Når der pyntes på historien

Jeg faldt over en ældre anmeldelse af Aabenraa Bys historie 3. Og det handler i høj grad om dansk/tysk selverkendelse. Og for at læseren kan forstå mine argumenter, så først lidt om mig selv. Min egen berøring med mindretallet. Historikeren Gert Callesen. Anmelderen har ret i få tilfælde. Japsen og Hvidtfeldt får skarp kritik. Himmler ønskede at støtte Frits Clausen. Hvorfor skal man pynte på historien. Angiveri blev sat i system. Gamle sager blev halet frem. Amtmanden blev også overvåget. Var roklubberne neutrale. Benyttede Japsen sig af fortielser. Er det ikke at få op i småting? Benyttelsen af to datoer bliver kritiseret. Er Aabenraas historie belyst ud fra en forkert vinkel? Utilfreds med fremstillingen af Köller – politikken. Kan ikke få det til at hænge sammen. Nazismen er varsomt behandlet. To ting, der trak i retning af nazismen. Er det ikke for teoretisk? Forfejlet tolkning af hjemmetyskernes opdragelse?

 

En gammel anmeldelse dukkede op

Mange år for sent modtog jeg et eksemplar af ”Heimatkundliche Arbeitsgeiminschaft für Nordschleswigs skriftrække, hæfte 31/32. Og hvad er det så interessant ved det hæfte. Jo her bliver Aabenraa Bys Historie bd. 3 anmeldt.

Og egentlig kendte jeg godt anmelderen Gerd Callesen fra flere udmærkede artikler og også det omtalte hæfte kendte jeg.

Kan man kalde det dansk-tyske drillerier eller er det værre? I hvert fald er masser af forskellige opfattelser af historien. Bagerst i artiklen har vi samlet andre artikler, hvor du kan få uddybet meningsforskellene. 

 

Min egen berøring med Mindretallet

Men lad os starte tilbage i min læretid i Andersen & Nissens Boghandel i Tønder. Her var jeg ved at blive fyret næsten inden jeg startede. Problemet var jeg nægtede at tale tysk til dem fra Det Tyske Mindretal. De kunne jo alligevel sønderjysk. Men den gamle chef mente, at da jeg jo kunne tale tysk, så derfor skulle jeg gøre det for disse personer, der boede i Tønder.

Jeg blev reddet af svigersønnen. Og det var såmænd en udmærket læreplads. Jeg var i bogbranchen i 49 år.

Mine forældre havde flirtet med Det Tyske Mindretal. Resultatet var at tre af os blev tysk døbt og de tre sidste dansk døbt. Far blev sur på Mindretallet. Han fik udskiftet Der Nordschleswiger med Sønderjyden. Men vi har nu alle seks gået i dansk børnehave og skole.

Mange år efter havde jeg en kronik i Flensborg Avis. Den var blevet nægtet optagelse i Der Nordschleswiger i første omgang.  Men da den først kom i en anden avis og omtalt i Radio Syd, så kom den også oversat i Der Nordschleswiger. Og ikke nok med det. Jeg skulle holde foredrag på Nachschule i Tinglev grundet denne kronik. Den holdt jeg så på Sønderjysk/dansk/tysk. Og det handlede om det tyske skolesystem i Danmark.

I Tinglev var den ene halvdel begejstret mens den anden halvdel var særdeles utilfreds. Men på Årsmødet på Knivsbjerg blev indlægget opfattet positivt.

I min sidste bog, der udkom i 2017, kommer jeg lidt mere ind på dette med den dansk/tyske selvforståelse.

 

Historikeren Gert Callesen

Det er historikeren Gert Callesen, der anmelder. Han er født og opvokset i Aabenraa. Han voksede op i en tysksindet familie. Fra 1961 studerede han historie ved universiteterne i Marburg, Tübingen, København og Kiel.

 

Anmelderen har ret i nogle tilfælde

Det handler om selvforståelse eller mangel på samme. Og det handler om, hvordan især Det Tyske Mindretal bliver behandlet især i tidsrummet 1933 til 1945 i Aabenraa Bys Historie 3. Det ville da også være mærkeligt, hvis man slet ikke havde noget at klage over i en bog på ca. 300 sider.

Gert Callesen har ret i den fremstilling, der side 165 lader socialdemokraterne stemme på en tysk borgmester i 1929, mens man ti sider længere henne forgæves har forsøgt at få socialdemokraterne til at stemme på en tysk kandidat.

Og historikeren/anmelderen har ret, at det er urimeligt at skrive at Hindenburg (i 1925) var valgt af Højrepartierne inklusive nazisterne. Dengang betød nazisterne intet. Socialdemokraterne støttede også Hindenburgs kandidatur ved præsidentvalget i 1932. Han var demokraternes bedste kort mod Hitler. Dette kan nu ikke belaste hjemmetyskerne.

 

Japsen og Hvidtfeldt får kritik

Men så hagler kritikken ned over Aabenraa Historie bd. 3. Det er mest Dr. Gottlieb Japsen, der i byhistorien har skrevet om tiden 1920 – 1940, der går ud over.

Men også Rigsarkivar Johan Hvidtfeldt går det ud over. Mindretallet fik anbragt Rudolf Stehr anbragt som kontorchef i det danske statsseminarium, fordi de ikke kunne og ikke ville deltage i folketingsvalget i 1943.

 

Himmler ønskede at støtte Frits Clausen

Alligevel kunne de stemme på et dansk parti nemlig Frits Clausens DNSAP. Gert Callesen er ikke uenig om valgresultatet. Men han påstår at parolen var at afholde sig fra deltagelse i valget. Og det blev i det store og hele fulgt. Eller? Callesen spørger: ”Was soll dass?”

Jens Møller havde godt nok til hensigt loyalt at opfordre hjemmetyskerne til at undlade at stemme. Men Himmler ønskede deres støtte til Frits Clausen. Officielt deltog de ikke i valget med uofficielt gjorde de. Instruks gik fra mund til mund i militæret og i det tyske politi. I den forbindelse foregik der forhandlinger mellem Werner Best, Frits Clausen og Jens Møller. Det foregår også af ”Parlamentariske Beretninger 14 bind 1 side 213”

Det var tydeligt at Jens Møller tog hensyn til Himmler.

Den tyske konsul Lanwer, Aabenraa skrev i sin indberetning til den rigsbefuldmægtige Best om et underførermøde i Tinglev den 14. marts, at Jens Møller ”lod den mulighed stå åben og viste forståelse for, at en del af folketyskerne ville stemme på Frits Clausen”.

Dette står også noteret i Parlamentariske Beretninger 14 bd. 1 side 216. Så man kan da passende spørge Gerd Callesen:

• Was ist das?

 

Hvorfor skal man pynte på historien?

Hvorfor det er nødvendigt for en seriøs historiker at pynte på det tyske mindretal, vides ikke. Han påstår, at der kun findes et enkelt -og endda tvivlsomt – tilfælde af angiveri fra medlemmer af det tyske mindretal.

I forbindelse med min bogudgivelse i 2017 var vi inde og kigge på det såkaldte ”Dibbernhaus – kartotek” i Aabenraa. Her så vi den ene anmeldelse efter den anden. Et medlem af mindretallet havde således anmeldt hendes læge, fordi han havde kritiseret, at hun havde et billede hængende af Hitler. Og det blev han også behørig straffet for.

Og nu er angiveri er jo andet end anmeldelse af en sabotør. I bladet Nordschleswigsche Zeitung blev danskere hængt ud på en måde, der svarede til offentligt angiveri, hvilket ingen kunne være i tvivl om, eftersom Asmus von der Heide den 16. august 1941 i en artikel skrev med angreb på en dansk præst:

• Når vi ikke nævner hans navn, så er det kun for ikke at bringe ham i alvorlig fare.

Men det almindelige var at selv navnet blev nævnt.

 

Angiveri sat i system

Nu var det sådan at inden for det tyske mindretal var angiveriet sat i system. En partibefaling fra dyrlæge Jens Møller:

• Erindrer endnu engang om den løbende indsendelse af politiske beretninger, boykot, afskedigelser osv. til kredslederne

Disse kredsledere skulle to gange om måneden sende indberetninger til ”Organisationsamt”. Under retssagen mod mindretalsledelsen blev det klarlagt, at der fra ”Organisationsamt”systematisk blev videresendt indberetning til tyske tjenestesteder son Vomi (Volksdeutsche Mittelsetelle), det tyske konsulat i Aabenraa (og dermed de tyske myndigheder i København, Abwehr-Nebenstelle i Aarhus og S.D. Aussenstelle i Aabenraa.

Partiapparatet fungerede med andre ord som et velsmurt efterretningsvæsen. S.D. Aussenstelle i Aabenraa havde et kartotek med 500 navne i kartoteket og 2-300 personaledokumenter i arkivet. Alle disse indberetninger kan vel kun karakterers som angiveri.

 

Gamle sager blev halet frem

Man gravede sandelig også gamle sager frem. Lektor Viggo Rosent var i 1938 efter aftenskoleundervisning over for en elev kom med nogle nedsættende udtalelser om Hitler. De blev opsnappet og viderebragt af nogle tyskere. Han blev trukket frem under besættelsen i en kampagne:

• Rosent muss raus

Det endte med at lektoren blev overfaldet og ”afstraffet” korporligt af to unge SK – folk. De havde gjort det efter ordre fra SK – lederen, lærer Otto Korsch. Denne forsvarede det med, at han også havde fået ordre oven fra.

 

Amtmanden blev også overvåget

Amtmand Kresten Refslund Thomsen brød efter et amtsrådsmøde op med bemærkningen, at han ville skynde sig hjem og høre radio fra London. Denne meddelelse lander hos Peter Larsen fra mindretallet. Pludselig finder man også ud af amtmanden ofte har jødiske gæster.

Gerd Callesen antaster den videnskabelige hæderlighed og korrekthed ved de danske forfattere af Aabenraa Bys Historie.

 

Var roklubberne neutrale?

Japsen skrev om, at de danske roklubber var nationalt neutrale. På side 184 skrev han om det sociale liv efter nationale retningslinjer, der strakte sig lige fra roklubber og afholdsforeninger og fortsatte:

• Rektor Gäde fremkom i Deutscher Volkskalender (1931 side 69) med nogle karakteristiske bemærkninger om de upolitiske roklubber, der blev oprettet i Nordslesvig efter 1920.

De havde et helt igennem dansk præg, sagde han. Deres både var ”nach dänischer Art”. Han mente, at

• Für ein deutsches Leben in diesen Verein kein Platz

Ak ja. Jeg ved, at i Tønder sejlede de tyske roklubber med Dannebrog i stævnen.

 

Benyttede Japsen sig af fortielser?

Japsen har gengivet det så udførligt, at ingen kunne være i tvivl om den tyske problemstilling. Men med vold og magt ville Gerd Callesen stemple dr. Japsen som en historiker, der benytter sig af fortielser. Callesen vil placere Dr. Japsen som en politiker, der skriver mod bedre viden.

Japsen henviser til en artikel fra Apenrader Tageblatt fra 1922, hvor ekskejseren hyldes. Men derimod kalder man den tidligere så kendte socialdemokrat, tidligere indenrigsminister Rudolf Breitscheid som ”ein nationaler Schädling” i nordslesvigske spørgsmål.

Dette får så Callesen til at angribe Japsen, fordi han ikke har fortalt, at Breitscheid ikke har haft artikler i Hejmdal. Apenrader Tageblatt havde for vane at give disse skældsord imod tidligere tyske socialdemokrater (Byhistorien s. 175).

Han havde nu næppe fået lov til skrive i Apenrader Tageblatt.

 

Er det ikke at gå op i småting?

Det burde da snart være lige meget om Flensborgs politichef bør tituleres med politichef eller politidirektør.

 

To vigtige datoer bliver kritiseret

Og videre bliver det kritiseret at 1940 og 1945 bliver brugt som afsnitsbegrænsning I Aabenraas Byhistorie. For en dansksindet er 9. april 1940 og 5. maj 1945 to vigtige datoer, som sandelig ikke er ligegyldig – og skam heller ikke for Aabenraas historie. Det kan i den grad undre at en historiker kan kritisere dette.

 

Er Aabenraa historien set fra en forkert synsvinkel?

Så bliver byhistorien også kritiseret, fordi Aabenraa burde ses under en verdens-politisk synsvinkel i stedet for en lokalhistorisk vinkel. Callesen mener, at det var verdenskrisen i 1873 – 1897, der formodentlig var skyld i, at Aabenraa ikke fik erstatning for den forsvundne sejlskibsbygning. Og det burde være nævnt i bogen.

Hvem skulle betale for denne erstatning?

Man nu fik Flensborg et dampskibsbyggeri. Og hvorfor er det netop verdenskrisen, der er skyld i Aabenraas situation?

 

Utilfreds med fremstillingen af Köller – politikken

Gerd Callesen er utilfreds med omtalen af Köller-politikken. Han mente, at det var naturligt at indre modsætningspolitik skulle ryddes af vejen. Så kunne man stå stærkere udadtil:

• die dem deutschen Nationalismus im Unterschied zu dem dänischen eine Gefärlichkeit verlieh, die dem dänischen Kleinstaatnationalismus notwendigerweise abgehen musste

Tidligere har Gerd Callesen fremstillet Köller – politikken som et udslag ny nationalfølelse. Det var en fælleseuropæisk foreteelse med krav om national ensretning. Åbenbart har historikeren hævdet at vi undertrykte det færøske sprog lige som tyskerne undertrykte det danske sprog.

Skulle denne forklaring på denne undergravende politik være fortalt i Aabenraa Bys historie? Köller-perioden oplevede de dansksindede som ekstra undertrykkende.

 

Kan ikke få det til at hænge sammen?

Gerd Callesens udgangspunkt er, at han er hjemmetysker og det træder i en del situationer meget frem. Men jeg kan ikke få hans anmeldelse til at passe med en anden ting og det er, at han er marxist.

 

Nazismen er varsomt behandlet

Dette spørgsmål omkring nazismen behandles nu ret så varsomt i Aabenraas byhistorie. På side 194 understreger han, at det er svært at sige, hvor dybt nazismen trængte ind i det tyske mindretal:

• Sandsynligheden taler for, at den ældre generation mere eller mindre lukkede øjnene for de sider af det brogede nazistiske tilbud, som ikke harmonerede med deres tidligere indstilling.

Japsen fremhæver også, at førende tyske Aabenraa – familier, som f.eks. Jacob Jebsen holdt sig udenfor. Det samme gjaldt en kreds af troende kristne, hvis centrale skikkelse var pastor Beuck, som vi tidligere har skrevet en artikel om.

I 1938 mødte hele Det Frivillige Brandværn op for at modtage kongen i Aabenraa. Også de tysksindede. Samme år stod der i Hejmdal til den såkaldte ”Bekenntnismarch”:

• Endnu engang forbløffes man over at se det tyske borgerskab så svagt repræsenteret i rækkerne.

Nu berører hverken Callesen eller Aabenraa By historie det problem, det var dengang i besættelsestiden med den enorme pres som de unge inden for det tyske mindretal var udsat for. Man pressede dem til at melde sig til fronten dengang. Da vi var i ”Dibbernhaus – kartoteket” så vi tydelige og frygtelige eksempler på dette.

 

To ting, der trak i retning af nazismen

Ifølge Japsen var der to ting, der trak i retning af nazismen. Først og fremmest troen på at Det Tredje Rige ville vise sig at være i stand til at rive Nordslesvig fra Danmark igen. For det andet var det tysksindede borgerskab gennem flere generationer blevet opdraget til en begejstring for kejserlige Tysklands beslægtede idealer og dermed for at citere rektor Buchreitz:

• Ideologisk forudbestemt til at gå ad Nazis vej

Men nu er spørgsmålet nok endnu mere kompliceret. Dels vil der altid i et nationalt mindretal være en vis loyalitet over for Moderlandets styre. Og så kan et mindretal også være økonomisk afhængig af Moderlandet og moralsk opbakning. Ja så kan Moderlandet øve indflydelse.

 

Er det ikke for teoretisk?

Gert Callesen tager afstand fra tanken om, at det var det konservative borgerskab, der gik i spidsen for nazificeringen. Teorien har Callesen efter bogen ”Anette Leppert-Fögen: Die deklassierte Klasse”. Men kan man bare overføre, det som er gældende i Tyskland til et mindretal i et andet land?

Hvis man kritiserede nazismen i Nordslesvig, ja så kunne man risikere at komme i Kz-lejr. Her skulle man helst lukke både øjne og øre for at bevare en selvønsket uvidenhed om nazismens ubehagelige sider.

 

Forfejlet tolkning af hjemmetyskernes opdragelse?

Gerd Callesen kritiserede Japsen, fordi han lagde noget af ideologien over i hjemmetyskernes opdragelse. De var ikke reaktionær-kejsertro og forudbestemt for nazismen, mens det danske borgerskab fremstilles som fundamentalt demokratisk.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Parlamentariske Beretninger 14 bind 1
• Johan Hvidtfeldt, Peter Kr. Iversen: Aabenraa bys Historie 3 1864-1945
• Heimatkundliche Arbeitersgemeinschaft für Nordschleswig
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet 

 

Hvis du vil vide mere:

• Om den dansk/tyske sameksistens/selvforståelse
• dengang.dk indeholder 2.152 artikler
• Under Aabenraa finder du 223 artikler
• Under Sønderjylland finder du 264 artikler
• Under Tønder finder du 364 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 416 artikler

 

• De kom tilbage
• Da Fårhuslejren satte gang i den 1-3 
• Gerningsmænd eller ofre
• Et mindretal under besættelsen
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Danskerpak og Tyskerpak
• Efter besættelsestiden
• Nazistisk Ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Anklaget for højforræderi
• Elef Rasmussen og hans brune tid
• Da Nazisterne kom til Sønderjylland
• Sønderjylland under pres – syd fra
• Den sønderjyske politiadjudant
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – folkeforfører eller fører
• Den dansk-tyske sameksistens i Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Mindretal i brændpunkt
• Det sønderjyske efterretningsvæsen
• Opgør efter 1945
• Det tyske mindretal
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Jordkamp, Vogelgesang og domænegårde
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Da politimesteren skulle skubbes ud af kirketårnet
• Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933
• Ønskede og uønskede efter besættelsen
• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Hvorfor var tysk
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers 2018)
• Hvordan kunne tyskheden fastholdes
• Dansk – tyske brydninger i et grænseland
• Mindretal i brændpunkt
• Tønder omkring 1930
• Hvorfor fik Tønder først en dansk borgmester i 1937?
• Før Knivsbjerg – festerne
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Dansk og tysk i Højer
• Anklaget for højforræderi
• Opgør efter 1945
• Bov Sogn mellem dansk og tysk og mange flere artikler