Kastellet – Flere Historier (4)

Træfsikkerheden var ikke stor. Møller i Kastellet. Søndre maskinbygning. Fæstningens slette og forfaldne tilstand. Skud skulle foregå næsten i fødselsøjeblikket. Gravens vand blev benyttet til mange ting. Lugteorganer blev sat på prøve. Tobaksplantager mod nord. Militærøvelser i grønningen. Strandpromenaden var ikke for enhver. I august 1807 fik man travlt. Den 6. september 1807 kapitulerede man. Brandskydning. En mølle lagde sig. Ledige huse skulle fordeles til fængselsbetjente. Studenter-arresten.  Man kunne købe sig adgang til Langelinie. Karantænestation. ”For at mandskabet engang rigtig kan blive vasket” Et badehus til pigebørn fra sø- og Landetatens friskoler. Skadelige og usunde uddunstninger. Den høje vandstand skabte problemer. Fiskeri i graven. Graven skulle være isfri – man måtte ikke desertere.

 

Træfsikkerheden var ikke så stor

Ja egentlig er det den 5. artikel om Kastellet.

Soldaternes øvelser var indskrænket til det mindst mulige. Det var meget almindeligt, at Fæstningsværkerne blev anvendt som Øvelsesplads. Nu kunne man jo også anvende den nærliggende store eksercerplads ”Grønland”. Det hørte vel til Kastellets udenværker.

Da denne plads i 1765 blev indtaget til andet brug, benyttede man Esplanaden og Grønningen, hvor en bataljon til nød kunne manøvrere. Men man kunne nu altid bruge voldene til skydeøvelser. Men man indlod sig ikke rigtig med skydning på lange afstande dengang.

Kunne soldaten bare på få 100 skridt ramme skiven ja så var alt godt.

 

Møller i Kastellet

Der har uden tvivl altid været knyttet en mølle til Kastellet. Allerede i 1672 findes der mellem Kastellets beboere en Kornmølle.

Men i selve Kastellet synes det som om, at man i begyndelsen brugte hestemøller til kornfremstilling. Først omkring 1718 er der tale om at opføre en vindmølle i Kongens Bastion. I 1728 tales der om det sted, hvor den ny vejrmølle er ”opbygt”.

Her var det tale om en helt almindelig stubmølle. Det var en lille vindmølle, der med mølle – hus, maskineri, vinger og det hele drejede sig om en i jorden nedgravet og afstivet bjælke.

Længere inde i bastionen end den nuværende mølle og lidt mere inde mod nord lå også en mølle. Den var opført privat af og for egen regning af proviantforvalter Westergaard. Han fik også lov til at etablere en lille træbro fra bageriet i Nordre Magasinbygning.

 

Søndre Magasinbygning

I Søndre Magasinbygning var der et tøjhus. Den 24. juni 1780 blev der af ingeniørkorpset opført et lille grundmuret hus i bastionen tæt ved møllen. Dette hus skulle tjene som opholdssted for den konsumptionsbetjent, der førte tilsyn med, at mølleren huskede at erlægge det nok så forhadte konsumptions-afgift i forhold til det formalede kvantum korn.

Senere blev dette hus brugt som opbevaringsrum for gevær-ammunition for de i Kastellet indkvarterede fodfolksafdelinger.

 

Fæstningens slette og forfaldne tilstand

I 1785 købte militæretaten møllen af Westergaards efterkommere for en prs af 1.150 Rigsdaler.

Det blev nu hofbager Hinrichsen og en Madam Bugge, der skulle holde møllen i brugbar og forsvarlig stand mens en officer fra ingeniørerne skulle føre tilsyn.

Klagerne over fæstningens slette og forfaldne tilstand løs uafbrudt. Kommandanten Obert Klenou kunne i et overslag den 19. februar 1722 anføre nødvendige reparationsudgifter til om imod 8.000 Rigsdaler.

Kommandanten skrev til kongen, at han beklagede at udgifter var så høje, men han anførte også at såfremt, der ikke blev gjort noget ville udgifter blive meget højere. Kongen bevilligede 6.689 Rigsdaler. Dette beløb blev så forhøjet til 9.234 Rigsdaler.

Den 24. august anmodede kommandanten om at der blev bragt jord og møg ud på kastellet. Igen kunne man slå to fluer med et smæk.

 

Skud nærmest i fødselsøjeblikket

Hele tiden var der udgifter til vedligeholdelse også af værkerne. Og der blev i den grad afgivet skud ved jubel og ved dødsfald. I anledning af 200 års jubelfesten for reformationen blev der affyret i hele tre dage.

Ved kongelige fødsler skulle der nærmest afgives skud i fødselsøjeblikket. Da Christian den Syvende kom til verden den 29. januar 1749 havde artilleriet således camperet på volden i hele tre uger for at være klar i det rette øjeblik.

Og endelig klokken et om natten kunne man så afgive skuddene. Mon ikke disse artillerister var lige så lykkelige som de høje kongelige selskaber.

 

Gravens vand benyttet til mange ting

Ud for de tre udfaldsporte var der af bindingsværk og brædder opført vandhuse eller latriner ud over graven. Og så forstår man måske at arbejdet med ”opmudring” blev regnet så lavt at det kun kunne udføres af ”uærlige” slaver.

I 1711 benyttede man graven til at vaske tøjet fra flådens pestsyge mandskab. I 1711 benyttede man også gravens vand som drikkevand. Men det var alligevel mere rent end brøndvandet.

I 1754 var der opstået sygdom i Kastellet, fordi man havde drukket brøndvand. I 1738 blev drikkevandet ledet ind i Kastellet gennem træ-render. Gennem disse kom en del frem i dagens lys.

 

Lugtorganer sat på prøve

Lugteorganerne kom også på prøve. Det dybtliggende stillestående forrådne vand har sikkert gjort stanken uudholdelig. Hertil kom fremdeles møddingerne og skarndynger i gaderne fra Nyboder.

Store dele af København var fuldt af griseri og herfra var der afløb til graven foran Kastellet. Dette har sikkert ikke gjort stanken bedre. Der kom klager fra professor Bang ved Frederiks Hospital og stadsfysikus Mangor. Klager kom også fra Opfostringshuset og Fødselsstiftelsen.

Endelig i 1789 blev der anlagt en kloak, der ledte vandet ud i havnen. At sejle i gravene var endnu i 1727 strengt forbudt. Men den 21. maj 1744 blev det bortforpagtet til garnfiskeri i tre år til en brændevinsbrænder for en sum af 35 Rigsdaler det første år. Og derefter 60 Rigsdaler årligt for de to kommende år.

 

Tobaksplantager mod nord

På Langelinie, Smedelinjen og selve Hovedvolden vrimlede der med Skildvagter, der skulle afværge landgang og desertering. Både måtte efter mørkets frembrud ikke komme inden for skudvidde ved Langelinie.

I 1781 blev det bestemt, at den vagt, der opdagede ”Toldsvig” ikke alene skulle have værdien af de beslaglagte varer med også den ”Mulkt”, den pågældende blev dømt. Men nu skulle gevinsten også deles med vagtkommandøren, der skulle have dobbelt og så de andre vagter. Så gevinsten var nu ikke så stor. Det kunne sagtens overbydes af forbryderne.

Ved Pinnebergs Reduit, hvor Yachtklubbens Pavillon lå, blev der indrettet i officersvagt i 1739.

Der var masser af underværker. Og store dele af kastellets glacis mod nord var i slutningen af det 18. århundrede opfyldt med tobaksplantager, hvor en del af Kastellets ”Slaver” var beskæftiget med at sprede gødning eller grave. Her fandtes også en del haver tilhørende kommandanten og de højere officerer.

 

Militærøvelser i Grønningen

Husarkasernen blev opført i 1782. den strakte sig i en længde af 408 meter fra Toldbodvejen langs Store Kongensgade til Østerport. En del blev brugt som reberbane. Men allerede fire år efter kan man se at den sydlige ende blev brugt som opbevaringssted for kanoner.

Til hvert fodfolksregiment og af dem fandtes der hele seks i København fulgte der nogle små 3 punds kanoner, der altid skulle følge med afdelingen og som mandskabet skulle lære at bruge.

Øvelserne med disse kanoner foregik i Grønningen mellem Reberbanen og den ydre Kastelgrav. Dette terræn tilhørte Ingeniørkorpset.

 

Strandpromenaden var ikke for enhver

Der var forbudt at opføre bygninger af grundmur mellem fæstningsværkerne og demarkationslinjen. Men forhenværende urtekræmmer P. W. Bech fik dispensation. Han fik bopæl lige over for hans badeanstalt ”Bechs Badeanstalt”. Det var på den østlige side af Strandboulevarden.

Umiddelbart syd for bygningen begyndte Kastelsvejen.

Strandpromenaden var sandelig ikke beregnet for enhver. Den var afspærret med mange bomme. Hver enkelt skulle have en nøgle for at kunne åbne bommene. På selve Kastelsvejen var der ud for Christianiagade et bomhus.

Denne bom kunne åbenbart åbnes, hvis man lagde en bestemt afgift. Kastellets beboere var fritaget for dette. Det beløb der kom ind, gik i Kastellets fattigkasse.

 

I august 1807 fik man travlt

I august måned 1807 fik man travlt med at sætte Kastellet i forsvarsstand. Den blev også forsynet med brugbart skyts.  I alt 113 skyts blev fordelt.

For første gang i mange år var der nu brug for skyts nord på imod Classens Have. Allerede den 17. august var der brug for at der blev skudt med glødende kugler imod Classens Have for at få bygningerne i denne stukket i brand.

Man havde ellers først sendt brandfolk som skulle sørge for dette, men de blev beskudt fra fjendtlige batterier på Østerbro.

 

Den 6. september 1807 kapitulerede man

Fredag den 21. august blev kastellet beskudt af fjendtlige ”bombardere” og brigger, der lå i Svanemøllebugten. Det havde nu ikke den store virkning.

Den 23. august skød man fra Kastellet mod skibene i Svanemøllebugten. Flere dage forsøgte man fra Kastellet at skyde bygningerne i Classens Have i brand uden at det lykkedes. Den fjendtlige beskydning var ret nærgående. Men der var ikke tale om de store skader eller tilskadekommende.

Den 31. august var der meget kraftig beskydning fra fjenden. Overmagten havde drevet udfaldstropperne tilbage. Det var under dette udfald at General Peymann blev ramt af en kugle i foden. Efter at være blevet forbundet af en læge blev han i en vogn kørt ud på volden for at følge fægtningens videre gang.

Den 6. september kapitulerede danskerne og Kastellet blev besat af de engelske styrker. De gik ind ad Norgesporten samtidig med at de danske tropper gik ud af Sjællandsporten. I 43 dage var Kastellet besat af de engelske tropper.

 

Brandskydning

I november 1805 var der blevet befalet en ny slags skydning, nemlig brandskydning. I de værste tilfælde af brand skulle der fra forskellige steder på volden afgives tre skud. Men det måtte kun ske efter kongens befaling.

Jagtretten på fæstningsværket tilhørte som tidligere nævnt, fæstningens kommandant. Men det hvilede ikke på nogen anordning blot en rettighed, der stiltiende var blevet anerkendt. Men i 1801 blev rettigheden nedfældet. I 1816 blev det fastslået at rettigheden ikke måtte udstrækkes til længere end Fæstningens Glacis.

Det blev dog også tilladt af rettigheden måtte udøves af voldskytten og andre militære personer. I 1865 blev stillingen som voldskytte inddraget.

Inden 1850 var der anlagt spadserestier på hele volden

 

En mølle lagde sig

Ved en forrygende storm den 26. januar 1846 hen mod aftenen lagde møllen sig hen mod aftenen til hvile. Den blev kun 60 år gammel. Ved en kongelig resolution den 11. januar 1847 blev det bestemt at der snarest skulle rejses en mølle i Kongens Bastion. Det skulle være en hollandsk vejrmølle. Den skulle opføres noget længere ude ved Bastionspynten end dens forgænger.

Samtidig var der planer om samme sted at opføre en bolig for kontrolløren ved ”Brødbagnings – Etablissementet”. Men sagen blev stillet i bero. Den nye mølle, der bærer Christian den Ottendes navnetræk og årstallet 1847 blev taget i brug i 1848.

 

Ledige huse skulle fordeles til fængselsbetjente

Vi tager nu en tur langs den 2.500 meter lange Smedelinje fra dennes nordligste ende. Vi støder først på Norges ravelin. Den lå lige i hovedpassagen nord for Kastellet midt imellem de to daværende broer. I Norges ravelin fandtes der også en vagtbygning der i årene omkring 1800 var et grundmuret hus på en etage.

Passagen til kastellet var jo i ældre tid ikke almindelig og navnlig ikke af denne vej. Selve Norgesporten og de mange barriereporte nord for denne var til stadighed lukkede. . Vindebroerne var optrukne, således at der kun var levnet ganske smalle gennem – og overgange til brug for skildvagterne og patruljerne.

Bygningen var i 1821 overladt til beboelse for en bøssemager ved Jyske Jægerkorps, der samtidig beklædte stillingen som klokker ved Kastellets Kirke.

Der blev udstedt et kongeligt reskript, der gik ud på at ledige huse skulle fortrinsvis tildeles fængselsbetjente, der ellers nød kvarterpenge. Så kunne man spare disse penge.

 

Studenter-arresten

Sjællands Ravelin var den sydligste ende og det faste mellemled mellem de to broer, der fra byen førte ind i Kastellet. I den bygning som fandtes her, var det derfor ganske naturligt også en Vagt-Sjællands Ravelinsvagt-der oprindeligt havde været en officersvagt, fra hvilket der f.eks. i 1814 var udstillet i alt 5 pct.

Til vagten, der omtales i 1843, hørte nogle arrester, at hvilke to i 1821 blev indrettet som ensomme arrester for Kastellets garnison, mens en anden arrest fik navnet ”Studenter – arresten”.

 

Man kunne købe sig adgang til Langelinie

Langelinie var helt anderledes dengang. Som alle øvrige af Kastellets Fæstningsværker gjaldt det, at passagen kun var forbeholdt de militære. Derefter var det særlige begunstigede. Så var det de velhavende, der tilkøbte sig retten til et adgangskort. I 1848 måtte så alle spadserende få adgang.

Umiddelbart ved den sydlige indkørsel til Langelinie var der et grundmuret hus. Det kaldte man for ”Brændehusvagten”. Selve vagten blev oprettet i 1659, fordi flådens folk smuglede brænde.

 

Karantænestation

Ved en forordning af 8. februar 1805 blev der oprettet en karantænekommission. Samme år blev Karantænehuset opført på Langelinie. Det var et lille træhus. En tilhørende var åbenbart meget skrøbelig fremstillet. Den var ofte udsat for bekostelige udgifter. Derfor blev der besluttet at i fremtiden var det Karantænekommissionen, der skulle afholde udgifterne.

 

For at mandskabet engang rigtig kan blive vasket

Her på Langelinie lå også søbade. Åbenbart var københavnerne fra ældre tid ikke været så flittige tril at bruge søbade. Her ved Kastellet lå også på et tidspunkt en pram med alle de bekvæmmeligheder, der hørte til et søbad. Denne pram blev senere afgivet til Fattigvæsnet og lå i mange år ved Langebro.

Af en tjenesteordre fra maj måned 1819 udgivet af en tjenesteordre fra maj måned 1819 udgivet af chefen for Danske Livregiment, oberst Sundt ses det dog at man har tænkt på soldaternes adgang til søbade:

 

• For at Mandskabet engang rigtig kan blive vasket over hele Legemet.

 

Et Badehus til Pigebørn fra Sø – og Landetatens friskoler

Der blev nedlagt forbud mod sandgravning på bade-stederne også nær ved Kastellet. Endnu i 1831 gives der tilladelse til at mandskabet af sjællandske og jyske jægerkorps fremdeles må bade i bugten ved Huths Batteri i stedet for Gammelholm.

Og så fik billedhugger Møen tilladelse til at anlægge en badeanstalt. Og denne var tillige for damer. Den lå nord for fhv. urtekræmmer Bech’ s badeanstalt.

I 1844 blev Bech’ s badeanstalt udvidet. Og afgiften til Kastellets fattigkasse blev nu forhøjet fra 25 til 40 Rigsdaler årligt.

I 1846 indsendte professor Nachtegall forlag om opførelse af et badehus på Kastellets forstrand. Den var til brug for pigebørnene fra Sø – og Landetatens friskoler. Men det lykkedes først få forslaget igennem i foråret 1848.

Kastel-graven blev stadig brugt som W.C. for garnisonen. Der var endog senere op ført endnu et såkaldt badehus ud for Sjællands ravelin. Men efterhånden var der opstået modstand mod at bruge graven på denne måde.

 

Skadelige og usunde uddunstninger

Man ville oprette murede latriner inde i selve Kastellet. Forslagene blev begrundet med den ulidelige stank, der opstod. Opfordringerne fremkom både i 1825 og 1828. Og det var ”slaverne” der skulle stå for det ubehagelige arbejde med at få mudderet og andre ubehagelige ting fjernet fra gravene.

Og så endelig i 1834 var der endelig blevet opført 2 murede latriner bag magasinbygningerne. Men egentlig var man ikke kommet videre for der lå også et forslag om at oprette et nyt latrin i graven mellem de to sø-bastioner.

Det var ikke så underligt at man talte om skadelige og usunde uddunstninger, der forårsagede så mange smitsomme sygdomme i Kastellet.

Hvad man på den ene måde fyldte i graven, blev man nødt til at fjerne på en anden måde. Kastellets byggeprojekter vrimlede derfor til stadighed med krav on reparationer af ”Muddermaskinen”.

Dengang var der på Kastellet 50 slaver. I 1825 var der syv af disse, der blev anvendt til fjernelse af de ubehagelige ting fra graven. I 1828 blev der i 120 arbejdsdage anvendt 12 slaver til dette. De fik dagligt en godtgørelse på 18 skilling.

Det var også almindeligt at drukne hunde i graven. Dette blev forbudt i 1815 grundet en voksende hundesygdom.

 

Den høje vandstand skabte problemer

Man klagede over den høje vandstand i gravene. Dette betød at gulvene rådnede og blev ødelagt af svamp. En gang imellem sænkede man vandstanden. Men det var først senere, hvor man anlagde sluser, man fik rodet bod på alt det onde.

 

Fiskeri i gravene

Fiskeriet i gravene blev i begyndelsen af århundredet forpagtet bort til en fiskemester. Der imidlertid ikke måtte udstede fisketegn til andre, men selv personlig skulle drive fiskeriet, der kun måtte foregå om dagen.

Om natten skulle båden lægges på land og aflåses. I 1834 udstedte Ingeniørkorpset fiskekort a 10 Rigsdaler. Men 10 år senere forpagtes det igen ud til en enkelt person af 3 år ad ganen. I 1847 kostede den årlige forpagtningsafgift 75 Rigsdaler.

 

Gravene skulle være isfri – man måtte ikke desertere

Endnu på den tid huggede man store revner i isen om vinteren. Men ofte var det nødvendigt at lade renden befare med store både eller pramme for at holde den åben.

I 1806 måtte man befare renden dag og nat for at holde den isfri. Og i februar 1814 måtte en styrke på 350 mand i gang med afisningen. Men denne afisning blev kun udført fra Grønlands bastionen (ved den svenske kirke) og ud til grevens Bastion.

 

• Vi vender tilbage til Kastellet med endnu flere historier.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Victor Krohn: Kastellets volde og underværker
• Historiske meddelelser fra København
• Nielsen: Københavns Historie og beskrivelse

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.763 artikler
• Herunder: 98 artikler fra Østerbro:

 

• Kastellet (1)
• Kastellet – endnu mere (2)
• Kastellet – spredte Historier (3)
• Legemsdele i Kastel-graven
• Det mærkelige fund i Garnisons Kirken
• Langelinie-dengang
• De gamle Statsfængsler i Citadellet
• Henrettelser på Øster Fælled
• Fra Langelinie til Strandboulevarden
• En dansk drengs kamp i Classens Have
• Garnisons Kirkegård
• Østerbro og Nørrebro i krig
• Badeanstalter på Østerbro