Mysteriet på Assistens Kirkegård (1)

Mange spændende historier fra Assistens Kirkegård. Københavns rigeste enke blev begravet. Et monument blev rejst. Var hun blevet begravet skindød? Hvor blev hendes smykker af? Gravrøveri var ikke ukendt. Viggo Starcke skrev artikel i Hjemmet. Hun blev begravet med røde kinder. Nye oplysninger. Konservator foreslog undersøgelser af graven. Tilsammen efterlod bogen et overbevisende indtryk. Skelettets stilling var ejendommelig. Ingen kranielæsioner. Meget opium kunne føre til bevidstløshed. Dødsårsag kunne ikke fastslås med sikkerhed. Hvem var Viggo Starcke?

 

Mange spændende historier fra Assistens Kirkegård

Der er mange historier at fortælle fra Assistens Kirkegård. En af disse er historien om Giertrud Birgitte Bodenhoff. Hvad skete der egentlig? Blev hun begravet skindød? Begik hun selvmord? Eller blev hun myrdet i kisten? Med nutidens teknik har man sikkert bedre kunne fastslå, hvad der skete.

Men i denne serie kigger vi på, hvad medierne skrev dengang og hvilken ballade som Starckes bog udløste.

 

Københavns rigeste enke

Den 4. juni 1796 afgik den 33 – årige grosserer og tømrerhandler Andreas Bodenhoff ved døden og blev begravet på Assistens Kirkegård. Hans unge 17-årige enke Giertrud Birgitte Rosted lod på hans grav rejse et fornemt marmormindesmærke af Wiederwelt. To år senere led hun selv en smertefuld død.

Dengang var hun Københavns rigeste – ja måske Europas rigeste enke. Døden var fremkaldt af ”chikane” som det hed, dengang. Ja sådan hed det i hendes broders, kontorchef i Admiralitetet, justitsråd Christian Ludvig Rosteds ”Familie Annotationer”. (betyder noter) fra sit landsted Kildevæld på Strandvejen.

 

Et monument

Stor var sorgen over den unge smukke kønne og livsglade enkes bortgang. Hendes mor, justitsrådinde Cecilie Margrethe Rosted, hvis ”eneste kiære og uforglemmelige Datter” hun var, lod Wiederwelt udføre en sarkofag af marmor og to kvindelige statuer, der blev anbragt på graven foren monumentet for hendes mand, mens hendes jordiske levninger blev stedt til hvile i en underjordisk muret gravhvælving.

 

Var hun blevet begravet skindød?

På det tidspunkt kunne de sørgende efterladte ikke vide, at hendes død i generationer fremover skulle beskæftige fantasien. Til slut skulle dette give anledning til at hendes grav efter mere end halvanden hundrede års forløb blive åbnet for om muligt at få opklaret om hendes død skyldtes naturlige årsager. Måske var hun begravet skindød og derefter myrdet i sin kiste.

 

Hvor blev hendes smykker af?

En tradition (overlevering) hos familien Rosted fortæller nemlig, at natten efter hendes begravelse skal et par gravrøvere havde brudt hendes kiste op for at stjæle to kostbare ørenringe. Det var en foræring fra hendes mand, som hun fik med i graven. Som følge af deres brutalitet, skal en byld i hendes øre imidlertid være revnet.

Den døde, der kan have været skindød, skal til røvernes forfærdelse hav rejst sig op i kisten og bedt dem tage hende væk ”fra dette skrækkelige Sted”. Men man turde hende ikke lade hende leve. De skal have slået hende ihjel med en spade.

Adskillige år senere blev en af gravrøverne indlagt på Frederiks Hospital og på sit dødsleje skal han over for den tilkaldte præst have tilstået sin ugerning.

 

Gravrøveri var ikke ukendt

På Assistens Kirkegård var gravrøverier ikke noget ukendt begreb. Da man i 1804 ved en tilfældighed kom på sporet af et større komplot, blev i alt 509 grave undersøgt – men ikke den Bodenhoffske. Når dette skete, er det sikkert, dels fordi man kun har undersøgt de nærmest foregående års begravelser. Og måske også fordi man kunne formode at hendes død ikke var naturlig. Så var det også lige det, at hun var gravsat i et muret hvælv under et tungt marmormonument. Det var ingen grund til at tro, at hendes grav var blandt de plyndrede.

 

Viggo Starcke skrev artikel i Hjemmet

En dag i 1951 fik overlæge Viggo Starcke opfordring til at skrive en artikel i ”Hjemme”, og som emne valgte han Giertrud Birgitte Bodenhoffs liv og død, der siden hans tidligste barndom havde optaget ham stærkt. Vores hovedperson var søster til hans tipoldefar på mødrenes side. Artiklen gav anledning til, at der fremkom en række nye vigtige oplysninger.

 

Begravet med røde kinder

Stiftsprovstinde Metha Lützhøft i Odense, som er en efterkommer af snedkermester Carl Wilhelm Wellmann, der i sin ungdom havde været ven med en af Giertrud Birgittes brødre, meddelte således, at der i hendes familie var en ”tradition” om, at denne broder dagen efter begravelsen ikke havde kunnet forstå, hvorfor han søster var blevet begravet med røde kinder.

 

Nye oplysninger

Rektor Otto Zahle fortalte, at i hans familie vidste man, at den præst, der havde modtaget røverens tilståelse, var den senere biskop over Sjælland, Jacob Peter Mynster. Denne var en af hans mormors gode venner.

Fra en kendt familie fik Starcke desuden oplyst, at i denne mente man at vide, at morderens navn var Christian Meisling. Denne skulle have været overgraver på Assistens Kirkegård, hvor han i 1804 havde været impliceret i gravrøveri-skandalen. Det kostede hans embede og en bøde. Men det lykkedes dog ikke at bevisehans medskyld. Og denne døde i 1816 på Frederiks Hospital.

Christian Meisling har fru Bodenhoff kendt, for i juni 1797 holdt hun hans søn, der blev opkaldt efter hendes afdøde mand over dåben i Frue Kirke.

 

Konservator foreslog undersøgelser af graven

Da de fremkommende oplysninger således supplerede familien Rosteds familiehistorie, foreslog konservator ved nationalmuseet Peter Linde i januar 1952 dr. Starcke, at han skulle undersøge Giertrud Birgitte’ s grav for om muligt, at få ting be- eller afkræftet.

Efter at forskellige vanskeligheder var overvundet, lykkedes det ham i december samme år at opnå de nødvendige tilladelser. Da undersøgelserne var afsluttet. Da undersøgelserne var afsluttet, gjorde dr. Starcke rede for disse i en bog, der udkom på Berlingskes Forlag.

 

Tilsammen efterlod bogen et overbevisende indtryk

I bogen, der er spændende som en kriminalroman, meddelte han alle detaljer, der fremkom. Hver for sig var det nok ikke et endeligt bevis. Men tilsammen efterlod det et overbevisende indtryk om, at Giertrud Birgitte ikke er død nogen naturlig død.

Den 9, januar 1953 blev gravet åbnet. Murhvælvingen i gravkammeret, der var ca. 1 m tyk, blev gennembrudt. Men da man var trængt igennem den, opdagede man, at graven var næsten helt opfyldt med ler. Hvornår dette er sket, ved man ikke, men det bevirkede at der måtte iværksættes et minutiøst udgravningsarbejde under ledelse af konservator Linde.

Amatørarkæologen politibetjent Binneballe skulle under største forsigtighed ved hjælp af en ske og sine fingre fjerne leret.

 

Skelettets stilling var ejendommeligt

Efter nogle dages forløb kom kisten til syne og nogle dage senere skeletdelene. Den 19. januar var skelettet helt frilagt. Dets stilling var ejendommelig – i hvert fald havde det faste kirkegårdspersonale aldrig set noget tilsvarende.

Hovedet var rullet næsten helt rundt, så ansigtet nærmest vendte nedad. Rygsøjlen lå krummet fra lænden til halshvirvelsøjlen. Som følge heraf lå den venstre side af bækkenet lidt højere end den højre hofteskål. Begge arme lå strakte langs kroppens sider. Det højre knæ lå lidt længere nede end det venstre, der lå i en stilling, som viste, at det havde været bøjet. I graven var der ingen smykker, trods det faktum, at hun var begravet med to ørenringe.

 

Ingen kranielæsioner

23, januar overførtes skelettet til antropologisk laboratorium på Universitetets medicinsk – anatomiske institut for at blive underkastet en anatomisk-antropologisk undersøgelse, der blandt andet viste, at der ingen tegn forelå på at der skulle være kranielæsioner.

Men man fandt ud af at hun kunne have lidt af en akut ørebetændelse eller haft stærke tandsmerter, som kan have været opfattet som øresmerter.

 

Meget opium kunne føre til bevidstløshed

Hvis hun har fået opium mod dette, som var datidens eneste smertestillende middel og som indeholdt morfin kan det have medført en bevidstløshed. Det kunne have været udlagt som om hun var død. Og dette kan med rette give anledning til røde kinder, som Wellmann omtalte, hun skulle være begravet med.

Ra Rosteds ”Familie Annotationer” desuden meddeler, at hendes død var smertefuld og fremvirket af ”chicane”, kan det måske betyde, at hun som følge af vanskeligheder, der kan have voldt hende mange bekymringer. Måske havde hun ingen modstandskraft, da hun blev ramt af voldsom tandbetændelse.

 

Dødsårsag kunne ikke fastslås med sikkerhed

Selv om dødsårsagen ikke med absolut sikkerhed kan fastslås, synes alle beviser dog at pege på, at enkefru Bodenhoff er blevet begravet skindød ifølge bogen. Ved grav-røvernes brutale behandling er vågnet op og har bevæget sig og derefter lidt en smertefuld død i sin kiste.

• Der er gået mange år, siden disse uhyggelige Begivenheder fandt Sted

Sådan slutter dr. Starcke sin interessante bog. Og nu hvor bogen kom frem er der mange, der får medlidenhed med den ulykkelige unge kvinde, hvis liv trods tabet af hendes mand alligevel så forholdsvis lys ud.

 

Hvem er Viggo Starcke?

Men hvem er denne Viggo Starcke. Han var politisk aktiv i Rets-forbundet i 1920erne og partiets formand 1938 – 1939. Han var medlem af Folketinget 1945 – 1960 og 1946 – 1957 formand for folketingsgruppen. Fra 1957 – 1960 var han minister uden portefølje.

Nu var det bestemt ikke alle, der var enig i Viggo Starckes konklusioner. Men det kan du læse i næste artikel i denne serie.

 

Kilde: (for hele serien)

• dengang.dk – diverse artikler
• da.wikipedia.org/
• biografiskleksikon.dk
• povinternational.dk
• kristeligtdagblad.dk
• Medicinsk Forum
• Viggo Starcke: Giertrud Birgitte Bodenhoff´s Mysterium
• Personalehistorisk Tidsskrift
• Historiske Meddelelser om København
• Albert Fabritius: Giertrud Birgitte Bodenhoff`s Mysterium og Gravrøverierne på Assistents Kirkegård
• Preben Geertinger: Af en retsmediciners erkendelser
• Medicinsk Forum
• Berlingske Tidende
• Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
• Ugeskrift for læger

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.161 artikler
• Under Nørrebro finder du 326 artikler
• Under København finder du 212 artikler

Assistens Kirkegård

• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Mindeplade for Peter von Scholten
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Røde faner på Assistens på Assistens kirkegård
• Præster og døden på Assistens Kirkegård
• Under Jorden på Assistens Kirkegård

 

Kirker på Nørrebro

• Flere kirker og mennesker på Nørrebro
• Endnu flere kirker og mennesker på Nørrebro
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha-hjemmet på Nørrebro
• En kirke på Nørrebro
• Samuels kirke – 100 år
• Johannes Kirke

 

• Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro

 

København

• Død eller skindød
• Begravelser – dengang
• Petri og omgivelserne

Østerbro

• Østerbros kirker
• Holmens Kirkegård
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård
• Krigergraven på Garnisons Kirkegård

Vesterbro

• Vesterbros Kirke liv