 efter lange drøftelser bevilligede Københavns Borgerrepræsentation et stort beløb til anlæg af en idrætspark på 17 – 18 tønder land. Og opførelsen af det såkaldte Fælledklubhus.

Siden fulgte i 1911 Lawn – Tennishallen og samme år blev hockey-banen indviet. I 1912 fulgte atletik-banen og den 6. juni 1914 foretoges den højtidelige indvielse af idrætshuset. . I 1925 -1926 føjedes en facadebygning mod Østerbrogade, hvor der var plads til biografteater og restaurant.

I 1929 – 1930 fulgte opførelsen af en prægtig svømmehal og 1934 – 1935 kom så opførelsen af en stor tribune mellem fodboldbanen og kricketbanen. Hele dette store anlæg smykkedes med en række fortrinlige billedhuggerarbejder.

 

Militæret gav endelig slip i 1919

Uden om idrætsparken blev Fælledparken beplantet. Militæret gav først endelig slip i 1919.

Og så skal vi da ikke glemme det flotte posthus, der blev anlagt i 1920. Længere ud af Øster Alle var der bygget en række fornemme villaer.

Til venstre for indgangen til Blegdamsvej blev Frimurerlogen bygget. Og midt for Genforeningsmonumentet.

 

Industriforetagender

Men der var da også en række industriforetagender, bl.a. flere store chokoladefabrikker på Lyngbyvej:

• Aktieselskabet Galle & Jessen
• Heinrich Jessen, Nygårdsvej
• Goldschmidt og Nordholms Farveri, Drejøgade
• Schleisners Farveri, Drejøgade
• Hertz Garveri og Skotøjsfabrik Jagtvej
• Wessel & Vetts Tekstilfabrik, Landskronagade
• Hovedstadens Brugsforening, Hovedkvarter, fabriks – og lagerbygninger

Jo Østerbro blev også en stenørken. Dog blev byggeriet nok af en lidt bedre kvalitet på Østerbro fordi man kom lidt senere i gang med højhus – byggeriet her.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• København før og nu
• Se Litteratur Østerbro

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.980 artikler
• Under Østerbro finder du 108 artikler

 

• Danmarks første villakvarter
• Henrettet på Østerfælled 1772
• Fra Østerport til Svanemøllen
• En dansk drengs kamp i Classens Have
• Livet omkring Classens Have
• Classens Have – endnu mere
• Badeanstalter på Østerbro
• Classens Have 1807
• Classens Have på Østerbro
• Rosenvænget på Østerbro
• Gamle Havne på Østerbro
• Ydre Østerbro – dengang
• Langelinie – dengang
• Fælledparkens historie
• Brumleby på Østerbro
• Østerbro i forandring og mange flere