Lygten Station

Masser af jord blev flyttet. Renovations-baner. Almindelig tilfredshed med bygningen dengang. Det blev en vigtig udflugtsstation. Bygningen er i tre dele. Vi kigger på stationens indretning. Forpladsen har oplevet en omtumlet tilværelse Meget lidt plads til at rangere.  Masser af passagerer. DSB overtog banen i 1948 Ny perron. Kritik af omstigningsforhold.  Dødsdommen over Lygten station. Manger planer. Overborgmesteren stoppede en af planerne. Dårlig akustik. Kulturhus.

 

Masser af jord blev flyttet

Kjøbenhavn – Slangerup banen blev anlagt efter lov af 13. april 1894 som en privatbane uden statstilskud. I 1903 stiftede man A/S Slangerupbanen.  Jordarbejdet blev påbegyndt i 1904. Og det blev ret betydningsfuldt omkring Lersøen.

Fra Emdrup Bakke flyttede man 100.000 m3 fyld. Man gjorde det af med de sidste og mosede arealer af det berygtede område. Et betydeligt areal blev samtidig planeret. Det strakte sig fra Nørrebrogade forbi Tagensvej.

 

Renovations-baner

I 1890’erne planlagde tre fremsynede mænd tre københavnske renovationsbaner – en til Dragør, en til Vallensbæk og en til Værløse.  De skulle fortrinsvis skaffe København af med natrenovation.

 

Almindelig tilfredshed med stationen

Lygten Station er tegnet af DSB’s navnkundige overarkitekt professor H. Wenck. KSB’ s grundlæggere ønskede sig en ”monumental” banegård i København. Den måtte godt ligne Østerbros. Det kom den vel også til i hvert fald i begyndelsen. Der var almindelig ”tilfredshed” med ”den lille station”. Det var sådan pressen kaldte den ved indvielsen den 19. april 1906 i et ”ækelt blæsende regnvejr”.

 

En rigtig ”udflugtsstation”

Det blev en rigtig ”udflugtsstation”. Særligt på søn – og helligdage myldrede det her med mennesker til stationen. Propfyldte tog dampede afsted til harreskovens lyksaligheder. KSB havde sans for markedsføring.

På stationen kunne man i hvert fald i begyndelsen kun købe billetter til denne bane. Og så kunne man allerede fra sommeren 1906 bestille rundrejser, der også omfattede bådfart.

Spejdere, afholdsfolk og soldater kunne få særlig billetter i Lygtens billetsalg.

 

Bygningen er i tre dele

Den statslige bygning består af tre dele, hovedhallen og to sidebygninger.  I hallen var der oprindelig to billetsalg. Det var nødvendigt på de store salgsdage. Ude på forpladsen var der en transportabel bod, som personalet kaldte ”hundehuset”.

At være billetsælger her var ikke et ønskværdigt job. På de store rejsedage var folk utålmodige og kunne let finde på at vælte boden.

 

Stationens indretning

I den venstre bygning fandtes anden klasses venteværelse, kiosk, garderobe og toiletter. I den højre side var det billet – og stationskontor samt ekspedition af rejsegods og banepakker.

Der har aldrig været tjenestebolig i bygningen. Der var ikke nogen førstesal kun nogle pulterkamre over sidebygningerne.

Oprindelig var der opført en godsekspeditionsbygning ved sporarealet. Men det viste sig at denne kunne undværes. Den blev så udlejet.  Godsekspeditionen blev så indrettet i den venstre sidebygning.

 

Forpladsen har ført en omtumlet skæbne

Forpladsen har haft en lidt omtumlet skæbne. Det startede ellers så pænt med et lilleanlæg med flagstang. Det pyntede godt på den stenede og grusede forplads.

Det varede mange år inden pladsen blev brolagt og asfalteret. Efterhånden blev anlægget noget vildtvoksende. Nærmest Nørrebrogade opførtes en træbygning indeholdende en kiosk og blandet handel. Banegårdens kiosk havde fået trange kår efter at godsekspeditionen var flyttet ind.

I 1920 overtog en cykelsmed træbygningen. Forpladsen så efterhånden slem ud. Da højbanen blev opført, blev pladsen ryddet. Der kom bænke op i stedet for buskads m.m. Hyrevogne fik tidligt holdeplads ved Lygten.

 

Meget lidt plads til at rangere

Sporarealet kunne synes langt. Men i virkeligheden kneb det med rangering og vareopstilling. Lygten var en såkaldt ”kopstation”, dvs. at togene kørte ind og ud ad den samme ende. Der fandtes ingen drejeskive med omløbsspor. Derfor måtte der rangeres en del.

Ude ved Tagensvej opførtes enden ældste lokomotivremise med tilhørende kul-gård., vandkran m.v. I 1929 kom der en større tresporet vognremisse med værksted. Der kom også læsse spor samt et sidespor til en tømmerplads og til grus-silo.

 

Masser af passagerer

I banens første år var antallet af afgående og tilkommende passagerer ca. 300.000. Tallet steg jævnt de følgende år. Omkring 1920 lød tallet på 800.000. Derefter var antallet nedadgående. I 1929 lå antallet på 500.000.

Efterhånden indførte man motordrift, en forbedret køreplan og takstnedsættelse. Dette betød 900.000 passagerer. I besættelsesårene nåede man trods meget indskrænket toggang helt op til 1,5 millioner passagerer.

Det var en lidt særpræget godsstation. Man var afhængig af transporten af sten, grus, kalk og teglværksprodukter.

 

DSB overtog banen 1948

DSB overtog KSB den 1. april 1948. Banen beholdt sit oprindelige navn. Om aftenen den 31. marts 1948 ventede stationspersonalet på det sidste tog med længsel. Alle blanketter skulle udskiftes sammen med øvrige tryksager.  I remissen skulle lokomotivet klargøres. Næste dag var der indvielsestur. Egentlig var er ikke rigtig nogen ”overgangsfest”.

Mange forventede at nu skulle det hele moderniseres og restaureres. Men viljen var større end evnen. Kiosk, garderobe m.m. forvandt efterhånden. Hallens indre blev forbedret.

 

Ny perron

Nu kom der en perron med spor på hver side. Et længe savnet perrontag blev anbragt. I 1951 blev de forfærdelige cykelskure ud mod gaden fjernet. Her blev der lagt sporvognsskinner til linje 19x. Denne linje varede kun fra 1952 – 58

 

Kritik af omstigningsforhold

Omstigningsforholdene mellem Slangerupbanens og Nørrebros stationer havde i mange år været utilfredsstillende. Men det ville være alt for dyrt at ændre disse forhold.

 

Dødsdom over Lygten Station

I 1971 blev der vedtaget at Hareskovbanen skulle have en ny linjeføring fra Emdrup til Svanemøllen. Dette betød en dødsdom for Lygten Station.

Stationen blev nedlagt den 24. april 1976. Det sidste tog afgik med enorm opsigt og interesse. Nu var man så spændt på stationens fremtid. Nogle borgere mente at stedet skulle indrettes som kro.

 

Mange planer med stationen

I 1976 ville DSB udleje bygningen, hvis facade ikke må ændres. DSB ville helst indrette stedet som et sted for kunst. På et tidspunkt var det tale om at indrette stedet som teatercafe. Dette ville dog koste 2 millioner kr.

 

Overborgmesteren fik standset et projekt

I 1977 blev der indrettet spillekasino i hallen med enarmede tyveknægte og andre spilleautomater. På et tidspunkt lignede stedet alt andet end en smuk bygning. I 1978 havde et benzinfirma planer om at indrette en tankstation på stedet.  Den plan vakte nu ikke meget begejstring. Borgmester Egon Weidekamp fik det dog også stoppet.

 

Endnu flere planer og initiativer

I 1979 etablerede anpartsselskabet ”Nørrebro-Torvet på en del af arealet et marked med grøntsager og planter. Det så nu ganske pænt ud i begyndelsen.  Men til sidst endte det som et almindeligt loppemarked.

Så var det planer om at indrette et arbejdende jernbanemuseum. Ja der var mange andre planer. Og til tider glemte man, at DSB også havde noget, de skulle have sagt.

I 1980 så det slemt ud omkring bygningen. Affald lå foran og bagved bygningen. Og så kom der ellers planer om en ny godsforbindelse, DSB – cafeteria og Kommune – information.

I 1982 var der planer om indretning af et lokalhistorisk arkiv. I 1983 ville DSB ofre 400.000 kr. til en nødtørftig istandsættelse. Regningen blev dog på 800.000 kr.

 

Dårlig akustik

Og jeg kan huske, at jeg har holdt et par foredrag i lokalerne. Men det egner lokalerne sig ikke rigtig til. Akustikken er for dårlig. Der har også været musikarrangementer. Og et par år har jeg overrakt Årets Nørrebro – butikspris i lokalerne.

 

Kulturhus

Frem til 2013 husede stationsbygningen Miljøcenter Bispebjerg. Siden 2007 har FilmStationen hver anden uge omdannet stationen til biograf. I 2008 blev stationsbygningen lanceret som nyt kulturhus med navnet Lygten Station, der blandt andet har arrangeret koncerter og standup – comedy. Pr. 2014 var der planer om at lukke på grund af krav om besparelser. Men sådan blev det ikke.

Fik vi nævnt, at bygningerne er fredet. Og netop her lå den meget omtalte Lygten Kro. Denne kro har vi nævnt i mange af vores artikler.

 

Kilde:

• dk – diverse artikler
• Carl Bruhn: Kjøbenhavn (1)
• Trap Danmark
• Holger G. Hansen: Jernbaneminder
• Thomassen: KSB – DSB Slangerupbanen – Hareskovbanen
• Peer Thomassen: Nørrebros Stationer gennem 100 år

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.794 artikler
• Under Nørrebro finder du 307 artikler
• Linje 18
• Der kommer altid en sporvogn
• Dengang, der kom en sporvogn på Nørrebro
• Toghistorier fra Nørrebro (1)
• På sporet af Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• Med tog over Lersøen
• Tog til Nørrebro
• Den gamle jernbane på Nørrebro
• Sporvogn på Nørrebro
• Jernbanen satte sine spor
• Gå ikke over sporet – der kommer tog