Modstand og Fodbold i Tønder

Aage Rosenkjær – død i tyskernes varetægt. Et helt fodboldhold i Tønder var i modstandsbevægelsen. Han arbejdede for danskheden. Nazismens succes syd på, kunne mærkes i Tønder. Der kom gang i Fodboldspillet. Modstanden voksede efter august 1943. Heldigt at flere arbejdede hos DSB. Masser af sabotage. Han viste en vej at gå. Et medlem fik en fod skudt af.

 

Død i tyskernes varetægt

Det var bestemt ikke ufarligt, at have med modstandsarbejde at gøre. Heller ikke i Tønder. Og det kom Aage Buhl Rosenkjær at mærke. Han var også med til at starte modstandsarbejdet i Tinglev. Den 18, november 1944 døde han i en tysk fange og arbejdslejr i Svesing ved Husum.

Han blev i 1920 ansat på Statsskolen. Han havde et godt organisationstalent. Og som så mange andre steder opstod modstandsarbejdet gennem terrænsporten. I Tønder var mange også medlem af de lokale sportsforeninger og Dansk Samling. Det startede i Tønder med en række mindre sabotager mod tyske kabler og transformatorer. Senere efter hans anholdelse var det en del jernbanesabotage.

Den 11. december blev Rosenkjær arresteret af tysk politi. Efter ophold i Vestre Fængsel, Horserød og Frøslev blev han den 15.9. 1944 deporteret til Neuengamme. Herfra sendtes han til udekommandoen ved Husum.

Her døde han som følge af dysenteri og almindelig svækkelse.

 

Et helt fodboldhold i modstandsbevægelsen

Rosenkjær var bl.a. underviser i boldspil og gymnastik. Han var frivillig leder i Tønder Sportsforening og Tønder Amts Idrætsforening.  Hans idrætsinteresse og danske sindelag bragte ham ind i ungdomsarbejdet. Gennem 1930erne blev det en kamp mellem dansk og tysk.

Sammen med en anden gymnasielærer Finn Christiansen havde han forstået at rekruttere det meste af Tønder Sportsforenings bedste fodboldhold til modstandsbevægelsen.

På lokalt plan i grænselandet havde enkelte idrætsledere således en anden holdning til samarbejdet med nazisterne end en række idrætsudøvere og ledere inden for dansk idræts hovedforbund.

 

Han arbejdede for danskheden

Rosenkjær var en af et større antal tjenestemænd og funktionærer, der skulle overtage de job, der tidligere havde været betjent af tyske embedsmænd. Gymnasie- og folkeskolelærere blev sammen med de øvrige tilrejsende vigtige for udbredelsen af dansk kultur og sindelag.

De fire købstæder fik alle et dansk gymnasium. I Haderslev og Tønder varetog seminarierne uddannelse af lærere til de kommende generationer. Dertil kom politiet og grænsegendarmerne samt militærpersonalet, der rykkede ind i kasernerne i Haderslev, Sønderborg og Tønder.

Sammen med andre ildsjæle ønskede Rosenkjær at arbejde for danskheden i grænselandet. Hans grundholdning kan karakteriseres som en blanding af nationalliberalisme og grundtvigianisme. Det folkelige arbejde var i Sønderjydsk Idrætsforening.

 

Årsfest

De lokale dansksindede nordslesvigere havde i Nordslesvig Fælles-Idrætsforening gødet jorden for det samarbejde, der i kraft af tilskud udefra skulle få ungdomsarbejdet til at blomstre. Arbejdet gik ikke altid så nemt, som man havde håbet.

I Sønderjylland fik man anskueliggjort, at ikke alt frivilligt foreningsarbejde fremmede demokratiet, hvilket det tyske ungdomsarbejde i løbet af 1930erne blev et eksempel på.

Fodbold blev i Tønder efterhånden organiseret i Sønderjysk Idrætsforening. Fodbold blev et væsentlig instrument i kampen om ungdommen i Tønder.

Efterhånden fik man organiseret en årsfest med opvisning i gymnastik, konkurrencer i fodbold, fri idræt og skydning. Byen var stadig ledet af en tysksindet borgmester, der dog havde mistet det absolutte flertal. Men generelt var der dog en fordragelig tone mellem dansksindede og tysksindede.

 

Nazismens succes syd på, kunne mærkes i Tønder

Men i slutningen af 1920’erne begyndte ekstreme tyske kræfter at stille spørgsmålstegn ved denne samarbejdsvillighed.

Sammen med nazisternes succes syd for grænsen, begyndte man også i Tønder at formulere revanchistiske krav om grænseforskydninger.

Tilgangen til fodboldklubben begyndte at stagnere. Dansk Arbejder-Idrætsforbund var blevet oprettet i opposition til dansk Idræts – Forbund. Dette kunne også mærkes i Tønder. De få fodboldspillere der egentlig var i Tønder kunne nu vælge mellem Tønder Boldklub eller i Arbejdernes Idræts – klub. Som følge af dette vejrede de tyske idrætsklubber i Tønder morgenluft. ”Turn – foreninger begyndte at tage fodbold på programmet.

 

Et kæmpe stævne i Tønder

Rosenkjær var med i organisationen af et kæmpe stævne i Tønder med mere end 2.000 udøvere. Her var i alt 130 faner. Deltagerne kom på cykel, i bil eller blev befordret med et særtog. Dannebrog vajede sammen med de andre nordiske flag.

Bogtrykker Th. Laursen, der i den tid kom til Tønder har beskrevet, hvordan Aage Rosenkjær satte sig i spidsen for at samle tropperne. Dels var tre fodboldklubber i en by af Tønders størrelse alt for mange, dels var det et spørgsmål om det danske sindelag.

 

Der kom gang i fodboldspillet

Forholdsvis hurtigt at få etableret Tønders Forenede Boldklubber som i 1939 blev til Tønder Sportsforening. Nu kom der igen gang i fodboldspillet i Tønder.

Den tyske fodboldklub kom aldrig til at fungere. Enkelte af de dygtige spillere fra tysksindede hjem valgte derfor at spille i den danske klub. Disse blev selvfølgelig udsat for et kolossalt pres fra tidligere lærere, hjem og gamle skolekammerater.

 

Modstanden voksede

Med besættelsen i 1940 blev vilkårene vanskeligere for det folkelige arbejde i grænselandet. Rosenkjær gik nu kraftigere ind i terrænsporten. I 1942 var han med til at organisere et idrætsstævne med 2.000 deltagere.

Særlig efter augustoprøret i 1943 voksede modstanden. Og det var som om, at mange blev rekrutteret fra Statsskolen og idrætten i Tønder.

Folmer Christiansen fra Højer overtog fra 1944 pladsen som formand for Tønder Amts Idrætsforening. Han havde kendskab til det illegale arbejde.

 

Heldigt, at flere arbejdede ved DSB

Den første gruppe som Rosenkjær dannede, blev hurtig opløst. Der var en, der ikke kunne holde mund. Men snart blev der dannet en ny gruppe.

Folmer Christiansen forsøgte i 1944 at danne en gruppe i Højer. Men de fik aldrig en tilbagemelding fra Finn Kristiansen, der havde overtaget modstandsgruppen fra Rosenkjær. Det lykkedes denne at få næsten samtlige førsteholdets spillere med i gruppen.

Det var i det illegale arbejde en stor fordel i, at tre af spillerne arbejdede hos DSB, hvorfor de havde specielle ”Ausweiss”. De kunne færdes ude, når der var udgangsforbud. Arbejdet bestod for det meste i uddeling af illegale blade, flytning af våben, som blev gemt forskellige steder rundt om i byen blandt andet på loftet i omklædningsbygningen på sportspladsen.

 

Masser af sabotage

Gruppen stod bag sabotage mod sporskiftet på Tønder Station, afsporing af tog nord for Tønder, ligesom den medvirkede til at hjælpe en englænder, der var flygtet fra en fangelejr i Tyskland til Sverige. En tidligere fodboldspiller fortæller, at det måske lyder dramatisk, men de følte ikke nogen større angst. De mente, at det var noget, der skulle gøre. Og det cementerede sammenholdet på holdet endnu mere.

I Tønder var der flere grupper af modstandsfolk. Historikerne diskuterer stadig, hvor stor betydning jernbanesabotagen egentlig havde.

 

Han viste en vej at gå

I Tønder by med det store tyske mindretal fik Rosenkjærs død en kolossal symbolsk betydning. De mange mindeord, der fulgte ham efter hans død kan sammenfattes i sætningen:

 

• Han viste en vej at gaa

 

Et medlem fik et ben skudt af

Den 4. maj samlede Finn Kristiansen sit fodboldhold. De fik travlt med at gøre de våben klar, der var gemt forskellige steder i Tønder. Gruppen blev bedt om at møde op på sportspladsen om morgenen den 5. maj.

Medlemmerne blev derpå sendt ud for at bevogte grænsen til Tyskland fra Sæd til Møllehus for overløbere. De fleste steder forløb tyskernes hjemfærd rolig. Men for gruppen gik det desværre galt.

Man kom i klammeri med nogle tyskere, der kom syd fra. En af fodboldholdets bedste spillere fik den ene fod skudt af. To andre fra en anden gruppe blev såret. Heldigvis mistede ingen livet, men for en tid dæmpede det glæden ved befrielsen.

 

Kilde:

• tidsskrift.dk
• natmus.dk
• Guldhornet – medlemsblad for Tønder Statsskoles Elevforening
• Becker – Christensen: Byen ved Grænsen
• Bonde: Fodbold med fjenden. Dansk idræt under hagekorset
• H, Jacobsen m.fl. Sporten i Tønder gennem 25 år (Tønder Sportsforening 25 år)
• Japsen: Dansk og tysk i Sønderjylland
• Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede – Det illegale arbejde i Syd – og Sønderjylland under den tyske besættelse af Danmark
• De Fem lange år 3
• Helvede har mange navne
• Artikler på www.dengang.dk
• Se Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.461 artikler, heraf er 248 artikler fra Tønder og Omegn. Du finder også 288 artikler fra Besættelsestiden (før/nu/efter).

Under Tønder finder du bl.a. følgende artikler:

 

• Tønder omkring 1930
• Tønder Statsskole – dengang
• Tønder Statsskole fra slutningen af 1920’erne
• Tønders tyske sportsforeninger
• Sport – dengang i Tønder
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Krigsårene i Tønder 1940 – 1945
• En Frihedskæmper fra Tønder
• Tønder – maj 1945
• Tønder og omegn 9. april 1940
• Sabotage i Tønder
• Nazister i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Tønder – efter krigen
• Obersten fra Tønder
• Tønder – under besættelsen
• Besættelse og befrielse ved grænsen

 

Under besættelsestiden (før/under/efter) finder du bl.a. følgende artikler:

• KZ – lejr Husum-Schwesing (Svesing)
• Jernbanesabotage