Myrpold på Løjt

Forskellige opfattelser af stedet. Hvor gammel er stedet? En fremstilling fra 1888. Man fandt diverse ting. En mere enkelt fremstilling. Flere ting blev fundet. Med tiden blev man også klogere på arkæologien. Begrebet ”Jæger-stenalder”. Tragtbægerkulturen. Et lignende anlæg ved Haderslev. Blev brugt som offerplads. En ny arkæologisk undersøgelse er ønskelig.

 

Forskellige opfattelser af stedet

I 1888 blev der på en bakkeskråning nord for Skarrev gravet en stenaldergrav frem. Gravkammeret lå skjult i en stor høj kaldet Myrpold. Højen toner stadig frem ned mod Aabenraa Fjord.

Graven har været omtalt adskillige gange. Og de lærde har ikke altid været enige om, hvad det var og hvor gammel fundet var. Vi har også i vores kilder set forskellige oplysninger.

 

Hvor gammel er stedet?

Anlægget ses som en stenkiste/gravkiste og henføres til bondestenalderens enkeltgravskultur. Når Myrpold har været henført til enkeltgravskulturen skyldes det nok stengravens særprægede form og så dels de oldsager, der fremkom nær gravbunden.

Men efter al sandsynlighed er det her tale om en stordysse bygget af det såkaldte tragtbægerfolk ved mellemneolitisk tids begyndelse dvs. i tidsrummet 3.400 – 3.300 før Kristi fødsel. Vi har også her på siden angivet tidspunktet for at være inden for 2.800 – 2.400 f.Kr.

Så vidt vides er det længe siden der sidst er foretaget undersøgelser af stedet. Der blev foretaget undersøgelser af Myrpold-anlægget i 1937 af Nationalmuseet.

 

En fremstilling fra 1888

Udgravninger foretages den 15. juni 1888. Dette blev fremstillet af overretssagfører A. Reeh, Aarhus:

• Udgravningen foretoges den 15. juni 1888 af hr, fhv. apoteker i Aabenraa, nu apoteker på Løveapoteket i Aarhus, D.M. Reimers efter hvis notitser og meddelelser nedenstående er nedskrevet.

Højen, der benævnes ”Myrpold” må vel nærmest karakterers som en runddysse. Den var beliggende på en bakke på N. Michaelsens ejendom i Skovby kommune, Løjt sogn, Aabenraa Amt, imellem Skærrev og Dyrehaven ved Aabenraa fjord.

I urørt tilstand har højen, der havde en oval form i retningen SV – NØ, været 22 ½ meter i den længste og 17 ½ meter i den korteste diameter.

Den var omsat med en kreds af tildels med jord tildækkende store sten, omtrent 40 i tallet. Denne stenkreds, der ligeledes var oval, var 17 meter i den længste diameter og 12 meter i den korteste diameter.

Fra den sydøstligste side af stenkredsen strakte sig et gravkammer med en foranliggende gang i retning SØ -NV.

Inden imellem stenkredsen og gravkammeret var der på bunden af højen brolagt med mindre sten.

Kammeret var omgivet med et omtrent en alen tykt lag ler, blandet med flintspåner.

I kammeret forfandtes, foruden nedennævnte oldsager, ti menneskeskeletter i liggende stillinger lagte i fem lag ovenpå hinanden og på langs i kammeret, således altså at hvert lag strakte sig, det ene ovenpå det andet, i sin fulde længde igennem hele kammeret fra SØ-NV.

 

Man fandt diverse ting

Man fandt diverse spydspidser og ravperler, flintflækker, kiler og en økse. Man fandt desuden tre lerkar uden indhold.

 

En mere enkelt fremstilling

Stedet er også forklaret meget mere enkelt, selv om enkelte ”kloge hoveder” mener, at stedet er langt ældre:

• Myrpold er en såkaldt ”stordysse”, en tre meter lang stenkiste, bestående af ti bærende sten og to dæksten. Dette eksempel på et af Tragtbægerkulturens anlæg opstod mellem 3500 og 2800 f.Kr. Før udgravningen var stordyssen en oval jordhøj på 22 x 17 meter.

 

Flere ting blev fundet

Senere blev der afleveret til Hr. Reimers:

• Tre hele og to halve flintflækker, samt en ravperle og to små stykker rav.

Under restaureringen i 1937 fandt man:

• En fragmenteret ravperle og to små stykker rav, en overbrudt flintmejsel og en lille tyknakket flintøkse.

 

Med tiden blev man klogere på arkæologien

Dengang i 1889 skelnede man kun mellem dysser og jættestuer i dansk arkæologi. Hvad der for os i dag er stenalderens grave, opfattedes dengang som tingsteder, altre eller jætternes grave og boliger.

I 1892 blev hellekisterne adskilt fra dysserne og jættestuerne. Og i 1901 udskilte man endnu en type blandt stenaldergravene – nemlig gravkisterne.

I sin doktordisputats fra 1944 ”Studier over jyske enkeltgravskultur” placerer P.V. Glob også Myrpold blandt enkeltgravsfolkets gravkister og anser det for sandsynligt, at den er opført i den yngre del af enkeltgravstiden.  Dateringen er baseret på de tre lerkar.

Men er de tre lerkar blevet lagt i gravstedet fra starten?

 

Begrebet ”Jæger-Stenalder”

Skal vi lige se på begrebet ”Jæger – Stenalder:

• 000 f.Kr. – Dyssetid – Tragtbægerkultur
• 000 f.Kr – Jættestuetid – Enkeltgravsted – Enkeltgravskultur
• 000 f.Kr – Dolketid – Sen-neolitisk-kultur
• Bronzealder

De fundne lerkar siger således ikke noget om, hvornår, der er foretaget begravelser. Man er stadig ikke sikker på, hvornår anlægget er opført.

Myrpold – anlægget hører nok ikke under begrebet ”gravkister”. Dels er enkeltgravskulturens gravkister oftest opført af store flade sten, dels er gangen, hvis en sådan findes, ganske kort og forholdsvis bred. Det betyder, at gravlægningen ved disse gravkister er foretaget på en anden måde end ved Myrpold.

 

Tragtbægerkulturen

Inden for tragtbægerkulturen omkring 3.400 – 3.000 f.Kr. skete der store sociale forandringer, der bl.a. resulterede i anlæggelse af de såkaldte ”befæstede” anlæg eller samlingspladser, der kan indeslutte arealer op til otte hektar eller måske mere, samt i opførelse af storstensgrave – dysser og jættestuer.

 

Et lignende anlæg ved Haderslev

En lokalitet Lønt ved Haderslev viser denne udvikling. Sammenligner man Myrpold med anlæg 2 ser man mange ligheder. Mon ikke, at Myrpold-graven er en stordysse ligesom anlæg 2 i Lønthøjen.

 

Blev brugt som offerpladser

Bondestenalderens dysser og jættestuer var ikke alene gravsteder, de fungerede også som offepladser, hvor lerkar – antagelig med mad og drikke – blev hensat.

Ved runddysser uden gang blev karrene stillet rundt langs højfoden, ved de øvrige kamre med gang blev karrene derimod placeret på randstenene tæt ved indgangen eller i området umiddelbart foran indgangen.

Hvis nyfortolkningen af Myrpold er korrekt, dvs. at oldtidsmindet er en stordysse, så er det også ved dette anlæg i sin tid henstillet offerkar.

 

En ny arkæologisk undersøgelse er ønskelig

En arkæologisk undersøgelse af især området foran og begge sider af gravkammerets indgang vil kunne bekræfte dette – dog under forudsætning af, at ikke alle anlægsspor og fund er bortgravet eller forsvundet under moderne dyrkning af det tidligere højområde. En ny udgravning ved Myrpold ville nok være umagen værd. Det viste sig at være tilfældet ved Lønt.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Løjt Sogns Historie
• Ingrid Falkentoft Andersen: Vejviser til Danmarks Oldtid
• V. Glob: Forhistoriske Monumenter i Danmark
• Årbog for nordisk Oldkyndighed og Historie
• Skalk 1988 nr. 4
• Nordslesvigske Museer bd. 10 1983 (E. Jørgensen: Lønt, en gammekendt stenalderlokalitet)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2001 artikler
• Under Aabenraa finder du 229 artikler
• Under Sønderjylland finder du 272 artikler
• Under Tønder finder du 374 artikler
• Under Aabenraa finder du 228 artikler
• Under Padborg, Kruså, Bov finder du 62 artikler

 

• Aabenraa – starten på historien (1)
• Aabenraa i Højmiddelalderen
• Tønder – vi ved ikke alt
• Tønder – i begyndelsen
• Tønder – vi ved ikke så meget 1-2
• Tønders historie fra begyndelsen
• De første mennesker i Tønder
• Vikinger i Vadehavet
• Guldhornene i Gallehus (1)
• Guldhornenes ældste historie (2)
• Guldhornene – den tredje historie (3)
• En ridder fra Gallehus (4)
• Gallehus – den femte fortælling (5)
• Xxxxxx
• Olgerdiget ved Tinglev
• Sønderjylland – historie indtil 1200
• Dankirke – syd for Ribe
• Ribe i begyndelsen (1)
• Dannevirke
• Sønderjyllands Oldtid
• Ringborge ved Vadehavet
• Sundeveds Fortid
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra fortiden
• Hjemsted -en oldtidsmark, der måske forsvinder (er nu forsvundet)
• Haderslev i begyndelsen (1)
• Sønderborg i begyndelsen (1)
• En fortidsskov i det sønderjyske Vadehav
• Danefæ ved Emmerlev 1-2
• De første mennesker i Bov og mange flere

 

• Artikler fra og om Løjt:
• Dyrehave ved Aabenraa
• En tur rundt på Løjt
• Lærer i Løjt – i 25 år
• Kalvø- en ø i Genner bugt
• Ann Rytter – et folkeminde fra Løjt
• Rytterkilden – et sagn fra Løjt
• Da Løjt havde to præster og præstegårde
• Da barsøerne blev arresteret
• Dengang – på Løjt land
• Løjt Land for 170 år siden
• Landmåleren fra Løjt
• Sømænd fra Løjt og Aabenraa
• Løjt Land – det 8. besøg
• Løjt Land – masser af historie og kultur (7)
• Løjt – mellem dansk og tysk
• Anekdoter fra Løjt
• Løjt Land – i begyndelsen
• Løjt Land – nordøst for Aabenraa
• Løjt Land – den femte tur (5)