Livet i Rabarberlandet – dengang

Mange enlige kvinder. De forsøgte at tjene penge. Og nogle gjorde det på en alternativ måde. Den billige brændevin var for mange-en daglig fornødenhed. Betjent trækkende rundt på en fulderik var et normalt syn. Mange var velsignet med en stor børneflok. Når man skulle på retiraderne skulle man banke med træskoene for at få rotterne til at forsvinde. Hverdagens heltinder. Hygiejnen på et meget lavt niveau. Gamle fru Hansen på fjerde havde sine egne metoder. Masser af hestekørertøjer. På Jagtvejens Skole. Gymnastiklærer var pensioneret stabssergent. Man skulle spise meget hurtigt i skolen, ellers blev man truet med inddragelse af spisebillet. I biografen var det levende klavermusik.

 

Mange enlige kvinder

Jo det er skam rigtigt nok, at her blev dyrket rabarber. Det var før lejekaserne blev bygget. Her i kvarteret var der mange enlige kvinder. Det var ikke ualmindeligt at barnefædre og ægtemænd forsvandt sporløst. Ægteskabet var kort. Og så hun ikke mere ”Prinsen på den hvide hest”. Ægtemanden unddrog sig ansvar og forpligtelser.

Og far/manden kunne slippe med at betale 10 kr. om måneden. Det varede længe inden dette beløb blev forhøjet.

 

Forsøgte at tjene penge

Og mange kvinder lejede et lokale i nærheden, hvor man tjente penge på sytøj. Man tjente også penge som vaskekone. Det var meget slidsomt. Og lønnen var absolut ikke noget at prale af. 10-12 timers arbejde indbragte to kroner.

Og så var dem, der farvede margarine. Her deltog børnene også. Og cigarrulning som hjemmearbejde kunne man også tjene penge på.

 

Tjente penge på en helt anden måde

Det fandtes også de kvinder, der tjente penge på en helt anden måde. Mange opgange i Rabarberlandet fungerede som rene bordeller.

 

Den billige brændevin – den daglige fornødenhed

Indtægterne var små. Fattigdommen satte sit præg på Rabarberkvarteret. Drikfældigheden var stor. Værtshuse og kælderbeværtninger fandtes i hobevis. Skænderier og slagsmål var almindelige i kvarteret. På lune sommeraftener var vinduerne åbne i lejekasernen. Man blev vidne til mange husspektakler. Det var særligt, når fatter på lønningsdagen kom fuld hjem. Det meste af lønnen var sat over styr.

Den billige brændevin hørte, for de fleste mænds vedkommende, med til de daglige fornødenheder.

 

En betjent trækkende på en fulderik

Synet af en tyk politibetjent i langskødet uniformsfrakke og med blank hjelm på hovedet trækkende med en beruset person, var ganske almindelig. Der var altid masser af ungdom, der fulgte efter.

 

Velsignet med en stor børneflok

Mange fattige familier var velsignet med en stor børneflok. Det var ikke ualmindeligt, at et forældrepar med op til en halv snes børn i alle aldre, måtte klumpe sig sammen i en lille lejlighed, hvor det var umuligt at holde orden på noget som helst.

 

Husk at banke med træsko

Retirader og skarnkasser stod på rad og række nede i den sorte gård. I skumringen kunne man undertiden fra lejlighedernes vinduer se rotterne muntre sig nede i gården. Ved benyttelsen af retiraderne var det nødvendigt at banke med træsko eller lignende, for at sikre sig fri adgang.

 

Hverdagens Heltinder

Mange fattige arbejderkvinder kan man sikkert kalde for ”Hverdagens Heltinder”. Døgnet rundt sled de for at holde den værste nød fra døren. I tidligere morgentimer stod de med deres spånkurve foran bagerbutikkerne. De købte gammelt brød til at mætte de mange sultne munde med.

De stod i dybe mørke kældre, hvor de ved skæret af en søvnig petroleumslampe, sled med storvasken ved brug af grøn sæbe, skurebørste og vaskebræt.

 

Hygiejnen på et meget lavt niveau

De mange børnefødsler og sliddet, der fulgte med, ældede tidligt Rabarberkvarterets kvinder. Hygiejnen stod på et meget lavt niveau. Mange lejligheder var befængte med væggetøj og lopper. Mange børn havde hovedlus. I skolerne blev børnene med jævne mellemrum af en såkaldt ”lusemor” (sygeplejerske) efterset i hovederne. Viste børnene de mindste tegn på de små dyrs tilstedeværelse blev de taget under ”kærlig” behandling. Dødeligheden var stor. Særlig tuberkulosen krævede uhyggelig mange ofre i disse år.

 

Gamle fru Hansen på fjerde havde sine egne metoder

Gamle fru Hansen oppe på fjerde kunne ikke bare gå ned til retiraderne i gården. Så hun lavede både ”stort og småt” i vaskekummen. Det kunne få katastrofale følger i rørene. Og så var det jo lige det med lugten – særlig en varm sommerdag. Det skete også det at hun pakkede det ”store” ind i avispapir og smed ud ad vinduet ned i gården.

 

Masser af hestekørertøjer

I gaderne blev trafikken domineret af de mange hestekøretøjer, der anvendtes til transport af enhver art, lige fra renovation til hestedrosker. Bilen havde endnu ikke holdt sit indtog. De mindre transporter foregik ved hjælp af trækvogne, både 2- og 4-hjulede. Under høje råb falbød gadesælgerne deres varer. Denne omfattede frugt, blomster og grøntsager og ikke mindst fiskemandens ”Sild er godt”.

 

På Jagtvejens skole

Nogle af Rabarberlandets børn gik i skole i Jagtvejens Friskole. Den blev kaldt Friskole, fordi man ikke skulle betale noget, modsat en betalingsskole, hvor det kostede en krone om måneden. En sådan en var Husumgade senere Havremarkens Skole.

I skolen blev der håndhævet en skarp disciplin. Korporlig afstraffelse var daglig kost. Når klokken ringede, skulle alle stille op i skolegården, klassevis to og to, ved siden af hinanden og derefter lydløst bevæge sig op ad trapperne.

Når skolegangen var forbi, skulle man på samme måde stilfærdige måse forlade skolen. Ved skolen udgang placerede klasselæreren sig. Og så måtte eleverne ellers stryge topsejlet og bukke dybt for autoriteten før de blev slippet ud i friheden.

Meget upædagogisk var eleverne nummererede, og de måtte rokere rundt hver måned. Alt dette afhang af flid, dygtighed og opførsel. De dygtigste havde deres pladser bagerst i klassen.

 

Gymnastiklæreren var pensioneret stabssergent

Gymnastikundervisningen blev ledet af en pensioneret stabssergent. Det tør nok antydes at gymnastikken foregik på militær maner. Med et spanskrør i hånden dirigerede han ”tropperne” og Gud hjælpe den, der ikke var hurtig nok.

 

Man skulle spise hurtigt

Skolebespisning var indført. Menuen bestod af varm mad. Ofte var det blodbudding og søbemad med fedt bævreflæsk, der godt kunne give nogle af eleverne kvalmefornemmelse. Bespisningen foregik i timerne. Maden skulle sluges i en fart. Og dem, der ikke skyndte sig nok, blev truet med inddragelse af spisebilletten.

 

I biograf

Det var i filmens barndom og de film, der vistes i biografen, var af en ringe kvalitet. Det var naturligvis stumfilm, der så blev ledsaget af dramatisk klavermusik. Men man var jo ikke så forvænt dengang. De fleste børn syntes, at det var en skøn oplevelse. Entreen var ti øre. Man kunne godt komme ind midt under forestillingen og blive siddende så længe man havde lyst. Pladserne var ikke nummererede.

Stambiografen for mange unger i Rabarberlandet var det nyetablerede Standard – Teater, der lå i Falkoneralle, lige ved Ladegårdsåen.

 

En sjov beskæftigelse

Teknikken var begyndt at vinde indpas i datidens København. På mange af byens hovedstrøg var der etableret elektriske sporvejslinier. Men i Indre By blev trafikken endnu klaret af hestetrukne omnibusser.

På Jagtvej gik en toetagers sporvogn, der havde endestationer ved Nørrebros Runddel og Frederiksberg Runddel. Og her blev de også vendt ved hjælp af drejeskiver. Det var spændende for Rabarber – knægtene at hjælpe funktionærerne med.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se litteratur Nørrebro

 

• dengang.dk indeholder 2.083 artikler
• Under Nørrebro finder du 327 artikler

 

• Omkring Blågårdsgade
• Martha-hjemmet – dengang
• Andesteg fra Peblingesøen
• Rabarberlandet
• Blågårdsgade – dengang
• Blågårds Plads på Nørrebro
• Blågårdskvarteret gennem næsten 400 år