Laksmølle, Eliselund og Hostrupskov

Badeetablissement Eliselund. Aabenraas borgere to på søndagsudflugt med Æ Plandampere. Den kendte familie – Lautrup. Et smukt syn over fjord og by. Et kådner-sted. En danske stat købte Hertugens godser. Laksmølle 1780 – 1947. Snedker – og møllebygger Bonnichsen fra Tinglev. Her kunne der godt ligge en vandmølle. Stjal Lautrup ideen eller er det en myte? Han lovede at hjælpe, men Bonnichsen kom for sent. Hans Lautrup fik bevillingen. Mange kunder. Han anlagde en laksefangst. Lautrup måtte i 1819 melde konkurs. Briggen Sct. Thomas affyrede kanonskud. En ny Hans Lautrup tiltrådte i 1861. Meget foregik ulovligt under Første Verdenskrig. De fleste vand- og vejrmøller fik dødsstødet. En dieselmotor sørgede for overlevelse til 1947. En torpedo-forsøgsstation. En sikkerhedszone på 3 km. Værnemagten beslaglagde Eliselund. Torpedoer blev fundet på stedet mange år efter.

 

 

Badeetablissementet Eliselund

Vi er syd for Aabenraa og Aabenraa Fjord. Ved Hostrup Skov boede der er en masse fiskerfamilier. Her lå badeetablissementet Eliselund med sin radiums-kilde og i nærheden af H.P. Hanssens landsted, Højtoft. En del sommerhuse blev bygget i området.

 

Aabenraas borgere tog på søndagsudflugt

Aabenraas borgere begyndte i sidste halvdel af 1800-tallet på søndagsudflugter. Mange af disse turer gik her til området. I 1873 blev der dannet to konkurrerende dampskibsselskaber, der bl.a. fragtede dem til Eliselund, Bellevue, Sølyst kro og Den Gyldne Løve. De to dampskibsselskaber fandt der efter et par år sammen.

 

Æ Plandampere

De skibe, man anvendte, blev kaldt Æ Plandampere. Måske var det fordi de sejlede efter en bestemt sejlplan. Man havde hele ni både i flåden.

Hotelkarle stod parate ved anløbsbroerne for at tage imod bagagen og videre gik det så med hestetrukne køretøjer. Niels Chr. Nielsen har lavet en spændende video om disse både.

 

En kendt familie

Øst for Styrtom lå Laksmølle, som i 1780 blev anlagt på et sumpet sted af en mand af den kendte familie, Lautrup. Beliggenheden var smuk og stedet var målet for mange af aabenraaernes søndagsudflugt. Jo Brian og Michael Lautrup stammer fra denne familie.

 

Et smukt udsyn over fjord og by

Vi befinder os i et bakket og kløfterigt landskab med sprudlende vandløb og jernholdige kilder, de fagre bøgeskove og på sine steder – skønne udsigtspunkter ud over den skønne Aabenraa Fjord – til Løjt land. I den tyske side var egnen skueplads for efterårsmanøvrer.

Kystlinjen mod Aabenraa Fjord når adskillige steder en højde af en snes meter. Den er klædt med træer og krat. Fra højderne ved Eliselund og Hostrup skov har man et meget smukt syn over fjord og by.

 

Et kådner-sted

I mange år havde elværket Enstedværket præget området her ved Styrtom. Men der er sandelig også andre ting, der har præget historien her i området.

Af forhistoriske minder findes der flere grave fra stenalderen og den ældste bronzealder, hvoraf de betydeligste og bedst bevarede er en større runddysse med kammer og dæksten i Hostrup Skov, mens en fredlyst dysse ved Liselund er en del forvansket.

Her øst for det senere Enstedværk lå oprindeligt et mindre navnløst kådner-sted under godset Årup. Laksefangst var kådnerens bierhverv. I den viltre bæk, der løb ud i fjorden, kunne der på bestemte årstider fanges laks, der blev leveret til herskabet på Årup og Gråsten.

 

Den danske stat købte hertugens godser

Stedet hørte først under godset Søgård, derefter fra 1752 til 1852 under hertugen af Augustenborgs gods, Gråsten. For at forhindre fremmed indflydelse afkøbte den danske regering i 1852 hertugen af Augustenborg hans godser for godt 3 millioner rigsdaler, imod at han lovede fuld loyalitet mod Danmark på sin egen og sin slægts vegne.

Nu var det så husfoged Chr. Wegge, Gråsten, som fik opsyn med hertugens tidligere besiddelser af slotte, møller og broer samt til en vis grad skove.

 

Laksmølle

 

Laksmølle fra 1780 – 1947

Laksmølle eksisterede som vandmølle fra 1780 til 1947. Derefter fungerede de delvis forfaldne bygninger med privat beboelse. Mange af bygningerne var så faldefærdige at ejeren, Sønderjyllands Højspændingsværk mente at de skulle rives ned.

 

Snedker- og møllebygger Andreas Bonnichsen

Hvordan opstod møllen? Ja det kan Tinglev menighedskrønike give et svar på. Sognets tidligere præst Peter Møller Johannsen skriver om Laksmølle.

Det var snedker- og møllebygger Andreas Bonnichsen, som virkede i Tinglev fra 1770 – 1800, som bl.a. gjorde en stor og heltemodig indsats for at redde inventaret i 1783, da Tinglev Kirke brændte, var engang på vandring til Aabenraa.

 

Her kunne det godt ligge en vandmølle

Han gik gennem skoven og kommer til en åben plads, gennem marken flyder en bæk. Bonnichsen tænker, at her var en velegnet plads til en vandmølle. Han tog et stykke papir og tegnede en skitse. Han tænkte, at han sammen med sine sønner og Vor Herres hjælp kunne fuldføre arbejdet.

 

Lautrup lover at hjælpe ham

Hos en mand fra Ensted fik han at vide, at parcellen kunne lejes gennem Aabenraa Bys magistrat. Han tog tilbage til stedet for at tage området nærmere i øjesyn. Der møder han tilfældigvis en gammel bekendt – møller Hans Lautrup fra Bjerndrup. Straks betror han sig til denne. Og Lautrup lovede at ordne det for ham, når han havde fået tegningerne.

 

Det er desværre for sent

Hele Bonnichsens familie glædede sig til projektet. Men ak. Da Bonnichsen igen henvende sig i Magistraten i Aabenraa, fik han en trist besked fra en af rådsherrerne:

• Det er desværre for sent. Møller Hans Lautrup har skrevet under på papirerne og stedet er nu hans.

Da Bonnichsen kom hjem til familien, hulkede han og var meget skuffet.

 

Hans Lautrup fik bevilling

Om dette svarer til den rette historiske fortælling, vides ikke. Men det er en kendsgerning, at møller Hans Lautrup i 1778 fik bevilling til at anlægge en boghvedemølle med kværn til grynmaling samt privilegium til at holde kro oprette brænderi og bryggeri imod en fast årlig afgift til jordejeren på 12 rigsdaler.

Lautrup – slægten stammer fra Lovtrup i Tinglev sogn. Hans Lautrup fik sin vandmølle færdigbygget i 1780. Han fik i 1787 også lov til at bygge en vejrmølle, når der var for lidt vand i møllebækken og den opstemmede mølledam.

 

Mange kunder

I hele Sønderjylland var der mølletvang. Lautrup fik ikke blot kunder i Ensted sogn, men også fra Løjt og Aabenraa. Nu blev der råd til nye investeringer. Mølleren indførte staldfodring med kløver og fodrede fire køer og to heste med grøntfoder. Desuden avlede han kartofler før dette blev almindeligt på egnen.

På visse tider drev det ene vand-hjul en slibemølle, hvor omegnens smede, tømrere, bønder og kådnere fik slebet deres økser, skæreknive, leer og andre værktøjer.

Lautrup var også vurderingsmand ved forpagtninger af vand- og vejrmøller i landsdelen. Gennem sønner og svigerdøtre blev familiemedlemmer anbragt på møller i Skovlund, Bjerndrup, Rødding, Tørning og Jørgensby ved Flensborg.

 

Anlagde laksefangst

Af den hertugelige kasse i Gråsten fik han lov til at anlægge en laksefangst i strømmen imod at forsyne Årup Godes og hofhusholdningen i Gråsten med laks. Til to årlige måltider af mindst 14 pund.

 

Lautrup måtte i 1819 melde konkurs

Endelig erhvervede han forpagtningen af Jørgensgård Teglværk ved Aabenraa. Han var i en periode noget i retning af en matador. Men så kom krigen mod England og dens restriktioner og til sidst statsbankerotten i 1813. Pengenes værdi faldt katastrofalt.

Også tabet af Norge kunne mærkes i kongeriget og hertugdømmet, idet begge havde monopol på salg af korn til Norge. Da møllerne var afhængige af bønderne, fik Laksmølles forpagter det også at føle. Landbefolkningens købekraft faldt hurtigt. Kristen var så hård, at Lautrup i 1819 måtte erklære sig konkurs.

 

En udpræget fremgangstid

Det lykkedes ham dog igen at gøre mølleriet til en nogenlunde rentabelt foretagende. Da sønnen af samme navn efter faderens død overtog møllen, gik set atter fremad. Kørslen til Laksmølle blev også væsentlig forbedret med Aabenraa-Flensborg chausséen, der blev færdig i 1847.

Tiden fra 1850 – 64 var materielt set en udpræget fremgangstid. Der kørtes mere korn til møllen efter 1853, da mølletvangen blev ophævet i Hertugdømmet.

 

Briggen Sct. Thomas affyrede kanoner

En snert af Treårskrigen fik Laksmølle at føle, da den danske flådes brig Sct. Thomas ført af kaptajnløjtnant M. Suenson ankrede op ud for vandmøllen den 30. marts 1848, fordi topgasten i mærset på Sct. Thomas havde varskoet at fjendtlige tropper kom i danske uniformer med det slesvig-holstenske flag vajende fra en vogn. De drog frem mod Aabenraa sydfra af Flensborg chausséen med den oprørske trikolore i spidsen.

Straks gjorde en kanonér på Sct. Thomas klar til skydning og snart susede en 18-punds kugle mod vognen. Dette havde en omgående virkning. De fjendtlige tropper forsvandt i vestlig retning. De åbnede geværild mod briggen men afstanden var alt for stor.

 

En ny Hans Lautrup tiltrådt i 1861

I 1867 overgik Laksmølle til fri ejendom. En ny Hans Lautrup var tiltrådt i 1861. Han afløstes i 1889 af Sønnen Christian Lautrup, som nu overtog driften af møllen, der var blevet hans ejendom. Laksmølle havde sin bedste tid i denne periode. Han og hans hustru havde dog den sorg, at en ugift søn, Hans kom syg og elendig hjem under Første Verdenskrig efter to års fangenskab i Rusland. Han døde en måned efter af lungetuberkulose.

 

Meget foregik ulovligt

Første Verdenskrig forhindrede en tiltrængt restaurering og modernisering af Laksmølle. Meget foregik ulovligt. Det var vanskelige forhold under den preussiske Krigsnærings-administration.

Efter 1920 blev de sønderjyske møller ramt af konkurrencen de kongerigske møller.

I 1923 blev Laksmølle af Chr. Lautrup overdraget til en datter og en svigersøn. Møllerparret var de første i det daværende Stubbæk kommune, der fik installeret telefon.

 

De fleste vand- og vejrmøller fik dødsstødet

I Aabenraa fik ma elektricitet i 1902, men nettet nåede ikke uden for byen. Med oprettelsen af Sønderjyllands Højspændingsværk i efteråret 1924 fik de fleste vand- og vejrmøller i landsdelen deres dødsstød.

 

En dieselmotor hjalp til med overlevelse til 1947

Laksmølle holdt tappert ud til 1947, takket være en dieselmotor, der blev indlagt i 1917. Grunden med bygninger blev i 1958 solgt til Enstedværket, som blev ejet af andelsselskabet Sønderjyllands Højspændingsværk.

 

Torpedo-forsøgsstation

 

En torpedo-forsøgsstation

Men vidste du, at tyskerne under Anden Verdenskrig lige i nærheden havde en torpedoforsøgsstation. Et skib ved navn Eberstein var konstant forankret 6 km ude i Aabenraa Fjord ud for Ny Skovbøl nordvest for Varnæs. Det var forankret solidt med trosse og så gik der flere kobberledning ud til skibet -muligvis telefonkabler. Efter krigen var der fiskere, der fiskede kablerne op og solgte dem.

I Modstandsbevægelsens Stockholmarkiv kan man læse om skibet, at det var 30 km langt, at farten var ca. 20 knob, men det var næppe sødygtig.

En anden kilde fortæller, at det ikke blot var et enkelt skib, der hørte til torpedoindskydningsbanen, men en damper på 5.000 tons, en krandamper samt 4-6 andre småskibe.

 

En sikkerhedszone på 3 km

Der var lavet en sikkerhedszone på ca. 3 km fra Eberstein. Her var det forbudt at sejle og ankre op. Ved flere lejligheder er der observeret ubåde i området.

 

Værnemagten beslaglagde Eliselund

I forbindelse med torpedostationen beslaglagde værnemagten Eliselund. Tyskerne lejede også en del af personalet. Der flyttede 10 civilpersoner og 6 militærpersoner ind på hotellet.

Ifølge avisen Hejmdal byggede tyskerne i 1941 – 1942 en træbro neden for Eliselund. Men dette er sikkert en fejl, for intet tyder på, at der her har været tysk aktivitet her før november 1943.

 

Torpedoer blev fundet på stedet

Før, under og efter krigen lå der en lang bro på stedet som rutebådene brugte. Den var ikke bygget af værnemagten men af Eliselund, som også vedligeholdte den.

I forbindelse med Enstedværkets opførelse fandt man flere torpedoer på stedet. Det var omkring 1952. Også i 1965 fandt en fisker en øvelsestorpedo. I 1977 fandt man ligeledes en torpedo.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• avlg.dk
• ugeavisen.dk
• Video: Æ Plandampere
• Aabenraa Bys Historie
• Lars N. Henningsen m.m.: Ensted Sogns Historie
• V. Clausen: Sønderjylland – en rejsehåndbog
• Loft & Meyn: Danske Møller
• Sønderjysk Månedsskrift
• Vor Hjemstavn (Thade Petersen: fra Aabenraa Fjord 1798)
• Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig hefte 15 – 1967
• Ib Andersen: Gårde og slægter i Ensted sogn
• Svend Aage Faaborg: Havnemotiver fra A til Z
• Trap Danmark 5. udgave (1967)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.237 artikler
• Under Aabenraa finder du 234 artikler
• Farversmølle ved Aabenraa
• En mølle ved Sønderport i Aabenraa
• Damgård Mølle ved Rødekro

 

• Felsted Sogn – dengang 1-2
• Fattige i Felsted
• Bønder syd for Aabenraa
• Fra Varnæs til Felsted
• Mysteriet i Ensted
• Folk – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa

 

• Det berømte sagn fra Varnæs
• Dengang i Varnæs
• Er Varnæs en ældgammel købstad?
• En salmebog fra Varnæs
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Bovrup – her varede hoveriet længe
• Bovrup – kartoteket