Ladelund – Hvorfor og Hvordan?

Der skete grusomme ting i nærheden af Tønder. Efterhånden gik det rygter om det i Tønder. Lejren var oprindelig bygget til Reichsarbeiterdienst. Johannes Meyer skrev forbudte ting i kirkebogen. 2.000 menneskevrag kom til Ladelund. 11-12 rimer daglig i isnende kulde og vand. Modig hævede pastoren sin røst. 70 hollændere ligger på kirkegården. Også en skrivelse til Førerhovedkvarteret. Fortvivlelsen lyste ud af øjnene. På jagt efter en kålroe. Pastoren truet med KZ – lejr, hvis han fortsatte med at vise medlidenhed. Første gang kom der 12 lig. Men en bonde fra byen kom hver gang med 16 lig på sin hestevogn. Kapoer var rente voldsforbrydere og specielt udvalgt for at pine fangerne. Nogle kunne ikke holde sig oprejst. Kommandanten stjal deres mad og tjente penge på det. Kapoerne pryglede fangerne ihjel. Pastoren hjalp fangerne på kirkegården. De fik en kristelig begravelse og pastoren skrev til pårørende over hele Europa. Kommandanten mente ikke, at Jul var en kristen fest. Sammen med en bager i Rens ville han hjælpe fanger på flugt. Briterne kiggede skævt til pastor Meyer, fordi han i 1930erne havde været en energisk nazist.  Lejren blev indrettet som lazaret og senere flygtningelejr. På en sten står ”Menneskets værdighed er urørlig”. Det er første artikel i den tyske grundlov. På Føhr hædrede man en krigsforbryder. Han blev løsladt efter få år. Ingen af de tre ledere i Ladelund blev nogensinde straffet. Meget alvorlige anklager. Et vidne udtaler sig. Vi fandt et mystisk dødsfald i Padborg med forbindelser til Ladelund.

 

Grusomme ting i nærheden af Tønder

Ikke langt fra Tønder og knap tre kilometer fra grænsen foregik der noget grusomt under Anden Verdenskrig. De tre højeste i hierarkiet, der stod for disse grusomheder, blev aldrig straffet. Blandt vagtpersonalet var der blandt andet folk fra Det Tyske Mindretal nord for grænsen.

Ellers bestod vagtpersonalet af ældre marinesoldater og folk fra SS – Todenkopf.

 

Man kunne høre dødsskrig

Der siges, at tyskerne ikke vidste, hvad der foregik i disse dødslejre. I Ladelund kunne man høre dødsskrig fra dem, der blev tortureret ihjel. I Tønder var der rygter om det, der skete i Ladelund. Det har min far i hvert fald fortalt mig.

 

Bygget til Reichsarbeiterdienst

Egentlig var det en baraklejr, der blev bygget til 250 unge mennesker, der skulle forrette ”Reichsaibeiterdienst, Den såkaldte Panzervej – betonvejen fra Süderlügum til Flensborg – en strækning på 34 kilometer var noget som de unge havde været med til at anlægge.

Jo vi har allerede to – tre artikler om forholdene. Men denne gang kigger vi os på den modige lokale præsts dagbog. I 1930erne var denne en meget overbevist nazist. Og han var medlem af organisationen Deutscher Christ.  Han var på nippet til selv at ryge i KZ – lejr.

 

Johannes Meyer skrev forbudte ting i kirkebogen

Pastor Johannes Meyer fra Ladelund skrev forbudte ting i kirkebogen. Han skrev, at der næppe var en i sognet bortset fra fanatiske nazister, der troede på en sejr for tyskerne. Tilstedeværelsen af en koncentrationslejr i Ladelund åbnede manges øjne. Kvinderne i Ladelund gik med bøjede hoveder. Mændene gik med knyttede hænder i lommen i raseri mod det statsstyre, hvis umenneskelige konsekvenser lod mennesker pines til døde omkring deres huse og gårde.

Ja sådan skrev pastor Meyer dengang. I seks uger skete der grufulde ting nær den dansk-tyske grænse. Det var fra den 1. november til 16. december 1944.

 

2.000 menneskevrag ankom til Ladelund

2.000 menneskevrag blev bragt til lejren. Og 1.700 endnu mere udtærede og endnu mere fornedrede og forpinte stakler blev bragt bort til fortsættelse af deres utrolige lidelser. Og mange endte med døden i Neuengamme.

De ankom til jernbanestationen Agtrup, der lå cirka 8 kilometer fra stationen

 

Mange timer i isnende kulde

De tilbragte mange timer dagligt i pansergravens isnende kulde og i barakkens stinkende snavs. Andre fik nakkeskud eller sprøjten, hvis de var uarbejdsdygtige. En lokal bonde kørte de mange lig op til kirkegården hver dag, ja der var ca. 10 stk. hver dag.

 

Modigt hævede han sin røst

Pastor Meyer ville ikke finde sig i det, der skete uden for sin dør. Modigt hævede han sin røst over for ”SS-Obersturmbannführer” Griens. Han sørgede for navnene på alle dem, der kom i jorden – også at de blev noteret i kirkebogen. Og han sørgede for at de fik en kristen begravelse. I Ladelund ved man, hvem der er begravet på kirkegården. Side op og side ned står de anført i kirkebogen med stilling, evt. gift med, forældre m.m.

I Ladelund var der foruden en del fra Holland også folk fra Polen, Belgien, Frankrig, Tjekkoslovakiet, Italien, Jugoslavien og Grækenland.

 

70 hollændere ligger på kirkegården

673 hollændere fra byen Putten blev efter at to tyske officerer var blevet skudt sendt i til de tyske KZ – lejre. Kun 47 vendte hjem igen. Mange af disse opholdt sig i Ladelund. Men 70 af dem ligger nu på kirkegården i Ladelund.

Pastor Meyer skrev rundt til alle slægtninge til de 300 som han begravede på kirkegården. Han blev også kaldt i retten for at vidne mod de anklagede. Men som vi allerede har skrevet så blev ingen af de hovedanklagede nogensinde straffet.

 

Også en skrivelse til ”Fører-hovedkvarteret

Meyer skrev også til ”Fører-Hovedkvarteret”, hvor han skarpt fordømte det han havde set. Han mente ikke, at alle skulle undskylde sig med, at det vidste man ikke. Derfor skrev han, hvad han havde set.

Beboerne i Ladelund kunne jo være dag se de stakkels fanger. De kunne jo intet gøre. Det var strafbart at give staklerne mad. Disse stakler skulle udgrave en pansergrav fra bramstedlund til Humptrup. Der var anbragt 2.000 fanger i en gammel arbejdslejr, hvor der egentlig kun var plads til 200.

 

Fortvivlelsen lyste ud af øjnene

På andendagen henvendte Griems sig til pastor Meyer for at spørge om kirkegården var sognets eller menighedens kirkegård. Han ville gerne have at pastoren kom til lejren for at diskutere begravelser. Pastoren tog ikke landevejen men en markvej. Og her mødte han de stakkels fanger. De var flankeret af vagtfolk fra marine-artilleriet

Fangerne gik i pjalter, der var oversmurt af farver. Fortvivlelsen lyste ud af øjnene på dem. Pastoren spurgte en af de pjalteklædte, hvilken forbrydelse, som han havde begået. Straks var en vagtmand over pastoren. Da vagtmanden igen var forsvundet forsøgte pastoren igen. Men atter kom vagtmanden og truede nu pastoren.

 

På jagt efter en kålroe

På vejen lå en kålroe, som var blevet tabt under hjemkørsel. En fange sprang hen og greb den. Straks kom en anden fange – pastoren fik senere at vide, at det var en ”Kapo” – og slog løs på fangen med en stok. Han pryglede ham så længe til han atter var inde i rækkerne og havde ladet roen ligge.

Pastoren opfordrede nu vagtmanden til at gribe ind. Men denne svarede at han ville indberette pastoren. Denne var helt forvirret og kunne ikke forstå, at det på den måde blev pryglet i Tyskland, når en sulten fange tog en roe op fra vejen. Pastoren måtte vise sine papirer over for vagtmanden.

Pastoren så, at fangerne ikke gik men nærmest vaklede. Mange var ikke i stand til at gå selv. De blev støttet af andre fanger.

 

Advarsel: Pastoren kunne selv ende i KZ – lejr -hvis han viste medlidenhed

Ved indgangen til lejren blev pastoren modtaget af en SS – mand og ført til lejr – føreren. Pastoren spurgte nu lejrføreren, hvad alle disse mennesker havde gjort af forbrydelser. Han lo og svarede at alle disse fanger kun kunne tugtes med prygl.

Lejrchefen sagde til pastoren, at han ikke skulle vise medlidenhed over for disse fanger for så kunne pastoren selv ende i KZ – lejr.

 

Der kom 12 lig første gang

Lejrchefen sagde nu at han havde 4 døde i lejren og at der nok ville komme et større antal, der hver dag skulle begraves. Han ville have, at alle lig blev smidt i en massegrav. Den næste morgen var der fanger sammen med vagtposter på kirkegården for at kaste gravene. Men i stedet for de 4 lig kom der 12.

For hver lille overtrædelse blev der pryglet. Systemet var raffineret udtænkt.  Som pastoren senere erfarede var de fleste taget i ”beskyttelsesarrest” på grund af politiske overtrædelser.  Men som tillidsmænd anvendtes kriminelle forbrydere af den værste slags.

 

Kapoer var rene volds – forbrydere

Det var de såkaldte ”Kapoer”. De fungerede som KZ – politi. De pryglede løs under SS – opsyn. En Kapo uddelte dagligt mellem 700 og 800 slag.

Disse mennesker var deres magt bevidst. Fra vagtmandskabet havde de fået at vide at de var dødsens hvis de viste det mindste tegn på medlidenhed. Disse mennesker var velernærede og godt klædt på. Hver af dem var bevæbnet med en tyk stok.

Disse Kapoer var nøje udvalgt. De var dømt for vold. Og de var voldsparate. En af disse var Wilhelm Demmer. Fra 1922 til 1968 var han dømt hele 41 gange. Kapoerne havde mange privilegier. SS foretrak deres brutalitet.

 

Nogle kunne ikke holde sig oprejst

Når fangerne om morgenen skulle træde an til arbejde var der mange, der var så udmattede af opholdet i de overfyldte og uhygiejniske barakker, hvor de ofte ikke kunne ligge, men måtte sidde på hug hele natten. De kunne knap nok stå oprejst. Men så blev de pryglet til at stå ind i rækkerne.

I barakkerne på 40 m2 blev der anbragt 80 – 120 fanger. De hygiejniske forhold var katastrofale. Og barakkerne var her i november og december ikke opvarmede. Pansergraven, som de skulle grave, var op til fem meter bred og ind til fem dyb. Her skulle de dagligt i 11 – 12 timer stå i iskoldt vand.

 

Kommandanten stjal maden

Allerede da fangerne kom til Ladelund var de underernæret og afkræftet. I Ladelund fik de ikke engang deres sparsommelige ration. Deres kommandant Hans Hermann Griem stjal deres ration og tjente penge på den. Snart blev Ladelund også udnævnt til dødslejr.

 

Kapoerne pryglede fangerne ihjel

Kammeraterne slæbte disse ynkværdige mennesker med til arbejdsstedet. Her pryglede Kapoerne igen løs på disse stakkels mennesker, indtil manden greb spaden og begyndte at arbejde. Snart kunne han ikke mere og lod spaden synke. Så gik Kapoen atter i gang. Dette gentog sig, indtil Kapoen indså at fangen virkelig ikke kunne mere. Så blev han slæbt til side og døde, On aftenen blev den døde båret til lejren af sine kammerater. De mishandledes skrig kunne man slet ikke undgå at høre i Ladelund.

Vagtmandskabet var indkvarteret rundt omkring i Ladelund. Mange troede at fangerne fik en retfærdig straf.

Præsten kunne takkes sit medlemskab af NSPAD for at han ikke blev sendt i KZ – lejr.

I de første uger blev der hver dag båret døde ind i lejren om aftenen, der var blevet pryglet ihjel.

 

Pastoren hjalp fangerne på kirkegården

Når fangerne var på kirkegården, gav pastoren fangerne brød. Det havde pastoren købt hos bageren uden rationeringsmærker. Han tog også mad med hjemmefra og gav til fangerne. Men også sin hjemmelavede tobak gav pastoren til fangerne.

SS-mændene vil forbyde dette. Men pastoren betonede, at på kirkegården var det ham, der bestemte. De ville også forbyde ham at placere trækors på gravene. De sagde, at de døde var døde. Men det var de ikke for pastoren. Korsene fik lov til at blive.

 

De fik en kristelig begravelse

Det var afmagrede skeletter, der blev begravet. De ankom ofte indhyllet i papirsække. Og det var en landmand fra byen, der kørte dem på kirkegården. Det var 16 ad gangen, han kom med. Ofte regnede det. Som følge af vandet kunne man se ligenes oppustning, blodet og snavset blive opløst. Så kunne man se de nøgne lig. Det var tydeligt at se, at mange var pryglet ihjel. Nogle havde også fået nakkeskud.

Pastoren stod sammen med de fangere der var udkommanderet til kirkegården ved jordfæstelsen og bad sammen med ham ved graven.

 

Kommandanten mente ikke at jul var en kristen fest

Da lejrledelsen ville have udvidet kirkegården, henviste pastoren til den kommende julefest. Pastoren ønskede begunstigelser for fangerne. Men Griem afviste groft julefesten som en kristen fest.

Men der kom alligevel inspektion i lejren udført af en SS-fører. Fra da af blev behandlingen bedre. De meget syge behøvede ikke længere at arbejde. Forplejningen blev bedre og der indførtes en ugentlig fridag.

Det lykkedes for pastoren at nægte Kapoer adgang til kirkegården. Fangerne fik lov til at varme sig i kirkens fyrrum.

 

Sammen med bager i Rens ville de hjælpe fanger til flugt

Hvad der måske ikke er så kendt er, at Pastor Meyer havde planlagt at hjælpe tre præster og en evangelist til flugt. Det skulle ske over grænsen til Danmark. Han ville forsøge at få dem arbejde på kirkegården.

Pastoren var flere gange gået illegalt over grænsen til sin gode ven, bager Boysen i Rens. Han følte sig forsigtig frem for at få bageren til at hjælpe sig. Han drøftede de nærmere enkeltheder. Men ak, planen var at det skulle ske midt i december. Men da var lejren blevet flyttet.

 

Briterne kiggede skævt til Pastor Meyer

Menigheden i Ladelund købte 4.000 kvadratmeter jord af landmand Jacob Oechsle. Jorden ligger lige op ad kirkegårdens nordlige udkant. Og pastor Meyer fik også udarbejdet et projekt for mindelundens indretning.

Selv med hans heltemodige indsats så briterne skævt på pastor Meyer. Det skyldtes hans fanatiske nazi-overbevisning i 1930erne. Han blev som så mange andre dømt til at lade sig afnazificering. Og det var han færdig med i 1948, mente briterne.

 

Lazaret

Gennem 1945 og 1946 var Ladelund indrettet som lazaret. Her kom soldater, der havde fået amputeret en arm eller et ben m.m. og fik efterbehandling. Fra 1946 til 1959 tilbragte 200 flygtninge deres liv her. Myndighederne solgte efterhånden alle barakkerne.

Her i Ladelund blev en af Tysklands første minde – og historiesteder om KZ – lejre indrettet. I 1980erne udarbejdede en gymnasielærer fra Flensborg, sok kunne ses helt til 2016. Fra 1995 er der her en offentlig ledelse.

 

Menneskets værdighed er urørlig

Den sidste barak blev nedrevet i 1970. Og her står i dag en sten, med følgende indskrift:

• Die würde des Menschen ist unantastbar KZ Neuengamm Aussenkommando Ladelund Nov. – Dez. 1940

Det er faktisk den første artikel i den tyske grundlov. Oversat betyder det nogenlunde sådan:

• Menneskets værdighed er urørlig

Her findes også en malerisk stålskulptur fra 2002.

 

På Føhr hædrer man en krigsforbryder

Når man taler om Ladelund så er det også lige historien om Putten og sagen om en gade i Wyk på Föhr og en mand, man udnævnte som æresborger.

I Ladelund døde 111 mænd fra Putten i Holland. Baggrunden for dette var at modstandsmænd i Putten overfaldt en tysk officer og hans medarbejder. Den højere politi og SS – fører, den østrigske general Hannes Albin Rauler Havde åbenbart sammen med Friedrich Christiansen besluttet, hvad der skulle ske. Men Rauler blev i 1946 udleveret til Holland og i 1949 blev han henrettet.

Friedrich Christiansen, der stammede fra Wyk på øen Føhr befalede at cirka 100 huse skulle nedbrændes og 661 mænd fra byen skulle i tyske KZ – lejre. Børn og kvinder fra byen måtte flygte.  Efter krigen var der kun 47, der vendte hjem.

Han fik mange hædersbevisninger både under Første og Anden Verdenskrig. Egentlig var han som så mange andre fra Føhr uddannet sømand. I militæret fik han også en uddannelse som pilot.

Allerede i 1931 havde han meldt sig ind i NSDAP

 

Løsladt efter få år

Efter krigen dømte en særret i Arnheim ham til 12 års fængsel. Men allerede i 1951 blev han løsladt. Og i anledning af denne løsladelse blev hans æresborgerskab fra 1933 fornyet. Og en vej blev opkaldt efter ham. På Føhr kunne man ikke se, at han havde begået krigsforbrydelser. Fra dansk og hollandsk side kom der mange protester. Først i 1980 fik vejen sit gamle navn Storegade igen. Og først i 2016 længe efter hans død mente man at hans æresborgerskab ”rent proforma”, som man sagde skulle tages fra ham.

 

Ingen af de tre ledere i Ladelund blev nogensinde dømt

Vi skal da også lige kort ind på lederen af både Husum-Schwesing og Ladelund. Manden som aldrig fik en dom. Og to andre, som det lykkedes at forsvinde sporløst. Briterne var gået i gang med at efterforske kommandanten Griem Og ågså Kapoerne blev der efterforsket i.

Men de to lige under Griem Lager og administrationschef, obersturmführer Friedrich Otto Dröge og SS- Untersharfführer Georges, som nærmest var bogholder, var efter krigen ikke til at finde.

Det lykkedes for Griem at flygte. Og først længe efter i 1963 begyndte Stadsadvokaten i Flensborg igen at undersøge sagen. Men de kom ikke rigtig videre selv om briterne havde samlet en masse beviser. Og først efter to år fandt man hans opholdsadresse, selv om han levede under sit eget navn.

 

Meget alvorlige anklager

I 1966 var det så statsadvokaten i Hamborg, der fortsatte efterforskningen. Men det skulle så gå yderligere tre år før Landsretten i Hamborg begyndte den retslige forundersøgelse. Og takket være den forhaling lykkedes det for Griem at slippe for en straf. Han døde i 1971. Han var anklaget for:

• Skydning af fanger i KZ – Neuengamme i 1943
• Drab på 50 fanger i Neuengamme og dens udelejre
• Drab på 12 fanger i udeljr Dalum i januar 1945
• Nedskydning af en fange i Dalum
• Nedskydning af 3 fanger i Udelr Husum

 

Et vidne udtaler sig

En tidligere fange, Abbé Pierre Jorand beretter om en appel:

• En fløjte giver tegnet. Mændene kommer løbende. Kommandanten, der tydeligt har drukket sig ful, bemærker at fangerne ikke er hurtige nok til at stille op på række og geled. Uden at tvivle lader han sin revolver og skyder uden mål ind i mængden. Tolv kammerater bliver alvorligt kvæstet. Han var ofte påvirket af spiritus og tilranede sig fødevarer.

 

Et mystisk dødsfald i Padborg med forbindelse til Ladelund

I forbindelse med vores bogudgivelse fra 2017 ”Grænsen er overskredet” undersøgte vi mystiske dødsfald i Padborg og omegn. Disse undersøgelser har vi siden fortsat med. På vores side har du kunnet følge med. Og det var i forbindelse med mordet på Asmus Jensen. Man sagde at han var skudt under flugtforsøg. Men en ligsynsrapport fastslog at han blevet skudt med nakkeskud fra kort afstand.

Og blandt de mystiske dødsfald var der en person, der var ”fundet i arresten i Padborg med hul i nakken”. Denne person skulle have haft tilknytning til Ladelund, antagelig læge stod der i de dokumenter vi fik adgang til. Men der var ingen læge eller medicin i Ladelund – i hvert fald i begyndelsen. Da myndighederne hurtigt lukkede for arkiverne, da det rygtedes, hvad vi havde gang i, ringede til et familiemedlem til den pågældende person.

Denne person ville hverken afkræfte eller bekræfte hændelsen, men vedkommende bad os om ikke at nævne familienavnet. Det har vi selvfølgelig lovet. Vi kan heller ikke uden dokumenter bevise noget som helst. Arkiverne forblev lukket. Men mon ikke eftertiden på et eller andet tidspunkt fremkommer med fakta.

 

• Vi vil i en senere artikel finde ud af, om det var mere eller mindre bevidst at man lod kommandanten Griem slippe for straf og det gælder også for de to næstkommanderende, som heller ikke blev straffet.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• de-academic.com/dic.nsf/dewiki
• de.wikipedia.org
• da.wikipedia.org
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
• Sønderjysk Månedsskrift
• Schleswig-Holstein 24
• Klaus Bästlein: Der Haupttäter wurde vershont/ Informationen zur Schleswig-Holsteinischen Zeitgeschichte nr. 54
• Harboe Kardel Schleswig-Holsteiner im Weltkrieg
• Thomas Teensen: Nordfrisland – Menschen von A-Z
• Ev-Luth. Kirchengemeinde St.Petri Ladelund: Konzentrationslager Ladelund 1944 – Ausstellungskatalog
• Harald Richter: Wir haben es selbstverständlich getan -Ein Aussenlager des KZ Neuengamme bei uns in Ladelund
• Jörn-Peter Leppien m.m. Konzentrationslager Ladelund 1944
• Grenzfriedenshefte (Husum 1983)
• Madelon de Kaizer: Razzia in Putten
• Flensborg Avis (30.8 – 3.9.1946)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.052 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 405 artikler
• Under Sønderjylland finder du 254 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 66 artikler
• Under København finder du 199 artikler

 

• KZ – Lejr Ladelund
• KZ – lejr Husum-Schwesing (Svesing)
• En sønderjyde krydser sine spor
• Dødsmarch
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• Jagten på det perfekte menneske
• Den polske historiefortolkning
• De asociale skulle i KZ – lejre
• Dansk vaccine i Buchenwald
• Værnet – lægen som man lod flygte
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Sort Jord – Holocaust
• I ondskabens øje af Holocaust
• Holocaust – aldrig igen
• Auschwitz og Thailidomid-skandalen
• Klaus Barbie-slagteren fra Lyon
• Da Krigsforbryderne flygtede
• Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
• Josef Mengele – dødens engel
• Hvad skete der i Borbruisk?
• Auschwitz – en udryddelseslejr
• Bag KZ – Lejrens pigtråd
• Christian den Grusomme
• SS – absurde Grusomheder
• Da Royal Air Force sænkede 7.000 KZ – fanger
• Oktober 1943 – de danske jøders flugt og fangenskab
• De danske hjælpepakker til KZ – fangerne