Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebros identitet

Februar 6, 2020

Nørrebros Identitet

Foredrag afholdt den 6. marts i DR Seniorklub. Vi skal kigge på Nørrebros historie, og vi kigger på al den ballade, der har været her gennem tiderne. Så kigger vi også på, hvorfor butikkerne forsvinder. Der har altid været banditter på Nørrebro. Å se bare her. Du skal læse om Serridslev, Blågården, Borgervæbningen, Socialister, Begravede svenskere, Stavefejl på gravstene, skindød, kirkerne, Loch – Ness uhyre, Ladegårdsåen, Heegaard, Planløst byggeri, Panserbasser, barnemorder, et lig, Rabarberlandet, Chokoladevogne, Gendarmer, Lersø – bøllerne, Fælled – bisserne, Prinserne, Syndikalister, Spritprøve, Hypnose-moderen, Bomben i Søllerødgade, livvagt, Panserværnsraket, amerikansk actionfilm, Lokalbetjent, Indkøbsforening, trusler.

 

Skt. Joseph hospital

Vi startede med at fortælle om Skt. Joseph Hospital, hvor arrangementet blev afholdt, ja det var en kanonstemning og fadøl til ”Den Gamle Redaktør” Ja og så vil de gerne se ”Den Gamle Redaktør igen ved en senere lejlighed. Skulle du få lyst til at læse om stedet så se her www.dengang.dk/artikler/2199

 

Der har altid været banditter på Nørrebro

Der har altid været ”banditter” på Nørrebro i en eller anden afskygning. Ja hvis man skal tro medierne, så består bydelen næsten kun af disse. Medierne har været med til at skabe Nørrebros identitet. I Nørrebro Handelsforening lærte vi alle journalister på deres PC’ er har en såkaldt Nørrebro – knap. Den knap omfatter også Nordvest. Det kalder man så bare for Ydre Nørrebro. Og med så mange år i Nørrebro Handelsforening. Hvor man har forsøgt at forsvare detailhandlens interesser, så har man sandelig oplevet lidt af hvert. Men nu må vi jo se, hvor meget vi kan nå på en time.

 

En by ved navn Serridslev

Ja det første man høre er landsbyen Serridslev. Det var i 1370 en landsby med 18 gårde, og det dækkede et kæmpe område, der dækkede næsten hele Østerbro og Nørrebro – området. Ja faktisk bliver landsbyen nævnt allerede i 1170.

Vi ved at herude stod soldater og belejrede København. De kunne ikke få løn, jamen så lavede man da bare selv mønter herude.

I området var der store fælleder som Bormestervangen, Rådmandsvangen m.m. De blev givet til embedsmænd i kommunen som en slags løn.

 

Man lærte at klare sig selv

Tidlig lærte Nørrebro at klare sig selv. Således foregik der drabelige dueller med kårde ved fuglestangen ved Tagens Hus. Men også på Indre Nørrebro klarede man lige tvistighederne på denne måde. Således udsendte politimester Ernst en forordning, hvori han hævdede, at der ved Gamle Ravnsborg lå folk i en lergrøft efter at man havde ordnet tvistigheder.

 

Zar Peter var ikke velkommen på Blågården

I 1616 – 17 blev Stadens Teglgård oprettet her. Og så byggede Christoffer Gabel en lystgård med en mægtig have omkring. Da tagstenene var blå, kaldtes det i folkemunde for Blågården. I 1704 købte Frederik den Tredjes bror Prins Carl stedet. En ny hovedbygning blev etableret og haven blev nærmest en park. Prinsen havde 47 mennesker til at opvarte sig. Og prinsessen, prinsens søster kunne nøjes med 23 mennesker.

Zar Peter fik sandelig ikke lov til at bo her, da han ankom til København med sine tropper. Sammen skulle de angribe Skåne. Sådan et uciviliseret menneske kunne ikke bo her.

I mellemtiden havde Knud Jacobsen Lyhne så overtaget stedet. Han fik så et godt tilbud af Grev Holck. Men han var stråmand for Christian den Syvende. Denne var ofte sammen med Støvlet Cathrine. Og de lavede ballade inde i byen. Man ville godt have dem lidt af vejen.

Men ak. Støvlet – Cathrine og hendes slæng ramponerede alt, hvad de kunne komme i nærheden af. Malerier, lofter, møbler, vægge. Bare kongen betalte. Men det blev for meget. Støvlet – Cathrine blev sendt syd på til Altona i januar 1768. Og Lyhne måtte tage et ramponeret Blågård tilbage.

Til kongen blev det nu bygget en jagthytte ude i Utterslev, hvor han fortsat kunne fornøje sig med andre.

 

Disciplene sang falsk

Her på Blågården blev der indrettet det kongelige ”Skolelærerseminarium”. Biskop Balle mente dog, at disciplene havde sunget falsk under indvielsen. Det hedder sig officielt at det var englændernes ødelæggelse af Blågården, der var skyld i, at seminariet flyttede til Jonstrup. Men præsterne mente nu, at semaristerne havde en dårlig vandel på Blågården. Den dårlige tone skyldtes hovedstadens umiddelbare nærhed, mente de vise mænd.

 

Nej til afdeling af Skt. Hans Hospital

Men uha uha, man vil anlægge en afdeling af Skt. Hans Hospital på Blågården. Men man kunne da ikke have folk med veneriske sygdomme liggende her:

 

  • Skal de venerisk Syge galdne Folk, de med Spedalskhed og andre farlige Sygdomme belemre Mennesker bo saa nær Landevejen og maaske to sig i Peblingesøen, hvoraf vi daglig drikker.

 

Der har altid været banditter på Nørrebro. I 1635 – 1640 var der ballade herude. Man talte om skøger, røvere og banditter, der boede i barakker.

 

Den stærke mand optrådte i kirketiden

Og i 1722 optrådte ”Den stærke mand” Han optrådte i kirketiden. Og han optrådte i strid med andre forlystelser. Han kunne løfte en kanon på 2.000 – 2.500 pd. Vægt med den ene hånd, og drikke et glas med den anden. Pludselig var han væk. Han efterlod ubetalte veksler og knuste pigehjerter.

 

Borgervæbningens øvelser

På Fælleden søgte man hen til søndagsudflugt. Men her holdt Borgervæbningen også sine øvelser. Og det foregik ikke altid i ædruelig tilstand. Familien mødte op med madpakke og brændevin. Det var ikke unormalt af soldaten skubbede barnevognen og sønnike bar geværet. Men rygterne siger, at så mangen en ikke ædruelig soldat er faldet i den store grav langs Blegdamsvejen.

 

De farlige socialister

Det var jo på Nørrebro, at Brix, Pio og Gjerleff startede. Fra Ryesgade startede Pio bladet, Socialisten. Men det brød politimester Crone sig ikke om. Grundloven gjaldt ikke for Socialister. De skulle knækkes. Det lykkedes da også med virksomheder at sende disse tre socialister ud af landet.

Det var i 1874 ude på Fælleden, at arbejderne havde forsamlet sig. 74 husarer og 23 betjente kom til skade under optøjerne. Dette bekymrede man sig meget om. Men hvor mange arbejdere, der kom til skade, var man ligeglad med. Justitsminister Krieger havde beordret militær være beredt på Kastellet med skarpladte våben.

 

Et godt reklamenummer

Vi skal ikke glemme, at der å Fælledvej er opsat en mindetavle på en husmur:

 

  • Til minde om Københavns belejring

Under denne ejendom hviler resterne af svenske soldater, der blev dræbt under stormen på Nørre Vold den 11. februar 1659.

 

Men det skal man nok ikke tage helt alvorlig. Man fandt godt nok nogle skeletter, da man gravede ud til udvidelse. Og så fandt man på det med svenskerne. Det blev brugt som et reklamenummer til en 60 – års fødselsdag og til reklame for et madras – firma.

Medierne slugte det råt. Den svenske ambassadør dukkede op. Men uheldigvis kom de efterhånden fulde musikere til at spille den norske nationalmelodi frem for den svenske.

 

Stavefejl på gravstenene

Tænk hvor mange intelligente, der ligger på Assistens Kirkegård. Det var en adelsmand fra Augustenborg Slot, der startede som den første af de mere velhavende. Nu skulle alle rige pludselig begraves her. Det blev et tilløbsstykke. Op til 100 kareter fulgte et optog. Man overvejede at indrette tribune og forlange entre. Filosoffen og lægen Tode mente ikke, at rødhårede skulle have adgang her på kirkegården.

Samfundet var inddelt i ni forskellige slags kategorier med hensyn til hvilken begravelse man kunne tilkomme. Men efterhånden virkede meget planløst på kirkegården. Man måtte vade over andre gravstene, og så var det stavefejl på gravstene. H.C. Andersen skrev om madpakkesjov på kirkegården. Her mødtes de hjemløse om natten og holdt store fester.

 

Jeg er kun skindød

Og når vi nu taler om H.C. Andersen, så var han bange for at dø som skindød. Han havde altid en seddel med, når han var ude at rejse. På den stod: ”Jeg er kun Skindød. Og på kirkegården havde man etableret et system med en snor om storetåen og en klokke, hvis såfremt i fald.

Her blev Gertrud Bodenhof også begravet. Hendes bror mente, at hun havde røde kinder, da hun blev begravet. Om natten kom nogle gravrøvere og stjal hendes øreringe. Men pludselig rejste hun sig op i kisten og råbte:

 

  • Så befri mig dog fra dette mørke sted.

 

Hun lovede dem guld og grønne skove og en rejse til Amerika, hvis de ville befri hende. De tog en spade og dræbte hende rigtig. Og det er ganske vist. Den ene af gravrøverne betroede sig til biskop Münster, da han lå for døden på Frederiks Hospital.

Sagen blev undersøgt engang i 1950’erne. Og man kan hverken bevise eller afvise påstanden.

 

Der var gang i kirkerne på Nørrebro

Der var gang i den i Skt. Johannes Kirken, den første kirke på Nørrebro. Hver søndag, når Pastor Frimodt prædikerede stod et gendarmkorps parat til at bære alle de besvimede ud af kirken. Pastoren talte i det, der hed tungetale.

Jo denne pastor var med til at etablere Stefans Kirken. Her lå inden kirken et værtshus. Men se dengang var det sådan, at arbejderne om søndagen kunne få udført kirkehandlinger gratis. Det bevirkede, at man på en enkelt søndag i Stefans Kirken udførte

 

  • 40 dåb, 7 vielser, 16 begravelser og to almindelige gudstjenester.

 

Den hjælpsomme præst i Stefans Kirken  

Når vi nu er ved Stefans kirken, så skriver Angelika i 1893 i sine erindringer:

 

  • I Guder, hvor er vi fattige. Vi havde intet spiseligt, så mor gik ind i Stefans kirken, og spurgte pastor Dahl, om han ikke kunne hjælpe dem. Men denne Herrens Tjener, satte alle ti fingre sammen og sagde, mens han så op mod Jesus:
  • Jesus fastede fyrretyve dage i ørkenen.

 

Et Loch Ness – uhyre i Søen

Nede ved søen boede en skønhed. Man kaldte hende ”Pigen ved Søen”. Senere blev hun kaldt ”Donna Largo”. På Nørrebrosk blev det hurtigt til Donna D’ Ladegaard. Hun endte hvis nok også der.

Og Sortedamssøen havde sit egen Lochness – uhyre. Således har flere set et tre meter langt slangevæsen i cirka lårtykkelse. Er det mon en mutant af de karper som Christian den Fjerde satte ud i den modsatte ende af Skt. Jørgens Sø?

Man har set vand, der fosser op. Måske bor uhyret i en underjordisk kilde? Der er nok at leve af:

 

  • 150 knopsvaner, 5.000 gråænder, der overvintrer. Der er brasen, skaller, suder, aborrer, ål, karusser og en enkelt gedde.

 

Ja hvis uhyret har smag for det, er der også rustne cykler og el – cykler.

 

Mange ting er kommet i Ladegårdsåen

Så er det også den legendariske Ladegårds Å, som er en udgravet å. Den skulle føre drikkevand fra Utterslev Mose via Lygteåen og så Ladegårdsåen til søerne. Men man hørte om, at i 1620 forstoppede mange heste – kreaturlig å – løbet. Og så mange en Marie har druknet sit afkom i denne å. Prinsen på den hvide hest var for længst redet bort. Lovgivningen var bestemt heller ikke til Maries fordel.

Der var også en karet, der landede i åen, hvor to fine damer druknede.

 

Masser af industri på Nørrebro

På Nørrebro kom der masser af Industri. Vi har lige haft to tre – timers foredrag med 300 billeder og over 50 tekststykker. Disse foredrag skal i marts holdes i Nordvest i afkortet version.

Her var det Heegaard, der var foregangsmand. Han oprettede et jernstøberi og opkøbte en masse grunde. Så da der skulle anlægges nye veje, måtte man gå til ham. Men hans musikstrenge – fabrik måtte lukkes. Folk kunne ikke holde stanken ud.

 

Planløst byggeri på Nørrebro

Og byggeriet på Nørrebro var fuldstændig planløst. Man tyvstartede i 1847. Mellem Blågårdsgade og Peblingesøen opstod de første arbejderkvarterer. Så fulgte Smedegade, Murergade og Tømrergade. Fire til seks etagers lejekaserner skød op som paddehatte. Der var meget snævre baggårde. 4-8 mand skulle leve på 30 – 35 m2.

Toiletter og lokummer var i gården. Den ældste knægt blev udnævnt som latrintømmer. Han måtte om morgenen ned fra 6. sal og tømme en overfuld natpotte. Sådan noget gav bestemt ikke anseelse i gården.

Oppe på femtesal kunne Fru Jensen ikke nå ned til retiraderne. Så hun gjorde både det store og det små i køkkenet. Det var ikke særlig smart om sommeren. Hurtigt kunne beboerne både mærke og lugte. Ja om sommeren var det heller ikke smart når det hele var overfrossent.

I Blågårdskvarteret glemte man kloakeringen. Efter regnvejr svømmede det hele.  Og gadelys havde man heller ikke sørget for.

 

Det glæder mig, at der er lokummer til alle

I 1867 holdt Håndværkerforeningen et lotteri. For overskuddet etablerede man et byggeri, Alderstrøst. Her kunne 7 enker og 8 agtværdige ægtepar nyde tilværelsen. Ak ja. Man sagde, at guldsmed Ebbesen efter få dage døde af glæde. Da Frederik den Femte kort før sin død besøgte stedet udbrød han:

 

  • Det glæder mig at der er lokummer til alle.

 

Der var masser af stiftelsesejendomme på Nørrebro – dengang.

 

Respekt for panserbassen

Jo det var dengang, at beboerne på Nørrebro havde respekt for panserbasserne. Det var også nogle sværvægtere. Man skulle være mellem 22 år og 40 år. Hvis man ville giftes, skulle man spørge om lov. De enkelte betjente måtte stå i kø til retiraderne i gården. Politibetjent Rantzau fik sit eget toilet til lejligheden på Fælledvejens Politistation.

Ja borgerne på Nørrebro troede, at Rantzausgade var opkaldt efter ham.

 

Barnemorderen

På Jægersborggade boede Dagmar Overby. Hun havde vel myrdet mellem 15 og 25 børn. Men hun blev kun dømt for at have myrdet 8. Der 2-3 stykker myrdede hun mens hun boede i Jægersborggade. Mindst en af dem smed hun ud i retiraderne på kirkegården.

Da liget åbnede døren

På Nørrebro var der mange sociale initiativer i gang. En af disse blev foranstaltet af Martha – hjemmet. Her arbejdede nonner, og en af nonnernes opgaver var at opsøge familier til afdøde og give en skilling til begravelseshjælp.

Og så kom der da også et bud, at Aksel, en stolt arbejder oppe på tredje sal i Rabarberlandet var afgået ved døden. En nonne tog afsted. Og rigtig nok. Der stod en grædende hustru og under et lagen i sengen lå Aksel.

Nonen kom med trøstende ord og Guds velsignelse. Hustruen fik en skilling til begravelseshjælp og nonnen begav sig afsted. Men nede i gården kom hun i tanke om, at hun havde glemt hendes paraply. Hun skyndte sig op på tredje sal og bankede på. Hvem der nu blev mest chokeret, ja det er spørgsmålet. For det var liget, der åbnede for nonnen.

 

Rabarberlandet var ikke glad for politiet

Rabarberlandet var dengang en udfordring for politiet. Således overværede slagteriarbejder Eriksen en episode, hvor to betjente overfaldt en gammel kone. Han blandede sig og spurgte, om det ikke kunne løses på en anden måde.

Det skulle han nok ikke have gjort. Han blev banket gul og grøn. Og fik to brækkede arme ud af det. Oprører bredte sig i Rabarberlandet, da man hørte, at Eriksen var blevet dømt 30 dage i brummen for gadeuorden.

Da politiet så dukkede op i Eriksens lejlighed, var Rabarberlandet forberedt. Tolv betjente var også dukket op. Ret hurtig blev tre betjente gjort ukampdygtige. Beboerne var udstyret med jernrør og ret hurtig fortrak politiet.

Men næste dag var der ingen til at passe på Eriksen. Han var i forvejen mærket af politiets tidligere behandling. Men det tog de ingen hensyn til. Brutalt blev han smidt ind i salatfadet og kørt bort. Hvad der siden hændte ved ingen. Men kort tid efter døde Eriksen i fængslet.

Myndighederne tillod ikke, at han blev begravet på Assistens Kirkegård. Det blev så på vestre Kirkegård.

Efter episoden mente Rabarberlandet, at ord ikke hjalp over for politiet. Vold skulle bekæmpes med vold, mente de. De mente, at politivagten i Korsgade bestod af halv fordrukne betjente, der bestyrede rene torturkamre.

 

Danmarks første automobil

Vidste du, at Danmarks første automobil blev fremstillet i en baggård til Nørrebrogade 38. Og det var faktisk Peter Myginds oldefar, der var med til at udvikle bilen. På en af de første ture var de ved at nedlægge Christian den Niende. Bilen blev glemt, men fundet frem igen. Den deltog i et væddeløb i England i 1954, og BBC afbrød deres programmer, da den kom i mål som nummer sidst med en tophastighed på 7,1 km i timen. Og den kan stadig køre. Den befinder sig på Teknisk Museum.

 

Chokoladevogne

Ude på Ydre Nørrebro lå chokoladefabrikken Cloetta i Hørsholmgade og her lå også latrinstationen på Lersøen. Disse latrinvogne havde det ikke så godt når det var varmt. De sprang i luften. Og så var de også utætte. De eneste, der havde glæde af dette, var Nørrebros hunde. Disse vogne blev ikke uden grund kaldt chokoladevogne. Selvfølgelig skulle dette foreviges i Blæksprutten. En tysker skulle se på Københavns lyksaligheder og blev slæbt ud til Lersøen:

 

  • Wasst ist den dass?
  • Chokoladewagen
  • Ach so – von Cloetta
  • Nein von Closetta

 

Gendarmer sov sammen med mel

I tidsrummet 1891 – 1894 var der ansat gendarmer til styre de urolige elementer på Ydre Nørrebro. Det var masser af bøller i Allersgade og Gormsgade. Der var ansat to underofficerer og 23 menige. De fik at vide, at de ikke skulle løbe efter forbryderne. Stak de af, skulle de råbe dem an. Hvis de ikke reagerede, så skulle de bare skyde efter dem. Og det vidste forbryderne.

Når lampen i underofficerens kontor var slukket, vidste gendarmerne, at de var gået til ro. Så gik de selv til ro hops en bager i Gormsgade og sov trygt i hans mel – rum. Så gik de klokken fem om morgen hen til en skrædder i samme gade og vækkede ham. For dette fik de morgenkaffen.

 

Lersø – bøllerne

Omkring århundredeskiftet var der en del, heriblandt småkriminelle, der gemte sig i sivene i Lersøen. Her kom de pæne mennesker ikke. Her regerede Lersø – bøllerne. De blev kaldt Spiritus, Musen, Gloøje, Charles fem – øre, Skæve Martin, Delle – Frederik og Valdemar Skrupskider. Ja sidstnævnte kunne i den grad underholde børnene. Han kunne med bagdelen afspille Fanemarchen. Jo herude var Sorte – Petra nærmest fælleseje. Af andre piger var det bl.a. Anna 66 og Guldåsen. De bidrog med deres aktiviteter til fælleskassen.

Huslejen var gratis. Man kunne altid varme sig på spritten. Favoritten var et sæt bestående af en flaske brændevin, der blev rundet af med skibsøl eller en pot skummet mælk. Den eneste, som de havde respekt for var Bølle – Jørgen. Han var en betjent, der ikke gad slæbe dem med på stationen. Det var bare en i næste portåbning, hvor de så fik en på hovedet.

Kongeparret herude var Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. Industrien rykkede tættere. Nu blev de til Fælledbisserne. Og her var dronningen absolut Maja Robinsson. Man sagde om hende, at hun havde været en rig lægefrue fra Australien. Flere gange forsøgte man at hjælpe hende. Og hver måned fik hun penge af manden. Og så var der ellers fest på Fælleden.

 

Pinserne på Blågårds Plads

Nogle af Fælledbisserne fortsatte men ellers blev de til Prinserne. Det var sprittere, der opholdt sig på Blågårds Plads eller ude i Nordvest. De havde besluttet sig for, at der på deres gravsten skulle stå:

 

  • Det ska printes på latin
  • Under denne gravsten hviler
  • der et fordrukken svin

 

Meget populært i de kredse var Indianerfrokost. På stegepanden varmede Prinserne røget makrel, wienerbrød, fedt, tomater og affaldspålæg. Nu er opskriften givet videre til fri afbenyttelse.

 

Syndikalisterne

I 1916 var der ballade med Syndikalisterne. De mente at vejen til revolutionen skulle skabes gennem arbejderpartiets overtagelse af statsapparatet og produktionsmidler med det mål at skabe et kommunistisk samfund.

Det var fastelavnsmandag den 11. februar 1918. Der blev holdt to møder samtidig. Det ene var i Arbejdernes Forsamlingshus. Og det andet var i Folkets Hus på Jagtvej 69. Efterfølgende skulle der var demonstration. Kun lederne vidste, hvor man skulle gå hen. Man lod sive, at Flæskehallen skulle stormes. Det endte med storm på Børsen. Senere var der tumult på Åboulevarden. Og den 13. november var det forsamlet 50.000 på Grøntorvet. Det endte med 100 sårede betjente.

 

Den første spiritusprøve

Der er sikkert ikke mange, der ved det, men verdens første spiritusprøve blev foretaget på Fælledvejens politistation. Det var den 15. maj 1922. Det var sikkert også nødvendigt. I 1920 var der 18.000 biler. Ni år senere var dette tal vokset til 100.000.

Man skulle føre to fingre sammen og kunne sige ”Bispens gebis” uden at hvisle på S’erne. Hvis den undersøgte ikke kunne stå med samlede ben og lukkede øjne var kørekortet i fare. Men det var også andre ting, som man skulle observere:

 

  1. Hvordan var undersøgtes udseende?
  2. Hvorledes er den undersøgtes væsen?
  3. Er undersøgte orienteret om tid og sted?
  4. Hvordan er undersøgtes hukommelse?
  5. Hvorledes fungerer undersøgtes tale – egenskaber?
  6. Hvorledes er undersøgtes gang?
  7. Hvordan er håndbevægelsens bevægelighed?

Hvordan er håndskriften

  1. Hvordan er pulsen?
  2. Lugter undersøgte af spiritus?
  3. Er der tegn på sygdom?

 

Stavene i grøn sæbe

Den 18. april 1934 lavede kommunister og strejkende søfolk ballade på Fælleden. Mødet var blevet forbudt, og mens talerne udfoldede sig, kom ridende politi til, for at stoppe mødet.

Men 200 kommunister angreb politiet med sten. Men så kom politiassistent Tværmoes til med et halvt hundrede mand. Politiet havde smurt stavene ind i grøn sæbe, så de ikke kunne vristes fra betjentene. Og så tævede betjentene ellers løs på kommunisterne.

 

KU på Blågårds Plads

Konservativ Ungdom havde den 29. september 1935 forsamlet sig på Blågårds plads. Det var ellers socialisternes samlingssted. Men inden mødet havde politiet renset pladsen for socialister og kommunister. Disse havde dog forsamlet sig i sidegaderne. Og da KU’erne forlod pladsen blev de angrebet fra flere sider. Fra Baggesensgade kom det afgørende angreb, og på Dronning Louises Bro fortsatte de blodige kampe.

 

Hypnose – mordene

Den 21. marts 1951 var 21 bankansatte forsamlet i lokalerne Nørrebrogade 58. Pludselig trækker en mand en pistol og skyder op mod loftet. En bankassistent trykker på alarmknappen. Hovedkasseren forsøger at flygte ud af lokalerne men blev skudt. Pistolmanden går til kassereren og kræver penge. Det går ikke hurtig nok og et dræbende skud bliver affyret. Hypnosemordet fylder i de kommende år meget i datidens medier. I maj 1974 kunne BT så skrive:

  • Hypnose-moderen tog gift – kunne ikke stå for presset.

 

1.000 beboere forsvarede institution

I 1971 besatte slumstormere et hus i Stengade 50 og kaldte det for Folkets Hus. Og i 1977 stormede 300 betjente en seks år gammel institution i Todesgade. Men 1.000 lokale beboere forvarede institutionen.

 

Danmarks største indkøbscenter

Nørrebro var omkring 1915 – 1920, Danmarks største indkøbscenter. Og Nørrebro Handelsforening var absolut Danmarks største handelsforening med 800 medlemmer. Butiksantallet på Nørrebro faldt fra 2.256 butikker i 1958 til 965 butikker i 1981. Antallet er sikkert endnu lavere i dag.

 

Forkælede venstreorienterede

Grunden til dette var bl.a. Bulldogsaneringen. Det var en planløs sanering, hvor pengene slap op midt i det hele. I 1980 førte dette bl.a. til kamp om Byggeren. Her blev Nørrebro erklæret i undtagelsestilstand. Medierne kaldte aktivisterne for

 

  • Forkælede venstreorienterede
  • Venstreorienterede ballademagere

 

Men sandheden var nok mere, at beboerne var trætte af politikernes hårdhændede saneringsmetoder. Nørrebro beboeraktion var dannet. Den bestod ikke kun af venstreorienterede med også Nørrebro Handelsforening.

 

BZ i aktion

Den 15. oktober 1981 indkaldte unge til stormøde i lånte lokaler. Disse lokaler tilhørte foreningen Tinglutti. De unge foragtede forbrugerræs, konkurrence, umyndiggørelse og hierarki. Man havde et godt øje for Rutana i Nansensgade.

BZ’ erne var for alvor trådt i funktion. I oktober 1981 gik det så ud over den nedlagte brødfabrik Rutana. Lidt senere var det den tidligere gummifabrik Schønning og Arvé., der blev besat. For første gang brugte politiet masser af tåregas, for at tvinge de unge mennesker ud. Overborgmester Weidekamp udtalte:

 

  • Jeg kan ikke se det rimelige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være t mærkeligt samfund.

 

De får et hus og jeg får fred

På Allotria legede en gruppe unge mennesker kispus med politiet og i maj 1982 var det Bazoka på hjørnet af Baggesensgade og Stengade besat.

Tinglutti på Jagtvej 69 havde fået økonomiske problemer. Københavns Kommune købte ejendommen for 750.000 kr. Og Nørrebro Handelsforening sagde, at ejendommen var bevaringsværdig. Det sagde man sikkert for at holde Irma væk. De unge fik nu overladt huset. Overborgmesteren udtalte:

 

  • De unge får et hus og jeg har fået fred

 

Men det fik overborgmesteren nu langt fra. Da han besøgte huset, endte det med at han fik buksevand. De unge mente ikke, at han skulle profilere sig på deres bekostning.

 

Manden, der ville købe Nørrebrogade

Vi skal da ikke glemme farvehandleren, der ville købe Nørrebrogade. Brask Thomsen legede også kispus med myndighederne med hans økonomiske spekulationer. På et tidspunkt ejede han piratskibet Radio Merkur. På Nørrebros Teater blev store underholdningsudsendelser optaget og sendt ud i æteren fra et skib i Øresund.

Brask ville ikke begraves på Nørrebro. Han var bange for at drukne. Men begravelsen fandt da sted fra Stefans Kirken.

 

Et brag i Søllerødgade

I 1992 lød der et ordentligt brag i Søllerødgade. En bombe var gået af. Internationale Socialisters Kontor var sprunget i luften. En 29 – årig aktivist og familiefar var blevet dræbt. Der var masser af gisninger om, hvem den skyldige var, men sagen er aldrig blevet opklaret.

 

Ingen klassekamp uden gadekamp

I 1993 blev der affyret 113 skud på Nørrebro. Butikkerne blev taget som gidsler. Men den 8. – 9. november 1999 oplevede man i den grad ødelæggelser og hærværk samt plyndringstogt. Næste morgen kunne man på muren foran Assistens Kirkegården læse:

 

  • Ingen klassekamp uden gadekamp

 

Nørrebro Handelsforening udsendte en presseinfo, hvor man bl.a. skrev:

 

  • Vi føler at vore næringsdrivende bliver taget som gidsler, da en gruppe af udemokratiske hærværksfolk og terrorister får lyst til at vise deres foragt over for samfundet. Samfundet må stå til regnskab for politiets manglende indsats, da deres indsats eller mangel på samme, har resulteret i betydelig ekstra omkostninger for de implicerede virksomheder.

 

Politiet dukkede først op, da det hele var overstået. Nørrebros detailhandlere blev atter engang ladet i stikken. De måtte igen klare sig selv. Og forsikringerne skruede atter op for betingelserne.

 

Formand måtte have livvagt med

I 1995 oprettede McDonald en filial på Nørrebrogade. Dette resulterede i 19 sårede betjente og en total smadret butik.

Tidligere havde der været kastet en sten gennem vinduet i afdelingen på Runddelen. Den var kun centimeter fra at ramme nogle gæster. Gerningsmændene forsvandt ind i Ungdomshuset. Politiet blev tilkaldt, men foretog sig ellers intet.

På et tidspunkt blev Nørrebro Handelsforenings formand bedt om at møde op til en høring i ”Støberiet” på Blågårds Plads. Politiet sørgede for, at han havde livvagter ved siden af. Politikere havde truet ham på livet.

 

Da Janne døde

Den 6. oktober 1996 kl. 3.06 om natten. En smuk enlig mor fra Ægisgade mistede livet. Hun befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det var i HA’ s tilholdssted i Titangade 2 – 4. Der var samlet 150 mennesker til en såkaldt vikingefest. 20 kampklædte betjente holdt vagt. Fra en af hustagene skød Banditos en panserværnsraket over hovedet på betjentene. Foruden Janne dræbtes en anden person og 28 blev såret.

 

Som en amerikansk actionfilm

Den 1. marts 2007 var det Bogudsalg. Vi åbnede kl. 7 om morgenen. Men hvad var det som vi så ud af køkkenvinduet. I bedste amerikansk actionfilm blev specialtropper firet ned af helikoptere på Ungdomshusets tag. Dagen endte med vold, bål, brand og røverier fra butikkerne. Enkelte butikker blev truet med brandtrusler, fordi de betjente ”civilstrømere”.

I bedste Breaking News fulgte seerne det hele på nærmeste hold. Igen gik det ud over butikker. Denne gang var det 44 butikker. Skaderne beløb sig til flere millioner kroner.

 

Det har kostet mere end 200 millioner kroner

Det er tankevækkende at vide, at det har kostet samfundet mere end ca. 200 millioner kroner med al den ballade med de unge og ungdomshuset. Disse millioner dækker udgifter til politi, retsinstanser m.m. Og tager man detailhandelens udgifter og tabt omsætning med, fordi folk fravalgte Nørrebro, ja så er der endnu flere penge tabt.

 

Nogle områder er blevet trendy

Internettet har også ramt Nørrebro. Der kommer nye typer virksomheder til Nørrebro i form af restauranter, ølbarer, nye former for Fast Food m.m.

Men nogle områder er ligefrem blevet trendy. Se bare på Jægersborggade, Blågårdsgade og Elmegade. Men det er ikke alle typer virksomheder, der får lov til at etablere sig på Nørrebro. Således har flere virksomheder oplevet hærværk og andre chikaner. I Nørrebro handelsforening skrev vi til justitsministeren og mente, at politiet burde tage dette opklaringsarbejde mere alvorlig. Vi fik svar fra ministeren og blev kaldt til afhøring hos politiet.

 

Tingene blev diskuteret med lokalbetjenten

Kampen om ungdomshuset og bandekrig har også betydet en masse for butikslivet på Nørrebro. Mange har ikke læst forsikringsbetingelserne, som er skrevet med småt. Hærværk og nye ruder har været en dyr fornøjelse for mange. Men også ændring i trafikafvikling har betydet færre butikker på Nørrebro.

For nogle år siden havde vi et udmærket forhold til politiet, særlig lokalbetjenten. Man kunne altid diskutere tingene. Den tid er forbi.

Den daværende formand for Nørrebro Handelsforening fik sin malerbutik ødelagt efter at han havde udtalt sig kritisk om den voldelige del af aktivisterne i Ungdomshuset. De andre havde vi såmænd et udmærket forhold til.

 

En indkøbsforening i storhed og fald

De blev ansat i Handelsforeningens indkøbsordning, hvor de kørte rundt på Christiania cykler og leverede mad til de ældre borgere i København. På et tidspunkt havde vi vel 75 ansatte. Vi fik Københavns Kommunes Erhvervspris.

Men så brød kommunen kontrakten og vi fik økonomiske problemer. Selskabet måtte vi sælge med tab. Pludselig krævede Københavns Kommune bestyrelsesansvar. Det vil sige, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem nu i Nørrebro Handelsforeningen skulle gøres økonomisk ansvarlig.

 

Udsat for trusler

Når man nu i så mange år har kæmpet for detailhandlen på Nørrebro, har man også modtaget trusler. Således blev vi truet til at skulle fjerne noget fra Facebook. Hvis det ikke skete, ville det gå ud over medlemsbutikker. Da vi så ikke gjorde dette, blev min kæreste derhjemme opsøgt af to hætteklædte personer, der klokken fem lørdag eftermiddag påstod, at de vi fra postvæsnet og gerne ville lukkes ind. Det gjorde hun selvfølgelig ikke. Jeg var til konfirmationsfest hos lillesøster. Politiet ønskede ikke at gøre noget ved sagen.

 

  • Kære tilhører, dette var kun en lille del af Nørrebros historie, der er meget mere.

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk finder du 1.491 artikler, herunder 313 artikler fra Nørrebro.

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro