Kogsbøl ved Emmerlev

Kogsbøl stammer fra 1393. I mange år var den i Familierne Rosenkrantz og Rantzau’ s eje. Men den har også tilhørt Hertugen i Gottorp og Kronen. Søndergård og Kogsbøl blev sammensmeltet. Vi fokuserer på to af beboerne. Den ene blev kansler for en konge, der måtte i fangenskab på Sønderborg Slot. Den anden fik en tvivlsom berømmelse for bedrageri. Han misbrugte kongens navn. Og derfor mistede han sit hoved.

Adel i Emmerlev

Det er måske ikke så mange, der ved det, men ved Emmerlev lå engang en betydelig adelsgård. I over 200 år residerede her den sønderjyske del af slægten Rosenkrantz.

I Emmerlev huserede også slægten Skram. Og på Kærgård var det slægten Snafs.

Kogsbøl nævnes i 1393

Gården, Kogsbøl nævnes første gang i 1393. Dengang hed det Cuxyl. Da var ejeren Erik Nielsen Rosenkrantz. Gården og voldstedet er opført på to store banker, som stadig kan ses i landskabet. Den ene 175 x 165 meter store banke er anlagt på kanten af et højdedrag. Det er nu ikke meget vand i de omkring 2 meter dybe og mellem 8 – 15 meter brede voldgrave. Her må hovedbygningen og avlsgården have ligget.

Efter stormfloden i 1436 får Ivar Pedersen Rantzau overladt den ødelagte Anflod Kirke.

Godskalk Eriksen Rosenkrantz

Omkring år 1500 (1515 – 1544) nævnes ejeren som Godskalk Eriksen Rosenkrantz. Han var Christian den Andens trofaste kansler. Ja det var faktisk ham der ledte Det Stockholmske Blodbad. Ja han gik i langflygtighed med kongen.

Senere gjorde han tjeneste for Kejser Karl den Femte. Næppe nogen person i Vestslesvig har haft så rigt og betydningsfuldt virke inden for fortidens diplomati som denne. Det var en tid, hvor der var spændinger i luften mellem konge, adel og kirke.

Det afskyelige blodbad

Som så mange adelsmænd dengang, fik Godskalk sin uddannelse i udlandet. Han fik en magistergrad fra universitetet i Køln. Han blev kongelig sekretær, og i 1514 forlenede Christian den Anden ham i kirken i Højer.

Det var naturligt at denne unge adelsmand overværede kroningen i Stockholm i 1520. Han anede næppe, at festligheden skulle blive afløst af et afskyeligt blodbad. Dette vakte megen sorg i svenske adelshjem.

Til andagt i Compastella

Da Sverige efterhånden gled ud af kongens hænder og den nordiske union for sidste gang blev bragt til ophør, måtte også Godskalk Rosenkrantz forlade Sverige. Han besluttede at han ville tage til apostel Jakobs grav i Compastella i Spanien. Han havde givet løfte om ikke at nyde kød, før han havde holdt et andagt dette sted.

I Landflygtighed

På tilbagerejsen over Nederlandene mødte Godskalk, Christian den Anden i landflygtighed. Kongen nærede stadig håb, om at genvende herredømmet i Danmark.

Som kansler, blev det Godskalks opgave, at træde i forhandlinger med landsknægte. Selv skulle han forsøge et angreb på Bergen. Her regnede man med, at de tyske købmænd ville falde til føje. Hvis planen ikke kunne gennemføres, skulle kansleren sørge for, at der blev udrustet et stort antal kaperskibe, der kunne drive hærværk langs Norges kyst.

Mester Godskalk kom dog aldrig på dette krigstogt. Kansleren havde gennem sine forhandlinger med kejser Karl fået lovning på en masse penge. Han ville også være behjælpelig med tiggerbreve til andre fyrster. Kongen måtte dog atter gå over i den katolske tro, for at hans svoger, kejseren, ville hjælpe ham.

Christian den Anden taget til fange

Det lykkedes dog også i 1531 at få en lille flåde udrustet til Norge. Men Godskalk blev i Belgien hos den unge prins Hans. Da kongen året efter tog til Regensburg fulgte Godskalk med.

Men ak og ve, i august 1532 førtes Christian den Anden som fange til Sønderborg Slot. Men ak en ulykke kommer sjældent alene. Dagen efter døde den unge prins Hans. Disse to episoder var et hårdt slag for Godskalk. Han kunne ikke bare tage hjem. Derfor trådte han i kejser Karls råd.

Tappet for kræfter

Meningen var, at han sammen med den nederlandske flåde, skulle komme København til undsætning under Grevens Fejde. Men det blev heller ikke til noget. København måtte overgive sig, godt udsultet.

Der udbrud i mellemtiden krig mellem Frankrig og Habsburgerne. Her måtte han også forhandle. Men de mange rejser havde tappet ham for kræfter. I 1544 indhentede døden ham i Belgien.

En trist nyhed

Christian den Tredje havde givet Mester Godskalks bror, Iver, der sad hjemme i Kogsbøl lov til at forlade landet. Det vides, at Godskalk havde sendt Kristoffer Oldenburg en skrivelse, hvori han bad ham om hjælp til at skaffe erstatning for de i Slesvig tabte besiddelser. Her tænkte han sikkert også på ejendommen i Emmerlev. Frederik den Første havde overdraget rettighederne til Caspar Fuchs.

Det var også denne gesandt, der bragte Christian den Tredje budskabet om Mester Godskalks død.

En sørgelig berømmelse

Christoffer Rosenkrantz (Bendixen) var den sidste Rosenkrantz på stedet. Han var foruden Kogsbøl i besiddelse af Høgsbro og Hundsbæk.

Men det var åbenbart dyrt for ham, at drive alt dette. Han opnåede en sørgelig berømmelse. Han gjorde sig skyldig i en række bedragerier. Og dette gik åbenbart i flere retninger. Han tilbageholdt allerede betalte gældsbreve og krævede at skyldnerne betalte nok engang. I andre tilfælde ændrede han tal i gældsbrevene. Ja han fabrikerede endda falske breve. Dette strakte sig over 6 til 8 år.

Gælden voksede med 4.000 daler

Hans mest kendte bedrageri kostede ham også hovedet. Karen Stranges mand, Christen Juel døde i begyndelsen af 1608 og efterlod hende gården Donslund. Denne var stærkt forgældet. Og Christen Juel skyldte Christofer Rosenkrantz 1.000 daler. Efter tidens skik oplæste Rosenkrantz gældsbrevet i kirken ved Christen Juels begravelse.

Men i et nyt brev blev gælden lige forhøjet til 5.000 daler. Med det falske pantebrev fik Christoffer Rosenkrantz tilkendt ejendomsretten til gården ved Slavs Herredsting.

Karen Strange stævnede ham dog for herredagen i Horsens i 1609. Hun fremførte beviser for gældsbrevenes mangler. Brevene blev erklæret falske og uden juridisk gyldighed.

Herredsskriveren fik skylden

Da Christian den Fjerde rejste videre til Skanderborg Slot blev Christoffer Rosenkrantz taget med som arrestant. Ankommet hertil anråbte han skriftligt om kongens nåde. Han erkendte dog sit bedrageri, men påstod, at han var forledt hertil af en tidligere tjener.

I andre kilder er det herredsskriver Anders Pedersen til Kærgaard, der får skylden. Denne bliver u berettiget henrettet for det.

Han mistede hovedet

Men hans gemmer blev grundig undersøgt. Og her fandtes en del andre falske breve, heriblandt udstedt i kongens navn og forsynet med kongelig segl. Sagen blev anset for meget alvorlig, og nu blev Christoffer Rosenkrantz lagt i lænker og ført i fængsel på Københavns Slot.

Jo, det var Christoffer Rosenkrantz, der blev dømt for dokumentfalsk. På Herredagen i København blev han dømt Æresløs og til at miste sit hoved. Det skete den 23.3. 1610. Ja historiebøgerne fortæller fejlagtigt, at det var Christian den Fjerde, der afslørede ham.

Selve henrettelsen er afbildet i et maleri i Christian den Fjerdes Kapel i Roskilde Domkirke. Hele godset kom nu på tvangsaktion. Det vil sige, at der gik to – tre år inden videresalg var en realitet.

Et andet familiemedlem havde også problemer

Nu var dette ikke den eneste adelsmand, der havde problemer med finanserne. Et familiemedlem og næsten navnefætter, Otte Christoffer Rosenkrantz født på Bygholm fik således store problemer med at holde styr på økonomien. Hans problem var et overdådigt forbrug. Ved sin død efterlod han en gæld på 100.000 rigsdaler.

Rantzau – familien overtager

I 1613 solgtes Kogsbøl til statholder Gert Rantzau for 18.600 Rdlr. Denne gav gården i medgift til sin datter Hedevig Marie Elisabeth, som blev gift med marskal af Frankrig, Josias Rantzau. I 1639 overlod denne gården til sin svoger Christian Rantzau for 30.000 Rdlr.

I 1649 blev godset så solgt til Kong Frederik den Tredje.

Kogsbøl forfalder

Omkring 1670 blev voldstedet opgivet og en ny hovedgård blev opført i nærheden. I 1710 blev Kogsbøl forpagtet af Gøddert Hansen og hans søn. De havde i forvejen Søndergård. Denne gård menes, at være opført af Erik Iversen Rosenkrantz. Men i 1652 blev den kongelig ejendom.

Derefter var det familien Ahlefeldts tur, der i 1686 bortfæstede den og Søndergård.

I 1706 taltes om tilgroede grave omkring.

De to gårde sluttes sammen

I 1742 fik Hansen – familien fra Søndergård arvefeste på begge gårde, som derefter hørte sammen. Hovedsædet blev flyttet til Søndergård. Derefter begyndte den tidligere hovedgård Kogsbøl langsom at forfalde.

 I 1841 afløstes fæstet efter at de 1828 var blevet overtaget af familien Feddersen. I 1830 blev Kogsbøl Ladegård bygget. Man brugte til dels det gamle byggemateriale. Under Første Verdenskrig blev resterne på voldstedet revet ned.

Privat ejendom

I 1841 blev Kogsbøl – Søndergård (Søndergaarde) omdannet til privat ejendom, men forblev i familiens eje.

Nye bygninger blev opført i 1883. I 1904 blev det hele moderniseret efter en brand.

I 1955 blev 211 ha mose solgt til jordlovsudvalget. Desværre blev de ældre staldlænger fra 1920 delvis ødelagt i en storm.

I 1991 var der 120 ha knyttet til jorden.

 

For lige at gøre ejerforholdet lidt lettere, så se engang her:

1393 – 1613: Familien Rosenkrantz

1613 – 1649: Familien Rantzau

1649 – 1713 Hertugen af Gottorp

1713 – 1828 Kronen

1828 –           Familien Feddersen

Vi skal også nævne, at det siges, at det var Erik Iversen Rosenkrantz, der byggede Süderhof i Nørre Sejerslev. Men man fik en del gæld til Ahlefeldt – familien på et tidspunkt.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere om: Egnen: Læs:

• Mellem Højer og Ballum
• Emmerlev Skole
• En vandretur mod vest – dengang
• Ude mod vest

 

Hvis du vil vide mere om: Adelslægter: Læs

• Ahlefeldt – fra storhed til fald
• Mere om Urnehoved
• Hvor ligger Tumbøl?
• Bønder – syd for Aabenraa
• Caspar von Saldern – hvem var han?
• Fra Varnæs til Felsted
• Brundlund Slot
• Adelslægten fra Aabenraa
• En Tolder – familie fra Hærvejen
• Ahlefeldt og Søgaard
• Adelsslægten, der uddøde
• Urnehoved – et tingsted ved Aabenraa
• Akeleye – slægten 1 – 9
• Grøngård – et forsvundet jagtslot
• Trøjborg – den fjerde historie
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Trøjborg Slot – nord for Tønder
• Oprør i Møgeltønder
• Præsten fra Daler
• Møgeltønder – dengang
• Overinspektør på Schackenborg
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Schackenborg i Møgeltønder
• Møgeltønders historie
• Tønderhus, slot, borg og fæstning
• Adel – og Storgårde i Tønder Amt
• Hertugen af Tønder
• Slottet Duborg i Flensborg
• En adelsborg ved Tørning
• I Rinkenæs Sogn
• Gråsten – en flig af historien
• Haderslevs Historie 1 – 6
• Ribes Historie 1 – 5
• Flensborgs historie 1 – 6
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Margrete og den Første og Sønderjylland
• Abel og hans sønner
• Sønderjyllands Historie indtil 1200
• Enklaverne i Sønderjylland
• Gårde og mennesker i Bov Sogn

 

Hvis du vil vide mere om: Kongens ophold på Sønderborg Slot: Læs

• Dengang – på Sønderborg Slot