Da Asmus Jensens kone sammen med Renate rejste til Frankrig skrev hun et brev til hendes to sønner. Hun skrev, at dette blandt andet skyldtes myndighedernes behandling af sagen og af hende. Hun skriver også, at Frede Birkelund var i området og spurgte efter Asmus. Da han hørte om sagen, og Asmus Jensens Fars mistanke lovede han at komme tilbage med engelske tropper. Hvorfor har myndighederne ikke for længst erkendt at de har begået fejl. De kan endnu nå at give en undskyldning til Asmus Jensens datter. Men ikke længere til hans kone.
Der er ikke noget at komme efter
Det kan være svært at komme videre, når myndighederne ikke er interesseret i at vi får mere indsigt end den vi har fået.
- Vi har kigget i arkiverne, der er ikke mere at komme efter.
Ja sådan lyder det fra arkiverne, men det er ikke sandheden. Der foreligger heller ikke noget nyt fra de engelske arkiver.
Men alligevel har vi noget nyt, og det er noget, der bekræfter vores antagelser og formodninger.
Et brev fra Asmus Jensen s kone
Asmus Jensens to søskende brændte alt, hvad der eventuelt kunne have været brugt til sagens belysning. De skammede sig åbenbart, og er måske blevet offer for myndighedernes forvanskning af sagen.
Således
har Renate´ s (ikke det rigtige navn) halvbror fremvist et brev, der forklarer, hvorfor Asmus Jensens kone og Renate forlod Danmark og bosatte sig i Frankrig. Som nævnt i tidligere artikler stammede hun fra Frankrig.
Brevet er forfattet til hendes to sønner. Her skriver hun, at politiet ikke har behandlet hende godt. Hun taler om sorg og hendes elskede Asmus. Ægteskabet med sønnernes far kunne ikke holde på grund af hendes skuffelse over myndighedernes behandling af hende og sagen.
Blev holdt tilbage med maskinpistol
Hun forklarer i brevet, at de fulgtes på vej hjem. I Kruså blev Asmus smidt op på en lastbil, mens hun blev holdt tilbage med maskinpistoler. De kørte mod Fårhus. Næste dag cyklede hun sammen med svigerforældrene til Fårhuslejren, hvor de blev brutal afvist.
Efter et par dage cyklede Asmus Jensens far (Peter Jensen) og Heine Petersen til Fårhus – lejren med tøj til Asmus, men her fik de så at vide, at han ikke var til stede. Derefter cykler Peter Jensen selv til Kruså og melder Asmus Jensen savnet.
Ifølge døgnrapporten melder politiet Asmus Jensen savnet 20 dage efter, at han blev smidt op på lastbilen.
Den Danske Brigade taler ikke mere med os
Som opmærksomme læsere vil vide, så blev Asmus Jensen skudt under en påstået flugt af tre medlemmer fra Den Danske Brigade. Og det er det måske en god grund til, at de påtog sig ansvaret for denne løgn.
Det skal dertil siges, at repræsentanter for Den danske Brigade ikke mere vil tale med os og Kurt Jensen. De var meget imødekommende i begyndelsen.
Aldrig afhørt
Af brevet fremgår det også, at Asmus Jensens kone aldrig er blevet kontaktet af politiet, og at hun aldrig er blevet afhørt af politiet. Hendes svigerfar undrede sig også, men politiet svarede, Det kommer. På det tidspunkt var de klar over, at nogle af deres egne var med til mordet på Asmus Jensen. I den rapport, som vi har set og som er afleveret på lokalarkivet i Bov, fremgår det af den rapport som er underskrevet af tre medlemmer af den danske Brigade, at Asmus Jensens kone er afhørt flere gange.
Frede Birkelund i Kiskelund
Asmus Jensens kone taler om, at Birk var kommet til byen og spurgt efter Asmus. Og Asmus Jensens far, Peter Jensen svarer, at Asmus antagelig er blevet skudt. Og her kommer så det interessante. For Birk lover at sætte noget i gang.
- Vi skal nok finde dem, og hvis det så skulle være med tropperne.
Og hvorfor skulle man tage denne trussel alvorlig?
Jo for Birk er ikke mindre end Frede Birkelund. Har var forbindelsesofficer til den britiske kontraspionage i Hamborg. Han var sendt til SOE*s tyske sektion. Efter tyskernes kapitulation var han blevet overført til den britiske kontraspionage Field Security. Frede Birkelund arbejdede sammen med Jenny Holm.
Desuden samarbejde han med Troels Hoff, som var chef for Rigspolitiets Efterretningsafdeling og N.B. Schou fra Generalstabens Efterretningstjeneste.
De britiske tropper havde tidligere truet
De britiske tropper har som vi tidligere har refereret også måtte true for, at få udleveret danske krigsforbrydere. Og de sønderjyske politimestre har sikkert fået kolde fødder, da det gik op for dem, at det var en fejltagelse at folk fra modstandsbevægelsen og her i blandt folk fra deres eget korps, har været involveret i mordet på Asmus Jensen.
I senere artikler har vi berettet om at de sønderjyske politimestre måtte stå skoleret for englænderne i Wassersleben.
De sønderjyske politimestres rolle?
- Hvorfor var politimester Møller bange for at sagen kom op i Folketinget i 1974?
- Hvorfor spurgte han justitsministeren om råd?
- Hvordan kunne de sønderjyske politimestre overtale tre navngivne personer fra Den Danske Brigade til, at skulle have begået mordet?
- Hvorfor skulle dansk politi involveres i et mord, der angiveligt og ifølge politiafhøringerne er foregået i Tyskland. Det var her englænderne bestemte dengang?
Det hænger ikke sammen
Det område, hvor Asmus Jensen angivelig skulle være blevet skudt tilhører den dag i dag familien Bennesen. En sønnesøn, som ejer grunden i dag, har aldrig hørt om sagen. Ifølge politirapporten er familien Bennesen blevet afhørt om sagen.
Som vi tidligere har nævnt er politiets fremstilling løgn. Det hænger slet ikke sammen.
Brevet er et bevis
Med brevet, skrevet af Asmus Jensens kone er det bevist, at det var en sammenhæng mellem Asmus Jensen og den engelske kontraspionage. (Birk) (Frede Birkelund)
En undskyldning burde gives
I brevet anfører Asmus Jensens kone, at hun aldrig har fået en undskyldning af de danske myndigheder. Men de kan nå det endnu. Asmus Jensens kone lever i Frankrig. Vi formidler gerne kontakten. Ja sådan skrev vi dengang. Hun er desværre nu afgået ved døden. Og som sådan burde Asmus Jensen` s datter også have en undskyldning.
Myndighederne holder noget skyldt
For at skjule en fatal fejltagelse har myndighederne i så mange år skjult sandheden, og begået dokumentfalsk i form af en undersøgelse, der er fuld af løgn og fortielser. Alt dette kan du læse i vore artikler Mord i Padborg 1945 1,2,3.
Det
samme gælder mordet på Richard Christensen. Her har vi fundet ud af, at der senere er påført ordet selvmord med en anden skrift og en anden pen. Her har vi nu fundet ud af, hvorfor og af hvem han blev skudt. Han lå i mange timer på Østergade i Padborg, inden han blev fjernet.
Heller ikke sandheden om dette mord må komme frem. Ved at kalde mordet for selvmord, er sagen blevet afsluttet, og myndighederne kommer let om ved det.
Kilde: Kurt Jensen
Hvis du vil vide mere: Læs
- Mord i Padborg 1 – 3
Under Kategorien Grænsen er overskredet her på vores side kan du læse en opdateret artikel om hele sagen og en omtale af vores bog, som vi udgav i 2017.
På
www.dengang.dk findes der ca. 384 artikler om Besættelsestiden