I september 1911 afsendte forretningsudvalget en skrivelse til Københavns politidirektør. Foreningen ønskede ikke at stå som anmelder af nogen sag vedrørende 20 – lukketiden eller helligdagsloven, under henvisning til, hvad politidirektøren havde sagt for tre år tidligere.

Ved den lejlighed havde han sagt, at påtale kunne ske gennem Detailhandlersocietetet, uden at dette eller dets foreninger behøvede at stå som anmeldere.

En ihærdig kampagne mod billigmagere, blev indledt. Desuden var det lagt op til protestmøde, da man erfarede, at Nørrebro Station skulle nedlægges.

Foreningen havde på dette tidspunkt haft 13 formænd, og medlemskabet var gået tilbage fra 550 til 260 medlemmer. Redaktør Juncker havde tilbudt foreningen at bese Gosh Tændstikfabrik og Sojakagefabrikken på Islands Brygge.

Bestyrelsen skulle op til jul kontrollere om der blev givet tilgift i forbindelse med julehandelen. Man bevilligede 50 kroner i avertering mod juletilgift.

Understøttelsesfond dannes – efter spritbøde
Understøttelsesfonden blev stiftet den 27. februar 1912. Det skete med det imponerende beløb af 50 kroner. De var skænket af De Danske Spritfabrikker. En forhandler solgte sprit til underpris, og fik en bøde på 50 kroner. Men Spritfabrikkerne vidste ikke, hvad de skulle gøre med beløbet, og returnerede beløbet til Nørrebro Handelsforening. Her vidste man heller ikke, hvad beløbet skulle bruges til, så man oprettede en Understøttelsesfond, og den eksisterer stadig.

På landsplan blev rettet til at holde udsalg indskrænket til to gange om året. Chokolade og Holmblad lys blev solgt til underpris af Billigmagasinet, Frederikssundsvej 43. Akvavit blev ligeledes solgt til underpris i Gormsgade.

300 til medlemsmøde
I Folkets Hus havde der været et lysbilledforedrag om dansk Vestindien og Magi – selskabet. Omkring 300 mødte frem.

Nørrebro Handelsforening skulle give Tuborg og Carlsberg tilladelse til at levere øl til Brugsforeningen i Lygten. De havde i første omgang givet sig selv tilladelsen. Fra foreningens side synes man ikke, at det var fair, at bryggerierne leverede til den store konkurrent. Men de ville ikke bryde leverancen.

En masse butikker solgte stadig øl til underpris. De burde ekskluderes, og bryggerierne skulle boykotte dem. Problemet var bare, at det var ret mange bryggerier indblandet, blandt andet Phønix og Bispebjerg Øl.

Et nyt problem var Lagermanns vaske – og skurepulver. Bestyrelsen bevilligede 10 kroner til at undersøge, hvorfra billigmagerne fik dette produkt.

Foreningen er ikke engageringsbureau
Nogle handelsfolk ville gerne videreuddanne sig i Danmarks førende indkøbscenter, Nørrebro. Men handelsforeningen sagde nej til at hjælpe. De meddelte, at de sandelig ikke var et Engageringsbureau.

Vanskelig at administrere loven
Vedrørende ulovlig omløben med varer, var det ikke led at administrere de forskellige regler. Foreningen henvendte sig derfor til Lyngbygadens Politistation. Her meddelte Haakon Jørgensen, at der ses gennem fingre med salg af øl, vand, brød, kød og en del andre varer, når det samtidig leveres med, at der gives bestilling på nye varer, når det samtidig er tale om faste kunder. Det så anderledes ud, når det var nye kunder, med mindre vedkommende lovede at blive fast kunde i fremtiden.

Det var sandelig ikke let at administrere.

Konfiskation af varer fandt sted, når vedkommende solgte varer fra egen vogn (vindue) for ham ukendte mennesker, og som ikke var faste kunder. Så vidt mulig skulle konfiskation foregå, når der var plads og tid til det – på Rådhuset!

Ved årets fødselsdagsfest blev der spillet om 12 gæs og 14 ænder. Det tog sin tid, måske var det derfor, at det kun var halvanden time til dans. Trods alt gav festen et overskud på 30 kroner som gik ubeskåret til Understøttelsesfonden.

Handelsmedhjælpere har nok fritid
Indenrigsministeren havde fremsat et forslag Lukning af butikker. Dette emne blev diskuteret i Folkets Hus. De handlende på Nørrebro var interesseret i at lukke klokken 19 mandag til torsdag i sommermånederne.

Kulhandler H.P: Hansen holdt på, at lukketiderne skulle forblive uforandret. Handelsmedhjælpere har nok fritid, sagde han.

Urtekræmmer Hjorth mente, at handelsmedhjælpere var for kortsynede, når de arbejdede for en lukning klokken 19 hele året. De bliver jo også principaler engang.

Lobbyisme
Konfiskeret øl fra bryggeriet Alliancen på grund af ulovlig omløben med varer, gav en pæn slat penge til Understøttelsesfonden.

Folketingsmedlem Winblad var en af de første lobbyister, som Nørrebro Handelsforening brugte. Og det var bestemt ikke den sidste. Man fortalte folketingsmedlemmet, at jernbanekioskerne burde føre et mere indskrænket vareudvalg.

På bestyrelsesmødet den 3. december 1912 blev det oplyst, at Brugsforeningen i Lygten havde haft et underskud på 3.000 kroner det første år.

Et stort medlemsmøde blev afholdt på Nørre Central (lige i nærheden af Runddelen) med følgende emner:

1. Tilgift – og rabatsystem
2. Nedlæggelse af Nørrebro Station
3. Foreningens kiltning
4. Foreningens 21 års beståen

Mange sager i foreningen
Bestyrelsen modtog klager over, at Hedeselskabet ikke længere solgte julereder til forhandlere, med kun til private. De fleste offentlige pladser op til jul var forpagtet af selskaber, der drev julestader. Det var ikke noget foreningen brød sig om, det var illoyal konkurrence.

268 sager havde foreningen behandlet på et år. Lov om urigtig varebetegnelse havde givet meget arbejde. Foreningen havde bekæmpet undersalg på øl, cigaretter, kartoffeltilsætning, Oma Margarine, petroleum, Zeoform sæbe, bouillonterninger, æggepulver, vaske – og skurepulver, Servus skocreme, te i pakker, stearinlys og Heidelberg eddike.

Og så var der stadig ulovlig brændevinshandel.

Man frarådede på det kraftigste, at entrere med afholdsfolkene og studenternes rabatordning.

En Bager med ikke mindre end 38 stk. 25 øres Kager fik lov at løbe, fordi Anmelderen ikke ønskede Kagerne konfiskeret, bagefter fortrød Anmelderen det, fordi han kunne gøre en velgerning imod Betlehems små beboere. Meddelte formand I.C. Koefod på foreningens generalforsamling i 1913.

Til årets tombola var førsteprisen en Trøjborg cykel til en værdi af 125 kr.

Tvang afløser de frie markedskræfter
Rigsdagen vedtog den 7. august en lov, der gav indenrigsministeren lov til at træffe foranstaltninger til regulering af priser på levnedsmidler og andre varer.

Regulering, planlægning og tvang afløste de frie markedskræfter.

Smagsudvalg
Bestyrelsen holdt nu sine møder på Tagensvej 18.

Der var indløbet klager på kvaliteten af portvin. Årsagen var, at der på kapslen stod 2 kroner, men den blev solgt for 1,60 kroner. Foreningen opkøbte prøver, og smagte den. Man kunne så konstatere at portvinen ikke var mere værd, og sagen fik ikke konsekvenser for den handlende. Desværre har foreningen ikke sådan et Smagsudvalg mere.

Dengang havde man dog et whisky – udvalg, der arbejdede tæt sammen med Toldvæsenet. Om dette udvalg også smagte på varerne, melder historien ikke noget om.

Den årlige skovtur gik til Danmarks Schweiz, og det var denne gang med damer.

De stigende el – og gaspriser fik foreningen til at foreslå, at lukke klokken 19. Næsten alle forhandlere fulgte opfordringen.

Generalforsamlingen i 1914 blev afholdt i Danas Have, Nørrebrogade 21. Formanden var dog ikke tilfreds med smørrebrødet, men ville ikke klage, da lokalerne var lejet ganske gratis.

Detailhandlerbanken, som havde opbevaret foreningens formue, var krakket et par år tidligere, så Landmandsbanken fik hvervet overdraget. Men så blev formuen overdraget til Bikuben på jagtvejen, det lå lidt tættere på kassererens bopæl.

Fællesrepræsentationen meddelte, at fremmedhjælp skulle være underkastet ulykkesforsikringen, det være sig tjenestepigen såvel som bydrengen.

Bestyrelsen var forarget over at en Fru Prytz havde skrevet en artikel i Hovedstaden,, hvor hun gav udtryk for, at detailhandelen benyttede situationen til at skrue priserne i vejret. Men formanden ville ikke finde sig i de beskyldninger, og skrev en modartikel.

Sæbehuset, Slotsgade 6 tillod sig den frækhed, at sælge en herlig sandkage og ½ pund kaffe for 70 øre. Overretssagfører Magnussen fik derfor en henvendelse fra foreningen. Det kan ikke være rigtig, at et sæbeudsalg kunne sælge kaffe med brød.

Butikken fik senere en bøde på 15 kroner.

Akvavit blev solgt til gammel pris og Zebra øl til 8 øre. En forhandler blev anmeldt til Sø – og Handelsretten, og prompte faldt bøden på 50 kroner.

Kaffeforhandler – bilen solgte kaffe og gav en gratis bog. Det samme skete, når man købte vegetabil – margarine. Også disse forhandlere fik senere bøder.

Det var stadig problemer med at komme rettidigt til bestyrelsesmøderne. Udeblivelse uden lovlig grund til i to på hinanden følgende møder, medførte udsmidning af bestyrelsen.

Foreningen beskæftigede sig med mange ting. Der indløb således klager over frugtterninger til sødsuppe. Disse var usælgelige og total værdiløse fandt foreningen ud af, ved selvsmagning. Velbekomme, siger vi bare.

Politibetjente har selv kolonihaver og ikke anmelderpligt
Kolonihavehandel var foreningen også utilfreds med. En henvendelse til politidirektøren førte ikke rigtig til noget. Han sagde, at mange politibetjente også havde kolonihaver, men de havde ikke anmelderpligt! Der var heller ikke nok betjente, til at kunne foretage razziaer i kolonihaverne.

En del ismejerier blev anmeldt til sundhedspolitiet.

Kjøbenhavns Detailhandlerforening ønskede optagelse i Fællesrepræsentationen, men efter afstemning, blev der sagt, nej.

Mange erhvervsforeninger på Nørrebro
Der var et hav af Erhvervs – foreninger på Nørrebro. Cigarhandlerforeninger, Viktualieforeningen, Vinhandlerforeningern, Ølhandlerforeningen, Petroleumsforhandlerforeningen, Urtekræmmerforeningen og mange flere.

En af dem, Bagerforeningen havde vist interesse i, at blive indlemmet i Nørrebro Handelsforening. De havde en formue på 7.000 kroner, som så skulle indgå i Understøttelsesfonden. Men efter lange forhandlinger blev det ikke til noget.

Kartoffelmel var annonceret, men det viste sig at være majsmel. Foreningen havde sendt prøver til Steins Laboratorium. Opkøb af flasker ved dørene var forbudt, men det foregik livligt på Nørrebro. Også den sag tog foreningen sig af.

En henstilling fra HK om dyrtidstillæg, kunne man godt gå ind for. Man sympatiserede fuldstændig med tanken, og henstillede til medlemmerne, om at tage dette til efterretning.

Værn mod Tobakstrust
Foreningen tilsluttede sig Foreningen til værn mod Tobakstrust, med opfordring til medlemmerne om at forvisse sig, at de tobaksfirmaer, hvis varer, man ønskede at forhandle, var med i kampagnen mod den amerikanske tobakstrust indtrængen i landet.