Lygtekroen i Bov Sogn

Nej det er ikke den berømte Lygtekro på Nørrebro/Nordvest. Det er den på Hærvejen. Her gik postvæsnets rute forbi fra Hamborg til København siden 1624. Men det var meget mørkt på hedestrækningen. Der skulle derfor sættes tre lys op. To mænd blev ansat til at tænde og slukke. Man ak, det gik slet ikke i frostvejr. En ny blev sat til. Men han krævede kro – tilladelse. Efter tre år var han ved at gå konkurs. En ny aftale blev aftalt. Kroen blev dog aldrig en guldgrube. Konkurrencen fra Bommerlund Kro og Bov Kro var for stor. Postruten blev nedlagt. En ny hovedvej blev etableret fra Flensborg til Aabenraa. Og det kunne Lygtekroen selvsagt ikke klare. Den bestod fra 1799 – 1850.

 

En anden Lygte – kro

Når vi nu bruger denne overskrift, skyldes det, at på Nørrebro eller nærmere i Nordvest også findes en kro, der næsten hedder det samme. Og den findes endnu. Men ikke så langt fra lå den oprindelige Lygtekro. Men se her har ordet Lygte ikke boget at gøre med lys, men er en omskrivelse af en gammelt dansk ord for sump.

 

I Bommerlund Plantage

Den kro vi her skal beskæftige os med lå vest for Hærvejen i den nuværende Bommerlund plantage. Ja den lå ikke langt fra den nok mere berømte Bommerlund Kro med den meget velkendte snaps.

På et stykke jord i Bommerlund Plantage blev der oprettet kvart bol. Det skete efter at landmåler Christian Hansen fra Tarp i 1798 havde afsluttet opmålingen og boniteringen af jorderne i Vejbæk ejerlav.

Ejeren var Peter Thomsen Petersen. I 1799 var huset færdigbygget og samme år blev han gift med Anna Petersen – en datter af hans farbror. Det var den nære Hærvej, der kom til at præge livet her på adressen.

 

Postvæsnets rute fra 1624

Det danske postvæsen havde siden oprettelsen i 1624 haft en fast postrute fra København til Hamborg. En del af denne rute på Hærvejen førte over den øde hede mellem Bommerlund og Bov.

Dette stykke gav ofte anledning til forsinkelser for posten. Det var når posten i dårlig vejr passerede dette stykke i vinterhalvåret.

 

Tre lygter skulle opsættes

For at afhjælpe dette problem foreslog Generalpostamtet i København, at der blev opsat nogle lygter på strækningen. Amtmand von Ployart og husfoged Lüders i Flensborg gav derefter i 1798 ordre til, at der skulle opsættes tre lygter.

En lygte skulle opsættes syd for Bommerlund, en lygte skulle opsættes midt på heden og en lygte skulle opsættes nord for Bov. Disse tre lygter skulle så virke som ledefyr over heden.

 

Arbejdet skulle udliciteres

Arbejdet med rejsningen af lygtepælene skulle udliciteres. Licitationen blev foretaget af Husfogderiet i Flensborg. Den 5. november 1798. Bekendtgørelsen om licitationens afholdelse var bl.a. blevet bekendtgjort i områdets otte kirker.

I betingelserne for licitationen hedder det blandt andet, at de tre pæle skal være af sundt vinterfældet egetræ. Det skulle være fri for splint, skævkant, isrevner, knaster og hvad der ellers måtte være.

De skulle være ni alen, det vil sige cirka fem meter, hvoraf de seks ville komme til at stå over jorden. Desuden skulle de være 12 tommer (cirka 35 cm) i kvadrat. Seks alen skulle være skarpkantet. Pælene skulle være leveret på stedet otte dage efter licitationen.

 

Kun en var interesseret

Ved licitationen mødte der ikke andre interesserede end Hans Christian Schmidt fra ”Thorschele”. Han forlangte 36 rigsdaler inklusive transport for de tre pæle. Han lod forstå, at han ikke ville sælge pælene billigere. Og da pælene sikkert ville blive dyrere tog man hans tilbud ril efterretning.

 

Han tog fejl af datoen

Den følgende dag kom imidlertid Hans Jürgensen fra Klus og undskyldte sig med, at han havde taget fejl af datoen for licitationen. Han tilbød dog at sælge de tre pæle for 24 rigsdaler. Dette tilbud blev – efter – Generalpostamtets godkendelse – accepteret.

Men nu var det jo ikke kun pælene. Der skulle jo også lygter på dem. Og der skulle være nogen til at tænde og slukke dem.

 

Alle aftaler på plads

Allerede den 8. november havde husfoged Lüders i Flensborg alle aftaler på plads. Han kunne nu sende en fortegnelse herover samt over de beløb, som der var truffet aftale om. Ud over de 24 rigsdaler for levering af tre store lygter af engelsk blik med de nødvendige reflektionsplader af messing.

Lygterne skulle leveres af en lokal blikkenslager, Christian Traut, mens glarmester Münchhausen skulle levere dobbelte ruder af stærkt bøhmisk glas til de tre lygter for en pris af i alt syv rigsdaler. Desuden skulle mester Døssing udføre malerarbejdet.

 

Der skulle tændes og slukkes

Udflytteren Hans Nielsen fra Østerbæk havde påtaget sig frem til marts 1799 at tænde de to lygter syd for Bommerlund og i Bommerlund for 12 rigsdaler. Peter Hansen skulle udføre det samme arbejde ved lygten i Bov for lidt mindre. De to mænd fik endvidere 32 skilling for tjæring og nedgravning af hver pæl.

I alt beløb de samlede etableringsudgifter sig til 78 rigsdaler.

 

Lygterne gik ud i frost

Det første år gik imidlertid ikke så godt. Lygterne blev ikke færdige til tiden. De gik ud, når det blev rigtig koldt. Det skyldtes, at der skulle bruges tran til lamperne, og tranen størknede, når det begyndte at fryse.

 

De to lygtetændere havde fået nok

Der blev så forsøgt med linolie og senere med rigtig lampeolie. Dette var dog flere gange dyrere end tran. Desuden var prisen på de dele steget i de forløbne år. Efter det første års besværligheder, havde Hans Nielsen og Peter Hansen fået nok. De ønskede derfor heller ikke at fortsætte.

 

Ville have kro – tilladelse

Man henvendte sig nu til den nyetablerede kvartbolsmand Peter Thomsen Petersen for at få lov til at anbringe den ene lygte på gavle af hans hus. Samtidig bad man ham om at varetage tilsynet med den ene lygte.

Petersen indvilligede gerne heri mod at han foruden betalingen for vedligeholdelsen og tænding af lygten også fik ret til at holde kro. En kontrakt herom blev oprettet og underskrevet den 13. oktober 1799.

 

Var ved at gå konkurs

Det gik dog kun tre år, så måtte han meddele husfoged Lüders, at han havde haft så stort et underskud ved den trufne akkord, at det truede med at ruinere ham. Der var brugt meget mere olie og tran end beregnet. Priserne på olie og tran var også blevet større.

Han bad derfor om at få kontrakten ophævet, hvis ikke han fik en godtgørelse for sit tab og en bedre betaling i fremtiden. Ellers ville han ernære sig ved kroen alene. Men det kunne ikke lade sig gøre, fordi retten til at holde kro var en følg af, at han skulle tænde og vedligeholde lygten. Disse to forhold kunne ikke adskilles, og derfor ville han også gå til grunde.

 

En ny og forbedret kontrakt

Husfoged Lüders kunne godt se fornuften heri. Han indså også at postvæsnet ville lide et tab, hvis kontrakten blev ophævet. Der var ikke andre huse i nærheden, hvor lygten kunne anbringes.

Man gik derfor fra postvæsnets side med til at yde Petersen den forøgede godtgørelse, som han krævede. En ny forbedret kontrakt blev derfor oprettet og underskrevet den 1. juni 1800.

 

Kroen var ingen guldgrube

Kroen blev dog ingen guldgrube, fordi Petersen skulle konkurrere med de to nærliggende kroer i Bommerlund og Bov, som kunne yde de rejsende en meget bedre betjening. Og den lette jord gav heller ikke noget stort udbytte.

I 1814 døde Peter Thomsen Petersen, 43 år gammel. Enken Anna Petersen giftede sig igen i 1818 med Mads Christensen Baagø fra Hammerlev, der førte kroen videre.

 

Postruten blev nedlagt

Omkring 1842 blev postruten mellem Hamborg og København indstillet. Nogle år senere blev der anlagt en chausse mellem Flensborg og Aabenraa. Hermed var Hærvejens funktion som alfavej slut og hermed også Lygtekroens eksistensmuligheder. Omkring 1850 blev den nedbrudt.

 

En del af Bommerlund Plantage

Jorden, hvor kroen havde ligget, blev senere købt af Peter Hansen, der indtil 1860 var præst i Bov.

Marken, der nu blev kaldt ”Lygtekromark” blev senere solgt til statsskovvæsnet i Flensborg. I dag er det en del af Bommerlund plantage. En del af den strækker sig ind under den nuværende landevej.

Af kroen er der intet at se.

 

Kilde:

• Se Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• Stenz, R.P. Sørensen: Bov Sogn
• P. Johnsen: Den gamle Lygtekro i Hist. Foren. For Visherred (1991)
• Sønderjysk Månedsskrift

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Bommerlund – Hærvejens snaps
• Bommerlund – Snaps, kro og skov
• Gejlå – broen
• Povls Bro på Hærvejen
• Hærvejen til grænsen
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted – på Hærvejen
• Hærvejen i Sønderjylland
• Da Aabenraa fik sin Hovedvej