Det var folk fra Dragør, der fik kongelig privilegium til at lodse skibe gennem Øresund. Men mange brød dette privilegium. Og det var ikke altid at lodserne fik løn. Uautoriserede lodser fik skibene på  grund. Man kæmpede både mod færgemændene fra Helsingør og svenske lodser. Og så var der en lods, der blev bange. Han syntes, at de skib, han skulle lodse, var for stort.

 

Kongelig privilegium

Ved kongelig resolution af 8. marts 1684, gav Christian den Femte Dragør – lodserne privilegium på lodsning gennem Drogden. Det har ganske givet været lodser før den tid i det travle farvand. Det var især i den sydlige del et vanskeligt farvand at færdes i. Mange forlis og grundstødninger vidnede om de vanskelige forhold.

 

Hjælpemidler

Søfolkene brugte håndloddet og kompasset, som ved middelalderens slutning  havde vundet indpas. Først i slutningen af 1500tallet fik man egentlige søkort. Gennem 16 – og 1700tallet blev der foretaget opmålinger af de danske farvande. Nu var det heller ikke alle søfolk, der kunne få lov til at bruge disse kort, som slet ikke har dagens standard.

Allerede i 1520erne begyndte man at udlægge søtønder.

 

Den skånske krig

Under Den Skånske krig 1675 – 1679 hører man officielt første gang om Dragør – lodser Ja seks lodser fik til opgave at bjerge et tabt anker. Det fik de 10 rigsdaler for, samt fritagelse for udskrivninger til transporter og andre pligtarbejder i kongens tjeneste.

Det var disse seks lodser, der fik kongeligt privilegium.  Men Dragør lodserne var aktive under slaget i Køge Bugt.

 

Ussel løn 

Fra 1679 fik lodserne en årsløn. Men det var nu ikke en kanon – løn. Den svarede til, hvad en styrmand i orlogsflåden tjente på en måned – nemlig 14 rigsdaler.

I 1699 henvendte lodserne sig til admiralitet for at få bekræfte privilegiet. Men fra 1701 udeblev lønudbetalingerne.

 

De unge måtte ikke

I 1705 ville de gamle lodser i Dragør ikke tillade at de unge fik mulighed for at lodse. Der blev klaget til Admiralitetet. Her foreslog man en eksamen. Men denne kom først i gang i 1740, da overlodsen skulle eksaminere de Dragør – folk, som ønskede at blive lodser. I 1760 var det den stedlige lodsoldermand, der overtog denne funktion. 

 

Falske lodser

I 1709 havde mange lodser gjort tjeneste på floden i forbindelse med Den Store Nordiske Krig.  Først i 1735 fik man en ordentlig aflønningsform.
Men det kneb med at få bekræftet privilegierne. Mange Dragør – fiskere og søfolk, der ikke var en del af lodserne, så deres snit til at tjene lidt ekstra under foregivende, at de var lodser.

 

Fem dobling af lønnen

I 1741 fik de 12 gamle lodser 6 rigsdaler om måneden i fast gage. Det var mere end en femdobling af lønnen. De 12 unge lodser fik løn som flådens matroser nemlig 44 rigsdaler og 4 mark årligt.

Samtidig gav en kongelig resolution af 24. april 1741 yderligere 24 lodser frihed til at have væv i deres hus. Desværre stillede man i 1747 spørgsmålet om, hvad man fik ud af alle de penge man gav til lodserne i Dragør. Man vendte tilbage til en årlig løn på 14 rigsdaler.

Det var en dårlig løn. Og lodserne brugte deres egne både.

 

Orlogsskibe på grund

I 1758 satte tre lodser nogle orlogsskibe på grund ved Saltholm. De blev alle kendt skyldige og fradømt deres rettigheder til at lodse.

 

Omorganisering

I 1760 skete der en omorganisering. Overlodsen, der fra starten fik Dragør Lodseri under sig, blev nu også underlagt lodseriet i Dvalegrunden. Senere blev arbejdsområderne udvidet endnu mere. I 1775 blev lodseriet i Helsingør og på Ise-fjorden lagt under ham. Ja også det senere oprettede lodseri i København
kom under ham.

 

Ulykke forudsagt af englændere

I 1765 skete der en ulykke. Lods Peter Andersen Tysk druknede under dramatiske omstændigheder. En engelsk tremaster med en dybdegang på 15 fod var kommet sejlende syd fra og syd for Dragør, havde man signaliseret efter en lods.

Englænderne ville dog kun betale 15 mark, og det for lidt for en båd af denne størrelse. Lodserne ville ikke godkende beløbet, og skipperen ønskede derefter ikke en lods. Fra skibets side. Da de to lodser gik fra borde

• kom ved ulykkelig hændelse et af hans (englænderens) læsejls udhalere om toppen af lodsbådens mast og kæntrede og sank sammen.

Efterfølgende kunne kun den ene af lodserne bjærges i live. Man mente hos lodserne at hændelsen var sket i ondskab. Fra admiralitetets side udbad man sig
om sømandskab fra alle parter.

 

Mange sparede lodsen væk 

Mange skippere anmodede om lods samtidig, for at spare penge. Andre som sparede lodsen og gik på grund anførte løgnagtig, at de ikke kunne få nogen lods.

 

Konkurrence fra Helsingør

I 1778 kom der endda konkurrence fra Færgemandslavet i Helsingør. De oprettede Helsingør Lodseri.  Og de førte bådene ind på  Dragør – lodsernes enemærke. Tænk, de lå med deres joller syd for Dragør parat til at tage imod de sydfra kommende skibe og føre dem nordpå.

Stiftamtmanden fik pålæg om, at informere Helsingørs færgemænd samt fiskerne langs kysten om Dragør – lodsernes rettighederne. Men færgemændene fra Helsingør rettede sig dog ikke efter disse advarsler.

En hollandsk skipper havde klaget over, at han ikke kun få lods fra Helsingør. Problemet var, at de alle lå syd for Dragør.  Efter mange forhandlinger og forviklinger blev Dragør – lodsernes rettigheder atter engang bekræftet.

 

Karakterbog over lodserne

Nu var det godt nok ikke alle lodser, der var lige gode. Det fremgår blandt andet af lodsoldermændenes status over de enkelte lodsers opførelse i det forgangne ord. I nytårslisten over Dragørs lodser i 1781, hvor kyndighed og øvrige opførsel bedømmes.

Anders Clemmensen er en god lods som i sin tjeneste forsigtig og påpasselig, samt temmelig ordentlig i sin opførsel.

• Peter Madsen er ikke af de bedste lodser, ”haver og ofte været ulykkelig i lodsning”,.
• Peder Teysen er en temmelig god lods, som er påpasselig i sin tjeneste og fører et ædru og ordentlig levned.
• Rasmus Ingermann ”haver tilforn været en meget forsigtig og påpasselig lods, men i år haver han været meget ulykkelig i lodsning”. I forsommeren
  var han temmelig drikfældig, men i eftersommeren haver han vist god forbedring.
• Niels Nielsen er en flink og hurtig lods, men i år ligeledes ulykkelig i lodsning, uagtet at han i sin opførsel i år har været meget ædru og ordentlig , for så vidt han haver været i mit øjesyn.
• Tønnes Mortensen er en af de bedste lodser, som er hurtig og passelig i alle begivenheder og i opførsel ædru og ordentlig.
• Peer Peersen har i forsommeren mest ligget inde uden at gøre nogen tjeneste. Årsagen dertil kan jeg ikke med nogen vished, rapportere, men i efteråret har han dog været temmelig påpasselig og gjort sin tjeneste.
• Reservelods Rasmus Larsen er ikke den kyndigste ej heller meget påpasselig i sin tjeneste, men i mit påsyn haver han dog i eftersommeren ligesom vist lidet forbedring, men når han kan være mig af øjesyn, hører jeg, er ved det gamle.
• Reservelods Jon Peersen tegner meget godt. Han har været hurtig og påpasselig i sin tjeneste, samt opført sig ædru og ordentlig, haver og erhvervet sig den kundskab, at han med lette skibe haver lodset såvel i boutning som i bougsejling.

”Karakterbogen” fra 1781 omfatter i alt 12 lodser og 6 reservelodser.

 

Fast gage forsvinder

Fra 1816 bortfaldt den faste gage. I stedet blev der betalt for de foretagende lodsninger, beregnet efter Helsingør – lodsernes takster. Først i 1831 indførtes faste takster ved Dragør Lodseri.

 

Manglende disciplin og drikfældighed

En klage fra en søofficer beskrev lodserne som uhøflige, desuden manglede de militær disciplin. Problemet var, at lodserne blev taget fra en folkeklasse som matroser og fiskere. Som det tidligere er nævnt kneb det måske også med ædrueligheden hos nogle.

Således måtte lodsen Theis Petersen Palm indfinde sig hos overlodsen ej så ædru som han burde være. Beretningen lyder som følge:

• Jeg lod ham gøre prøve for mig ved at gå for mig på gulvet. Han viste aldeles utilladelig opførsel. Han var med en særdeles studshed og kastede sin kasket på hovedet.

Overlodsen berettede endvidere, at det ikke var første gang, at lodsen var beruset, når han havde været inde hos ham.

• Så jeg halvt fatter tanke til, at han muligt i tiden kunne henfalde til drik.

En fransk fregat blev senere sat på grund på grund af denne lods fuldskab. I 1820erne og i 1830erne blev en del lodser afskediget på grund af fuldskab. Ak ja. Man kunne også være noget slagfærdig af sig eller ikke af et muntert væsen.

 

Skibet var for stort

Nu var det ikke altid lige let at være lods. Således blev Jens Præst i 1782 kaldt til København, hvor han skulle føre den store ostindiefarer Kronborg, der stak 21 fod til Helsingør. Den 2. februar om aftenen var han gået ombord, men den efterfølgende dag gik han igen hjem til Dragør. Her havde han opholdt sig et par dage, hvorefter han igen var gået til København. Men på grund af svaghed måtte han afløses af en anden lods.

Oldermanden måtte undersøge sagen. Jens Præst var ikke mere svag, end han kunne gå hjem til Dragør igen. Da han kom hjem havde han stillet sig rasende an, så hans venner måtte holde vagt over ham i to nætter.

Oldermanden konkluderede:

• Jeg slutter heraf, at han har fået en skræk over sig over dette, at han har løbet og søgt den tjeneste, som han ikke i alle tilfælde ser sig i stand til at forrette.

 

Alvorlig ulykke

Jens Præst fik ikke en lang karriere som lods. Han forulykkede den 5. december 1805. Den 10. december kunne man i avisen læse følgende: Hollænderbyen den 8. december

• Siden Stormen i Torsdags savnes fra Dragør en Lodsjolle med 4 Lodser i. To gamle Lodser, Fader og søn havde hver sit Skib at lodse Farvandet ned Nord efter., de tvende Unge var i Jollen for at tage de Gamle af på en hvis Højde, som og er sket om Eftermiddagen. Næste Morgen tog man ud i Mening at finde Jollen, kantret eller sjunken.
• Det samme skete Løverdag og i Dag, men alt var forgæves. ……….
• Ønskeligt var det, at alle Lodsbaade vare gjorte synkefrie enten med Kork eller Luftkasse, og dernæst at alle Lodser lærte at svømme, thi deres Liv er i flere Henseender kostbart for Staten.

Noget af skibets tækkelage havde grebet fast om jollens mast, således at denne var kæntret. Fra skibets side blev det forklaret, at det blæste så meget, at de ikke kunne yde hjælp. Oldermanden mente dog, at de havde kunnet kaste et anker og sætte en jolle i vandet, så man kunne bjerge nogen, da de fleste godt kunne
svømme. Nu havde skibet bare fortsat uden at man rigtig vidste, hvor ulykken var forgået.

 

Hjælp familien

Overlodsen lod i oldermand Præsts navn indrykke en annonce i Dagen. Heri redegjorde han for ulykken, ledsaget af en opfordring til at yde bidrag til de forulykkede efterladte:

• Faderen (Jens Præst) efterlader en gammelagtig Enke, uforsørget datter, og Sønnen en Enke med 2 Børn, som desforuden er højfrugtsommelig med det tredje. Den tredje Lods var ugift, men den fjerde efterlade en Enke.

I travle perioder var der hverken lodser eller skibe til rådighed. Så måtte oldermanden have fat i pensionerede lodser eller såkaldte sjovere. Sidstnævnte var fiskere eller søfolk i Dragør.

 

Lodserne kunne ikke følge med

Mange lodser klagede også over skipperne. De fortsatte med fulde sejl, så lodserne ikke havde mulighed for at nå dem.

 

Pirat – lodser

De ulovlige lodserier fortsatte. Man enedes om at lodsbådene skulle have en rød stribe på deres sejl. Problemet var bare at ofte skulle man leje både til lodsningen. Og farven ville ikke binde på de helt hvide sejl.

I 1799 dikterede Admiralitetet derfor, at lodserne udvortes skulle bruge et tegn som bevis for, at man virkelige var rigtige lodser. Det pågældende år var tre skibe sat på grund af foregivne lodser.

Ikke alle lodser efterkom ordren Men der var stadig pirater. En af disse var Jens Hansen Snedker. Han var blevet ansat som lods, men i 1822 dømt  uværdig som lods. I de følgende år foretog han utallige lodsninger uden oldermandens tilladelse. I 1824 havde han anskaffet sig et ulovligt lodsskilt.

 

Egne både

I slutningen af 1700tallet havde man selv fire gode sejlbåde, der blev brugt som lodsbåd. Men som vi tidligere kunne læse forliste den ene, og to blev senere stjålet. I 1815 var der registeret tre både. Men inden 1800tallets udgang var man dog nået op på seks både.

 

Bygning på havnen

I 1823 opførtes et udkigstårn på havnen. Ja egentlig var det tale om en hel bygning. Men allerede ved indvielsen fandt man ud af, at bygningen var for lille. Man brugte den blandt andet til at opbevare materialer og sejl til bådene. Først i 1879 blev bygningen udvidet.

 

Drogden Fyrskib

Da dampskibene kom, betød det tilbagegang for lodseriet. Telegrafen og togforbindelsen mellem Helsingør og København havde stor betydning på lodsenes tilværelse. En stigende sejlads på Østersøen betød igen mere arbejde til lodserne. Drogden Fyrskib med lodsstation ombord betød også store forandringer.

Seks lodser skulle til stadighed være udstationeret her.

 

Lodskrig mod svenskerne

En decideret lodskrig med svenskerne betød bygning af to store både og ansættelse af yderligere personale. Dragør – lodserne havde set fremmede lods – både. Den 3. maj 1872 kunne Marineministeriet meddele, at det svenske lodsselskab var i fuld virksomhed. De havde af den svenske regering fået lov til at lodse gennem Sundet og Drogden. Det viste sig at være et privat foretagende. Kun den danske regering kunne åbenbart forhindre denne virksomhed.

Men snart viste det sig at der både var lodsstationer i Falsterbo, Falsterbo Rev og Skanør.

Tidligere hjælpelodser fra Dragør havde søgt arbejde over på den svenske side. De opererede glat væk i de danske farvande. De havde både liggende i Drogden
og Kastrup havn.

Svenskerne satte nu flere både ind, og konkurrencen kunne nu mærkes på pengepungen. Man hørte intet fra regeringen.

En deklaration fra 14. august 1873 fastslog, at farvandet mellem  den svenske kyst og Hveen var rent svensk område, mens Drodgen var dansk. Begge parter havde dog ret til at lodse, hvor der var svensk kyst på den ene side og dansk kyst på den anden side.

 

20.000 skibe om året

Midt i 1800tallet forlangte Admiralitetet en opgørelse over, hvor mange skibe, der blev lodset årligt. Med 8 års tal fandt man frem til at der årligt kom 20.000 skibe. Af dem forlangte 5.000 skibe lods.

Indtil 1894 havde Dragør – lodserne også passet sømærkerne.

 

Kirketårn som sømærke

I 1836 styrtede spiret på Store Magleby kirke ned. For at spare ville man sætte et mindre spir på. Dette modsatte Admiralitetet sig. Spiret kom op i samme højde til glæde for skibsfarten.

 

Op – og nedture

Der kom en masse nedskæringer. Men under første verdenskrig betød tvangslodsninger en overgang forøgelse af mandskab. Man var helt nede på 4 mand. Så vidt vides var der i begyndelsen af 1980erne ansat 16 lodser, 10 bådsmænd og en sekretær.

Da Dragørfortet blev bygget i 1912 – 14 blev et tårn opført, for at holde øje med skibstrafikken. Men dette tårn blev overflødigt. Nu kaldes lodsen over radioen.

 

Større dybdegang

Skibene fik en større dybdegang. Og mange kunne ikke mere sejle gennem Øresund, men måtte tage turen gennem Storebælt.

 

Flugt til Sverige

I slutningen af anden verdenskrig blev det besluttet at alle danske lodser skulle flygte til Sverige. Det skete natten mellem den 20. og 21. april 1945.

 

Bedre forhold?

Og lodserne i Dragør blev fusioneret med deres tidligere konkurrenter i Helsingør. Om de har fået bedre forhold må vi håbe på. Men det er nu ikke så
mange år siden, at lodserne truede med at nedlægge arbejdet.

Ja kære læser således kom vi gennem Øresund uden skader. Vi takker en tidligere lods for materiale.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Amager (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.784artikler
• Under København finder du 190 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler
• Under Højer finder du 77 artikler

 

• Dragør og Store Magleby – dengang
• Da Dragør blev badeby

 

Flere ”Maritime” artikler:

• Historien om Københavns havn
• Nyboders historie (under Østerbro)
• Gamle havne på Østerbro (under Østerbro)
• Rømø – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)
• Skibe i Aabenraa (under Aabenraa)
• Flere skibe i Aabenraa (under Aabenraa)
• Drømmen om en havn i Tønder (under Tønder)
• Kanal gennem Tønder (under Tønder)
• Vikinger i Vadehavet (under Tønder)
• Bådfolket i Rudbøl (under Højer)
• Heltene i Vadehavet (under Højer)
• Højer – som havneby (under Højer)
• Vadehavet ved Højer (under Højer) og mange flere artikler 

Redigeret 21. – 02. – 2022