Ladegården – nok engang

Ladegården fik oprindelig til huse i skanserne. Krigshospitalet oprettede stiftelse. Flere lemmer kom efterhånden på Ladegården. Ladegården var i forfald. Der var voksende krav Et nyt byggeri blev omdannet til ”Almindeligt Hospital”. Ikke alt blev overholdt. Vi skal også høre om ladegårdens bygningshistorie. Og så satte lemmerne ild til bygningerne. Et nyt Sankt hans Hospital skulle etableres. Nye forslag. Ladegården var usund og praktisk. En ny kirkesal blev etableret i 1850

 

Fik huse i skanserne

Som en led i en ny befæstning foran søerne blev der i 1620’erne anlagt tre fremskudte skanser. I skansen ved dæmningen mellem Peblingesøen og Sankt. Jørgens Sø opførtes Københavns Slots ny ladegård.

Skønt ladegårdsdriften snart måtte opgives og de oprindelige bygninger blev ødelagt under belejringen 1658, hang benævnelsen Ladegården ved og blev benyttet af forskellige institutioner som frem til 1930’erne fik til huse i skanserne.

Nu var der sådan at den oprindelige meget moderne ladebygninger blev ødelagt ved en maget kraftig storm. Og selve institutionen var i 1930’erne for længst flyttet til Amager.

 

Krigshospitalet oprettede stiftelse

Stedet skiftede ejer flere gange fra 6. oktober 1710, hvor kongen skænkede Ladegården til Krigshospitalskassen, benyttedes området på forskellig vis til indkvartering af almisselemmer. Under pestepidemien 1711 benyttedes bygningerne som pesthospital. Efter den store brand 1728 fandt et stort antal husvilde ly her – bl.a. lemmerne fra Brøndstræde Hospital.

I 1733 oprettedes en stiftelse, kaldet Krigshospitalet for såvel civile som militære fattige. De militære fonde for land- og søetaten skulle forsørge alle mænd, kvinder og børn som ikke, siden de var tilknyttet forsvaret havde ernæret sig i to år ved en eller anden borgerlig næring.

Og en kapital på 1.200 Rigsdaler, som kongen havde betalt Pesthuset for fattige garderes og grenaderers enker og børn overførtes til Krigshospitalskassen.

 

Flere lemmer i Ladegården

I Krigshospitalet indrettedes en kirke som blev indviet på Dronning Sophie Magdalenes fødselsdag den 28. november 1734. Det faldt sammen med første søndag i advent.

Med tiden overtog landetaten krigshospitalet. I 1765 fungerede det dels som hospital for frivillige og dels som tugthus for betlere, der opbragtes af byens fattigfogeder. Desuden fandtes syv dårekister for afsindige af den militære etat.

Antallet af lemmer varierede mellem 200 og 400, men under dyrtiden først i 1760’erne fandtes ofte over 500 personer i stiftelsen.

Som led i 1760’ernes hærreformer oprettedes ved kongelig forordning af 15. maj 1765 en stiftelse, Frederiks Plejehus, der skulle erstatte Krigshospitalet på Ladegården. Institutionen skulle foruden administrationen kunne optage 160 invalider, 40 enker, 60 forældreløse drenge og 40 forældreløse piger.

 

Ladegården i forfald

Der blev erhvervet et fabriksanlæg i Store Kongensgade som blev ombygget til formålet. I 1767 kunne stiftelsen, der efter Frederik den Femtes død skiftede navn til Christians Plejehus rømme Ladegården, som blev solgt til Københavns Magistrat.

Komplekset blev herefter istandsat til brug for Stk. Hans Hospital og Claudi Rossets stiftelse som flyttede hertil fra Pesthuset fredag den 6. oktober 1769.

Selv om Ladegården var nyopført 1751-55 og repareret inden indflytningen fremsattes snart kritik af forholdene. I årene 1787 – 1805 klagedes vedholdende over bygningernes elendige tilstand. Der fremsættes flere forslag til opførelse af nye bygninger.

 

Voksende krav

Men efter de omfattende ødelæggelser i forbindelse med bombardementet af København i 1807, hvor englænderne havde et batteri ved Ladegården erhvervede fattigvæsnet 11. juni 1808 Bistrup gård ved Roskilde. Flygtningen var fog først tilendebragt i 1816. Den sidste gudstjeneste afholdtes fastelavnsdag dette år.

1822 indrettedes ”Arbejderanstalten på Ladegården”. Fra november 1833 var der også ”Københavns Tvangs- og Arbejderanstalt i komplekses. Efter en beskeden begyndelse voksede lemmernes antal voldsomt fra 250 i slutningen af 1820’erne over 513 i 1853 til 916 i 1865. Hermed måtte belægningen igen mindskes.

Der var voksende krav til de mange medlemmer. De voksende krav skulle også honoreres og der var krav til køkkener, vaskehuse m.m. Komplekset blev udvidet flere gange.

 

Bebyggelsen blev til almindeligt Hospital

Sidst i 1880’erne fremsattes planer om opførelse af en ny anstalt og et byggearbejde blev indledt. Mellem Guldbergsgade og Nørre Allé. Inden færdiggørelse blev det besluttet at overdrage komplekses til Almindeligt Hospital. Magistraten erhvervede i stedet et areal på Amagerfælled, hvor arbejdsanstalten Sundholm blev opført.

Det gamle domicil ved ladegårdsåen blev definitivt forladt 1. juni 1908. Efter at være lejet ud til forskellige formål blev bygningerne nedrevet i 1930. I dag er kvarteret helt ændret.

 

Tre forskellige kirker på Ladegården

Hvad de færreste sikkert ved, så havde Ladegården deres egen kirke. Hele nøjagtig tre forskellige salg i tidens løb. Lemmerne ved Skt. Hans Hospital havde deres egen præst. De holdt offentlige søndagsgudstjenester. De daglige morgenbønner og aftenbønnerne på stuerne blev derimod holdt af lemmer, lønnet henholdsvis af præsten og borgmesterens legat.

Præstekaldet blev bevaret til en tid efter flytningen til Bistrupgård, men blev 1833 forenet med Vor Frue og Skt. Jørgensbjerg kirker.

Til Arbejderanstalten blev knyttet ved kancelliskrivelse af 18. dec. 1834 en teologisk kandidat til at undervise de i anstalten anbragte børn og holde andagt for de ledige lemmer.

I 1835 blev han ordineret som teologisk kateket for at kunne forrette konfirmation og kommunion samt overtage den almindelige sjælesorg på Ladegården. Ved kongelig resolution af 21. november 1852 omdannedes kateketeembedet til et almindeligt præsteembede. Lønnen blev det pålagt Københavns Kommune at udrede.

 

Ikke alt blev overholdt

Kirkegården blev anlagt nørdøst for skansen, sandsynligvis allerede i 1710. Komplekset blev det år taget i anvendelse som kvæsthus. I 1711 havde vi pestepidemi.

Ved Ladegårdens overdragelse til fattigvæsenet 1768 krævedes bl.a. at fortifikation for altid skulle være uforandret. De følgende 10 år måtte kirkegården hverken blive opgravet, oppløjet eller bebygget.

Det første grav blev ikke overholdt, da en opfyldning af ladegårdsgraven indledtes i slutningen af 1700’tallet. Det var vidt fremskreden i 1843. Men kirkegården blev bevaret så længe, at Skt. Hans fandtes på Ladegården. Endnu i 1907 omtales Arbejderanstaltens blegeplads som den gamle kirkegård.

 

Bygningshistorie

Den oprindelige Ladegård blev som nævnt bygget i 1620’erne. Det var i et område, der i dag begrænses af Åboulevarden, Rosenørns Allé, Worsaaesvej, Jacob Dannefærds vej.

Krigshospitalets vagt var bygget med pæle ned i åen. I de fire fløje der omsluttede den uregelmæssige forgård, fandtes lejligheder for hospitalets betjente, magasiner og stalde samt sygestuer.

I mellembygningen blev kirken indrettet i 1734. Baggården kunne nås gennemport gennemgange forbi kirken. Her lå væve – og spindestuerne samt vævemesterens lejlighed og de gamle og giftes sovesal.

I 1748 – 55 blev Ladegården ombygget. Der skabtes et regelmæssigt anlæg men kompleksets disponering forblev uændret. Blot blev antaget af senge og sovesale øget betragteligt i baggårdens bygninger.

Den 4. november 1753 blev en arkitektonisk spartansk kirke indviet. Kirkebygningen var ca. 25 x 10,5 x 3,5 meter. Den havde et tag af ”Flensborgtegl”.

 

Da lemmerne stak ild til Ladegården

Under Københavns Bombardement i 1807 led bygningen skade.  I 1816 var udflytningen så langt fremme til Bidstrupgård at man ansøgte om at få lov til at rive kirken ned. De brugbare materialer blev brugt i Bidstrup.

I 1822 begyndte en tiltrængt istandsættelse. Af den mindst forfaldne længe. I 1807 havde man nøjes med at lægge en ekstra etage over den østlige del.

Det var i 1839 at lemmerne stak ild på bygningerne i protest mod planer om at adskille anstaltens mænd og damer ved at opføre et stort plankeværk over gården. Skaderne blev udbedret. I 1848 deltes gården med en tværbygning i tre etager. I den del der vendte ud mod vejen, indrettedes et kapel, der blev indviet i 1850.

På den østligste side blev i 1858 – 59 opført en fattiggård i to etager.

 

Et nyt Sankt Hans Hospital

1700’s slutning blev præget for en øget forståelse for sindets sygdomme og de helbredelsesmuligheder, der lå i at sørge for de rette omgivelser. I 1789 blev der som emne til Akademiets Guldmedalje i arkitektur foreslået ” et bekvemt hospital for 500 vanvittige”.

I 1803 blev tanken genoptaget idet forslaget nu gjaldt ”en offentlig bygning for 200 meter eller mindre vanvittige”. Ingen af disse ideer blev dog benyttet.

 

Nye forslag til nyt Sankt Hans Hospital

Men de afspejler både tidens idealer og den diskussion, der netop førtes omkring de overbelagte og stærk forfaldne bygninger på Ladegården. Parallelt med flere forslag om bygning af Skt. Hans Hospital fremkom således fire projekter til om – og nybygning hvoraf de to gjaldt anlæg som skulle opføres i tilknytning til det eksisterende og kun rumme sindssyge.

Begge disse projekter var planlagt uden selvstændige kirkesale. Den centralt beliggende kirkebygning skulle afsondres.

 

Ladegården var usund og upraktisk

I 1793 havde Danske Kancelli med såvel læger som byggesagkyndige kigget på Ladegården. Samstemmende fandt de at Ladegårdens beliggenhed var usund og dens anlægstype uhensigtsmæssig,

I 1794 blev der nedsat en hospitalskommission, hvor stadsfysikus og hofbygmester havde forsæde. Under forudsætning af hospitalets flytning var det kommissionens opgave at tage stilling til hvorvidt de uhelbredelige, de veneriske og de sindssyge fortsat skulle holdes inde for samme institution eller færdes på separate afdelinger.

 

En ny kirkesal i 1850

Kun et enkelt medlem mente, at der fremover skulle være en kirkebygning på Ladegården. Flertallet mente, at det var urimeligt at belaste budgettet med ”sådant noget”.

En tilkaldepræst og et par undervisningslokaler burde være nok. Hospitalsplanerne blev dog foreløbig skrinlagte.

Man havde forsøgt at indrette en kirke i de lokaler man fik stillet til rådighed. Men meget gik til grunde i forbindelse med Københavns bombardement. Englænderne ødelagde inventar for 22.000 Rigsdaler.

En kirkesal var planlagt i den 1848 opførte træbygning. Men denne sal blev først indviet i 1850.

 

Kilde:

• dengang.dk div. Artikler
• Historiske Meddelelser fra  København
• Poul Strømstad: Søerne
• Harald Jørgensen: Fra Arbejderanstalt til Forsorgshjem

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.657 artikler, herunder 293 fra Nørrebro, inclusive:

• Ladegården uden for Nørreport
• De fattiges fabrik på Ladegården
• Ladegården og Åen
• Livet på ladegården
• Ladegården – dengang
• Fattiglemmer på Ladegården
• Ladegårdsåen (NørLiv 18)
• Den Gale Præst på Ladegården
• Den Fjerde’ s Ladegård
• En tur langs Ladegårdsåen
• Skal Ladegårdens vand atter flyde?

 

• På YouTube kan du finde to videoer, som undertegnede holder i Stefans Kirken – den er forsynet med en masse herlige fotos fra åen og gården.