Det var utilfredshed med at munkene fik så meget magt. Et kæmpe kloster udviklede sig med volde og grave. Hestetyven Peter Høeg måtte på  galgen. Sognekongen have en affære med ko-hyrdens datter. Store stridigheder om Draved Skov. Og så døde skovfogeden i en bageovn. Man ville have bevilling til brandmateriel. Efter fem måneder fik man svar. Køb en brandspand.

 

En gammel by

Her kom vi i mange år til “Kloste– Mærken”. Og her mødte vi ofte Peter Belli. Mon det var her, han mødte June? Her besøgte jeg også min tidligere kollega fra Aabenraa – skønne Sanne.
Hendes mor var hvis nok jordemoder. Det var også her i Løgumkloster, at Heine Thimsen boede, en god ven af familien Brodersen.

Den forholdsvis lille by har haft stor historisk betydning, og det er det vi skal høre om. Byen er mere end 800 år gammel.

 

Fra Seem til Løgum

Ribe – bispen Stefan flyttede i 1173 set reorganiserede klostersamfund i Seem ved Ribe til Løgumkloster. Her nævnes det første gang i 1202. Man var gået i gang med at opføre nogle midlertidige bygninger og en kirke. Men ikke så længe efter blev stedet ramt af en brand. Også privilegiebreve blev flammernes bytte. Men den mægtige pave Innocens den Tredje stadfæstede rettighederne i 1206. Er kongeligt privilegium kendes fra 1212. Det er udstedt af Valdemar Sejr.

I 1225 indledtes et byggeri, der skulle strække sig over ca. 100 år. Ind imellem manglede man penge. Det tog også lang tid at brænde de næsten en million mursten i de små teglovne.  Den østlige del af kirken, kor, tværskib og skibets østre halvtag, er ældst og bygget i romansk stil, mens det øvrige er yngre og i gotik.

 

Opstået i Frankrig

Cistercienserordenen stammede fra Burgund i Frankrig. Ordenen opstod som en fornyelsesorden i det gamle Benediktiner orden. Munkene var vegetarer og fuldstændig selvforsynende. Munkene skulle iagttage andagtsfuld tavshed også under legemligt arbejde. Kun ved tegn meddelte de sig til hinanden. Der blev opført ca. 500 klostre i Europa, heraf 11 i Danmark.

De første bygninger var i træ. Men det blev afløst af munkesten. Munkene fik støtte fra mange sider. Det var fra stormænd, Ribe – bispen, fra kongemagten  og som gaver for at afholde sjælemesser.

 

Utilfredshed blandt præster og sognebørn

Nu var det ikke alle, der var lige tilfredse med munkenes tilstedeværelse. Mange sogne følte at klosteret fik for megen magt, og dermed fik tiende. Det skete blandt andet for Brede Sogn, hvor det lykkedes for munkene, at få præsten afsat.

• Biskop Esger trækkes igen til Løgum Kloster for at see paa Abels oprindelige Gavebrev, som man paa Grund af dets Vigtighed ikke vovede at tage med udenfor Klosterets Mure, hvor det kunde falde i Røverhænder. Og han bevidner skriftligt, at det er i god behold. Ikke beskadiget og ikke forfaldet og forsynet med Kongens rette Segl.
• Ogsaa Stiftprovsten fra Slesvig, Grummo, ulejliger sig til Løgum Kloster og ser paa Dokumentet og affatter en Skrivelse, der smider enhver ud af Kirken, som vover at kny eller handle med Munkene.

 

Fjernt fra menneske-bolig

Klosterkirken består af et senromantisk kor  med sidekapeller, korsarme. Forskellige byggestile blander sig. På højalteret står en sengotisk skabstavle fra slutningen af 1400tallet med to bevægelige fløje. Tavlen stammer fra Jerne Kirke. Den prægtige alterbordsforside er fra ca. 1325 og befinder sig nu på Nationalmuseet.

Af klostrets mange munkestole er kun ni bevaret. Døbefonten er af træ og stammer fra 1704 produceret i Tønder på Peter Petersens værksted.. Fadet er sydtysk og fremstiller bebudelsen.

Det legemsstore ung gotiske kor-bue krucifiks og koret er fra 1300tallet. Prædikestolen er fra 1580. Af kirkens tre klokker er den ældste fra 1492.

Kloster og kirker blev efter ordenens strenge forskrifter anlagt fjernt fra menneske-boliger i en skovbevokset egn ved Brede Å. I henhold til forskrifterne blev det uden indre udsmykning og
tårn. I det store kor samledes munke i århundrede efter århundrede i deres hvide ordensdragter med sorte skulderklapper til tidebønner ved dag og nat. Lægbrødrene, der bar brune dragter, havde ikke fuld munkeværdighed.

Det sorte sideskib var beregnet til de mange lægbrødre og daglejere, der havde deres udkommende i klosterets tjeneste.

 

Mægtig kloster

Sammenbygget med kirkens sydvesthjørne ligger Slottet. Det er en statelig munkestensbygning . Den blev omkring 1585 bygget til jagtslot af hertug Adolf af Gottorp. I nyere tid blev den brugt som amtsbygning. Nu er den hjemsted for Præstehøjskolen.

Cistercienserklostrene blev med tiden anseelige herreklostre. Af Løgumklosters jorde skabtes et hel amt.

Forinden var Løgumkloster by i mellemtiden vokset op i ly af klosteret. Her fik mange af byens borgere beskæftigelse. Og mange af landets ledende folk kom til byen.  Klosteret blev efterhånden meget anset og rigt, men indtægterne blev ikke soldet op. Vejfarende kunne her finde husly. Godgørenhed over for trængende var en hellig pligt.

Munkene holdt dagligt flere messer ved højalteret og ved sidealterne. De holdt også 8 tidebønner, den ene om natten før daggry. Her anvendte munkene nattrappen. Den gik direkte fra munkenes sovesal og ned i kirken.

 

Efter reformationen

Efter reformationen afsluttedes klosterets eksistens. Det vil sige at klosteret lukkede med den sidste abbeds død i 1548. Det var Morten Iversen. De udstrakte besiddelser gik hermed over til Hertug Hans den Ældre. I 1713 overtog kronen besiddelserne. Frem til 1867 fungerede besiddelserne som et selvstændigt amt. Ladegården fortsatte som gods frem til udskiftningen 1780 – 92.

Ved reformationen ejede klosteret 193 gårde, 4 kirker og adskillige møller, dertil kom flere store huse i Ribe. Den nu alt for store kirke gik nærmest i forfald.  I 1970 fandt man ved udgravninger ud af, at klosterkomplekset, som havde været omgivet af avlsgårde og økonomibygninger, var omgivet af volde og grave.  Kirken har rummet mange fornemme begravelser,
men kun meget få gravminder er bevaret..  Altertavlen kom først til i 1925. Den havde tidligere stået i Jerne Kirke.

 

Hestetyven

Peter Høeg var dømt i skarpretterens hænder. Som det var proceduren dengang, havde han været gennem et såkaldt pinligt forhør, hvor han skulle angive medskyldige. Gennem nogen
tid havde han stjålet heste i omegnen og solgt dem syd på. Den 8. juli 1633 ville forsamlingen ikke vente længere. Og det ville skarpretteren heller ikke. Man dømte Peter Høeg til galge og gren at hænge.

 

Sognekongen og ko-hyrdens datter

Nu var ikke alle lovovertrædelser i Løgumkloster lige alvorlige dengang. Den fattige Ingvard Spillemand blev dømt en bod på tre rigsdaler for at have besvangret sin kone før brylluppet.

Værre gik det dog med Sognekongen Peder Døstrup i Alslev. I 1635 fik han et barn i sit ægteskab. Men et par måneder efter fik han barn med ko-hyrdens datter. Det blev takseret med 60 rigsdaler. Hvordan han klarede det med konen, melder historien ikke noget om.

 

Rensdyrjægere for 12.000 år siden

Dengang lå Løgumskoven mellem Løgumgårde, Vester Terp og Kløjning. Stor og mægtig var den, nu er den væk. Heldigvis er Draved Skov der stadig. Skoven er i dag Danmarks største naturskov. Stort set for stedet lov til at udvikle sig uden indgriben af menneskelig hånd. Dele af skoven ser ud, som den gjorde for 4.000 år siden.

For snart 12.000 år siden under skovens opvækst, er der sikkert kommet små flokke af rensdyrjægere gennem skoven. Men de første sikre spor af beboelse går 9.000 år tilbage.

 

Et slot ved Vester Højst

I Pontoppidans Atlas fra 1781 står der:

• I Drovid Skov ved Vester Højst har stået et slot, hvis rubera endnu ere til syne, men skal man have mere sikre beviser, skal der nok arkæologiske udgravninger til.

Med andre ord, så skulle der have ligget et slot eller et gods på stedet, inden munkene kom.

 

Stridigheder om skoven

I 1263 sendte Hertug Erik den Første sin drost Jens Hvidding til området for at afgøre en tvist mellem Løgum Kloster og Jacob Thuesen om en del af Draved Skov.  I 1280 nævnes Draved
i to breve fra biskop Thyge af Ribe. Her drejer sig også om stridigheder om en del af skoven.

Selv om hele Draved Skov kom i klosterets besiddelse, så kneb det med at håndhæve ejendomsretten. Især herremanden på Solvig, Eggert Gørdsen var ude efter skovhugningsretten. I 1492 kom et forlig i stand. Den gik ud på, at Eggert Gørdsen skulle bede abbeden i Løgum om tilladelse til at hugge træ i skoven.

Træhugsten var hård ved skoven i 1500tallet. Så derfor forbød Hertugen af Gottorp al træhugst. Han beordrede et nyt dige bygget om skoven med kun et skovled. Her opførtes et vogterhus til en vagtmand, der skulle holde opsyn med hvem og hvad, der kom ind og ud af skoven.

Det blev nu ikke taget særlig alvorligt. Hertugen sendte en ny forordning fra 1593. Der måtte statueres et eksempel. I 1598 blev Ludde Janssen dømt til døden. Men skarpretteren var fordrukken, så han måtte gøre et nyt forsøg i et ædru tilstand.  Ludde havde stjålet træ i skoven.

 

Indhegning af skoven

Hertug Frederik af Gottorp havde ikke kun problemer med trætyve. Bøndernes husdyr åd mange nye skud og knopper, så i 1642 skriver hertugen til amtmanden i Løgumkloster, at han skal sætte bønderne til at indhegne skoven, eller de skal holde deres husdyr fra at græsse der.

 

Døde i bageovn

I 1764 var skoven i en elendig forfatning. Den bestod mest af gamle hule ege og små bøge. I 1775 brændte skovfogedhuset. Under branden ville skovfogeden redde et eller andet. Han når ikke ud, inden taget skrider. I et forsøg på at redde livet, kravlede han ind i bageovnen, hvor man senere fandt hans lig. En nyt skovfogedhus blev opført i 1777.

 

Brand i skoven

Gang på gang var der brand i skoven. Et sagn fortæller om en stor brand i Draved Skov:

• Nat graves der ikke i vid omkreds i den tid branden stod på. Løgumkloster var oplyst som om dagen. Skovens dyr, der var helt vilde af heden, søgte ind til byen for at drikke af de vandtrug, der stod fremme ved næsten hver mands dør.

Den 25. maj 1853 opstod en alvorlig skovbrand. Ilden opstod klokken ti om formiddagen på Frederiksgårds Hede, syd for skoven. En overgang var Frederiksgård truet, og en sprøjte fra Løgumkloster blev kørt derud. Det lykkedes frivillige at få bugt med ilden. Skovfogeden efterlyste efter branden slukningsmateriel til skoven. Tre måneder efter forespørgslen fik skovfogeden så at vide, at han skulle anskaffe en læderbrandspand.

Fra udkanten af skoven indtil Løgumkloster befinder man sig på den gamle drivvej, også kaldet okse – og studevej. Her blev tusinder og atter tusinder af okser drevet ned gennem Jylland. Og her lå en kongelig privilegeret kro, Teltkro.

 

Klostret havde stor betydning

Omkring klostret voksede der en bebyggelse frem. Den nævnes faktisk første gang i 1546, og kaldes da Lemklosterby. Her var både gårde med betydelig landbrug og huse, der rummede et
stort antal håndværkere. Senere kom urtekræmmere, kniplingshandlere og andre.

 

Knipleindustrien

I løbet af 16 og 1700 tallet fik knipleindustrien stigende betydning for byen. I 1741 var der 611 kniplerske i Løgumkloster og omegn. I 1792 blev der åbnet en knipletråds-fabrik. Men fabrikken måtte lukke. Den blev ombygget til skole 1835 og siden til aldersdomshjem i 1905.

 

Befolknings – fremgang og tilbagegang

I 1780 var der 1.300 sjæle i byen, men i 1835 kun 1.133. Det var efterhånden kommet en del mindre industri til området. I den tyske tid faldt indbyggertallet. I 1920 var der 1.620 og 50 år senere 2.089.

 

Pietismen

I 1700tallet blev Løgumkloster sammen med resten af Vestslesvig ramt af pietismen. Vækkelsesprædikanten Enevold Ewald Brandt virkede i Øster Højst og i årene 1717 – 21 var Hans Adolph Brorson huslærer hos amtsforvalter Nicolai Clausen på Slottet. Senere giftede Brorson sig med den ene af døtrene. Andre vækkelsesprædikanter udgik fra byen. De havde tætte forbindelser til Herrnhuterne i Christiansfeld.

 

Stinne mæ æ Biffel

Fra 1800tallet satte Indre Mission og Luthersk Mission sit præg på egnen. En helt speciel personlighed satte sit præg på egnen. Det var Stinne mæ æ Biffel. Hun missionerede og hjalp overalt på egnen. Under første verdenskrig sørgede hun for mad til krigsfangerne i den nærliggende fangelejr. Lidt syd for byen ligger krigsfange – kirkegården.

 

Krigsfangelejren

Op mod 2.000 franske, belgiske og russiske krigsfanger samt tyske straffefanger og desertører var interneret i krigsfangelejren. En masse arbejde i omegnen blev udført af disse fangere. De udførte skovplantning og udretning af åer. I 1915 blev lejren ramt af en alvorlig plettyfusepidemi, som kostede en del fanger samt lægen, livet. Krigsfangelejren blev brugt til husvilde boliger
efter krigens slutning i 1918. Kort tid efter i 1920 nedbrændte den.

 

Kliple mærken

Markedspladsen midt i Løgumkloster blev vigtig for handelen i byen. Studedrivere, svinedrivere og hestehandlere fandt vej hertil. Der var forskellige markedsdage, men den største var Klostermærken. Den blev oprindelig holdt på Sct. Batholomærus den 24. august. Den omtales i en markedsbevilling fra den gottorpske hertug i 1681.

Sidst i 1800tallet gik handelen med dyr tilbage. Markedet blev præget af gøgleri og forlystelser. Smådyrs – og krammermarked er i dag henlagt til Slotsengen bag kirken.

 

Restaurering

Kapitelsalen i det gamle cistercienserkloster  er fantastisk velbevaret. Det er nok en af de mest velbevarede rum fra 1200 – årene. Men man kan sige, vi har været heldige. Det var lige før, det hele ville have være forsvundet. I 1913  begyndte de tyske myndigheder, at restaurere klosterkirken. Man bestemte, at kirken skulle have et varmeanlæg. Det skulle ligge i kælderen. Da man var nået et stykke ned, begyndte det at åbenbare sig rester af en flot bygningsværk. Men der var ingen nåde.

Tondersche Zeutung argumenterede for den turistmagnet det ville være, hvis det hele blev sat i stand. Fra højere sted blev der nu beordret, at den fuldstændige restaurering skulle finde sted. Men så blev det hele sat i bero igen. I 1916 blev der igen besluttet, at restaureringen skulle fortsætte.

I 1920 overtog de danske myndigheder restaureringen af kirke og kloster samt kapitelsalen. Denne var i dybeste forfald, efter at være brugt som tørveskur (1708), Kvægstald (1732), hestestald (1767). desuden er den også anvendt som gedestald. Nationalmuseet afsluttede restaureringen i 1932.

 

Kort levetid

Amtsbanen indstillede driften i 1926. DSB overtog driften. Men det varede ikke længe. Ruten fik en meget kort levetid.

 

Gøglerstatue

I 1950erne tog den lokale præst Anders Bork Hansen initiativ til gøglergudstjeneste i kirken. I den østlige ende af markedspladsen ses Gøglerstatuen. Denne forstiller gøglerpræsten og to gøglere, rottekongen Cibrini og Valdemar Jessen.

 

Refugium og klokkespil

I 1961 blev et refugium indviet. Det rummer kirkens sakristi og den omtalte kapitelsal. Det var faktisk munkenes sovesal. I 1973 blev et nyt klokkespil i et højt tårn øst for kirken indviet.  Det består af 49 klokker og er Nordens største.

 

En tur i Løgumkloster

Hovedgaden er Storegade. Den fortsætter ud i Østergade. Ved den ligger Holmen, hvor der er indrettet et museum. Mod vest fører Storegade ud til Slotsgade, som går forbi kirken mod Tønder og Møllegade, hvor den store ejendommelige markedsplads ligger i en stor trekant mod Markedsdage.

Husene er gennemgående ikke gamle. Mange er fra begyndelsen af 1800 – årene. Det skægge er at byggeskikken ikke minder om husene længere vest på, som for eksempel i Højer. En af de mere markante bygninger er præstegården.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Løgumkloster (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – div. artikler

Hvis du vil vide mere:
-www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler herunder 283 artikler fra Tønder 

• Ulvejagt ved Tønder
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Brorson – en præst fra Tønder
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens folk i Tønder og mange flere artikler 

Redigeret 9.-11. – 2021