Modstand i Aabenraa

Hans Mørup startede en kreds i 1940. Terrænsportsafdeling. Man støttede Dansk Samling. Overretssagfører Holger Boeck. Sprængning af Transformator. Aktion mod DAPA udført af feriedreng. Farver Jacobsen blev ny by-leder. 13 grupper i Aabenraa og Omegn. Sabotage med store konsekvenser. Politimester døde i Neuengamme. Tyskerne fik uventet sidegevinst. Wollesen ny by – leder. Strejke blandt jernbanearbejderne. Sabotageleder skudt. 26 sabotageaktioner på to måneder. Planer for ventegrupperne. Igen en stor fangst af tyskerne. Tyskerne stod parat, da våbnene ankom. Regionernes styrke nåede op på 4.000 mand kort før krigsophør. Ny fangst af tyskerne – gård sprængt. Langt om længe havde Aabenraa nok våben.  Det Sønderjyske råd uenige med regionsledelsen. Den 5. maj blev der foretaget en grænsespærring. Den tyske kommandant i Aabenraa truede. Amtmanden måtte ikke modtage englænderne. Kort levetid for nogle af grupperne.

 

Hans Mørup startede en kreds i 1940

Det kan godt være svært at beskrive modstandsbevægelsen i Aabenraa. Vi har allerede i artikler fokuseret på den. I slutningen af artiklen vil vi henvise til disse artikler. Mindst tre gange blev bevægelsen opløst og så skulle man starte forfra. I en anden artikel, som vi har arbejdet på sammen med denne, skal vi høre om den risiko og den triste skæbne, der overgik en af modstandsfolkene nemlig Erik Bondo Svane.

Det illegale arbejde udgik fra den såkaldte ”Aabenraa-kreds”. På initiativ af handelsmedhjælper Hans Mørup som leder havde han allerede helt tilbage fra den 15. august 1940 skabt en kreds på 12 – 15 mand som med regelmæssige mellemrum holdt møder.

• Efter artiklen er der henvisninger til andre, der specifik hentyder til besættelsestiden i Aabenraa. Men kigger du efter i de kategorier vi har anført kan du finde uddybende artikler af ting, der er anført her i artiklen.

 

Terrænsportsafdeling

De fandt det nødvendig at genrejse landet og en af metoderne var en fysisk uddannelse af de unge – en slags militær uddannelse. De startede med at oprette ed terrænsportsafdeling i Aabenraa. Delings – og gruppeførere blev uddannet. Man kunne vel kalde disse for en slags hjemmeværn.

 

Den offentlige mening skulle påvirkes

”Aabenraa-kredsen” kom i forbindelse med dr. phil. Vilhelm la Cour. Denne skrev artikler som blev trykt i pjecer, som Aabenraa – kredsen uddelte. Og lukkede foredrag blev det til. Hvis tyskerne fik fat i disse pjecer, ville de beslaglægge dem. Den offentlige mening skulle påvirkes.

 

Man støttede Dansk Samling

Wilhelm La Cour talte såvel tyskerne som samarbejdspolitikken imod. ”Aabenraa-kredsen” gav Dansk Samling sin fulde støtte. De støttede partiet ved folketingsvalget i marts 1943. To af kredsens medlemmer var endda kandidater for partiet. ”Aabenraa-kredsen” betalte partiets sønderjyske valgkamp.

Kredsen havde på dette tidspunkt egentlig ikke lavet noget illegalt arbejde. Og dog, kredsen stillede sig til rådighed for P – Planen. Denne var illegal for så vidt, som den blev holdt hemmelig for tyskerne. Hvis tyskerne opdagede det, ville politiet fortælle dem, at de skulle bruges i tilfælde af en katastrofesituation.

I efteråret 1943 gik kredsen ind i arbejdet med illegale blade. Dansk Samlings leder, Arne Sørensen gik efter den 29. august 1943 under jorden og skrev en række illegale henvendelser ”Niels Jydes Breve”, hvori han anbefalede at man oprettede dannelse af seksmandsgrupper. Kredsen mangfoldiggjorde disse og sørgede for distribution.

 

Overretssagfører Holger Boeck

Det var dog ikke ”Kredsen”, der kom med de første konkrete ideer til sabotagehandlinger. Denne ære tilkommer overretssagfører Holger Boeck. Vi skal dog helt frem til juli 1943 før de anmeldte sager hæver sig over ubetydelige og ligegyldige.

Det var også Boeck, der havde en ide om sabotage mod Aabenraa Motorfabrik. Det var så i første omgang Esbjerg – organisationen, der skulle stå for dette. Men denne aktion har vi skrevet en selvstændig artikel om. Og det er faktisk Tønder – gruppen, der står for de første egentlige sabotageaktioner i Sønderjylland.

 

Sprængning mod transformator

I Aabenraa stod man for sprængninger af transformatorer den 15. oktober 1943. Og det var også dem, der stod for brandbomber mod et tysk bil-lager i Voetmanns tømmerhandel den 4. november. Virkningen var dog begrænset.

 

Aktion mod DAPA udført af en ”Feriedreng”

Men aktionen mod fabrikken DAPA den 29. december 1943 var mere effektfuld. Officielt så var det BOPA, der stod bag den. Men det var nu Jesper Juel Petersen, der stod for denne, mens han var hjemme op juleferie. Vi har beskrevet denne aktion i en særskilt artikel. Krudtet havde han selv taget med fra København.

 

Farver Jacobsen blev by-leder

Kort efter nytår 1944 blev farver Jacobsen opsøgt af godsejer Flemming Juncker. Der skulle dannes en regionsledelse. Og denne opgave påtog Jacobsen sig. Han bad Hans Mørup indtræde i ledelsen.  Regionslederen havde et nært samarbejde med det illegale arbejde i Haderslev og Tønder men slet ikke noget til Sønderborg og Als.

Forbindelserne til Tønder blev overdraget til kontorassistent Sven Aage Lyck. Opbygningen af grupper i Aabenraa blev overladt til landbrugskandidat, løjtnant Jørgen Petersen.  Mørup tog sig af forbindelserne til østkysten. Bankassistent Sven Hoffmann fungerede som hans kurer og tillige som våben – og sprængstofinstruktør.

 

13 grupper i Aabenraa og Omegn

Efterhånden var der dannet 13 grupper i Aabenraa. De kom bl.a. fra terrænsporten, Forsvarsbrødrene og Sct. Georgsgildet. Spredt ud over amtet var der grupper placeret i Løjt Kirkeby, Hellevad, Bolderslev, Rødekro, Sdr. Hostrup, Røllum, Kruså, Tinglev og Gråsten.

I april 1944 ankom der våben og sprængstof til Aabenraa afsendt pr. bane som maskingods fra Viborg.

 

Sabotage med store konsekvenser

I weekenden den 5. – 6. februar 1944 gennemførtes aktionen mod Aabenraa Motorfabrik, der fik så alvorlige konsekvenser. Det gennemførtes på trods af det gældende sabotageforbud. Et sammentræf af misforståelser og uheldige omstændigheder var skyld i de alvorlige konsekvenser.

Natten til den 1. maj 1944 mellem 3.40 og 7.15 sprængte Aabenraa – folkene otte telefonpæle. Dette var et angreb på tyskernes kommunikationslinjer.

 

Politimester døde i Neuengamme

I 1943 blev politimester Aage Agersted udnævnt til chef for ordenspolitikommandoen i Jylland. Han fik et nært samarbejde med Flemming Juncker. Dern 30. maj 1944 blev han arresteret i forbindelse med ”Politimesteraktionen. Han døde i koncentrationslejren Neuengamme den 2. december 1944. Et led i denne aktion var også forøget på at arrestere chefen for Grænsegendarmeriet, oberst S.B. Paludan Müller, der blev dræbt efter en langvarig kamp. Her fandt tyskerne en masse dokumenter, som afslørede store dele af modstandsarbejdet i Sønderjylland.

 

Tyskerne fik en uventet ekstragevinst

Det gav en uventet ekstragevinst for tyskerne. Det betød at mange i regionsledelsen og længere nede i modstandsbevægelsen blev taget. Tyskerne kunne med stolthed indsende en særrapport til Berlin, hvori der bl.a. stod:

• Arresteret 36 mennesker
• Beslaglagt 55 geværer
• 30 maskinpistoler
• 000 skud ammunition
• 98 ½ kg sprængstof m.m.

 

Wollesen – ny by-leder

Dette skabte kaos og forvirring i modstandskredse. Regionsledelsen eksisterede ikke mere. Men den 27. juli 1944 afholdtes et hemmeligt møde i Rise Skov, hvor man forsøgte at genskabe det tabte.

Kort tid eftertog dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane kontakt til en række vigtige folk bl.a. politifuldmægtig Ivar Møller. Nu blev Wollesen indsat som by-leder mens Svane skulle varetage kontakten til byens ungdomsforeninger med henblik på ventegrupper. Her på siden vil vi skrive en artikel om Erik Bondo Svane.

 

Strejke blandt jernbanearbejdere

Ivar Møller skulle knytte forbindelse til politiet, hvilket dog ikke blev den umiddelbare succes, som man havde ventet.

Den 15. september 1944 afgik fra Frøslev fanger til koncentrationslejre i Tyskland. Det afstedkom strejke blandt jernbanepersonalet i det sønderjyske.

 

Sabotageleder skudt

Sabotageleder i Aabenraa, Egon Nørgaard blev den 17. oktober 1944 skudt ”under flugtforsøg” den 8. december 1944 på Skrydstrup flyveplads. Der var en del modsætningsforhold i modstandsarbejdet i Aabenraa.

 

26 sabotageaktioner på to måneder

Den 9. september 1944 var der kommet en sending på 3-400 kg sprængstof til Hjordkær Station. Dette var forudsætningen for en virkelig offensiv mod jernbanetrafikken. Fra den 14. august til den 22. oktober blev der foretaget 26 sabotageaktioner mod jernbanetrafikken.

 

Planer for ventegrupperne

Nye ventegrupper blev skabt og andre blev genoplivet. I september 1944 fandtes der således 90 mand i 15 grupper. Når tiden var inde, skulle disse spærre hovedvej 10 både nord og syd for byen. Grupperne skulle afbryde telefonkabler, specielt det tyske Norges – kabel, besætte rådhuset, posthuset m.v. Så skulle man også afbryde strømmen på højspændingsværket.

Politiet, som man omsider fik den ønskede forbindelse til, skulle neutralisere Gestapo. Til brug for grupperne i Aabenraa by ankom seks kasser med våben. De blev foreløbig t samlet oplagret på sygehuset, camoufleret som beredskabskasser fra Det civile Luftværn.

 

Igen en stor fangst af tyskerne

Men ak, atter en gang var tyskerne på pletten. Hele aktiviteten standsede brat, som følge af en ny arrestationsbølge den 5. oktober 1944. Den rev hele regionsledelsen og samtlige by ledelser over ende. Det lykkedes for Iver Møller og Nis Enemark at undslippe.

I regionens område som helhed konfiskerede tyskerne bl.a.:

• 2 tons sprængstof
• 253 maskinpistoler
• 61 maskingeværer

For Aabenraa’ s vedkommende blev depoterne på sygehuset og i Hjordkær konfiskeret. Som i juni 1944 måtte arbejdet begynde helt forfra.

 

Tyskerne stod parat, da våbenleverance ankom

Heldigvis havde Kaptajn Aage Højland Christensen arbejdet som organisator af militærgrupper for ”Ringen” ud over landet. Så det var noget at begynde med.

Efter nytår 1945 accelererede regionsledelsens vækst bl.a. blev politimester E.H. Brix leder af det illegale politi i regionen. Nye by-ledere skulle dannes og også nye grupper skulle etableres. Våben og sprængstof skulle også fragtes til regionen.

Men tyskerne stod parat ved havnen i Kolding, da skibet i begyndelsen af december 1944 lagde til kaj. Man besluttede nu at leverancerne skulle komme drypvis. Den første sending ankom til Vejen med jernbane den 2. januar 1945. Men det var slet ikke nok, der kom. Således var der kun våben til halvdelen af ventegrupperne.

 

Regionens styrke nåede op på 4.000 mand

Efter de første tre måneders arbejde var regionens styrke oppe på ca. 2,000 mand. Lige inden befrielsen var dette tal vokset til 4.000. Der kom gang i sabotagerne igen i februar 1945. Igen var det jernbanerne, som det gik ud over.

Ny by-leder fra november 1944 blev i Aabenraa grosserer Kristen Dam Sodborg. Han blev i det tidlige forår afløst af dyrlæge Kai Mogensen. Nye folk kom også på de andre poster. Men arbejdsklimaet var meget dårligt. En af årsagerne var forholdet til det illegale politi.

Men ved krigens afslutning kunne Aabenraa bydistrikt stille med 240 mand i 40 ventegrupper og et dusin sabotagefolk i to grupper. Disse tal omfatter både grupperne i Aabenraa by og oplandsgrupper i Hovslund, genner, Løjt, Hellevad, Ndr. Hostrup, Klovtoft, Rødekro, Varnæs, Bovrup, Felsted og Bolderslev.

 

Ny fangst af tyskerne – Gård sprængt

Der ankom våben til Aabenraa bydistrikt i tre omgange. Den første sending ankom den 4. februar 1945. Den blev oplagret hos gårdejer Hans Lilholdt, Brunde. Det drejede sig om to tons, der skulle viderefordeles ikke blot til Aabenraa, men også til Gråsten, Sønderborg og Padborg.

Kun en mindre del af denne beholdning var blevet videredistribueret, da tyskerne i midten af måneden slog ned på depotet. Senere – den 10. marts 1945 – blev gården sprængt som repressalie.

 

Langt om længe havde Aabenraa nok våben

I slutningen af marts 1945 ankom en sending, især omfattende sprængstof i dritler til Søst Skov. Endelig ankom i de sidste besættelsesdage i begyndelsen af maj 1945 en større sending, som blev afhentet i Broager. Langt om længe var Aabenraa igen blevet velforsynet med våben.

Fra den 11/12 december 1944 til 26. april 1945 blev der foretaget 26 sabotageaktioner. Nu skal man nok tage lidt forbehold på korrektheden af dette.

 

Det Sønderjyske Råd uenige med regionsledelsen

I Sønderjylland opererede man også med begrebet ”Modstandsbevægelsens – Det Sønderjyske Råd” men samarbejdet mellem dette og regionsledelsen var ikke særlig harmonisk.

I foråret 1945 blev det klart at krigen nærmede sig afslutning. Muligheden for at allierede ville rykke frem gennem Nordtyskland videre mod nord blev stadig mere aktuel. Tyskerne var allerede for længst begyndt at forberede interimistiske forsvarsanlæg tværs gennem Sønderjylland.

Den svenske radio havde allerede den 1. maj meddelt, at tyskerne kapitulerede, men den forhastede glæde måtte atter afvige fra realiteterne, da meddelelserne viste sig at være falske.

 

Den 5. maj blev der foretaget en grænsespærring

Efter meddelelsen om den tyske kapitulation var kommet fredag den 4. maj om aftenen, etablerede modstandsbevægelsen en grænsespærring til og fra Tyskland om morgenen den 5. maj. Det var bl.a. 800 mand fra Frøslevlejren og 1.700 mand fra de forskellige bydistrikter, der stod for bevogtningen af grænsen i de første par uger.

 

Den tyske kommandant i Aabenraa truede

I Aabenraa indtog den lokale tyske kommandant, major Geyer endnu om morgenen den 5. maj. Han truede med at beskyde danske poster og danske frihedskæmpere på gaden. Men ved forhandlinger lykkedes det at overbevise tyskerne i Aabenraa om at modstandsbevægelsen havde fået politimæssige kompetencer, herunder deres ret til at foretage interneringer.

 

Amtmanden måtte ikke modtage englænderne

Men internt var der stadig problemer, således forhindrede by-ledelsen i Aabenraa, at amtmand Refslund Thomsen deltog i modtagelsen af de første englændere i Aabenraa mandag den 7. maj.

Dette skabte naturligvis en misstemning og denne misstemning rettede sig mod by-lederen, Dam Sodborg.

 

Kort levetid for nogle af grupperne

Lige som andre steder i regionen, var den illegale levetid i modstandsbevægelsen ofte meget kort – 2-3 måneder. Det lykkedes gang på gang tyskerne at oprulle organisationen. De lokale tab var relativ store.

Vi har i forbindelse med denne artikel lavet fokusartikler på to af de omtalte modstandsfolk.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Demuth: 25 år under Dannebrog
• Inge refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig
• Refslund: Liv og virke i vort Grænseland
• Vilhelm la Cour: For dansk domstol under besættelsen
• J. Bech: Befrielsesdage i Sønderjylland
• Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede
• Johan Hvidtfeldt, Peter Christian Iversen: Aabenraa Bys Historie bd. 3 1864-1945
• Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde.
• Hans Mørup: På fløjen
• Niels Birger Danielsen: Modstand 1944-1945
• modstand.natmus.dk
• nielsbirgerdanielsen.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.925 artikler
• Under Aabenraa finder du 192 artikler
• Under besættelsen (før/under/efter) finder du 391 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
• Under Tønder finder du 308 artikler

 

• Aabenraa under besættelsestiden
• Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1-2
• En dobbeltagent fra Aabenraa
• Aabenraa – maj 1945
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Krigshelt med rødder til Aabenraa
• Frits Clausen og danskheden
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Da Frits Clausen kom til middag
• Bovrup – kartoteket
• En frihedskæmper fra Aabenraa
• Anklaget for højforræderi
• Frits Clausen den tredje historie