Tønder Festival, Sangundervisning på Tønder Kommuneskole, Emmerlev Klev, Schweizehalle,  Jernbanehotellet i Skærbæk og en ung Carsten Panduro. Neander Jazzband, Lillian Boutté, Rasmus Lyberth, Liebestempel og Lærkevej 25 omdannet til campingplads. Tønders Musikliv er alsidigt. Dette er den første af fem artikler – skrevet i 2008

Snakker man om Tønder og musik, ja så tænker de fleste på Tønder festivalen. Allerede i min læretid i Andersen og Nissens Boghandel kom en ung dekoratør fra Brdr. Tygesen ofte over og talte om musik. Hans navn var Carsten Panduro. Man må sandelig sige, at han har sat Tønder på musik – verdenskortet.

 

Lærkevej 25 var campingplads

I min familie så vi frem til årets festival. Jeg var for længst flyttet fra byen, da det startede. Græsplænen og haven blev omdannet til en campingplads på Lærkevej 25. Næsten alle rum i huset var overbookede. Min mors kartoffelsalat og frikadeller var berømte i hele Danmark.

Mange af disse festivaler i begyndelsen resulterede også i, at man blev forelsket. Smukke piger og fantastiske oplevelser var kendetegnet for disse festivaler.

Det var også under en musikfestival, jeg blev forlovet. Og det vil jeg ikke råde andre til. Pludselig kom venner, bekendte og familie strømmende til. Det var dyrt. Af min lillebror fik vi foræret en irsk aften på Tønderhus. Tak for det Erwin.

 

Gammel Dansk på Torvet

Ofte var familien samlet på Torvet med masser af Gammel Dansk. Her blev Kalle fra De Gyldne Løver gift. Og her kom Chris og hans venner fra Neander Jazzband mange gange kørende i den røde brandbil. Senere engagerede jeg Neander Jazzband til at spille på gågaden i Aabenraa. Jeg var med i Initiativ-udvalget. Året inden havde jeg faktisk engageret Chris´s familie ”Den syngende læge-familie” og været medvirkende årsag til at Chris´s mor, Joan fik ”halsen skåret over”. Det var vel rimeligt, for dengang var hun formand for Røde Kors.

Neander Jazzband spillede også flere gange på Æ Postkro i Aabenraa.

 

”Tønder – oplevelser” i Aabenraa

Ved en af de første Tønder Festivaler optrådte Van Dango. Hold da op, hvor det svingede. De væltede senere Folkehjem i Aabenraa. Og på Royal optrådte mange af de deltagende fra festivalerne, bl.a. Tønder Spillemændene, Fyns Harmoniforvirring (Ove Bager fortalte mig, at han ikke kunne fordrage Jørgen de Mylius) og Alex Campell. Og den sidstnævnte er en legende. Han havde en speciel fortolkning af Everybody loves Saturday Night. Han sang bl.a. He went to a little town called Tynne.

I mange år tror jeg nok, at han boede I Møgeltønder. Ved forestillingen på Hotel Royal i Aabenraa, var han hvis nok lidt beruset, men hold da op, hvor var det sjovt.

 

Rasmus Lyberth og Lillian Boutté

De største oplevelser har nok været Rasmus Lyberth på Vandmøllen og Lillian Boutté til en fantastisk Gospel – gudstjeneste, der fik tårerne til at pible frem.
Men egentlig har der været et væld af musikoplevelser.

 

Mange musikoplevelser

I vores ungdom i Tønder, var der mange steder, at høre musik. Schweizerhalle, her huserede klubberne Downtown og Noldes Nabo. Der var også Tønderhus, hvor der var jule – jazz. Under Tønderhus var der et diskotek, der hed Slusen. Her var min onkel Jacob udsmider. Det benyttede vi os af, flere gange. I Vestergade var der også diskotek.

Jeg husker da koncerter med Defenders og Gene Ptney. På Schweizerhalle.

Og ellers gik turen til Emmerlev Klev, hvor Silver Boys spillede Shadows. Her var det interessant, når smukke kusine June var med, så var der nemlig musik bagefter på Prilen i Højer. Musikken blev så leveret af kusinen og Onkel Pulle. Sidstnævnte spillede også i Højer Brandværnsorkester.

Når vi var til fest i Højer, ja så skete det at kusine June, spillede i pauserne.

Et par gange var vi på Jernbanehotellet i  Skærbæk, hvor bl.a. Red Squares spillede.

 

Topløs i Süderlügum

På Tønder Handelsskole havde vi en kortklub. For overskuddet tog vi et par gange til Süderlügum, syd for grænsen. Hvor der en enkeltgang var topløs pigemusik.

 

Mor lavede kaffe

Når vi så havde været til fest sådan en lørdag i Tønder, ja så stod mor op og lavede kaffe til os, når vi kom hjem med venner og bekendte Tidlig søndag morgen.

På forsiden af Ekstra Bladet

Bortset fra min kusine og min onkel, så var familien ikke særlig musikalsk. Jo min lillesøster havde været med i Spejderorkestret eller var det FDF – orkestret.
Jeg kan ikke huske, om hun var med til at spille fra kirkens tårn, juleaften.

Min storebror var på et tidspunkt, en slags manager for Tommyguns. På et tidspunkt kaldte de sig hvis nok MacGun Kelley and The Tommyguns. Det var stort, da storebror kom hjem med et spolebånd med en kopi af deres første plade med to Chris Andrews hits. En gang var de også på forsiden af Ekstra Bladet, da
de havde overnattet i et Folkevognsrugbrød nær Nyborg. De var nær omkommet af kulilteforgiftning.

 

Familien Schultze

Det var også stort, da The Mods optrådte i østtysk TV. Og familien Schultze har lavet meget musik. Jeg kan ikke huske, om de kaldte sig Arrows, da vi optog dem med to julenumre på Schweizerhalle til et blindebånd. Jeg havde været med til at starte noget så eksotisk som Tønder Båndamatørklub. Vi havde lavet et studie i kælderen under Schweizerhalle.

Da mine forældre senere fejrede en eller anden begivenhed ned på ”den italienske” i Østergade, var det også Familien Schultze, der optrådte. For et par år siden fik jeg så en udmærket cd, der blev kaldt Borderline, også med denne musikalske familie.

På et tidspunkt var Eddie Carstensen også med i dette band. Jeg kan erindre at Eddie på et tidspunkt havde en legetøjsbutik i Tønder. Og selv indspillede han cd’er med suppe, steg, is og musik.

Andre grupper opstod, bl.a. Cake`n Candy, Mohylas Blues Band, Muffi Matc, The Rooters (senere Blues Promotion og Down South Blues Band).

 

Sangundervisning på Tønder Kommuneskole

På Tønder Kommuneskole havde vi en sanglærer ved navn Hr. Nielsen. Han kunne ikke lide os Brodersen – unger. Han mente, at vi bevidst sang falsk. Min storebror havde dårlige erfaringer med ham. Og det fik jeg sandelig også. En masse lussinger blev det til. Min far klagede, men det gjorde bare sagen værre.
Så tog han sagen i egen hånd. Han stillede i sit murertøj ude foran Tønder Kommuneskole flere gange, for at få fat i kravetøjet på sanglærer Nielsen.

Nu ville han selv have fat i Hr. Nielsen. Han skulle ikke uberettiget give sine børn lussinger. Og hvis Tønder Kommuneskole ikke selv, kunne klare paragrafferne, så kunne han.

Hr. Nielsen fratrådte kort tid efter. Om det var min fars skyld, ved jeg ikke.

En kort overgang havde vi lærer Diedrichsen, som sanglærer, og det var noget helt andet. Han lærte os, at sætte pris på klassisk musik. Jeg var gået i klasse med hans to tvillingesønner.

.

Tønder på Danmarkskortet

Gymnasiet  og ikke mindst Hagges dannede baggrund for en del andre bands.

Valdemar Rasmussens karakteristiske jazz – cd`er er velkendte, også her i København. Jeg mødte en på Nørrebro, der påstod, at han havde spillet sammen med ham.

Og Mickael Falch har jo også haft betydning for Tønders musikliv. Hans hyldest til Tønder springer igennem i sangen Kærlighedens Lysthus. Vi kendte det under benævnelsen Liebestempel. (I øvrigt henvendte Michael Falch sig hertil. Og sammen skrev vi om hans musik – oplevelser i Tønder. Jeg anbefalede ham at skrive om sine oplevelser i Tønder – og det har han også gjort i mellemtiden). hans bog er anmeldt her på siden.

Djangokvartetten blev også berømt. De var med i den fantastiske film om Carl Henning, spillet af Jesper Klein. Den foregik i Ballum og Højer.

 

Jazz i Tønder

For enden af Lærkevej, var der engang et træhus. Her mødtes mange jazzmusikere. Og når vi nu er ved Jazz. Så hed Tønders første rigtige jazzorkester Harlem Hot Group. Og her kender jeg jo Horsti og ikke mindst Bent Schella Petersen, også kaldet OZ1BX. Han forsøgte senere forgæves at lære Ingolf og
mig morsealfabetet ude i OZ5TDR`s klubhus ude i Ellum.  I Harlem Hot Group var selvfølgelig også Valdemar Rasmussen. (Han er beskrevet i Musik i Tønder 5)

I gruppen var også en person, der hed Alfred Hansen. Jeg er faktisk ikke klar over om det er den Alfred Hansen, der fik blev et stort navn i Sverige med country – musik. Gruppen kaldte sig Alfred og Country Road. Der kom også en plade på dansk.

Jazzorkestret Syncropaters vandt i 50erne mange mesterskaber.

 

Flere navne fra Tynne

En antikvitetshandler i Østergade, Hans Christian fik sammen med sin kone også succes med fortolkning af viser. Og så skal vi ikke glemme Freja fra Møgeltønder, der stadig er populær. Eller hvad med Alice og Rita fra Øster Højst.

 

Radio i Tønder

Dengang havde vi spolebåndoptager, hvor jeg fik optaget i timevis af Efter Skoletid med Jørgen Mylius og sønderjyden Hans Jørgen Skov. Ellers lyttede
vi til Radio Luxembourg og piratstationerne Radio Veronika og Radio North See.

Ja så havde jeg også min egen piratstation, Radio 101, der under gunstige forhold kunne sende helt til Rudbøl. Den var direkte forbundet til spolebåndoptageren. En mikrofon var der også tilkoblet, og så blev der sagt en masse sludder.

 

Kirkemusik

Det har nu altid været musik i Tønder. I Middelalderen blev musikinstrumenter betragtet som verdslige og dermed farlige. Spillemændene havde ingen adgang til kirkerne og blev betragtet som Guds fjender.

I kirkerne var der først og fremmest liturgisk sang.

Den ældste kendte kirke i Tønder var Sct. Laurentius Kirken, bygget ca. 1150 – 1200, på den grund, hvor Vestergade 33 – 35 ligger i dag. Den anden kirke, Sct.
Nicolai kendes først fra skriftlige kilder fra 1365.  Klosterkirken lå i forbindelse med Gråbrødreklostret på området mellem den nuværende Skibbrogade og Vidåen.  Hele 4 gange i løbet af Middelalderen blev der afholdt ”Provincialkapital” – en slags fælles generalforsamling for hele Norden. Her må der formodes, at være sunget gregoriansk musik i Tønder.

 

Musik i alle samfundslag

I alle samfundslag – på landet, i byen, hos adelen og hoffet har man sunget spillet og danset. I forbindelse med markeder, har den almindelige befolkning brugt musikken.

De mest almindelige instrumenter har været fløjter og andre blæseinstrumenter af træ, horn eller metal, mundharper, trommer og strengeinstrumenter.

 

Organister i Tønder

I Latinskolen i Tønder spillede sangundervisningen en stor rolle. Meget af undervisningen foregik i Kristkirken. Her var der også en god akustik.

Først efter reformationen blev orgler mere almindelig i danske købstadskirker. Den første organist i Tønder hed Lorentz Thomsen, men hans navn blev efter datidens skikke omskrevet til latin – Laurentius Thomæus. Han var ansat i tidspunktet 1590’erne til 1627..

Under pesten i Tønder i 1602 foretrak Laurentius dog at være huslærer for amtmand Blomes børn. Byrådet fyrede ham, men hertugen mente ikke, at man kunne fyre en så lærd mand. Han fortsatte indtil Wallensteins tropper marcherede mod byen i 1627.

Organist Andreas Friederich Ursiinus var organist i Tønder fra 1725. Har arbejde både sammen med Brorson og den tyske præst Schrader. I 1731 udgav sidstnævnte Vollständiges Gesangbusch. Med mere end 1.000 salmer.

Brorson fulgte efter, med at oversætte tyske salmer til dansk. Mange af disse salmer blev offentliggjort i Den nye Psalmebog som udkom i 1740. Den spredte stor glæde i den danske menighed.

Ursinus testamenterede 960 rigsdaler til hospitalet i Tønder, og efter hans død købte Vajsenhuset 20 demant jord i Ny Frederikskog som havde tilhørt Ursinus.

 

Den uheldige organist

I 1769 fremstillede kobbersmed, Johan Diedrich Jensen nye pauker til kirken. Disse blev kun brugt til særlige lejligheder.

I 1806 tiltrådte Friederich Carl Ferdinand Paulsen som organist, Han måtte dog forlade stillingen allerede i 1810, da han uden for ægteskab var blevet far til et barn, født af stadsmusikantens datter, Botilla Cæcilie.

En af de lokale organister var Peter Juncker, søn af kniplingshandler Hans Stefanus Juncker. Peter Juncker var borger og storkøbmand. Han ejede ejendommen Østergade 3. Han passede bare ekstrajobbet som organist. I 1830 gik han konkurs, og ernærede sig som klaverhandler. Fra 1850 var han lærer i orgelspil ved seminariet.

 

Stadsmusikanterne

Dem der tog sig af den verdslige musik var stadsmusikanterne. Den første der omtales i Tønder er Spelmann Conradius omkring 1560. Den første der benævnes som egentlig stadsmusikant er Johan Beier, der havde embedet fra 1615.

Stadsmusikerne skulle stå til rådighed, når borgmesteren og Rådet krævede det, for eksempel ved alle officielle lejligheder, fester på Rådhuset, kongebesøg m.m. Der skulle spilles fra kirketårnet, hver morgen klokken 4 og om aftenen kl.8 (kl. 9 om sommeren) på zinker og basuner.

De blev aflønnet via den såkaldte Martins Skat, dvs. den by-skat, der betaltes ved Mortensdag og som gik til aflønning af byens bestillingsmænd., bl.a. diakonen, rektor og kantor på latinskolen. Man fik en grundløn plus løn for de forskellige arrangementer.

I 1694 fik stadsmusikanten Knöclcke tilladelse af magistraten til at indkræve 1 rigsdaler ved bryllupper med seks par gæster, mens brudepar, der havde inviteret 10 par, skulle betale to rigsdaler.

Fra 1615 fik stadsmusikanten stillet fri bolig til rådighed i rådhuskælderen. Fra 1750 var stadsmusikantembedet kombineret med amtsmusikant i Tønder Amt.

 

Skillingsviser

Skillingsvisesangere og kolportører var et fast indslag i 1800 – tallets markeder. Politimester Poul Sibbern havde lavet en fortegnelse over forbudte og tilladte viser i tidsrummet 1830 – 1840. Smudsige viser var ikke passende for Tønders ungdom.

 

Spillemænd

Musikus Dresen fra Rørkær var en af de mest kendte spillemænd fra midten af 1800 – tallet. Han havde eneret til at spille til bryllupper og fester i sit område
frem til 1862.

En af spillemændene har vi omtalt i artiklen I kino i Tynne, var Meinert Lützen. I 1926 arbejde han i Popsensgade som cykelsmed. Han byggede selv cirka 10 violiner. På Emmerlev Klev spillede han sammen med blinde Motzkus. Som pensionist i Møgeltønder spillede han sammen med The old Times. Men han nåede også at spille sammen med den kendte gruppe Due Sørensen. Minsandten om han ikke også spillede på Tønder Festivalen sammen med Thorkild Demuth.

 

Militærmusik

Selvfølgelig har der også været et militærorkester i Tønder. Den 8. maj 1920 kom Jydske Dragonregiments Musikkorps til Tønder. Det blev højt værdsat,
men blev sparet væk i 1932.

 

Masser af kormusik i Tønder

Tønders ældste sangforening, Tonderne Singverein von 1842 blev grundlagt i en periode, hvor de nationale modsætningsforhold voksede. I 1843 holdt man den største sangerfest i Tønders historie med 700 deltagere i Jessens Have. Repertoiret var jægerviser og tyske fædrelandssange.

I 1871 havde foreningen 197 medlemmer.

Koret Einigkeit var oprettet som en pendant til Singverein, hvor de mindre velhavende kunne deltage. I 1927 dannedes koret Gemischter Chor.

Arbejdernes Mandskor blev oprettet i 1931, og bestod af mange tilflyttere. Damekoret Marsken eksisterede endnu i slutningen af 50’erne. Tønder Kammerkor
blev stiftet i 1982. Tønderkoret startede i 1983.

 

Skytteorkestret

Ofte har jeg som ung set store optog med forskellige orkestre gå ud af Ribelandvej til Schweizerhalle. Det var, når der var Skyttestævne. Min onkel Jacob var selv med skytteforeningen, så det gav nogle fordele. Jeg var med til nogle af de store skyttefester og fik også lov til at skyde.

Schützenkorps Tondern blev stiftet i 1693, som en efterfølger til Fastelavnsgildet. Oprindelig foregik festen syd for byen i nærheden af Papegøjestien. (Vi har også en artikel om dette tema her på siden)

Korpsets skytteorkester blev stiftet i 1923 af Carl Christensen. Han blev afløst af Hans Bomberg, der også fungerede som danselærer i danseklubber på Tonhalle og Schützenhof (se vores artikler Ture i Tønder). Bomberg havde en musikhandel i Østergade 20.

I 1955 genopstod Skytteorkestret bl.a. efter hjælp af hans Bomberg og Thomas Selmer jun.

Til skyttefesterne i Tønder fra 1974 til 1981 spillede Højer Brandværnsorkester. Her var min Onkel Pulle som tidligere omtalt senere et særdeles aktivt medlem.

Tønder havde sit eget brandværnsorkester, men det eksisterede faktisk kun fra 1949 til engang midt i 50’erne.

 

Musikforeninger

Der har i Tønder været mange musikforeninger, vi har allerede omtalt nogle. I 1921 startede Konzertverein Tondern. På et tidspunkt var der 450 medlemmer. Foreningens arrangementer blev afholdt i Tonhalle, senere i Statsseminariets Festsal og Statsskolens festsal. Man nåede at arrangere 26 koncerter inden
foreningen blev opløst i 1927.

Tønderegnens  Musikforening blev stiftet i 1946. Og jeg mener, at denne musikforening stadig eksisterer.

• Jo, de har altid været gode til musik og fester i Tønder. Glade minder går endnu tilbage til den tid. Der er mange af grupper og begivenheder, der ikke er medtaget, således dengang da Gitte og farmand optrådte på Torvet. Vi sang meget derhjemme hos familien Brodersen, men det lød nu ikke altid lige godt. Men det var festligt.

 

Kilde: 

• Sønderjysk Månedsskrift 
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283  artikler

 

• Musik i Tønder 1-5
• Michael Falch i Tønder
• Til Grænsen
• Tommyguns er genopstået

Redigeret 6. 04. 2022