Nørrebro – i Børnehøjde

Foredrag – Empire Bio – Nørrebro i forbindelse med Buster Børnefilm-festival (1928 – 1975). 26.09.2020. Dengang havde man ikke mobiltelefon. Og det første fjernsyn var i sort/hvid. Der var danseskole i Ungdomshuset. Der kom flyvemaskiner og skolerne blev besat. Knægten skulle ned mad natpotten. Åh skræk så var det tandlægen og lusemor kom. Dengang plankede man den og der var teater i Nørrebroparken. Der var masser af gadekampe og man fik en blodtud. Så kom transistorradioen. Og man narrede politiet. Musik var anderledes.

 

Ingen mobiltelefon

I er stået meget tidlig op. Jeg skal fortælle jer en ganske lille smule om hvad der skete på Nørrebro dengang, og hvordan det var at være barn dengang på Nørrebro og det er i den periode, hvor filmen foregår.

Jeg har selv solgt tusindvis af børnebøger, måske også til jeres forældre. Og selv har jeg skrevet tre bøger – måske skulle jeg også skrive en børnebog.

Dengang havde man ikke mobiltelefon eller computer. Man havde i begyndelsen heller ikke fjernsyn. Og da denne så kom, var det kun i sort/hvid.

 

En dejlig legeplads

Se jeg vil fortælle jer om, hvordan Nørrebro så ud fra 1928 – 1975. Se den film I skal se, foregår over i England. Der skete måske lidt andre ting på Nørrebro.

På Nørrebro var der en dejlig legeplads, som hed Ladegårdsåen. Den var godt nok ved at blive overdækket. Men der var nogle steder, hvor man endnu kunne bade og fange fisk. I gamle dage kaldte man stedet ”Ved Havet”. Her var en ”kontrolmand”, der skulle sørge for, at børnene ikke badede i åen.

Om vinteren kunne man løbe på skøjter her på åen. Og så kunne man fange salamander.

Ude i Peblingesøen var der et indhegnet sted, hvor man kunne soppe.

 

Danseskole i Ungdomshuset

På Jagtvej kunne man gå i danseskole. Her kunne man gå til bal om lørdagen, hvis man ellers var gammel nok. Og man kunne gå i teater. Ja det var i et hus, der ikke er der mere. Men i kan sikkert huske det. Det var, hvor Ungdomshuset lå. Her var også boksestævner og juletræsfest.

De unge der kom her til bal, havde noget underligt tøj på. De havde bl.a. vat i skuldrene. De dansede til noget underligt musik. I synes sikkert også at de dansede underligt.

Her var også noget, der hed Zigøjnerhallen. Her kom jeres oldeforældre måske for at se en spille violin, der hed Wandy. Og så var der en, der hed Børge som spillede på klaver. Han skaftide senere navn og kom til hed Victor. Og de voksne blev så fjollede, at de dansede på bordene.

Og jeres oldeforældre har sikkert også kendt en der hed Holger Fællessanger. Det hed han, fordi alle skulle synge lige som han.

 

Da der kom flyvemaskiner på himlen

En morgen meget tidlig kom der masser af flyvemaskiner over Nørrebro. Det var tyskerne, der besatte Danmark. De var her i fem år. De sagde, at hvis danskerne ikke ville gøre som de sagde, ville de bombe København.

Det var nogen, der ikke ville finde sig i det. Det var sabotører og modstandsfolk- De sprang de fabrikker i luften som hjalp tyskerne med at fremstille våben og ting til u – både.

Dem var tyskerne så efter, og mange af dem blev også skudt. Et stort varehus på Nørrebro, der hed Bulldog blev brændt ned af beboere på Nørrebro. Det var ved at blive farligt for branden bredte sig. Og hvorfor gjorde man så det? Jo, man mente, at ham, der ejede varehuset, var alt for tyskervenlig.

 

Skolerne blev besat

På et tidspunkt var der mange der strejkede og sporvognene kørte ikke. Der var rigtig ballade på Nørrebro. Så skød tyskerne med kanoner ned gennem gaden. Og der kørte biler rundt med dansker, der hjalp tyskerne og skød efter folk på fortovet.

Efterhånden tog tyskerne alle skoler på Nørrebro. Men derfor fik eleverne ikke bare fri. De blev så undervist i kirker og andre steder.

Grunden til dette var, at der kom masser af flygtninge til Nørrebro. Det var kvinder, børn og ældre mennesker. Men forældrene sagde til børnene, at de ikke måtte snakke med dem, selv om de syntes at det var spændende.

Og så var der nogle børn, der spurgte om de skulle købe wienerbrød til dem. De fik pengene af flygtningene. Men de så aldrig wienerbrødet, for børnene spiste det selv.

 

Da man kom på koloni

Børnene på Nørrebro kom på koloni i Jylland. De blev sammen med en masse andre sat på et tog. Om halsen havde de så et skilt, hvor der stod, hvad de hede, og hvor de skulle hen.

I 14 dage var man så ude på landet, og fik noget sundt at spise. Det gjorde man nemlig ikke altid dengang på Nørrebro. Husene var ikke så sunde. Man kunne ikke en gang åbne vinduet så stødte de mod muren på nabohuset.

 

Knægten skulle ned med natpotten

Kun hver tredje lejlighed havde bad. Og kun halvdelen havde toilet. Ikke engang ude på gangen var der toilet. Man skulle helt ned i gården. Der var der skure med toiletter. Og det var ulækkert. Her var masser af rotter. Når man så nærmede sig, skulle man huske at banke med sine træsko, så de kunne forsvinde.

Hvis man nu skulle lave noget om natten, så var det ikke sjovt at skulle gå fra femtesal ned af bagtrappen og så ud i gården. Det var næsten heller ingen lys. Så indførte man natpotte. Og om morgenen skulle den ældste knægt så bære det ned, og hælde det ud i toilettet ude i skuret i gården. Det var ikke noget, der gav mange point hos de andre knægte i gården.

 

Den mindste skulle sidst i bad

Man klarede det med bad ude i køkkenet hver lørdag. Over kakkelovnen stod kedlen og snurrede. Og så fyldte man vand i en zinkballe. Dengang var der mange børn i en familie. Og det var altid den mindste, der kom sidst i badet. Og ved I hvorfor? Han kunne risikere at tisse i vandet.

Så gik mor ellers i gang med en tættekam.

 

Når lusemor kom

Man sagde at børn fra Nørrebro lugtede af kål, afkogt fedt, kartofler og mangelfuld rengøring. Det var måske fordi mange var fattige dengang på Nørrebro.

Mange lejligheder var rene loppereder. Det var fugtigt og børnene følte at det kriblede og krablede over det hele. Opdagede man disse lopper, så gulve og paneler vaskes i noget der hedder salmiakspiritus. Og møblerne skulle skoldes.

I skolerne fik man besøg af en, der hed Lusemor. Det var en sygeplejerske og hende frygtede børnene. Fordi når hun opdagede de der små væsner, så skulle børnene gennem en ikke særlig behagelig behandling.

At have lus var den største skam, der kunne overgå børnene.

 

Åh skræk – til tandlæge

Man skulle også til skolelæge dengang. Og når han opdagede, at man havde fnat, som var ret udbredt dengang, måtte man en tur på hospitalet. Så blev man smurt ind i en ulækker fed substans. Så blev man sænket ned i et kæmpe badekar med varmt vand.

To gange om året skulle man til tandlæge. Og det var ikke særlig rart. Man blev ikke bedøvet så meget som i dag. Og tandlæger dengang var ikke særlig rare over for børn.

 

I skolen skulle man lære alt udenad

I skolen skulle man lære alt udenad. Hver gang, der ringede ind til timerne, skulle man stille sig i to rækker. Man måtte ikke tale med sidemanden. Så skulle man gå rolig op til klasseværelset. Derefter skulle man stille sig rolig bag ved pulten/bordet og væres stille indtil læreren kom. Og se dengang kom lærerne aldrig for sent.

Man fik ofte lussinger og slag med spanskrøret. Men se egentlig blev dette forbudt allerede i 1951, men det glemte man bare at fortælle lærerne.

 

Jul og nytår dengang

Det var ikke alle der havde råd til at spise flæskesteg på Nørrebro til jul dengang. Nogle blev sendt ud efter en and ude i søerne eller også blev det til haresteg.

Så var det mere gang i den på Blågårds Plads til nytår. Man havde samlet alle kvarterets juletræer og dem antændte man. Snart kunne man høre sirenerne fra Fælledvej, hvor brandstationen lå. Og så skete det, at brandfolkene også sprøjtede på dem, der kiggede på bålet.

 

Dengang plankede man den

Man havde forskellige bolde, man legede med i gårdene. Men hvis den røg over til nabogården, var den sikkert fortabt. For normalt var man fjender med nabogården. I gården blev der leget smugler, tolder, røver og soldater. Man legede også tysker og sabotør. De fleste ville hellere være det sidste.

Dengang plankede man det. Det vil sige man klatrede over til alle de andre baggårde. Og så gjaldt det om ikke at blive taget af viceværterne, som for det meste var fjender. Og så skulle man sige ”De” til ham. Og så var det mode dengang at rapse. Det vil sige stjæle. Og det var særlig hos grønthandleren i Stefansgade. Dengang blev man også meget populær hvis man gik på æblerov over i villakvarterne over hos de rige på Frederiksberg.

 

Teater i Nørrebroparken

I Hans Tavsens park var der skøjtebane. Og i Nørrebroparken var der teater. Da kunne man se Robin Hood og her var Tivoli. Så var der også en, der hed Tribini. Han sagde altid:

 

• Mine herskaber, grevskaber, klædeskabe, rullemænd, nullermænd og tullemænd.

 

Så var det ”verdens Stærkeste mand”, der hed Abdullah. En bil kunne køre over brystet på ham.

 

I biografen råbte man Buuuh

Der var masser af legetøjsbutikker på Nørrebro dengang. men de fleste måtte nøjes med at drømme om det. Figurer med cowboys, bondegårdsdyr, indianere og dyr fra zoo koster 1,25 kr.

Man kunne få gratis klistermærker i havregrød, så det spiste man meget af dengang. En speciel dille ramte Nørrebro i 1958. det var Hulla – Hop ringe.

Og så gik man i biografen for at se sine cowboy-helte. Der var mange. Og når man sad på cowboy-rækkerne som var de tre første rækker, skulle man altid råbe Buuuuuh, når helten kyssede en smuk pige.

Så var det Zorro. Og så forsvandt alle tøjsnore i et stort område på Nørrebro. For alle drenge skulle imponere pigerne med piske lige som Zorro.

 

Masser af gadekampe

Fra gammel tid har det været gevaldige gadekampe på Nørrebro mellem forskellige gader. Blandt de mest blodige var Ryerne fra Ryesgade og Rakkerne fra arbejderboligerne på hjørnet af Jagtvej/Tagensvej. Ja så var det også Rabarberne fra Rabarberkvarteret. De gik over og tæskede de blege over på Frederiksberg.

Man havde bestemte afstraffelsesmetoder, når man fik fat i en enkelt knægt. De kunne få buksevand, Binding på tørrestativ eller en almindelig røvfuld.

Men se, der var noget der hed Rock*n Roll. Og da en film, der hed Rock arround the Clock havde præmiere i 1956, så var det ballade med politiet.

Knægtene dengang havde en sjov sport. Det gik ud på med en snebold at skyde efter nogle gammeldags lamper, der hed glødelamper. Når snebolden ramte, skete der en mindre eksplosion. Det var vældigt sjovt.

Den slags lamper har man ikke mere. De sidste fortsatte i 1963.

 

Da transistorradioen kom

Og så kom noget helt nyt. En transistorradio. Det var en radio, man kunne tage med sig, når man ville høre musik. Det var helt fantastisk. Rulleskøjterne. Der blev lavet kapløb, og man kunne spille en slags hockey med almindelige kæppe og så en bold.

Man kunne få små hæfter med cowboyhelte, det var med Dawy Crocket , kaptajn Mickey og mange andre. Der kom store børnebøger, der hed Mit Skattekammer med masser af historier.

 

Piratradio

Hver dag, når vi kom hjem fra skole, skulle vi høre et program, der hed ”Efter Skoletid”. Her var det ofte musik, som ens far og mor ikke kunne lide. Og så lærte man at bygge forskellige spændende ting som lysanlæg, forstærker og piratsender. Jo man kunne bygge sin egen radiostation. Det var der også andre, der havde gjort. Ude i Øresund lå et skib, der sendte meget godt musik. Den radiostation hed Radio Merkur.

Og så kunne man lege med biler, der hed Tekno. De blev lavet ude i Nordvest. Der kom også nogle mindre biler. De hed Matchbox.

 

Man narrede politiet

Det blev dyrt at bo på Nørrebro og andre steder. Det fik unge mennesker til at besætte en masse forladte bygninger. Og det blev med ballade med politiet.

På et sted der hedder Allotria havde man lavet en tunnel under vejen over til et værksted. I kan tro, at håndværkeren der fik et chok, da alle de unge kom vandrende op af et hul. Og lige så stort et chok fik politiet, da de opdagede, at der slet ingen var inde på Allotria.

 

Anderledes musik

På Jagtvej var der en kæmpe biograf med 1.000 stole. Men de var alt for hårde at sidde i, så de blev skiftet ud med 650 bløde stole.  I fjernsynet kom en der hed Jørgen Clewin. Ham var børnene helt vilde med.

De unge lavede en slags protest med noget gadeteater, som de kaldte Solvognen. De kom også til Nørrebro.

I biografen så man nogle film, der hed Grease og Satyrday Night Fewer. Man gik på diskotek med blinkende lygter. Og jeres forældre kender sikkert nogen der hedder Sweet, Slade og T – Rex.

Og nu skal I have lov til at se en spændende film.

 

• dengang.dk indeholder 1.646 artikler herunder 292 artikler fra Nørrebro bl.a. følgende:
• En Nørrebro-drengs oplevelser
• Mælkedreng på Nørrebro
• Arbejdende børn på fabrikker på Nørrebro
• Et barn på Nørrebro
• Nørrebro – børn
• En mælkedreng fra Enigheden
• En gadedreng fra Lundtoftegade