Bonnich Petersens Bageri og Konditori, lige over for min arbejdsplads. Her har altid været søde piger. Stedet skal nu på museum. Fra 2011 kan stedet beskues i Den Gamle By i Århus. Dejlige minder fra min tid i Aabenraa kan henføres hertil. Læs her om stedets historie og om festen sammen med bagermestrene i Aabenraa. Artiklen er fra 2010.

 

De dejlige piger

Jeg tænker med glæde tilbage på  min gamle bager i Aabenraa. Den lå lige over for min arbejdsplads, Bo Bojesens Boghandel. Tanken går især på de mange dejlige og skønne piger, der i tidens løb, var beskæftiget derover.

Ulla og hendes søster, Karen Margrethe, der var chauffør  og så videre. Der i begyndelsen af 70erne blev jeg kærester med et par af dem – dog ikke på samme tid.

Ja og der i gennem  kom jeg med til en af bagermestrenes fester. Og bagerne i Aabenraa kan gå til, skal jeg love for. Der blev hældt utallige Gammel dansk
ned. Og det daglige bagværk kendte jeg også gennem pigerne så rigelig til.

Nogle gange have man indtryk af, at temperamentet kogte over i bageriet og i køkkenet. Men så var det en god ide at holde sig væk.

 

Pommes fritter med sukker

Og de var frække, de der piger. Når jeg pyntede vinduerne, stod de over fra bageren og skar ansigt. De kunne også finde på at hælde sukker på de pommes fritter, som de serverede.

Ved siden af bagerbutikken, lå  den hyggelige Café.

Vi havde det egentlig skæg –  os ansatte  i middagspauserne på gågaden i Aabenraa – dengang. Når der var solskin sad vi med de dejlige frisør – piger fra Taco og de andre saloner og løste verdens situationen. Når der var regnvejr søgte vi ind hos Bonnich eller på Royal, hvor der også var dejlige piger.

 

Tidligere erfaringer med bagerfaget

Egentlig havde jeg jo lidt erfaring med bagerier. Jeg havde en gloværdig fortid som bydreng hos Arnolds Bageri i Tønder. Her havde jeg nogle gange en meget kreativ chauffør. Det var Manfred – den tidligere leder af Zeppelin – museet i Tønder.

Men denne artikel skal ikke handle om piger og fester og fortiden i Tønder. Den skal handle om bagermester Bonnich Petersen og Cafe Bonnich på Ramsherred i Aabenraa. 

Bonnich Petersen, hans kone og to døtre var nogle herlige mennesker – dengang.

 

På  museum

Stedet eksisterer desværre ikke mere. Købstadsmuseet Den Gamle By i Århus har fået alt inventaret fra serveringslokalet Café Bonnich. Og hvorfor nu det? Kondiotoriet var landets næstældste, kun overgået af La Glace i København. Det er unægtelig mærkeligt at opleve det i Aarhus. og lade minderne passere revy.

Konditoriernes storhedstid var i første halvdel af 1900 tallet. De var meget mere ansete end de traditionelle mødesteder som værtshuse m.m. I 1960erne blev cafeteria moderne, og mange nye cafeteriaer blev indrettet i stedet for konditorierne.
Fra skomager til bagermester

Konditoriet i Aabenraa blev grundlagt af Claus F. Hansen i 1922. Han var udlært bager og født i Danmarks længste landsby – Bodum. Her drev faderen bageri. Under 1. verdenskrig var Hansen soldat i Frankrig og blev meget betaget af landet.

Han tillagde sig også fransk stil med alpehue og overskæg. Egentlig havde han først overtaget svigerforældrenes skomagerbutik i Wollesgyde.

Men her etablerede han bageri med dansk wienerbrød. Det var ikke så almindelig på det tidspunkt. Allerede i 1840erne var det kendt i København.

 

Gasthof und Kegelbahn

I 1922 flyttede forretningen til Ramsherred 33. Her var bedre plads og plads til at etablere et større bageri. På adressen lå Chr. Borchers Gasthof und Kegelbahn. Krostuens stamgæster ytrede ønske om at fortsætte om stamgæster på det nye sted. Men det var Hansen nu ikke så begejstret for. Han håbede på et andet publikum.

I en nyopført bagbygning blev bageriet opført. Keglebanen blev bevaret.

Myterne fortæller, at Hansen på en tur til Frankrig blev udsat for et landevejsrøveri. Han præsenterede sig som indehaver af Café Hansen i Aabenraa. Da røveren hørte det, fortrød han sit forehavende. Røveren var en afdanket fremmedlegionær. Om historien er sand, vides ikke. Men caféen havde et godt ry syd for grænsen.

 

Wienercaféerne inspirerede

Det var den legendariske arkitekt Jep Fink der i 1922 kom til at stå for udformningen af de nye butiks – og serveringslokaler. Det var Wienercaféerne,
der inspirerede Fink. Nu havde han ikke selv været i Wien.

 
Han aftjente sin værnepligt i den tyske hær. Her kom han til Berlin. Det har sikkert inspireret ham. I Lübeck lå marcipanfirmaet Niederegger, som også havde en tilhørende café. Det har nok også været en inspirationskilde.

 

Fink var optaget af det danske foreningsliv. Han har blandt andet været med til at ombygge Folkehjem. Han står også bag Sønderjyllands Højspændingsværk, Telegrafvæsnets administrationsbygning, Grand Hotel, Aabenraa Teater og meget mere.

 

Tredje generation af bagere

I 1945 forpagtede Hansen konditoriet bort til en tidligere lærling ved navn Kurt Obst. Hansen. Men han fortsatte dog som ejer.

I 1952 fik Obst en ny lærling ved navn Bonnich Petersen. Og han kom ud af en bager-familie, selv var han tredje generation.

Efter endt lærertid og efterfølgende værnepligt, kom Bonnich på konditorskole. Derefter var han svend i Augustenborg, Sønderborg og Tønder. Han vendte tilbage til Aabenraa og fik ved et tilfælde tilbud om at overtage forpagtningen.

I første omgang bibeholdt han navnet Café Hansen. Men navnet blev droppet til fordel for Café Bonnich Petersen Bageri. I daglig tale hed det blot Café
Bonnich. Jeg kan udmærket huske, at facaden i 1972 blev renoveret.

 

Det var noget særligt

Indtil 1960 var det her man skulle aflægge svendeprøve. Bonnich Petersen var meget faglig bevidst. Jeg kan ikke huske, han var formand for bager-mestrene i Aabenraa. Men gennem sit arbejde mødte han bagermestre så fjerne steder fra som Stockholm og Schweiz, der aflagde prøve her på Ramsherred.

Efter en kørerur op gennem Jylland, hvor han og sin kone besøgte forskellige byers konditorier blev han bevidst om, at hans gamle konditori var noget særligt.

 

Bagermestrenes Kegleklub

Bagermestrenes Kegleklub i Aabenraa blev stiftet i 1904. I begyndelsen keglede man på en bane ved Hotel Stadt Hamburg. Et par år efter flyttede klubben til keglebanen ved konditoriet Chr. Bocherts Gasthof.

Da Bonnich overtog forpagtningen, overtog han også keglebanen. På grund af keglesportens gamle traditioner skulle man føre et specielt sortiment af øl –
snapse og cigartyper. Udover at blive benyttet af Aabenraa – bagernes Kegleklub, var der cirka 20 andre kegleklubber, der benyttede banen.

På det tidspunkt var der fire andre baner i byen.

 

Kaffe – inden rutebilen

Dengang var konditoriet en magnet for landbefolkningen. Når man gjorde indkøb skulle man gerne ind at have kaffe. inden man tog hjem med rutebilen. Ofte var det familie med børn, der kom på besøg. På de bedste dage kunne der være op til 1.200 – 1.400 gæster.

I 1970erne var der turister syd fra, der besøgte stedet. I 1980erne begyndte ungdommen at besøge stedet, og så blev sortimentet udvidet med fastfood i form af sandwich og croissanter.

Når tyskerne den tredje onsdag i november fejrede Buss – und Bettag (Store bededag) kunne man godt droppe at besøge stedet, for så sad Frauke, Fritz
og Hertha og spiste lagkage. Og der var mange af dem.

 

Masser af ansatte

Der var 9 – 10 ansatte på  arbejde af gangen. I Bonnichs tid var der tilknyttet 32 folk svarende til 18 fuldtidsstillinger. I alt har den hyggelige bagermester været med til at uddanne 32 lærlinge. De blev ofte drillet disse lærlinge og sendt i byen efter ovnkikkert og dej-handske. I boghandelen indfandt der sig en lærling, der skulle have en papirs-strækker.

 

Lange åbningstider

I 1960erne var åbningstiden 7 –  23. Der var TV i serveringslokalerne, hvilket trak en del kunder til i aftentimerne. Der var også udskænkning af spiritus. Da folk selv fik TV i 70erne blev aftenåbningen indskrænket. Konditoriet lukkede da klokken 19.

Med gågadens indvielse blev salget dårligere i aftentimerne.

Serveringen foregik ved at kunderne henvendte sig i butikken med bestillingen, hvorefter servitricen kom hen til bordet og serverede. I Bonnichs tid var de iført hvide forklæder og sorte nederdele.

For mit eget vedkommende gik jeg op i køkkenet og bestilte, hvad jeg skulle have.

 

God til PR

Mange håndværkere brugte stedet som frokoststue. De kom med deres egne madpakker og bestilte en kop kaffe til.  Engang kom Erhard Jacobsen forbi. Han smagte en brødtærte og ville gerne have et stykke mere. Men Bonnich, der havde flair for PR, betingede sig, at de så skulle gå en tur ned af gågaden, hvor Bonnich var iført bagertøj og høj hat.

Gennem et lille vindue i butikken åbnede han for softice – salg. Vi spurgte i butikken om vi ikke kunne få nogen gratis. Jo da, svarede Bonnich. I skal bare stille jer op i køen.

 

Den elektroniske bjørn

Jeg tror, det var dengang at Bonnich havde opstillet en irriterende snakkende elektronisk bjørn. Hver gang, der gik nogen forbi, snakkede bjørnen til dem.

• Gå  ikke forbi, køb en softice, en dejlig softice. Gå ikke forbi, køb en s…..

Dette skulle vi høre på i månedsvis over fra boghandelen.

 

Masser af leverancer

Bonnich havde en række leverancer til forskellige kantiner på private arbejdspladser og offentlige uddannelsessteder (slagteri, bank, købmandsskole, AMU
– center). Dette marked blev gennem årene udvidet og bidrog til, at bageriets kapacitet hele tiden kunne udnyttes fuldt ud.

Bonnich ville ikke levere til tankstationer. Hans varer skulle ikke sælges sammen med det andet skrammel som de solgte, mente Bonnich.

I 1968 åbnede Bonnich en filial i det nye Rugkobbelcenter. Det var en traditionel bagerbutik, der også handlede med mælk og andre købmandsvarer. Chokolade og konfekture solgtes kun i mindre omfang og kun til jul.

En tredje butik blev etableret i forbindelse til en andelsforening. Planen var at flytte bageriet hertil. Men der blev for meget kørsel og butikken blev hurtig solgt igen.

 

Kvaliteten var afgørende

En afgørende faktor var at opretholde kvaliteten. Alt blev lavet fra bunden af de bedste råvarer. Konditoriet havde især lagkager som speciale. Det var især tyskerne glade for. Også sønderjyske specialiteter var Bonnich ekspert i.

Rigtige honningkager af dej, der var lavet et halvt år i forvejen, var en af specialiteterne.

 

Ændringer i forhold til 1922

I 1980erne udgav Bonnich ved hjælp af et sponsorat et lille opskriftshefte med 18 traditionelle sønderjyske opskrifter på kager, som i tidens løb er blevet solgt
i konditoriet. Men kære læser såfremt du lige som mig ikke har fået dette hæfte, kan du her på siden se et stort antal sønderjyske opskrifter
– uden sponsorat.

Desuden fortæller vi dig, hvad der kendetegner Sønderjysk kaffebord.

Da Den Gamle By rykkede ind i lokalerne i 2007, var der siden 1922 sket en del ændringer. Gavlene mellem sofaerne var blevet fjernet allerede i begyndelsen af 1950 erne. De originale lysekroner var udskiftet til fordel for mere moderne lamper.

I 1968 butiksinventaret udskiftet. Butiksfacaden blev både renoveret i 1972 samt i 1980erne. Og det var tilbage i gammel stil.

 

Dekorationer af Hans Günther Hansen

Vægmalerierne i serveringslokalerne blev udført i slutningen af 1970erne af  malerren Hans Günther Hansen. Kunstneren havde selv foreslået udsmykningen, som bestod af motiver fra de sønderjyske købstæder, samt broer over Hærvejen.

Indtil da havde det været mønstret tapet i vægfelterne og Bonnichs hustru havde pyntet lidt ved at hænge nogle gamle kobberting op.

For øvrigt var det også Hans Günther Hansen, der var mester til det flotte maleri, der sad for endevæggen i bestyrelseslokalet i HK – Huset på Borgmester Finksgade. Hvor mon det nu befinder sig?

 

Kan vi få Sønderjysk kaffebord i Århus?

I 1992 solgte Bonnich butikken til Finn Christensen. Men Bonnich fortsatte dog som bagermester i de følgende fem år.

Finn Christensen solgte senere konditoriet til Frank og Henriette Hoiland. De drev det frem til september 2007.

• Da jeg besøgte stedet i Aarhus kunne man ikke få Sønderjysk kaffebord. Men egentlig kunne det være sjovt at holde et foredrag om dette emne i lokalerne. 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Den Gamle By, Århus
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:
Om den sønderjyske bage/mad/drikke – kunst:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Tønder finder du 183 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

 

• Mad fra Tønder (under Tønder)
• Mad fra Tønder – opskrifter (under Tønder)
• Sønderjysk Kaffebord fra Tønder (under Tønder)
• Sønderjysk Kaffebord 119  – opskrifter (under Tønder)
• Fiskeri ved Højer (under Højer)
  (Gamle Fiskeopskrifter)
• Det drikker vi i Sønderjylland (under
  Sønderjylland)
• Sønderjyske Drikkeopskrifter (under
  Sønderjylland)
• Det kulinariske Sønderjylland (Under Sønderjylland og mange flere artikler om emnet 

Redigeret 12.01. 2022