Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Kommunistforfølgelsen 1941

Juli 16, 2025

Kommunistforfølgelsen 1941

En meget interessant og letlæselig bog, der er smart opbygget. Man kan hele tiden se, hvad forfatteren vil. Vi gennemgår Kommissionsrapporter, der er fyldt med erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn. Vi støder også på bortkommende dokumenter. Bogen burde være fast inventar hos dem, der er skeptikere af den officielle besættelseshistorie. På en smart måde gennemgår vi værker og bøger, der behandler dette tema. Oldefar var blandt de internerede. 1.053 kommunister blev anholdt i kortere og længere tid. Tyskerne havde forlangt 70. Det var dansk politi, der havde givet dem listen. Aktionen mod kommunisterne var måske ikke så overraskende. Folkestemningen var mod kommunisterne. Hvor var fagbevægelsen? Alt peger på at aktionen var planlagt længe før. ”Den tvungne hånd” Dansk Politi var mere end villige til at hjælpe tyskerne. Allerede i 1930’erne samarbejdede med tysk politi. Overbetjent Madsen sagde mere end de andre. Men kommissionen mente at han var utroværdig. Man ventede forgæves på et tegn i Horserødlejren. Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget, sagde overbetjent. Tidligere justitsminister: En demokratisk beskyttelse, skulle ikke gælde kommunister. Var aktionen en del af forsvarsforanstaltningerne? Yderst interessant bog.

 

Oldefar var blandt de internerede

Vi har læst en spændende bog af historikeren Albert Scherfig. Hans oldefar, Hans Scherfig var blandt de 350 internerede i Horserødlejren. De blev alle anholdt, fordi de var kommunister. To måneder efter fik man så Kommunistloven med tilbagevirkende kraft.

 

1.053 kommunister blev anholdt – Tyskerne havde forlangt 70

Tyskerne forlangte at 70 kommunister skulle anholdes. Disse navne havde de fra en liste som Dansk Politi havde givet dem. Men 1.058 danske kommunister blev tilbageholdt. 350 sad interneret i Horserødlejren. Af dem blev en masse sendt i KZ – lejr.

Mange fik mellem to og syv måneders. I august 1943 var der endnu 246 indsat i Horserød-lejren.

Hvem gav ordren? Forlangte tyskerne mere end de 70 på listen. Og var tyskerne slet ikke til at forhandle med. Det er nogle af de ting som Albert Scherfig forsøger at få svar på.

 

Besættelsestidens skyggesider

Det er en velskreven og letlæste bog, der er flot disponeret. Den er smart opdelt, så man hele tiden ved, hvor forfatteren vil hen.  Bogen er meget interessant og burde være fast inventar for alle, der er interesseret i besættelsestidens skyggesider.

 

Erindringsforskydninger, hukommelsestab og løgn

Bogen er godt disponeret og opbygget. Vi gennemgår Kommissions-rapporterne. Her er det tydeligt, at embedsmændene og politikerne forsøger at redde sig selv. Der forekommer en masse erindringsforskydninger, hukommelsestab og direkte løgn.

 

Aktionen mod kommunisterne måske ikke en overraskelse

Og så kigges der på, hvad historikere og forskere har skrevet om hændelsen. Og her er der i den grad stor uenighed. Albert Scherfig har fundet interessante nyheder frem. Måske var aktionen mod kommunisterne ikke så stor en overraskelse.

Det er bestemt ikke altid særlig populært at påpege fejl hos myndighederne under besættelsestiden. Pludselig har man ikke mere adgang til arkiver eller dokumenter er forsvundet. Undertegnede har selv oplevet det.

 

Folkestemning mod kommunisterne

Temaer omkring denne hændelse bliver stadig mødt med skepsis. Dengang havde medier i den grad sørget for at stemple kommunister som Hans Scherfig og Hans Kirk som terrorister. Ja det havde politikere også sørget for.

Det kan undre at befolkningen ikke gjorde mere oprør. Og hvor var fagbevægelsen?. En masse af de anholdte var tillidsmænd på store arbejdspladser. Nu var det dog sådan at folkestemningen var vendt mod kommunisterne. Der var udbredt en følelse af, at kommunisterne havde sat sig uden for samfundet.

 

Alt peger på, at aktionen var planlagt

Den Parlamentariske Kommission taler om en overrumpling. Men var det nu også det? Alt tegnede til at aktionen mod de danske kommunister var planlagt. Bogen undersøger hændelsesforløbet.

Rigspolitiet har meddelt, at de har tilintetgjort dokumenter for ikke at bringe danskere i fare.

Det afgørende møde blev betegnet som højspændt og ophidsende. Atmosfæren blev betegnet som alvorlig. Et kartotek over ledende danske kommunister var for længst afleveret til tyskerne. Allerede i 1930erne var dansk politi begyndt at samarbejde med tysk politi

 

Den tvungne hånd

Hvorfor følte embedsmændene og ministrene sig tvunget af tyskerne? Hvilke repressalier truede de med? Albert Scherfig kalder dette for ”Den Tvungne Hånd”. Og dette optræder kun ganske få gange i afhøringerne af Kommissionen.

Måske er dette en myte? Danmark afløs uden forbehold.

 

Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne

Hvad truede tyskerne egentlig med? Kunne man slet ikke forhandle med tyskerne? Det ser ud til at det officielle Danmark var mere end villige til at hjælpe tyskerne med at sætte kommunisterne ud af spillet. Danmark var meget mere aktiv end det vi har fået at vide.

Justitsminister Harald Petersen var blevet bedt om at gå. Han havde længe nok trådt tyskerne over tæerne. Han fralagde sig lige som Thune Jacobsen et hvert ansvar.

 

Overbetjent Madsen sagde mere, end de andre

Åbenbart var det overbetjentene Dinesen og Madsen, der fik ansvaret for, hvem der skulle arresteres. De havde i årevis beskæftiget sig med kommunist – kartotekerne. Madsen forklarede, at afdeling D var etableret tilbage i 1927 og man efterhånden i kartoteket havde over 50.000 indførelser.

Madsen forklarede, at der blev udsendt et telegram til alle politimestre i provinsen

  • At alle ledende kommunister og dem, der viste mistænkelig adfærd skulle anholdes.

Man ventede på et tegn i Horserødlejren – i august 1943

Man sad i Horserødlejren og ventede på et tegn, at lejren skulle åbnes i august 1943. Men dette tegn kom aldrig.

Kommissionen tog dog ikke Madsens forklaring alvorlig, da alle andre modsagde ham. Måske for igen at redde sig selv.

 

Man skulle være parat, hvis der skulle ske kommunisterne noget

Åbenbart eksisterede der kartoteker på 60-70.000 personer, man skulle holde øje med. Allerede justitsminister Zahle skulle have udsendt en ordre om, at landets politimestre skulle holde øje med folk på fløjen og de måtte gerne bidrage med nyt.

Albert Scherfig skriver, at en af de afhørte betjente fortæller, at man i april 1940 havde fået ordre på at omorganisere det omfattende kartotek

  • For at være parat, når der skulle ske noget med kommunisterne

 

Et interessant spørgsmål

Interessant er det også, at Scherfig fremhæver Kochs retshistoriske disputats Demokrati slå til – Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1994.

Heri stilles spørgsmålet:

  • Kan demokratiet så at sige slå til med antidemokratiske kræfter, og hvornår bliver demokratiet selv antidemokratisk i sit forsvar?

 

En demokratisk beskyttelse skulle ikke gælde for kommunister

Tidligere justitsminister K.K. Steincke kunne berette om at det kommunistiske parti gik ind for terrormetoder, voldelige revolutioner og er så grundlæggende antidemokratisk, at en demokratisk beskyttelse ikke gælder for dem.

 

Der blev givet flere midler til overvågning

Henrik Stevnsbjerg forklarer af Afdeling D fik tilført flere penge og deres betydning voksede op gennem 30’erne. Overvågning og registrering vokser. Og denne overvågning fortsatte til langt efter besættelsen. Således skulle der have været et kartotek bestående af 100.000 kort i 1950. I dette var der oplysninger om 20.000 danskere.

 

Var aktionen en del af forsvarsforanstaltninger?

Koch mener at aktionen mod kommunisterne var en direkte fortsættelse af forsvarsforanstaltningerne, demokratiet allerede havde taget i brug mod kommunisterne.

 

Dokumenter forsvinder

Historikeren Torben Jano mente, at aktionen mod kommunisterne allerede var på tegnebrættet i februar 1940. Sagen blev henlagt og gemt i et pengeskab. Den forsvinder før befrielsen. Sjov nok indgår den i Justitsministeriets mangelliste.

 

Overbetjent Madsen stemples som utroværdig

De danske myndigheder så åbenbart den kommunistiske trussel så alvorlig, at der allerede før besættelsestiden af Danmark var overvejelser om at indføre en eller anden form for aktion mod kommunisterne. Det er også den formodning Madsen fra Afdeling D havde. Men Kommissionen afviste dette, da Madsen stod ganske alene med dette synspunkt.

 

Yderst interessant bog

Under PET Kommissionens arbejde fandt man et citat fra Justitsministeriet:

  • Politiets aktion den 22.6.1941 mod DKP og ledende personligheder viste, hvilken betydning et slagkraftigt og velorganiseret politi kan have i en given situation, når man i tide har det velforberedt, og der slås til samtidig over hele landet.

En yderst interessant bog, der viser, at der endnu er mange grå sider i besættelsestidens historie. Men kan man komme videre? Dokumenter er fjernet eller sagt lidt pænere ”bortkommet”. Falske udsagn er givet, for at redde sig selv.

 

Albert Scherfig:

Kommunistforfølgelsen 1941

Forlaget: Fanefjord

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.262 artikler
  • Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 437 artikler
  • Under København finder du 219 artikler

 

  • Grundloven blev brudt
  • Kommunisterne i Horserød
  • Den glemte kommunist Richard Jensen
  • Danmark kæmpede for sit gode rygte
  • Fordrejer Socialdemokratiet historien?
  • Frihedsrådet som springbræt
  • Overvåget – dengang
  • Historien om overvågning (1)
  • Samarbejdet med besættelsesmagten

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden