Vi vil gøre Møjn til Løgn

”Vi vil gøre Møjn til Løgn – Vi vil hav det forbøjn” Ja sådan lød det i et læserbrev i Hejmdal i 1938. Men også mange ældre i 1970erne var imod brugen af ordet. Efterhånden fandt man i det sønderjyske ud af, at det skulle staves således: Mojn. Tyskerne staver det således: Moin. Det blev forbudt for børn i dansksindede hjem at bruge ordet. Vi hører det brugt hver formiddag på DR P4. Håndværkere, handels – og tjenestefolk samt soldater tog det med hjem fra Berlin. Tysk ordbog mener at det stammer fra Østpreussen. Men det mener både danske og tyske sprogforskere ikke kan passe. Lærer Ottsen fra Hostrup kunne heller ikke lide ordet. Waldemar Rasmussen fik Mojn på Dansktoppen. Ældre sønderjyder var forargede over Mojn – kampagnerne fra 1970erne. Nogle gymnasieelever synes at Mojn er bondsk. Og så er det dem, der mener at ordet er nederlandsk og endda finsk. Så er det nogle ganske simple Mojn – regler.

 

Det skulle være forbudt at sige ”Møjn”

Et læserbrev i avisen Hejmdal fra 1938 slutter således:

• Vi vil gøre Møjn til Løgn. Vi vil ha det forbøjn. (forbøjn = forbudt)

 

Læserbrevet i Hejmdal 1938

Dette stammer fra et læserbrev i Hejmdal i 1938 med overskriften ”Møjn er ”Urgæs”. I læserbrevet stod der bl.a.:

• Vi som bor der, hvor to Sprog mødes, maa altid være paa Vagt imod at ord fra det ene blandes ind i det andet. Vi bør passe paa, at ”Frø af Urgræs” ikke fæster Rod i vort Sprog. I det store og hele har de senere Aar ogsaa virket i rigtig Retning.
• De fleste sønderjydske ”Germanismer” er forsvundet. Men derfor er det så meget mere paafaldende, at et enkelt Ord har kunnet trænge meget stærkt frem og det paa et Omraade, hvor der aldeles ingen Grund var til det, da vi har Ord, der dækker bedre og lyder kønnere i vort eget Sprog.
• ”Urgræsset” er den plattyske Hilsen ”Møjn”. Før i Tiden har jeg ikke hørt det anvendt af Dansktalende, men nu bruges den mange steder, vel mest af de yngre Aargange, ikke alene i Grænseegnen men ogsaa i Haderslev Amt.
• Møjn, Møjn! Siger Drenge i Haderslev, naar de cykler forbi hinanden.

 

Det blev også forbudt for børn

Mange ældre sønderjyder som var bevidst dansksindede fastholdt at ”Møjn er forbøjn”. Når et barn i et udpræget dansk hjem kom til at sige ”Møjn” blev man sendt ud i køkkenet for at vaske mund.

Det skete også at i dansksindede hjem så fik børnene en på kassen, når de sagde møjn (sådan blev det stavet dengang). Forældrene ville ikke finde sig i det.

 

Mojn hver formiddag på P4

Det siges mojn på alle tider af døgnet. Og det selv om navnet morjen, som det stammer fra betyder morgen. Det findes i berlinsk og brandenborgsk.

Hver formiddag kan man på DR P4 hører værten, Knud afslutte med et Mojn. Som vi tidligere har nævnt, så måtte vi ikke snakke sønderjysk på Tønder Kommuneskole. Og så var jeg ved at blive fyret i Andersen og nissens Boghandel i Tønder inden min lærertid startede. Jeg nægtede at tiltale medlemmer af Det Tyske Mindretal på tysk. Hvorfor skulle jeg? De allerfleste af dem taler sønderjysk.

 

Håndværkere, handels- og tjenestefolk samt soldater tog Mojn til Sønderjylland

Efter al sandsynlighed er det håndværkere, handelsfolk og tjenestefolk, der har taget morjen med til Sønderjylland. De sønderjyske soldater, der havde aftjent deres værnepligt har taget hilsen med hjem. Det var mens Sønderjylland hed Nordslesvig og tilhørte Prøjsen i begyndelsen af 1900-tallet. Det startede i Aabenraa og Tønder.

 

Lærer Ottsen fra Hostrup kunne heller ikke lide Mojn

Allerede i 1930erne skrev Peter Jeppesen om ordet i bogen ”En sønderjysk Dialekts udvikling i de sidste Generationer (Løgumkloster-dialekten). Lærer M.B. Ottsen beskrev Hostrup-dialekten på Tønder-egnen i 1920erne og 30’erne:

• Og nu igen det sidste Skrig: ”Måjn”. Rest af den smukke Hilsen: Guten Morgen! Ung og Gammel. Store og Små hilser hiananden, når de mødes, når de skilles med: ”Måjn” Hu ha* Mensch ärgere dich nicht! Få dæ har æne Svæk – det jælper ikke.

Det var tydeligt at Ottsen ikke brød sig om denne hilsen. Han mente, at det var en fortyskning som en del andre ord. Læg mærke til, hvordan han staver Mojn.

 

Waldemar Rasmussen fik ”Mojn” på Dansktoppen

Efterhånden blev ”Mojn” stavet med o en del af dialekten. Så begyndte man i Sønderborg med en kampagne ”Mojn – vi ses i Sønderborg”. Kampagnen havde også en slagsang med titlen ”Mojn” indspillet af Valdemars Orchestra. Orkesterlederen Valdemar Rasmussen er opvokset i Tønder. Han forbinder begrebet med fællesskab. Nummeret blev ikke alene populært i Sønderjylland. Det nåede også en topplacering på Dansktoppen.

 

Ældre mennesker foragtede Mojn – kampagnerne

Det var bestemt ikke alle, der kunne lide disse mojn – kampagner.  Flere gamle medlemmer af nationale foreninger, Sprogforeningen og Sønderjydsk Skoleforening gav udtryk for forargelse over kampagnen. De tog også afstand fra alle undersøgelser af brugen af mojn. Sådan et tabu – ord skulle visne af sig selv. Men det modsatte er sket. Brugen af ordet er i den grad blomstret.

Sandelig om ikke også Jydske Tidende udsendte en temaavis om begrebet ”Mojn” med mange oplysende artikler.

 

Tyskerne staver det således Moin

Stavemåden mojn har også vundet hævd som sønderjysk. I tysksprogede sammenhænge inden for det tyske mindretal bruges den tyske stavemåde moin.

Siden min barndom i Tønder har vi sagt mojn døgnet rundt.

Men går du ud af en butik i Nibøl og siger moin, vil ekspedienten spærre øjnene op. Det er ikke alle steder, man kan bruge moin som farvel.

 

Nogle gymnasieelever synes at mojn er bondsk

Der er foretaget diverse undersøgelse af ordets brug. Således findes der gymnasieelever, der mener, at det er for bondsk at bruge ordet. Det virker også amatøragtig, siger de. At ordet bruges i reklameøjemed, mener nogle at det er at gøre grin med det sønderjyske sprog.

Hos gymnasieeleverne bliver ordet ikke forbundet med tysk. De mener, at det er en del af den sønderjyske identitet.

 

Tysk ordbog mener, at moin kommer fra Østfrisland

Men der nu ikke alle der er helt enige i ordets opstående. Således kan man i den tyske ordbog Duden læse, at det tyske ord moin

 er en hilseform, som stammer fra det østfrisiske og det mellem-tyske ord Moi. Det kan oversættes med God dag eller skøn dag.

Men er det tyske moin og det sønderjyske mojn identisk?

 

Er det finsk?

Mojn kom først til Sønderjylland i begyndelsen af 1900-tallet. En anden antagelse er, at det danske mojn stammer fra det finske ”moi”. Og det bruges på samme måde i Finland som i Sønderjylland. Men hvordan skulle en finsk hilsen lige have fundet fodfæste i det sønderjyske?

 

Eller er det nederlandsk?

En tredje teori er, at ordet stammer fra det nederlandske tillægsord moje, der betyder god eller behagelig. Mojn skulle således være en afkortning af mojn dag (altså god dag), hvilket skulle forklare at ordet bruges på alle tider af døgnet. Den geografiske udbredelse af mojn (moin) fra den danske grænseegn til den nederlandske grænse skulle støtte denne forklaring.

Det skulle dog være usandsynligt at mojn skulle stamme fra det frisiske eller nederlandske, siger sprogforskere. Her er både danske og tyske sprogforskere enige.

En fjerde teori går netop på at mojn skulle være en morgenhilsen fra Østfrisland.

 

Nogle simple mojn – regler

Nogle simple mojn-regler:

• Uanset hvor du er, og hvem du siger ”hej” til må du bruge Mojn (som en erstatning for Goddag, Godmorgen, Godaften, Hej osv.)
• Hvis du bruger mojn til at hilse med, er det lovligt at bruge en eller to: Mojn eller Mojn Mojn
• Når du siger farvel derimod må du og skal du bruge et, og det er her de nytilkomne sønderjyder eller bare udefrakommende ofte bruger Hej hej som Mojn mojn – og gider I ikke godt lade være med det, det skærer i hjertet hver gang – i stedet brug Mojn og kun en gang.

 

 

Kilde:

• nordschleswiger.dk
• graenseforeningen.dk
• wikipedia.org
• dengang.dk diverse artikler
• fyens.dk
• jv.dk
• synnejysk.dk
• Mål og Mæle 2 (sept. 1997)
• Karen Margrethe Petersen: Sprogbrug og sproghensyn hos flertal og mindretal i den dansk/tyske grænseregion/Nordiska Studier i Leksikografi 8
• Else Christensen: Oesproch å Oebogh o synnejysk
• Herbert Matzen: Sønderjyske ord på Højeregnens dialekt
• Mathias Ottzen: Hostrup-dansk Lydlære
• Mathias Ottzen: Hostrup – dansk 1-5
• Sønderjysk Månedsskrift
• Henrik Becker Christensen: Grænsen i 75 år
• Peter Jeppesen: En sønderjysk Dialekts Udvikling i de sidste Generationer (Løgumkloster-dialekten)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.149 artikler
• Under Sønderjylland finder du 267 artikler
• Under Tønder finder du 366 artikler

 

• Bevar den sønderjyske dialekt
• Sproget i Sønderjylland
• I Sønderjylland siger vi mojn
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864