Skud i Folketinget. Fjernsyn med kortslutning. Kanslergade – forliget. Tykke Frits bliver Nazi – leder. Nu skal det leges. Abort ja eller nej. Spidsbukser og skrårem. Et afsavet ben i Sydhavn. Skal Danmark nedruste? Kommunister nedruster. To vovehalse betaler prisen. Kaffe og kage – tak. Stewardesser går i luften. Jøder ikke velkommen.

 

Skud i Folketinget

I efteråret 1930 blev det for meget for den arbejdsløse gartner, Charles Nielsen. Vogt jer – fra i aften begynder Gadens terror, råbte han fra sin plads i tilhørerlogen. Han nåede at affyre et skud fra sin tunge rytterpistol, inden han blev overmandet. Skuddet ramte op i loftet. Desperationen i samfundet var tydelig. Arbejdsløsheden havde noget usædvanlige højder.

 

Fjernsyn med kortslutning

Den 30. oktober 1932 skulle danskerne for første gang se fjernsyn. Et fjernsynsstudie blev indrettet i Politikens foredragssal. Fra en modtager i Arena – Teatret i Tivoli skulle billedet så overføres til et filmlærred.

Man lagde op til et imponerende show med landets første fjernsyns – speaker, Povl Sabroe.

I begyndelsen gik alt godt. Sabroe kom frem på billedet. Det vakte både latter og bifald. Man ak. En kortslutning ødelagde det hele. Men de følgende dage gik det godt, og begivenheden trak tusinder af mennesker til.

 

Kanslergade – forliget

Klokken tre om natten måtte Stauning ind i soveværelset hos sin veninde Augusta Erichsen. Han havde brug for en whisky. Hun måtte så ned i kælderen efter den. Den social – demokratiske/radikale regering havde ikke flertal i Rigsdagen. De måtte have hjælp af Venstre. Der skulle rettes op i det økonomiske kaos. Arbejdsløsheden havde været op på 42,3 pct.

Venstre gik med, fordi kronekursen blev nedskrevet. Det ville gavne landbruget. Kanslergade – forliget fik kommunisterne til at gå på banen. De Konservative var sure, for deres forslag om 20 pct. lønnedgang blev ikke taget til efterretning. Forliget stoppede en lockout for 100.000 arbejdere. Der skete noget væsentligt på Østerbro den nat. Hovedpunkterne var

1. Vinterhjælpen gennemføres
2. Socialreformen gennemføres
3. Jordudstykningen genoptages
4. Offentlige arbejder for 75 millioner kroner
5. Finansiering af kommunalt og kooperativt byggeri
6. Støtte til vanskeligt stillede kommuner
7. Henstandsloven forlænges
8. Moratorieloven gennemføres
9. Akkordloven forlænges
10. Ejendomsskatterne nedsættes med 20 millioner kroner
11. Indkomstskatten til Staten forhøjes
12. Indførelse af grundstigningsskyld
13. Kødordning med slagterafgift
14. Indlånsrenten nedsættes
15. Fordeling af kød til arbejdsløse
16. Konvertering af Kreditforeningslån
17. Oprettelse af en Likviditetsfond
18. Dækning ved besparelser, beskatning og lån

 

Grundtvigs kirken indviet

I 1912 var der udskrevet en konkurrence om en mindesmærke for den store salmedigter. P.V. Jensen – Klindt fik anden-prisen. Stor var overraskelsen, da han vandt konkurrencen om kirken. Grundstenen blev lagt i september 1921.

Folk samlede ind og stat og kommune bidrog. Selv bidrog arkitekten med 15.000 kr. Da P.V. Jensen – Klindt døde i 1930 stod kun tårnet færdig. Men sønnen gjorde det færdig.

Efter faderens udtrykkelige ønske tegnede han også alteret, prædikestolen, kororgelet og stolene.

 

Tykke Fritz bliver Nazi – fører

På landsplan fik DNSAP kun 1.025 stemmer i 1932. Cay Lembcke blev afsat og afløst af Frits Clausen. Straks satte denne den nazistiske kurs og oprettede mini
– udgaver af SS og SA – tropper.

Ved valget i 1935 havde partiet pludselig 16.000 stemmer. Men det var stadig ikke nok til at få mandater. Ved valget i 1939 belønnede vælgerne DNSAP for deres mange ekstreme aktiviteter ved at vælge Frits og to andre ind i Folketinget.

 

De ærbare kvinder

I 20erne var kvinderne kortskørtede. Men i 30erne blev skørterne længere og de bare arme blev dækket af tækkelige ærmer. Symaskinerne blev hentet frem i middelklasse – hjemmene. De brede skuldre og de spæde taljer kom igen. Væk var den fladbarmede drengepige. Kvinderne kopierede frisurerne fra deres idoler. Marlene Dietrichs plukkede øjenbryn blev ung mode.

Nye kunststoffer som rayon, der lignede silke, kom frem. Nylon – strømper afløste de mere klodsede kunstsilkestrømper. Og så kunne i Vore Damer læse:

• I krisetider bør man netop klæde sig smukt, for at sprede glæde hos andre – og sig selv.

En mere militant stil vandt indpas. Man fik skulderstropper. Nederdelene blev igen lidt kortere. Håret blev sat op, og lange bukser blev accepteret til hverdagsbrug. I 1939 da verdenskrigen brød ud, trak kvinderne i uniform.

 

Nu skal der leges

Man kunne møde op i skolegården med helt nye hinkesten eller en stilebog fuld af glansbilleder. Og allerede i 1700tallet fandtes jou – jou i både England og Frankrig. Nu kom den til Danmark som Yo – Yo.

De dygtigste kunne både spille jorden rundt, gå tur med hunden og vugge med deres Yo – Yo. Aviserne arrangerede store konkurrencer. Man kunne al tid tage sig et spil, når læreren vendte ryggen til.

Stylterne blev også populære. De lange stænger var nu ikke så velegnet til skolebrug. Det var i baggården og på villavejene man lærte sig den svære kunst.
Man kunne købe dem i legetøjsbutikker. Men så mange en far havde gang i hammer og søm, for at fremstille dem.

Matador var det første spil, som både fangede børn og voksne. Det var en arbejdsløs amerikansk ingeniør, der havde fået ideen. Spillet blev oversat til 24 sprog og det bredte sig som en steppebrand til 45 lande.

Det var den danske udgiver Drechsler, der herhjemme udgav den grønne spilleplade. Hvidovrevej kunne købes for 60 kr. Og Strøget kostede 400 kr. mens Rådhuspladsen kun kostede 350 kr. Bryggerier, dampskibsselskaber og meget mere, kunne købes. Men man kunne også blankes fuldstændig af.

I diktaturlande ville man ikke kendes ved det. I Tyskland blev det også forbudt. Goebbels mente at det var af jødisk, spekulativ karakter.

 

Abort – ja eller nej

Børneflokke på 10 eller 12 var ikke ualmindelige dengang. De mange uønskede svangerskaber nedbrød kvindernes liv og fysik. Diakonissestiftelsens
overkirurg, Mogens Fenger afviste forarget et forslag om at vejlede ugifte kvinder i brug af prævention med ordene:

• Jeg ville føle mig reduceret til ekspedient i en gummivareforretning

Han mente, at brugen af prævention var syndigt.

I 1936 blev lægen J.H. Leunbach anklaget for at have foretaget ulovlige indgreb imod uønsket svangerskab. Han blev idømt tre måneders fængsel. Desuden blev han frakendt sine borgerlige rettigheder og retten til at praktisere som læge i fem år.

Han gjorde det ikke for egen vindings skyld. Desuden kæmpede han for indførelse af offentlige seksualklinikker og obligatorisk undervisning i seksuallære i skolerne.

Debatten op til vedtagelse af en ny svangerskabslov blev særdeles ophidset. Den omtalte læge måtte næsten dagligt vaske sine vinduer efter overmalinger som Ridderen af den blodige strikkepind. Og det lille nazistiske parti bidrog også på vinduerne i Willemoesgade, Jødesvin, Børneforfører og Fosterlager.

I sommeren 1937 blev svangerskabsloven vedtaget. Den tillod abort, men kun når det var nødvendigt for at afværge alvorlig fare for kvinders liv eller helbred. Men det ændrede ikke ved det faktum, at det stadig var andre, især mænd, der skulle afgøre om en kvinde skulle føde et uønsket barn. Som forfatteren Peter Freuchen skrev:

• Så er kvinderne igen henvist til kvaksalverne……..

 

Spidsbukser og skrårem

De borgerlige kræfter væbnede sig mod den kommunistiske fare. De betragtede Stauning som en camoufleret kommunist. , der delte landets værdier ud til proletarerne og undergrave den liberale kapitalisme.

Det Konservative Folkeparti var i 1915 vokset ud af det gamle Højre. I toppen sad John Christmas Møller. I bunden var partiet domineret af mange reaktionære kræfter., hvis opfattelse på mange måder afveg meget fra ledelsens opfattelse af samfundet.

Fra den side voksede KU, Konservativ Ungdom op. I 1935 havde man hele 30.000 medlemmer. KU lagde sig bevidst tæt op ad den tyske nazisme. Man indførte brune uniformer, inspireret af de tyske SA – bataljoner.

KU kom i 1932 til at stå i et modsætningsforhold til moderpartiet. Man lånte også armføringen af nazisterne. Fra 1933 var uniformen gjort obligatorisk.
Lange støvler hørte selvfølgelig med de brune skjorter, spidsbukserne og skråremmen. Og støvlerne var praktiske, når man skulle give de politiske modstandere et spark.

Et afsavet ben i Sydhavnen

Den 16. maj 1931 fandt man et venstreben på den såkaldte Djævle-ø i Sydhavnen. Senere fandt man endnu et ben i havnen. Retsmedicinere kunne fastslå, at der var tale om en kvinde på ca. 1.60 og ca. 25 år.

Ben-stumperne var pakket ind i avispapir. Det stammede fra Nationaltidende den 19. oktober 1930. Den 28. maj fandt man yderlig en pakke drivende
 Kastels-graven bag Den Svenske Kirke. Den viste sig at indeholde overkroppen af en kvinde.

En kvinde fra Bellmansgade, Henriette Dalby var forsvundet. Fingeraftryk fra kvindens møbler og liget kunne fastslå identiteten. Hendes samlever, den arbejdsløse sømand, Peter Hansen tilstod efter vedholdende afhøringer. Han havde parteret liget og kastet det i vandet. Men han erkendte ikke drab. Under et skænderi havde han skubbet hende omkuld. Da han ville samle hende op, opdagede han, at hun var død.

Han havde skjult liget under en divan, inden han parterede det. Takket være en udsædvanlig god forsvarer, blev han dømt 18 måneders forbedringshus.

Halvanden år efter genså forsvareren og Peter Hansen igen hinanden. Han var nu tiltalt for drabsforsøg på hans nye samlever. Igen ydede advokaten det allerbedste, hvad han havde lært. Peter Hansen blev idømt beskedne 2 ½ års fængsel.

 

Skal Danmark nedruste?

I 1929 fremsatte regeringen et forslag til

• lov om uddannelse af hær og flåde til et vagtkorps og en statsmarine, bestemt til varetagelse af Danmarks neutralitets – og folkeforbundsopgaver.

Værnepligten skulle bl.a. afskaffes. Men Officerskorpset og De Konservative strittede imod. Men det trak ud. Stauning nølede. Han ville gerne have Venstre
med.

Efter mange tovtrækkerier kom et forlig i stand i 1932. Det betød en reduktion af forsvarsudgifterne og beredskabsstyrken. Værnepligten overlevede dog, men både hær og flåde blev beskåret.

Men kort tid efter, kom Stauning i tvivl, om det var den rigtige beslutning. Tilliden til Folkeforbundet var blevet alvorlig svækket. Han holdt en forbitret tale, om at Danmark ikke alene kunne være Nordens Lænkehund og selv påtage sig at bevogte den fælles sydgrænse.

I 1935 indførte Hitler stik imod fredsaftalerne i Versailles i 1919, værnepligten. Stauning mente, at det danske beredskab skulle styrkes. Men P. Munch forhindrede dette.

 

Kommunisterne opruster

I 1929 fik kommunisterne i Danmark at vide, at de skulle tage sig sammen. Det var nødvendigt, for revolutionen havde det skidt i Danmark. DKP kunne kun mønstre få tusinde stemmer og internt var man lammet af stridigheder.

Brevet fra Den kommunistiske Internationale satte skub i tingene. Den arbejdsløse tekstilarbejder Axel Larsen gik i gang. Han havde ellers fået at vide i Moskva, at hans trotskistiske tilbøjeligheder ikke var noget for partiet. Men det forhindrede ham dog ikke ved hjælp af hans taktiske begavelse at fremme egne interesser.

Axel Larsen mente, at DKP skulle være de arbejdsløses parti. Det betød at DKP i 1932 flerdoblede deres stemmeantal. Stauning var hårde over for dem, da de kom i Folketinget. Måske var det derfor, at Axel Larsen indledte sin første tale i Folketinget således:

• Jeg skal på mit partis vegne, med en kommunists rå og ansvarsløs stemme erklære……

Partiet ville ikke have og fik heller ikke indflydelse i Folketinget. De lagde vægt på, at få indflydelse på alt det, der foregik på gaderne og arbejdspladsen. De gik blandt i aktion for at støtte sømændenes og søfyrbødernes store strejke i 1934.

Det kom til slagsmål på Fælleden. Betjentene havde været så forudseende at smøre deres knipler ind i grøn sæbe, så aktivisterne ikke bare kunne gribe dem. Arbejderværnet blev stiftet. De skulle beskytte demonstranter imod politivold.

Senere skiftede man taktik og genfremsatte forslag som Socialdemokratiet tidligere havde fremsat. Man mente, at arbejderne skulle forene sig i forsvaret for demokratiet.

 

To vovehalse betaler prisen

Talemåden Højt at flyve – dybt at falde blev alvor for to vovehalse. Emilie Sannom fra Stefansgade på Nørrebro udfordrede døden som luftakrobat. Det samme gjaldt for verdensmesteren i faldskærmsudspring, John Tranum.

I perioden 1909 – 23 havde Emilie, kaldet Mille medvirket i lang række film, da skuespillerheldet svigtede. Hun måtte have noget andet at leve af. Hun vidste selv, at han udfordrede døden. Den 30. august 1931 lånte hun uofficielt og imod reglerne en faldskærm . Den foldede sig ikke ud under udspringet.

Hun hvirvlede mod jorden og blev øjeblikkelig dræbt, da hun ramte den. Hendes død udløste enorm opmærksomhed og fyldte hele avisforsider. Ja det skabte nærmest landesorg. John Tranum ville vise, at faldskærmsudspring var ufarlig. Det fortælles at han under indflyvning til en flyveplads i jakkesæt med mappe og stok pludselig kastede sig ud af en flyvemaskine. Han landede i faldskærm før de andre.

Den 7. marts 1935 vovede han sig ud i et dristigt rekordforsøg. Det var et udspring fra 10.000 meter med frit fald på 8.000 meter. Opstigningen forløb normalt, indtil piloten i Tranums fly i 8.600 meters højde mærkede et let tryk. Da han vendte sig om, så han at Tranum sad livløs bag sig. Piloten sørgede straks jorden, men for sent. John Tranum blev efter landingen konstateret død af hjertestop.

 

Kaffe og Kage – tak

En ny mode var slået igennem. Det var ikke kun for at nyde kaffe, kage, chokolade, te og konfekt. Nej en stor del af fornøjelsen var at blive set. En overgang var der 6 – 700 caféer i landet. De første danske konditorier opstod i København sidst i 1700 – tallet af schweiziske og italienske kagebagere.

Også samfundets mindre velbeslåede borgere gik på konditori. I små træskurer tilbød kagekoner også konfekt og kager.

 

Stewardesser går i luften

Den 28. juli 1938 kom Danmark ind i luftfartshistorien. Det danske luftfartsselskab DDL havde købt to 4 – motorers Condor – fly. Dania satte kurs mod London via Hamborg. 22 passagerer nød turen, der varede de planmæssige tre timer og 45 minutter.

Frøknerne Hanne og Doris var håndplukkede til turen. De var de første stewardesser. De opfyldte de strenge krav, perfekte i sprog og kendte til sygepleje og barnepleje. Men de var også præsentable og dygtige til at omgås alle mulige nationaliteter og i besiddelse af takt.

I 1939 nåede antallet af passagerer i Københavns Lufthavn op på 71.750 – en rekord, der kom til at stå i mange år.

 

Jøder ikke velkommen

Mellem 1933 og 1939 flygtede en halv million jøder fra Tyskland. For politikerne i Danmark var den danske neutralitetspolitik vigtigere end humanitær bistand. Arbejdsløsheden var stor herhjemme, og Tyskland blev betragtet som et retssamfund. Kun hver femte asylansøger blev lukket ind. Man fortrængte at tyskerne var i gang med at rense Stortyskland for den jødiske bacille.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
• Under København finder du 190 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 305 artikler
  
• Østerbro – Nyheder 1884 – 1898 (under Østerbro)
• Østerbro – overskrifter 1902 – 1919 (under Østerbro)
• Københavner – Historier 1884 – 1890 (under Nørrebro)
• Københavner – Historier 1891 – 1902 (under Nørrebro)
• Nørrebro – overskrifter 1903 – 1916 (under Nørrebro)
• Gamle historier fra Nørrebro (under Nørrebro)
• Historier fra Nørrebro 1880 – 1936 (under Nørrebro)

Redigeret 12. – 02 – 2022