Nedslag i 1800-tallets Aabenraa

Claus Møller havde udgivet en berømt Aabenraa-kronik. Forskellige præster mente, at sådanne kronikker var gavnlige. Pastor Kier fra Øster Løgum mente endda at historie var ”En af de nyttigste videnskaber. Og så udgav han 12 bind. Knap så omfangsrig blev det for Aabenraas vedkommende. Men takket være Provst Petersen ved vi i dag, hvad der skete i Aabenraa i 1824. Først kigger vi på det religiøse – sædelige liv. Børn blev opdraget et andet sted – i det vil man kalde det ”tvangsfjernelse” Mange i Aabenraa hengav til drukkenskab. Færre kom til tysk gudstjeneste. Skolebesøget havde forbedret sig. 8 børn var født ”uægte”. Fragt-skibsfarten havde været lykkelig. Knap så lykkelig havde handelsspekulation i korn været. Skibsbygger Paulsen forsørgede 40 familier. De offentlige arbejder havde fremgang. Lån til anlæggelse af begravelsesplads. ”De almennyttige Foranstaltninger havde et velsignet resultat.

 

Claus Møller og hans by – kronik

I første halvdel af 1600-tallet lagde Claus Møller for med sin by-kronik. Denne er gang på gang blevet afskrevet og suppleret. Og det er sandelig flere der har forsøgt sig på lignende måde.

 

En af de nyttigste videnskaber

Det har pastor Kier fra Øster Løgum. Han skriver i indledningen til sine tolv bind om sit sogn:

• Historien er en af de nyttigste videnskaber, der er til

Denne pastor Kier fremkom i 1824 i Aabenraa Provstis præstekonvent med nogle:

• Gedanken über die Anlegung eines Gemeindechronikons in jedem Pastorate

 

Provst Petersens: Aabenraa-kronik for året 1824

Der var i hvert fald en, der reagerede på denne opfordring. Og det var sandelig selve provsten – Peter Poulsen. Han havde allerede i 1819 taget skridt til Aabenraas første præstekonvent. Og han gik i gang med

• Aabenraa – kronik for året 1824

 

Det religiøse- sædelige liv

I overensstemmelse med sin stand indleder han med det ”religiøst-sædelige liv” i det svundne år. Han glæder sig over, at byens retsprotokol kun anfører to mindre tyverier, en injuriesag og tre slagsmål inden for en kommune, der tæller 4.000 mennesker.

At øvrigheden ikke ser gennem fingrene med de skyldige, ser man af, at der for nyligt var blevet ansat en politibetjent i byen. Provsten mente, at befolkningens fredelige sindelag havde sine rødder i religiøse grundsætninger.

 

Børn blev opdraget et andet sted

Men han måtte dog også tilføje, at ikke alt var i bedste orden. Fattigkassens bestyrelse havde set sig nødsaget til at fratage et samvittighedsløst forældrepar deres børn, som på den offentliges bekostning var blevet overladt til opdragelse hos redelige håndværksfolk.

 

Mange hengav sig til drukkenskab

Desuden hengav der sig adskillige til drukkenskab, at de ikke alene ødelagde deres borgerlige velstand, men også fremskyndede deres eget endeligt. Ligeledes var hvert 11. barn født uden for ægteskab, To af mødrene måtte søge retslig bistand for at tvinge faderen til at sørge for børnenes underhold.

 

Færre kom til tysk gudstjeneste

Med hensyn til det kirkelige liv i Aabenraa i 1824 fremkommer provsten med den interessante oplysning, at der kom stadig færre til den tyske prædiken og flere og flere til den danske. Altergæsternes antal var steget med 160 og udgjorde 712. I grunden et meget lille antal i forhold til indbyggertallet, men stigningen fik provsten til at se fortrøstningsfuld på udviklingen.

 

Skolebesøget havde forbedret sig

Skolebesøget havde forbedret sig i det forløbne år. Overbevisningen om, at byens skolevæsen var hensigtsmæssig indrettet, blev mere og mere almindeligt. Ingen af byens 7 lærere havde i det svundne år forsømt så meget som en time. Flere af dem virkede ikke blot med iver men også med en udmærket dygtighed, således pigelærer Hansen og lærer Hansen ved Günderoth-skolen samt elementarlærerne Lorenzen og Michelsen. Sidstnævnte blev forflyttet som lærer til Haderslev. I hans sted kom seminarist Friedrichsen.

Denne og elementarlærer Dreesen havde på kommunens bekostning været i Eckernförde for at lære den indbyrdes undervisningsmetode. Dette havde vist sig at være gavnlig i Dreesens klasse.

 

8 var født ”uægte”

Den kirkelige statistik viste 85 fødte, 6 dødfødte, 8 uægte – fødte, 31 ægteviede. Blandt de døde var to druknede, som sikkert kunne have været redet, hvis dr. Neuberts forslag om en redningsanstalt havde fundet større tilslutning hos ”de ellers så gavmilde borgere”.

 

Fragtskibsfarten havde været lykkelig

Det økonomiske liv i Aabenraa kunne kun vække glade forhåbninger. Der blev købt 8 og bygget 3 nye skibe, så der nu var 47 skibe med tilsammen 2.182 kommercelæster.

Fragtskibsfarten havde været lykkelig, ikke blot som følge af højere fragter, men også på grund af sørejsernes lykkelige afslutning. Aabenraa havde den store lykke ikke at miste et eneste skib i de hårde storme, som mange af skipperne havde været ude for i løbet af november og december måneder.

En ny vej til det sydlige Amerika og Havanna (på Cuba) åbnede sig samtidig for fragtskibsfarten. Skibene sejlede dertil med fragt fra Hamburg og Bremen, fra Portugal, Spanien og Sydfrankrig. Ja et blev endda befragtet6 fra Bahia (i Brasilien) til Lima (i Peru) for den store sum af af næsten 10.000 rigsdaler og vendte lykkeligt hjem.

 

Skibsbygger Paulsen forsørgede 40 familier

Med skibsfarten øgedes også skibsbyggeriet, ikke blot med hensyn til omfang, men også med hensyn til indre fuldkommenhed. Den herværende skibsbygmester Paulsen forsørgede på sine værfter næsten 40 familier. Han erhvervede sig ved at efterligne den amerikanske byggemåde så stort ry uden for sin fødeby, at han måtte afslå adskillige bestillinger udefra.

 

Handelsspekulation i korn

Mindre lykkelige var de egentlige handelsspekulationer, særlig i korn. Det betydelige tab, de pågældende led, svækkede desværre deres kraft og mod. Dog blev 2 skibe befragtet på England, et med havre og et med egebark og egeplanker. Ligeledes blev besejlingen af København med sten og tømmer fortsat. Der indførtes 3 ladninger hør, 3 betydelige ladninger salt og en stor del kolonivarer. Der kom også 8-10 svenskere med bygningstømmer, kalk og jern. Men desværre tog de kun få af landets produkter tilbage.

 

De offentlige arbejder havde fremgang

De offentlige arbejder, der allerede var påbegyndt forrige år, havde god fremgang. Den nye ”begravelsesplads” foran byen blev indhegnet, vejen dertil blev udvidet. Flere gader, således Skibbrogade, Fiskergade, Vestergade, Nybro og en del af Slotsgade fik ny brolægning.

Til dækning af omkostningerne hertil fik borgmester Show ”brevskillingen” som indbragte 3-400 RDL. om året., bevilliget på endnu fem år, ligesom brandpengene dette år på borgmesterens anbefaling anvendtes dertil.

 

Lån til anlæggelse af begravelsesplads

Til anlæggelse af begravelsespladsen skaffedes med allerhøjeste tilladelse et lån på 700 RDL., som dog indkommer igen ved salg af gravsteder. I øvrigt ville vejens istandsættelse, anskaffelse af en ligvogn og porten ind til kirkegården koste endnu 7-800 RDL. som fordeles på husstandene over tre år, fortalte provsten.

 

De almennyttige foranstaltninger med velsignet resultat

”De almennyttige foranstaltninger såsom Sparekassen, Enkekassen og Bibelselskabet, virkede med velsignet resultat. Sparekassen havde en omsætning på 67.393 mark 5 skilling. Enkekassen udbetalte 4 RDL. Årligt til 19 enker. Den fik 4 nye medlemmer og er nu oppe på 100 medlemmer. Dens formue steg til 1.783 RDL. 25 Skilling. Bibelselskabet uddelte 17 tyske og 2 danske bibler samt 16 salmebøger til fattige konfirmander.

Se på denne måde fik vi takket være pastoren et indblik i, hvad der skete i Aabenraa i 1824.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Neues Staatsbürgerliches Magazin

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.018 artikler
• Under Aabenraa finder du 205 artikler

 

• Frederikslyst ved Aabenraa
• Kolonihaverne i Aabenraa
• En fysikus fra Aabenraa (b)
• Søfartshistorier fra Aabenraa
• Aabenraa 1800-1850 og mange andre