Jens Peter Tønder var en original. Han så fattig ud, men havde penge på  kistebunden. Peter Worm var både humørsyg og havde ikke reelle hensigter. Han kvalte Tønder i Nyboder. Hans forsvarer mente, at Worm kun var et redskab. Den reelle morder gik fri. Måske var det præstens skyld.

 

Ingen job

Peter Worm var god til sprog og tegning. Han elskede at isolere sig og læse. Men et socialt menneske var han ikke. Fra Nyborg gik det via Nakskov til godset Oregaard, hvor Peters onkel var forvalter.

Meningen var, at Peter derfra, skulle rejse videre og begynde at studere jura. Men evnerne rakte ikke. Onklen foreslog at Peter skulle læse til lærer. Han ville godt betale. Men betingelsen var, at han skulle gennemføre.

Peter tog godt nok sammen med en rejsefælde til Lyngby i Jylland for straks at returnere til  København. Lærer ville han absolut ikke være.  Peter havde en kort overgang været i København før. Og denne gang gik det ham ikke bedre. Der var ingen job at få. Noget måtte det gøres.

Efter sigende skulle Peter have været en kort tid i Hamburg, men vendte forhutlet tilbage til Nyborg, for så tredje gang at tage til København. Tingene blev ikke bedre, der var stadig ingen jobs. Dem som Peter mødte, syntes at han var mærkelig.

 

Næppe reelle hensigter

Han forsøgte at indsmigre sig hos de katolske præster for at tjene nogle hurtige penge. Men de havde lugtet lunten og gennemskuet ham. Han havde næppe reelle hensigter. Siden 1835 strejfede Worm omkring i hovedstadens gader.

Flere gange tænkte han på at tage sig af dage med opium. Men han manglede modet. Han lod sig antage som underofficer, men det varde kun en måned.

 

Møde med Tønder

På gadehjørnet stod Jens Peter Tønder. En af Københavns originaler. Han forsøgte at sælge sit tidsskrift Gammelt og Nyt.

Han så noget forhutlet ud. Han trykkede selv sit tidsskrift derhjemme i Nyhavn 33, hvor han havde lejet sig ind.  Desuden underviste han i fransk. Efter sigende skulle han have nok på kistebunden. Dette erfarede Peter Worm også.

 

I lige linje med Tordenskjold

Denne Jens Peter Tønder både sommer og vinter i en lang grå frakke, går lærredsbenklæder, og en grov ikke helt hvis skjorte. Han havde ingen halstørklæde. Han gik i såkaldte kommissko og hvide strømper af groft uldgarn.

Han var en imponerende skikkelse , høj og muskuløs . Næsen havde et vist ædelt udtryk. Øjnene afslørede en stor intelligens. Han kunne godt gå over i ekstase, når et emne interesserede ham i en samtale.

Inden for frakken havde han et papbind med løse blade, som han solgte for 2 skilling. Jo, Tønder havde skam været litterær Telegraf – bestyrer.

Han nedstammede i lige linje med Tordenskjold. Han var af meget fin familie. Han fader var admiral og en af Holmens chefer. Men familien slog hånden af ham.

 

På  søen

Da han manglede penge til sine studier tog han på to lange sørejser. Han prædikede i hovedstadens kirker, men han blev fyret hver gang. Han blev forelsket i en tjenestepige, som arbejdede i forældrenes hus. Men de ville ikke give deres samtykke. Som hævn lod han sig antage som vægter. Flere nætter i træk stod
han og råbte ud foran forældrene hus..

I hans skriverier skrev han om samfundet. Han skrev blandt andet:

• Jeg havde i min Familie tre Admiraler, en Gehejmeråd syv Kammerherre. De har efterladt mig i Fattigdom og Elendighed. Jeg ville i min Familie hellere have haft Agerdyrkere, Skorstensfejre, Smede og andre fra den simple Klasse.

 

Jens Peter Tønders livsfilosofi

Han havde også nogle leveregler som han delagtiggjorde sine læsere i

1. Aldrig, at spille i Tallotteri eller noget andet slags spil.
2. Aldrig at drikke vin, brændevin, likører, øl, kaffe, the. Ikke andet end kold vand.
3. At leve bestandig i den ugifte stand.
4. Ikke at dyrke Gud på en vrang og urigtig måde ved tomme og unyttige ceremonier, men i gerningen på en rigtig og værdig måde.
5. At høre med den største ligegyldighed, ja med foragt Daarens  og den ukyndiges alle vrange og urigtige domme, men derimod aleneste at agte højt den indsigtsfulde, redelige og upartiske dom.
6. At finde det bedste selskab i ensomhed ved gode skrifters læsning, ved at smage naturens sande glæder, hvilke ligesom de ædleste dyder stå åbne for enhver.
7. Aldrig at blænde øjnene med en frisk glans, aldrig ville anses, men være virkelig, endog udmærket i gerningen fortjent. 
8. Ikke at lade sig henrive af en falsk indbildning, men i alle ting bestræbe sig at blive ved roligt overlæg.
9. At gå tidligt i seng, men stå tidligt op.
10. Al have håret tæt klippet ved hovedet.
11. Aldrig at ryge, snuse eller skrå Tobak
12. Bestandig at være i frisk luft, ja endog om natten at sove for åbent vindue.

 

Penge på  kistebunden

Jens Peter Tønder var nu ikke så fattig. Han havde arvet noget, men han var nok en gnier. Det var kun sjældent at han fik varm mad. Han betalte kun et par mark om ugen for logi.

 

Ingen virkning

Peter Worm indfandt sig hos Tønder. Han havde solgt en skjorte for at kunne betale afgiften for franskundervisningen. Tønder forlangte forudbetaling.

Han vidste, at Tønder var glad for søde kage. Han havde taget nogle butterdejskager med syltetøj med. Dem havde han fyldt med opium. Hans agt var at bedøve Tønder, og så hugge hans penge. Men disse kager havde ingen virkning.

Worm tilbragte nogle dage inden forbrydelsen på gæstgiveriet Tre Hjorter.

 

Rovmord

Den anden gang Worm var på besøg , den 27. juli, var dens agt, at kvæle ham, såfremt kagerne ikke virkede. Men kagerne havde en bismag. Da Tønder
rejste sig for at spytte de forfærdelige kager ud, så Worm sit snit til at få en snor om Tønders hals. Worm trak af alle kræfter. Dødskampen varede kort. Worm
bredte nu et tæppe over hans hoved.

Det er lidt forskellige opfattelser om Tønder var døset hen, og havde opdaget Worms hensigt, da han vågnede af opiummens virkning. Tyve, Tyve, skulle Tønder have råbt, inden Worm fik bugt med ham.

Fra Tønders brystlomme lykkedes det at finde nøglerne til gemmerne. Han åbnede den kiste, der stod i stuen, og tog en betydelig mængde penge, medaljer, mønter og obligationer. Der har været tale om 127 sølvmønter og medaljer. De tre af dem var i guld.

Worm låste døren med en hængelås. Nøglen smed han i vandet i Nyhavn. Derefter gik turen til Stadt Lauenburg.

 

Lugten fra kammeret

Misgerningen blev opdaget efter nogle dage. Der bredte sig en forfærdelig stank fra Tønders kammer.

Worm led af samvittighedskvaler. Men efter et par dage havde han købt nye klæder, og været rundt at betale sin gæld. Han fik en bekendt, som
han havde lært at kende, til at sende penge til sine forældre i Nyborg. 240 Rigsdaler var der i kuverten. Det var en handelsrejsende
ved navn Stolle, der afleverede kuverten. Men kuverten skulle åbnes for at man kunne give en kvittering. Her stod den rigtige afsender. Personalet på posthuset fattede mistanke.

 

Pågrebet i Lübeck

Worm var i mellemtiden taget til Lübeck, hvor politiet arresterede ham.

På et tidspunkt hævdede han, at det var hans far, der var moderen.

Anklagen var klar den 12. december 1836. Worm, der nu var 22 år gammel blev tiltalt for mord, røveri, tyveri, falsk og andet bedrageligt forhold. Hvis det holdt i de forskellige retsinstanser, ja så ville det ske det

• at Petri Claudi Ferdinand Emil Worm bør have sit liv forbudt og lægges på  stejle og hjul.

Mens Worm sad i arresten led han meget af epileptiske krampeanfald.

 

To års kamp for Worm

Worm` s forsvarer, P.M. Lange forsvarede ham med stor energi i to år. Han var overbevist om Peter Worms uskyld. Han mente, at Peter Worm blot var et redskab. Og han udviste stor tålmodighed med den anklagede, der konstant skiftede mening.

Lange mente ikke at han havde havde de kræfter, der skulle til for at ligge Tønder ned.   Punkt for punkt afviste Worms forsvarer politiets anklage. Han påpegede, at grunden til at Worm tilstod var, at han ville dø. Desuden havde politiet presset Worm til tilståelse for at tilfredsstille datidens medier.

Mordet havde krævet ret meget fysik, og den havde Worm ikke, mente forsvareren. Hvordan Worm kunne magte den meget større og stærkere Tønder,
forstod forsvareren ikke.

Da disse argumenter prellede af, forlange Lange, at Worms fysiske og mentale tilstand blev undersøgt. Forsvareren var helt sikker på, at der var en anden med i spillet. Worm var kun redskabet.

Stadslægen og Sundhedskollegiet undersøgte Worm. Og konklusionen var, at de ikke udelukkede tilregnelighed.

 

Behandlet med godhed

Den 2. maj 1838 blev Worm igen fremstillet. Her trak han sin tilståelse tilbage. Forhørene gentog sig sig igen den 5. og den 8. maj. I juni benægtede politiet, at de på nogen måde havde truet Worm. De havde tvært imod behandlet ham med megen godhed.

 

Tilstå  og kom i Guds Rige

Det hjalp nu helle ikke Peter Worms eller for den sags skyld P.M. Lange´ s sag, at præsten H.C. Visby opfordrede Peter Worm til at tilstå, så ville han få det bedre med Gud. Hvis han ikke tilstod, ville han ikke komme i Guds Rige.

 

Sympati for Worm

I befolkningen fik man efterhånden sympati for Worm. Hans breve og digte blev offentliggjort. Kjøbenhavnerposten advarede dog mod dette lefleri. Selv dagen inden henrettelsen blev et digt af Worm offentliggjort.

Fra flere sider forsøgte man, at få  Kong Frederik den Sjette til at omgøre dommen.

 

Ole Pedersen Kollerød: Svineri

En af dem, der var indsat sammen med Worm, var morderen Ole Pedersen Kollerød. Han kom i 1837 til skade at myrde Nymølles kusk, Lars Pedersen under et tyveriforsøg sammen med to andre. Han blev indsat i arresten i Slutterigade i september 1838.

Han kendte udmærket Peter Worm. I hans egen fortolkning af det danske sprog fortæller han blandt andet:

• Jeg sat hos Worm i arrest, med ham var der fleere Arestander. Jeg tror nok, at det var 8 Mand i det hele. Derimellem var ind geferlig stoer pryl, som hider Lars Christian Jensen og er juelmagersvend og har sat her i Kælderen i Stokhuuse i aared 1836. Denne Omtale var Worms Sengekammerat. Disse to di lagt i Sengen, baaed Nat og Dag og brugt alt det sviinerig, som det her kan trænges. Ja snart lagde den ene over paa og snart den Anden. Og de lode voss alle . Og så kysede di hinanden, ligesom det var ind Mand, der lagde og elskede sin Hustrue – ia, det saa viit, at Worm fek Kramp deraf.

Kollerød  fortalte endvidere, at de blev skilt af. De fik hver 40 slag prygl for deres forseelse.

Kollerød  blev halshugget på Amager Fælled den 17. november 1840.  (Læs vores artikel om denne)

Henrettet

Den 20. november 1840 var tusinder af mennesker forsamlet på Amager, for at få et glimt af henrettelsen af Peter Worm. Skarpretter Nicolai Raunholdt,
der var barnebarn af skovfogeden på Gisselfeld havde styr på det.

 

En blykasse ved en mølle

Den 15. oktober 1837 kl. 5 om morgenen blev Jesper Jacobsen Kræmmerhuus anholdt ved Toldboden. Han ville tage båden til Kiel.  Han var i besiddelse af en seddel med en rød tegning. Denne skulle Worm angivelig have tegnet. De havde siddet sammen i arresten. Han havde gravet en blykasse ned ved en mølle mellem Hamburg og Altona. Den skulle indeholde en del guld – og sølvmønter. De var tiltænkt familien i Nyborg.

Havde Peter Worm selv myrdet Jens Peter Tønder, eller dækkede han over en sammensvoren? Vi får aldrig svaret.

 

Hovedet manglede

Ja så kunne historien så godt være sluttet og efterladt læseren med et stort spørgsmålstegn. Men der gik efter nogen tid vedholdende rygter i København, at der manglede et hoved i kisten med Peter Worm. Godt nok mistede han hovedet, men det blev lagt tilbage igen i kisten, efter at det havde været på stejle.

Det var lægen Carl Otte, der havde tilranet sig hovedet. Han havde en helt speciel interesse i Peter Worm og andre forbrydere. Han havde før været indblandet
i gravrøveri. og afhuggede hoveder. Han interesserede sig meget for Frenologi. Ideen var at man på et kranie kunne se forbindelse mellem ånd og legeme.

 Carl Otte blev i 1828 ansat på Tugt – Rasp – og Forbedringshuset på Christianshavn. Han tog bl.a. gipsafstøbninger af afhuggede hoveder.

Fjorten dage efter henrettelsen fik Carl Otte i nattens mulm og mørke gravet hovedet op. Carl Otte er i dag begravet på Assistens Kirkegaard.
Behjertede sjæle ville også have haft Peter Worm begravet på indviet jord på Assistens Kirkegaard.

 

Kilde:

• Litteratur København
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvid du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.784artikler
• Herunder 190 artikler fra København 
• Herunder 305 artikler fra Nørrebro 
• Herunder 283 artikler fra Tønder 
• Nyhavns Historie
• Mordet i Brumleby 1914 (under Østerbro)
• Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade) 1942 (under Østerbro)
• Rovmordet i Holsteinsgade 1913 (under Østerbro)
• Dramaet i Husumgade (under Nørrebro)
• Hypnosemordene på Nørrebro (under Nørrebro)
• Oprør i Møgeltønder (under Tønder)
• Henrettelse på Østerbro (under Østerbro)
• Henrettet i Tønder (under Tønder) og mange flere krimi-sager 

Redigeret 17. – 02. – 2022