Luftskibe i Tønder – den 8. historie

Tønders mange historiske højdepunkter. På vores side har vi fastholdt lokalhistorien. Husk at takke pionererne. Da der kom soldater til Tønder. Ny indkvartering i Østergade 47. De skulle bo ovenpå. Der blev bygget – 3 km nordpå. Da to malere faldt 35 meter ned. Skriftlig tilladelse til at komme ind.  Marineofficeren viste rundt på stationen. Han var kommandant på L 7. Da L 7 havde været på tur. Det store skrog. L 19 havde et kort liv. Da l 18 brændte. En rystende oplevelse. En flyvehangar blev opført. Luftkampe over Vestergade. Vi skal med. Tæt på L 7. Vi kunne have fortsat historien.

 

Tønder har mange historiske højdepunkter

Tønder har efterhånden mange historiske højdepunkter at kunne fremvise og flere er på vej. Jo de lokale ved godt, hvad det drejer sig om. Men nu har vores side læsere fra hele Danmark, så vi gentager lige os selv. Disse højdepunkter har vi her på siden mange historier om. Jamen, hvad er det lige Tønder kan tilbyde:

 

• Tønder Havn – Skibbroen

Man har lige fået et flot springvand dernede og pladsen er blevet flot renoveret. Der skal placeres noget under jorden med rester fra havnen. Så må vi håbe, at der ikke kun bliver fortalt om den sidste havn, som Tønder havde. Det var jo dengang for utallige år siden, da Tønder kom på verdenskortet for den unikke havn. Fortæl om de planer, man havde for at lave en kanal gennem Sønderjylland. Fortæl også om den store forandring kystlinjen gennemgik

 

• Guldhornene

Museum Sønderjylland har netop modtaget kopier af disse. Fortæl nu alle historier også myter og vandrehistorier om dem.

 

 

• Wegner – Museum

Museum Sønderjylland har ændret strategi. Og det er for at spare. Åbenbart har de sønderjyske borgmestre godkendt dette. Men det er bestemt ikke noget for lokalbefolkningen. Man vil have et selvstændigt Wegner – Museum. Og selvfølgelig skal det ligge i Tønder. Spændende bliver det om man kan rejse alle de penge, der skal til

 

 

• Zeppelin – basen

Man vil skabe et oplevelses – og formidlingscenter i international format. Desuden skal det indeholde formidling af Første verdenskrig, zeppeliner og krigens luftfart. Man må så bare håbe på, at ambitionerne er så store, at man helt glemmer det lokale – stationens betydning for Tønder og revolutionen i Tønder, som tog udgangspunkt ude fra stationen

 

På vores side har vi fastholdt lokalhistorien

Vi har her på siden forsøgt at fastholde historien. Du kan her på siden læse en masse om disse fire fyrtårne, hvor vi også har gjort os tanker om de ting, man let kan komme til at glemme.

 

Husk at takke pionererne

Dette er så vores 8. strejftog om luftskibene i Tønder. Denne gang har vi knyttet byen til stationen ude i Soldaterskoven.

Man bør takke de aktive personer i Tønder, der startede museet nord for Tønder. Det store millionprojekt var slet ikke blevet til noget, hvis ikke disse kreative personer var startet. I 1998 startede de museet. Jo, jeg kender faktisk et par stykker af dem. Det var bl.a. min chauffør fra de glade tider hos bagermester Arnold Petersen – Manfred Petersen, der dengang var dekoratør hos isenkræmmer Nic. Andresen. Han var en af foregangsmændene.

Man fandt en masse ting derude. Og så har folkene bl.a. brugt deres kontakter til at finde ting og sager til museet. Manfred har foretaget mange rundvisninger herude. Om han gør det endnu vides ikke. Sådan en rundvisning, der varer to timer, skal bestilles tre uger i forvejen.

 

Der kom soldater til Tønder

Ja med den lange indledning, som var nødvendig starter den 8. fortælling om luftskibene i Tønder.

Kort efter den Første Verdenskrigs begyndelse kom der soldater til Tønder. Det var solide infanterister. Hvorfor de absolut skulle til Tønder, der ikke just befandt sig i krigens centrum, ja det vides ikke.

 

Ny indkvartering i Østergade 47

En skønne dag var der igen fyldt på Torvet igen. Denne gang var der grå soldater med fuld oppakning. De skulle indkvarteres hos byens borgere.

Byens knægte var der igen. Og de befandt sig nær opråberen som muligt. Og så blev der råbt – Østergade 47. Der blev råbt ”Her” fra en af knægtene. Lidt efter kom der to kraftige, godmodigt udseende soldater og spurgte knægten, om de skulle følge med.

Det bekræftede knægten en smule slukøret. Hvad ville far og mor sige til dette. De havde ingen anelse om at de skulle have soldater i huset. Men en ordre skulle efterkommes. Fordøren ringede altid, når den blev åbnet. Mor kom frem og så lidt forundret på de to fremmede mænd og på sin søn. Deres uniform lod hende ane, hvad der forestod. Hun spurgte soldaterne, om de skulle indkvarteres, hvortil svaret var ja.

 

De skulle bo ovenpå

De var meget høflige, nærmest generte. De var jo godt klar over, at det måtte give forstyrrelser i et privat hjem med en indkvartering. De undskyldte sig, selv om det i og for sig var overflødigt. Moderen kunne ikke nægte dem plads. Hun viste dem et værelse oven på, som de kunne bo i.

Tønder havde ingen kaserne til militære formål. I forvejen var der i dette hjem i Østergade kommet en marineofficer, der boede til venstre for hovedindgangen.

 

Der blev bygget – 3 km nordpå

Gennem længere tid havde der været et større arbejde i gang ca. 3 kilometer nord for Tønder. Der skulle anlægges en luftskibshavn af større dimensioner. Dette øgede spændingen blandt byens knægte.

 

Nicos far skulle levere drikkevand

Da man havde påbegyndt den første hal, viste det sig at man ikke havde noget så nødvendigt som drikkevand. Der var bygget mandskabsbarakker til de første afdelinger marinesoldater, der skulle betjene de senere der stationerede luftskibe. Men man havde intet drikkeligt vand kunnet finde noget sted derude.

Nicos far havde et gæstgiveri, lidt landbrug og et par køer. Og så havde han en dejlig lille brun hest, der blev kaldt ”Kosakken”. Nu var det sådan at Nicos far skulle levere drikkevand ud på stationen.

Det foregik på en arbejdsvogn, hvorpå en aflang trætønde, fyldt med drikkevand var anbragt. Og så fik Nico den opgave at køre derud med vand. Og en medhjælper havde meldt sig frivilligt.

 

Da to malere faldt 35 meter ned

Dengang var taget på det højeste sted i den ene af hallerne 35 meter over jorden. Tagene var runde, det vil sige at hallerne dannede halvcirkler. Det skete også under arbejdet, at to malere faldt ned helt oppe fra og blev dræbt, den ene på stedet og den anden efter ankomst til hospitalet.

Dette gjorde stort indtryk på knægtene. Og det var nogle mægtige porte, der fandtes i begge ender af hallerne.

 

Skriftlig tilladelse til at komme ind

Rundt om hele den store flyveplads var der pigtrådsindhegninger, som ikke var lette at komme over. Ude mod vejen nord på var der en bred indkørsel. Inden for den stod der en skildvagt dag og nat. Og der gik patruljer rundt langs indhegningen hver nat.

De to knægte var udstyret med en skriftlig tilladelse med navn på Nicos far til at passere med vandtønden. Og det varede ikke længe før de var kendt af de forskellige vagtposter.

Første gang, de skulle igennem måtte de gøre holdt, så vagten kunne se deres tilladelse til at komme ind på pladsen. Efterhånden som alting i lyntempo blev færdiggjort derude, oplevede knægtene mange spændende ting.

 

Marineofficeren viste knægtene stationen

Det var også en fordel at den indkvarterede marineofficer fra Østergade kendte de to. Han tog dem med på en ”sight – seeing” en gang imellem. At det var tyskere i krig med andre europæiske stater, tænkte de to knægte ikke så meget på. På den tid læste enhver dreng krigsbøger med interesse.

Alt, hvad der har med spændende oplevelser at gøre, gør indtryk på drenge, også den dag i dag. Bare de ikke selv er i farezonen.

 

Han var kommandant på L 7

Den omtalte marineofficer fik kommandoen over en zeppeliner, der hed L 7. Han var hvis nok kaptajn og en særdeles flink og elskværdig mand. Engang spurgte han på sit logi i Østergade, om han måtte få sin kone og to små drenge herop. De boede i Hamborg, hvor han før sin indkaldelse var politikommissær. Han kunne så sørge for, at familien blev fri for anden indkvartering.

Det blev så sådan at de to soldater som boede der i forvejen, blev flyttet. Nu var det så blevet plads til fruen og de to små drenge på to og tre år. Fruen var en absolut flink og meget omgængelig dame. I Østergade havde de overhovedet ingen kvaler med familien. De holdt sig fuldstændig for sig selv, udover at børnene i huset leget med de to små drenge.

 

Da L 7 havde været på tur

En dag da knægtene var på pladsen med vand, så de at L 7 øjensynlig kom fra en tur og nu skulle til at lande. De skyndte hen for at se nærmere på det spændende øjeblik. Kosakken var efterhånden blevet vant til turen ud på pladsen, så den nærmest selv bestemte farten.

Uden for hallerne var der anlagt et skinnesystem som et jernbanespor. Knægtene blev klar over, at luftskibet skulle ned sådan, at de hjul, der var anbragt under det, skulle løbe ad disse skinner ind i hallen.

Langs med skinnerne stod der opstillet en afdeling marinesoldater. Hvad de skulle vidste knægtene ikke. Men det gik hurtigt op for dem, da skibet nærmede sig jorden. Fra skibet kom der langsom en hel masse tykke tove ned. Da disse var så langt nede, at man kunne nå dem, lød der en hurtig kommando, afdelingen spredtes hurtigt, og hver soldat greb fat i et af tovene.

Knægtene holdt stille i behørig afstand på vejen og så på, hvordan marinesoldaterne i hurtigt trav bevægede sig mod hallen og altså slæbte skibet, hvis motorer stadig gik, hen mod hallen og ind i denne.

Det som de inde fra byen havde set som en meget langsom bevægelse, viste sig på nært hold at gå meget hurtigt. Og det gik stadig hurtigt. For nu havde en anden afdeling sandsække, som blev bundet til hvert tov. Det var for at holde skibet, flydende eller hængende inde i hallen.

 

Det store skrog

Knægtene kunne se at det store skrog bestod af et ret detaljeret skelet, som bestod af meget små rum, små luftenheder, som inden for hele den ydre beklædning indeholdt en luftart, der kunne holde skibet oppe. Det gjorde ikke noget, fordi det blev huller enkelte steder.

Drengene var uden at tænke over det kommet ind i hallen. Pludselig hørte de en stemme, der råbte:

• Hvad i al verden er I for et par karle. Kan I se at komme ud og det i en fart.

Det kom helt overrumplende for de to knægte. De skyndte sig over til køkkenet, hvor de plejede at få noget ”soldatermad” og afleverede tønden med vand.

 

L 19 havde et kort liv

I det følgende kom der flere luftskibe. Der var bygget en hal mere. En tredje og endnu større var under opførsel. Først kom L 19 og siden L 18. Den sidste var mægtig og smart. Den var også mere moderne i formen. L 7 så meget slidt ud ved siden af. Men det var nu engang knægtenes yndling. Den havde klaret mange ture.

L 19 var snart færdig. Den gik ned på Vesterhavet efter en engelsk beskydning. Mandskabet blev taget op af et engelsk vagtskib, efter hvad der blev fortalt.

 

Da L 18 brændte

Med L 18 gik det helt anderledes sørgeligt. Den brændte hjemme i hallen. Det gik efter sigende sådan til:

• Skibet havde været på togt, var kommet hjem, men var blevet forfulgt af fremmede flyvere. På en eller anden måde var der et par bomber, der eksploderede i hallen. Der gik øjeblikkeligt brand i hele skibet. Snart stod tyk, sort røg op mod himlen. De fleste af besætningens medlemmer omkom ved eksplosionen, som vist nok var forårsaget af et engelsk angreb.

 

En rystende oplevelse

Knægtene var rendt op på en ejendom, der havde fladt tag inde i Tønder. Heroppe kunne de rigtig se, hvordan det røg derude. Det ”kvolmede” som de sagde. Aldrig havde de set så mægtige røgmasser.

Og så tog de raske knægte ellers ud til luftskibene. De nåede slet ikke at få vand i tønden. De nærmede sig indkørslen. Vagten måtte ikke opdage at de ikke havde vand med. Ingen tog sig af knægtene. Alle havde travlt med slukningsarbejdet. De fik en masse røg at se.

L 18 havde kun en gang været på langtur. Nu lå kun ruindynger tilbage derinde i den store hal. Det var et billede på krigens grusomheder. Knægtene vendte hjem i tavshed. Det hele var sket meget hurtigt. Det var nemmere at ødelægge noget end at bygge det op.

 

En flyvemaskinehangar

Der var efterhånden også bygget en flyvemaskinehangar. Knægtene så ofte flyvere holde luftøvelser ude over det store terræn omkring hallerne. Flot så det ud, når maskinerne udførte de mange forskellige halsbrækkende øvelser.

Knægtene mente, at piloterne måtte være sande luftakrobater. I fantasien fløj knægtene med nogle gange.

 

Luftkamp over Vestergade

Der kom flyvere fra England. Vest for byen blev de mødt af tyske jagere. Knægtene kunne høre maskingeværer knitre. Folk myldrede ud på Vestergade for at se nærmere på skuespillet. Op og ned og under hinanden. Nu vidste knægtene godt, at det gjaldt om at ligge oven over fjenden. De kredsede rundt i store buer, alt mens det knitrede og bragede i luften.

Drengene lå i en grøft lige vest for skinnerne, der fra hovedbanegården til Tønder Nord. Og så skete det. En af maskinerne bevægede sig nedefter, åbenbart ramt. Ja den ramte jorden, slog en kolbøtte og så gik der ild i den.

 

Vi skal med

De gik gennem Vestergade, da de pludselig hørte de kendte toner fra en tysk marinebil – da-di-da-dom. Knægtene så, at det var resterne af den nedstyrtede maskine, der var læsset på vognen.

• Vi skal med

Ja sådan råbte Nico. I en fart var de tre kammerater sprunget på og sad på resterne af jernskelettet. De kørte op gennem byen over torvet og ned ad Østergade.

• Kan i så se at komme af, I lømler, ellers skal jeg …….

Ja hvad ville han, den kære gamle betjent. Knægtende hilste pænt på ham og kørte bare videre. Betjenten kunne alligevel ikke få fat i dem. De sprang af et i et sving, hvor farten sagtnedes.

 

Tæt på L 7

En anden dag er de igen ude ved stationen med vand. De bestemmer sig til at foretage en udflugt på egen hånd. Det kan nok ikke blive værre end at de bliver jaget væk. Nico skulle dog lige først sørge for vandtømningen ved køkkenet.

Det lykkedes for de to at komme ind i hallen og se L 7. De fik endda lov til at kigge ind i den. Der var masser af plads med hele værelser, køkken og WC. De sagde tak for rundvisningen af en marinesoldat.

 

Vi kunne have fortsat historien

Skulle vi nu have fortsat historien, ja så ville have nået frem til, at det lykkedes for de engelske fly at beskadige stationen så meget, at man umiddelbar derefter lukkede stationen.

Og så blev det hele ellers revet ned efterhånden. Man brugte dog den store hal til ridestævner en kort overgang.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sprogforeningens Almanak

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.890 artikler
• Under Tønder finder du 299 artikler

 

• Endnu flere zeppeliner i Tønder
• Tønders zeppeliner (4)
• Zeppeliner i Tønder
• Angrebet mod Tønder 1918
• En luftskibsbase i Tønder
• Bombeangreb mod Tønder
• Zeppelinstationen i Tønder (Boganmeldelse)
• Revolutionen i Tønder