Kæmp for alt hvad du har kært – Christian Fries
Af Poul Agertoft
Pernille Juhl har udsendt bogen ”Frihed og Ære” Den handler om en af de mange skæbner fra Besættelsestiden. Christian Fries var født i Kollund. Han kom i bagerlære men senere blev han sergent i Sønderborg. Han begyndte at arbejde i Studenternes Efterretningstjeneste. Men Arne Sejr ville have ham til at organisere et militært efterretningsvæsen, der skulle indrapportere til den danske efterretningstjeneste i Sverige. Det lykkedes bl.a. for Christian Fries at skaffe nogle vigtige tegninger. Men tyskerne kom på sporet af virksomheden. Han blev sat i Vestre Fængsel. Han var anklaget for ”Rigsfjendtlig virksomhed”. Han blev sendt til Frøslevlejren. Men det var ikke længe han var i sin hjemstavn. Allerede ugen efter som en af de første blev han sendt til Neuengamme og senere udelejren Schwesing – Engelsberg. En af de sidste, der talte med ham var Hans Mørup. Og lørdag den 18. november 8.23 kunne Jørgen Kieler konstatere, at Christian Fries i køjen ved siden af ham var sovet stille ind.
Christian Fries
1916 – 1944
Med udsigt til Flensborg Fjord står der på hjørnet af Fjordvejen og Skolevej i Kollund en stor granitsten til minde om nogle af sognets sønner, som gav deres liv for frihed, familie, og fædreland. Som der står på stenen:
De faldt i kamp for
Danmarks frihed og ære
Hjerter der af troskab lue
Mod som døden ej kan kue.
Et af de udhuggede navne er CHRISTIAN FRIES 18.11.1944.
Hvem var officiant Christian Fries, og hvordan blev hans korte liv? Han var kun 28 år og ugift, da han fandt sin død under en udkommando fra koncentrationslejren Neuengamme til en forfalden baraklejr i forstadskommunen Schwesing-Engelsburg nordøst for Husum – kun ca. et halvt hundrede km syd for sit barndomshjem.
BARNDOMMEN
Christian Fries (kaldet Kedde) fødtes i Kong Christian X 4. regeringsår i hjemmet hos sin mormor i Kollund onsdag d.12.01.1916 kl. 06.30. Mormoderen boede dengang på Fjordvej nr. ? lige overfor automekanikeren. Huset blev i 19.. revet ned. I 1916 havde Nordslesvig været annekteret af Tyskland i næsten 52 år siden kampene på Dybbøl i 1864, og 1. Verdenskrig rasede på tredje år.
Tvungne deltagere i denne krig var to af hans onkler: Georg Jørgen Fries, født d.24.10.1889 og død og begravet d.08.04.1916 i Ardennerskovene som ”Ersatzreservist” og Jacob Sørensen Clausen født d.05.10.1895 og død d.14.09.1978.
Hans mor var Cathrine Christine Fries (kaldet Tidde) født d. 22.01.1895 i Kollund, som datter af parcellist og arbejdsmand Jørgen Fries og hustru Botilla Marie Sørensen. Ved sin død d.13.06.1971 boede hun stadig i Kollund, og hun ligger, sammen med to af sine søstre, begravet ved siden af sin søn på Bov Kirkegård.
Sin far har Christian Fries ikke kendt, da han var født uden for ægteskab. Ifølge det af familien oplyste var faderen en vognmand fra Tønder.
Christian var enebarn. Barndomshjemmet har ikke haft de store midler at gøre med. Moderen var ud af en familie på i alt otte børn, og hendes far døde, inden det yngste barn blev født. Christians mor var hele livet tjenestepige. Under besættelsen var hun husholderske for toldbetjent Søren P. Pedersen (Toldgården i Padborg), der var enkemand.
Vi ved ikke så meget om Christians barndoms- og ungdomsår, men hans efterladte papirer i Bov Lokalarkiv (Reg. nr. 253 (503-01)) giver nogle fingerpeg om hans livsforløb, aktiviteter og de steder, han færdedes.
UNGDOMMEN
Den sidste del af skolegangen havde han på Duborg-Skolen (grundlagt 31.03.1922) eller, som der står på afgangsbeviset torsdag d. 30.03.1933: Folkelig Dansk Realskole, Flensborg. Afgangsprøven blev bestået med 89,33 point varierende fra ”godt” i skriftlig regning til ”mgX” i generel orden. Beviset er underskrevet af rektor Andreas Hansen, Dr. phil., der også havde signeret Christians frisvømmerbevis sammen med Bernhard Hansen. Efter endt skolegang blev han medlem af Duborg-Samfundet, indtil han i 1939 betalte sit kontingent på 3 kr. og samtidig meldte sig ud.
Skolevejen har været lang. Mon ikke der er 7-8 km fra Kollund til Duborg-Skolen, så det gav hver dag en cykeltur med herrecyklen Sirius stelnr. 489928 på 15 – 20 km, selvom Christian i sit pas havde noteret, at han havde lov til at bruge Dambroen i Kobbermøllen, og derfor kunne tage genvejen gennem Kollund Skov. At han sommetider tog damperen til Flensborg vidner et par stempler (1935) fra Passkontrollstelle Flensburg Hafen om.
Af passet, der var udstedt af Politimesteren i Politikreds nr. 70 dækkende Lundtofte og Nybøl Herreder og gyldig for 5 år, fremgår det, at han ved udstedelsen d. 07.04.1931var 160 cm høj, havde blondt hår og blå øjne. En lægeattest forud for ansættelsen som bagerlærling mandag d. 03.04.1933, udstedt af Dr. Hans Lorenzen, Bov fastslår, at han to år senere er vokset til 167 cm uden fodtøj, vejer 112 pund påklædt (56 kg) og har et brystmål på 80 cm målt midt mellem ind- og udånding.
Af afgangsbeviset fremgår det, at Christian er søn af vognmand Jes Clausen i Kollund, og det har sin forklaring i, at Jes Clausen var gift med en lillesøster til Christians moder: Alma Dorthea Sørensen (12.06.1902 – xx.xx). De havde ingen børn, og på et tidspunkt blev Christian af praktiske årsager deres plejesøn.
Jes Clausens var i øvrigt bror til førnævnte Jacob Sørensen Clausen, som var gift med en storesøster til Christians moder (Mathilde Marie Betty Fries).
Onsdag d. 05.04.1933 startede han 17 år gammel som bagerlærling hos bagermester Hans Nissen i Kollund med 3 måneders prøvetid. Betalingen i første læreår var 1 (én) krone om ugen at erlægge hver lørdag bagud. Andet år steg lønnen til 2 kroner ugentlig. Tredje år til tre kroner og det fjerde og sidste år til hele fire kroner om ugen. Dette fremgår af lærekontrakten, som underskrevet af Christian, hans moder og bagermesteren findes i arkivet tillige med en arbejdsbog og et svendebrev udstedt d. 24.03.1937, idet Christian havde bestået svendeprøven med karakteren ”godt”.
SOLDATERTIDEN
Ifølge lærekontrakten med bager Nissen skulle læretiden have løbet til d. 01.04.1937, men af Forholdsattest nr. 85 udstedt af 3. Bataljon på Haderslev Kaserne d. 27.01.1938 kan vi læse, at Christian har været rekrut nr. 13 ved 13. Bataljon allerede fra d. 19.01. – 12.04.1937, hvorefter han blev befalingsmandselev ved fodfolkets sommerkorporalskole fra d. 13.04. – 07.11.1937. Derefter var han så underkorporal ved 13. bataljon. På tidspunktet for forholdsattestens udstedelse er han underkorporal nr. 395/1937 ved 3. bataljons 1. kompagni.
Forholdsattesten tildeler ham det vidnesbyrd, ”at han er en særdeles flink befalingsmand, og at hans forhold såvel i som uden for tjenesten har været særdeles tilfredsstillende”. Han er tilført lægsrullen for 7. udskrivningskreds lægd 180 b bogstav 13.
I hans papirer finder vi en ansøgning dateret d. 02.04.1938, hvorved han frivilligt søger om at måtte udføre militærtjeneste. Det blev ham bevilliget, og han fortsatte ved 3. bataljon, hvor han fik udstedt kørekort til motorcykel d. 25.08.1939. (Vi finder også et falsk kørekort angiveligt udstedt d. 25.08.1938 til ”toldbetjent” Chr. Fries, Kollund).
Arkivet huser også en indfødsretserklæring fra Indenrigsministeriet d. 21.11.1938 (IM 3. eksp. 1938 J62 1451-52), som sandsynligvis har været udstedt af hensyn til hans videre uddannelse. Beviset gør vitterligt, at Christian er i besiddelse af dansk indfødsret (statsborgerret). Grundlaget er §5 i lov nr. 474 af 05.09.1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjyske landsdeles indlemmelse i Danmark.
Som korporal kom han til Sønderborg Kaserne, hvor han efter uddannelse i årene 1938-39 blev udnævnt til sergent d. 18.04.1939, som den 6. bedste af 72 elever. Dagen før d. 09. april 940 underskriver skolechef H.E. Christensen eksamensbeviset, og Christian udnævnes og ansættes som oversergent efter at have bestået som nr. 14 af 42. Han var sandsynligvis på kasernen i Sønderborg den dag, tyskerne besatte Danmark. Et fotoalbum i arkivet indeholder en lang række fotos fra soldatertiden i Haderslev og Sønderborg.
Herefter fortsatte Christian med Hærens Officiantuddannelse 1940 – 1941 , som bl.a. foregik på Frederiksberg Slot og Kronborg, hvorfra der findes et fællesfoto af hans hold. Beviset for gennemførelse af uddannelsen som nr. 4 ud af 50 udstedtes d. 18.06.1941, og underskrives af oberstløjtnant P.A. Mathiassen. Et ansættelsesbevis som officiant i fodfolket daterer sig til d. 25.06.1941.
Deltagerne på Kornetskolen på Kronborg har ikke været udelt tilfredse med den danske regerings lade stå til politik. I hvert fald har Christian opbevaret en sang, som gør grin med uddannelsen, der efter forfatterens mening uddanner soldaterne til statister i et absurd teaterstykke.
Oplysningerne bliver nu lidt mere sparsomme. En postkvitteringsbog begyndende Kbh. d. 06.01.1941, medens Christian er på Frederiksberg Slot, viser, at han har haft forsendelser til sin moster Anna Maria Fries, Kollund og til sin plejefar hønseriejer Jes Clausen, Kollund. At man heller ikke under besættelsen kunne gemme sig for skattevæsenet viser forsendelser til Sønderborg Kæmnerkontor, Frederiksberg Skattedirektorat samt kæmnerkontorerne i Haderslev og Fåborg. Hans skattepligtige indtægt udgjorde i 1942: 2.900 kr.
Efter uddannelsen til officiant må han være kommet tilbage til Haderslev Kaserne, idet der forefindes et medlemskort af Sønderjysk Idrætsforening 1942-43 samt et træningskort for 1942 til Haderslev Stadion.
En depotkvittering nr. 42305 fra 2. reg. i Haderslev depotkammer nr. 1 er dateret d. 11.02.1942, og viser hvilke ”munderingssager”, der var udleveret til officianten.
Christian har på det tidspunkt boet Toftsvej 3 i Haderslev, idet en brandforsikring police nr. 57665 i Forsikringsselskabet SKJOLD (Nye Danske Lloyd) dækker for indtil kr. 5.000 indbo på denne adresse, samt et tilsvarende beløb hos Jes Clausen i Kollund. Policen er dateret 07.02.1942 stemplet H. Hoeck, inspektør, Aarøsundvej 25, Haderslev. Årlig præmie: kr. 6,80.
Et brev fra vennen Lenskjold c/o Lublin er afsendt fra Dannevirkegade 32,3. Kbh. V. d.20.09.1942. Lensjold har åbenbart lånt penge af Christian, og da han ikke kan få arbejde i København forsøger han lykken i Kiel.
I arkivet findes også en del notaer fra Boghallen Alfred G. Hassing A/S, Rådhuspladsen 37, Kbh. Den 19.11.1941 bestiller Christian ”Vor Tids Konversationsleksikon 1-10 i blå indbinding” formedelst kr. 190,00 som afdrages med kr. 8,00 pr. måned. Den 10.12.1941 sælger repræsentanten Adelbrand ham atter en gang lekture. Nu gælder det ”Nationernes Historie 1-5 i rød indbinding formedelst kr. 144,00. Konto nr. 92218 afdrages herefter med kr. 12,00 pr. måned. Den 06.03.1943 kan Christian ikke stå for ”Kipling 1-18”. Afdragene er herefter på kr. 20,00 månedlig. Forsendelsesadressen er i alle disse tilfælde angivet til Kollund.
Gymnastik var ikke Christians stærke side, hvis man skal dømme efter hans eksamenskarakterer. Det har måske inspireret ham til at købe bogværket ”Idræt – Vor tids store folkeopdrager”, som angiveligt skulle udkomme i ca. 16 hæfter af ca. 40 sider med billeder. Han bestilte i hvert fald hæfterne fra Forlaget Arnkrone i Odense d.27.08.1942 til adressen 3. Bataillon Haderslev. Den 02.05.1944 (3 uger før sin arrestation) betaler han på Købmagergades Postkontor endnu et afdrag på kr. 12,00. Afsenderadressen er da angivet til Colbjørnsensgade nr. ? Kbh.
Tyskerne forbød fra december 1942 al dansk militær tilstedeværelse i Jylland af frygt for evt. engelsk angreb, som de danske soldater så formodedes at ville støtte. Fra Haderslev kom Christian derfor sidst på året 1942 til Fåborg, hvor han var tjenestegørende ved regimentet, indtil han skulle starte i Næstved. Han har afsendt penge fra Fåborg Postkontor d. 01.12.1942. Den 12.01.1943 sender han penge fra et postkontor i Kbh. Det samme sker d.02.03.1943. I et brev Christian skrev til sin tante Alma og onkel Jes Clausen tirsdag d. 16.03.1943. fortæller han, at han har været en tur i Holbæk (hvor SE havde en gruppe), og at han lørdag kom tilbage i kvarter hos frk. Kaad, hvor der sørges godt for ham. Mandag aften havde han set en dansk film i biografen: ”Tyrannens Fald”, som han betegner som meget god. Den 18.03. er han stadig i Fåborg, da han der får kvittering for en indbetaling.
Tirsdag d. 23.03.1943:
”Mange Tak for Brev og Pakke. Begge Dele kom Lørdag Eftermiddag. Hatten havde ikke taget Skade. Jeg fik brev fra Padborg i Dag. Tidde skrev, at Onkel Chresten rejste i Gaar. Han skulle vel hjem at stemme.
Jeg har stemt (til Rigsdagsvalget) i Dag for første Gang, det har I vel ogsaa. Der er ingen, der maa blive hjemme. Vi maa alle vise, at vi kan alene og stadig ønsker Folkestyre frem for Diktatur.
Jeg har sendt mit civile Tøj til Rensning. Det var først Meningen, at det skulle farves, men de mente, at det ikke ville blive pænt. Det kan jo sagtens holde til en Sommer til. Saasnart mit Tøj er færdigt, kommer jeg hjem.
Hele Byen er pyntet med Flag i Anledning af Afstemningen. Det lader ogsaa til, at der skal være Fest paa Hotellet i Aften. Det er dejligt igen at høre Regimentsmusikken. Den spillede i Dag paa Torvet.
Jeg tror nok, jeg vil købe mig en Radio, naar jeg kommer til Næstved. Man kan lige saa godt købe noget for pengene hver Maaned, saa er de da i Sikkerhed”.
En sygekassebog fra Sygekassen i Næstved viser d. 03.05.1943 (medlem nr. 2597), at adressen er angivet til Garderhusarkasernen.
Et brev til tante Alma og onkel Jes Clausen dateret Næstved torsdag d. 13.05.1943 oplyser, at han endnu ikke har fundet eget kvarter, men bor hos en kammerat. Han konstaterer, at tyskerne er færdige i Afrika, at Riffelsyndikatet er brændt, og at skibsværfterne i Svendborg og Aalborg er sprængt i luften. ”Nu sker der snart noget”, skriver han. Han omtaler ligeledes et par fælles bekendte Ejnar og Kurt Clausen, som sveder over deres soldateruddannelse på kasernen. Christian nævner også, at han tager et smut til København den førstkommende søndag. Mon det blot var for at gå i Tivoli, som han skriver? (Kornetelev Ejner Jørgen Clausen var søn af en overbetjent fra Rens ved Store Jyndevad).
København Søndag d. 27.06.1943:
”Er vel ankommen, og har det godt. Har allerede mødt saa mange Bekendte. Spiste i Dag hos en Ven fra Haderslev, som jeg traf i Tivoli. Skal i Morgen paa Indkøb. Sender Pibe, Ur m.m. i Morgen, naar jeg har fundet det rette. Hilsen til Georg. Tak for sidst”.
Den 01.06.1943 har Postkontoret i Næstved kvitteret for en indbetaling.
Den 17.07.1943 udsteder Fåborg Kommune en kvittering for betalt restskat (62 øre) til Christian på adressen Klostergade 69 –71 i Fåborg. På samme adresse tilskrives han den 16.08., da landsretssagfører Knud Frederiksen, Østergade 24 i Fåborg sender ham en inkassoskrivelse på vegne af Haderslev Creditbank på kr. 43,90 incl. omkostninger på kr. 6,00. Det ligner ikke den pertentlige Christian ikke at betale, hvad han skylder, hvis man skal bedømme efter hans omhyggeligt førte regnskaber. Om Christian har kautioneret for en eller anden, eller hvad der er sket, vides ikke, men han havde i hvert fald skrevet under på en veksel d. 10.01.1943. Kopi af inkassoskrivelsen sendtes til oversergent K. Sørensen og officiant E. Olsen Fåborg Kaserne.
Denne gæld står noget i misforhold til den punktlighed, hvormed Christians betalinger ellers er erlagt og indført i hans postkvitteringsbog. Måske er hans hemmelige mission, der har bragt forstyrrelse i tingene.
AUGUST 43
Postkvitteringsbogens sidste indføring i august er d. 17.08.1943.
Christian skriver mandag d. 23.08.1943 fra Næstved:
”Mange tak for pakken. Ja, det er en urolig Tid, vi lever i. Der sker mange mærkelige Ting. Særlig i Odense. Der er mange Døde og Saarede. En tysk Officer, som skød ind i Mængden og ramte en Dreng, blev slaaet ihjel af Mængden paa Stedet og slæbt hen ad Gaden. Pigerne, der gaar med Tyskere, bliver klædt af og malet og klippet skaldet og jaget paa Gaden. Men det bliver meget værre. Der bliver Oprør i hele Landet.
Vi venter paa at blive sendt hjem. Her havde vi stor Forældrefest i går. 6000 Mennesker med Ekstratog fra København. Vi er hver dag paa Skydebanen.
Paa Lørdag rejser vi til Jægerspris, saa hvis det er muligt, vil jeg gerne have lidt Tøj forinden. Vor bagage skal afsted Fredag. Her i Næstved gaar det ellers roligt. Nu venter vi jo kun paa det næste Slag, inden Vinteren kommer”.
Natten til fredag d. 27.08.1943 ryddede S.E.’s folk i Næstved, på et tip fra Christian, et af Næstved kasernes våbendepoter, som var nemt tilgængeligt. Vagten var informeret, og derfor nem at overmande, og depotet blev ryddet for maskinpistoler og ammunition.
På skæbnedagen søndag d. 29.08.1943 var Christian tjenestegørende (passértegn nr. 377) ved Fodfolkets Kornet- og løjtnantskole, der tidligere på sommeren var blevet flyttet fra Kronborg til Gardehusarkasernen i Næstved, sammen med Sergent- og Korporalskolen fra Sønderborg, da tyskerne skulle bruge kasernerne.
Han blev i lighed med mange andre i det danske forsvar afvæbnet og interneret af den tyske besættelsesmagt, som indførte militær undtagelsestilstand efter at den danske regering havde smidt håndklædet i ringen, og afvist de tyske krav dagen i forvejen.
Lørdag morgen d. 28. kl. ca. 05.30 fik Kornetskolen telefonisk besked fra Sjællandske Division om, at den politiske situation var på bristepunktet, men at forhandlingerne fortsatte. Det foranledigede skolen til at forespørge Generalinspektøren for Fodfolket, om den af Generalkommandoen udstedte ordre om fægteskydning i Jægerspris stod ved magt. Det gjorde den, og man tog som befalet toget fra Næstved kl. 08.28 bevæbnet og forsynet med skarp ammunition.
Via Københavns Hovedbanegård ankom man til Jægerspris i Nordsjælland kl. 16.40, hvor der var ordre fra Generalinspektøren om, at al lørdag-søndagsorlov var inddraget, og at alle befalingsmænd skulle være i lejren igen kl. 20.00. Der var ingen klar forholdsordre, men situationen var fortsat kritisk, så lejrvagten fordobledes, bl.a. for at hindre tyveri af våben og ammunition. Ved aftenappellen blev eleverne orienteret om situationen, og fik udleveret mest mulig skarp ammunition. Ingen sov denne trøstesløse regnvejrsnat.
Søndag morgen d. 29 kl. ca. 05.00 meddelte adjudanten ved Sjællandske Division, at tyskerne var i færd med at omringe Christiansborg, Sorgenfri Slot (hvor kongen og dronningen opholdt sig) samt kaserner i København. ”Operation Safari” var i gang. Ved rundringning fandt man ud af, at kasernen i Næstved var blevet angrebet, og havde overgivet sig efter kamp.
Der var ingen forsvarsplan for Jægersprislejren, og da det ville være nytteløst at forblive i lejren, besluttede oberst H.E. Christensen at føre skolen til Holbæk for at hjælpe med forsvaret af kasernen der. Kl. 09.00 afgik man på 10 gamle lastbiler mod Holbæk. Kl. ca. 10.00 traf man en officiant på motorcykel, som kunne fortælle, at oberst Raabye i Holbæk havde opgivet at kæmpe. Officianten medbragte tillige en afskrift af en bekendtgørelse fra de tyske myndigheder om undtagelsestilstand med øjeblikkelig varsel.
Efter at have overvejet situationen sendtes en officer afsted til Roskilde, hvor han fik kontakt med tyskerne, som sendte en officer (kl. 13.30), der garanterede fri passage tilbage til kasernen i Næstved via Ringsted.
I løbet af ventetiden var kaptajn Brøndum kommet forbi med en motorvognkolonne på vej til Sverige. Soldaterne fik tilbuddet om at tage med, men ingen meldte sig. Alle tog med til Næstved Kaserne, som nu bevogtedes af tyske soldater. Her fik man ordre på at aflevere sine våben, som mange ødelagde, idet de gav dem fra sig.
Næstved torsdag d. 02.09.1943 (interneret):
”Hermed sender jeg jer de kærligste Hilsner og meddeler, at det gaar mig godt. I kan være ganske rolige, alting er i Orden. Forhaabentlig ses vi snart. Mange Tak for Pakken. Send evt. Breve til den gamle Adresse. Husk kun Kort. Ingen Breve. Hils Georg og Naboerne. Kunne ikke skrive før”.
Næstved lørdag d. 11.09.1943 (interneret):
”En lille Hilsen for at meddele jer, at det gaar saa nogenlunde. Sender Pakken paa Mandag. Det er nu tilladt at sende Pakker indtil 5 Kg begge Veje. Det koster ingen Fragt. Bare skriv ”Interneret”. Tiden bliver jo forfærdelig lang. Der sker jo store Ting i denne Tid. Kunne godt tænke mig at være i Kollund i Morgen”.
Kornetskolen Næstved torsdag d. 16.09.1943 (interneret):
”Mange Tak for jeres Kort og for Pakken med Indhold. Det har glædet mig og Kollegaerne meget. Haaber, at mine to Pakker ogsaa maa komme godt hjem. Haandklæderne skal I ikke sende igen. Ellers alt som sidst. Maaske vi snart skal herfra? Sender nok mere Tøj hjem. Har faaet Pakke fra Hans Hoeck. Læser hele Dagen, men keder mig. Trænger til at komme ud. Naar Tiden er saa lang, spekulerer man for meget”.
OKTOBER 43
Natten mellem d. 01. og 02.10.1943, hvor Gestapo indledte sin razzia mod de danske jøder, var eleverne ved Fodfolkets Kornet- og Løjtnantskole stadig interneret. De blev alle hjemsendt d. 13.10. med et: ”Til civil træd af”. Christian har enten haft udgangstilladelse eller er blevet løsladt allerede i september, da vi finder noteringer i hans postkvitteringsbog igen d.21.09.1943.
Af skattekvitteringer kan vi se, at der er betalt personligt på Næstved Kommunekontor d. 14. og 19.10.1943. I løbet af oktober tog Christian igen officiel adresse i Kollund. I hvert fald kan vi se, at han har indbetalt flere beløb d.29.10.1943 på Postkontoret i Kollund, ligesom det er dertil Krigsministeriets Bogholderikontor d. 18.11.1943 sender hans løn for november. I alt kr. 336,59.
Den sidste indførsel i Christians Postkvitteringsbog er sket d.06.12.1943.
Næstved Kommune sender i anledning af Christians fraflytning en skatteopgørelse for 4 måneder. Den afsendes d. 05.01.1944 til adressen Hotelpension Lucca, Nørre Allé 11, Kbh. N. Christian er åbenbart fraflyttet pensionatet, for brevet bliver sendt videre til Kollund, hvorfra det returneres til København nemlig til Frederiksberg Allé 19A, Kbh. F.
Krigsministeriet udsteder i oktober 1943 forskellige bestemmelser med hensyn til beskæftigelsesforholdene for bl.a. Hærens faste liniebefalingsmænd efter interneringens ophør. Man meddeler, at der betales fuld løn indtil videre.
I Christians gemmer finder vi også følgende seddel:
PROTOKOL für die entlassenden Offizianten der dänische Wehrmacht:
”Jeg bekræfter, at jeg er blevet gjort bekendt med følgende: Såfremt jeg eller andet personel af den danske krigsmagt forholder os fjendtligt over for det tyske rige eller dets forbundsfæller eller deltager i eller begunstiger fjendtlige handlinger, må jeg regne med på ny at blive interneret og derpå overført til Tyskland”.
Christian og hans venner vidste altså, hvad de gik ind til, og for flere af dem skulle det desværre blive grum virkelighed.
Stabsofficiant K. Sørensen formand for Officiantgruppens Hovedorganisation skriver d. 27.10.1943 til Hovedorganisationens repræsentantskab, at den efter interneringen d. 29. august nedsatte komite har indstillet sin virksomhed, da Røde Kors har overtaget opgaven med at skaffe civilt hjemsendelsestøj til befalingsmænd m.v.
Fra et bestyrelsesmøde i samme organisation oplyses det d. 29.10.1943, at der forhandles med Krigsministeriet og Finansministeriet om munderingshjælp etc., indtil det igen bliver tilladt at bære uniform. Endvidere arbejdes der med erstatningsudbetaling for mistede private ejendele i forbindelse med interneringen.
Endelig konstaterer bestyrelsen, at befalingsmændene er overladt til sig selv, da samtlige kommandomyndigheder er ophævet. Bestyrelsen ser derfor en opgave i at holde sammen på stumperne, indtil der igen bliver brug for dem. Det er imidlertid svært, da medlemmerne er spredt over det ganske land, og trykkefriheden er begrænset til neutrale oplysninger.
Haderslev Officiantforening fremsender d. 14.11.1943 følgende adresseliste:
Korpsofficiant P.H. Støvring Grenågade 9, Kbh.
Stabsofficiant A.B. Hansen Christiansfeldvej 44, Haderslev
Overofficiant C.S.B. Andersen Grønnegade 26,B, Fåborg
Overofficiant G.K. Gregersen Kongevej 15, Haderslev
Overofficiant L.P. Jepsen Moltrupvej 8, Haderslev
Overofficiant K.A. Jørgensen Afskediget ultimo nov. 1943 (udmeldt)
Overofficiant K.K. Lisby Kongevej 2, Haderslev
Overofficiant R.H.E. Nielsen Riddergade 7, Næstved
Officiant K.A.H. Andersen Nrd. Farimagsgade 12, Næstved
Officiant O. Christensen Savnet fra d. 30.08.1943
Officiant C. Fries Kollund, Sønderjylland
Officiant K. Høgild L. Skausgade 14, Haderslev
Officiant E.T.C. Jensen Sdr. Ottingsgade 7, Haderslev
Officiant W.S.C.H. Jørgensen Moltrupvej 57, Haderslev
Officiant A.K. Lykkegaard Oehlenslägergade 14, Sønderborg
Officiant B. Maigaard Vestergade 24, Holstebro
Officiant H.E. Nielsen Østergade 57, Fåborg
Officiant M. Nissen Ørstedsgade 39, Sønderborg
Officiant K.B. Olesen Kærvej 20, Sønderborg
Officiant S.E.F. Olesen Nørrebrogade 199, Kbh.
Officiant K.L. Pedersen Præstøvej 122, Næstved
Officiant H.W. Rasmussen Lunding, Haderslev
EFTERRETNINGSARBEJDET
Først for nylig er Christians deltagelse i Studenternes Efterretningstjeneste blevet beskrevet og gjort tilgængelig for offentligheden. Det er sket i henholdsvis Arne Sejrs erindringsbog: ”En Kamp for Frihed” (side 75-81) udgivet på Hans Reitzels Forlag i 1995 og i en bog af Peter Birkelund: ”De loyale oprørere”, (side 240-45) som er udgivet på Odense Universitetsforlag i 2000. Bogen beskriver den nationalt-borgerlige modstandsbevægelses opståen og udvikling 1940-45.
Ifølge Arne Sejr, der var leder af Studenternes Efterretningstjeneste, mødtes han første gang med Christian i slutningen af november 1942 hos læreren Johannes Fosmark, der havde arbejdet i Sydslesvig, og hvis søn Hans åbenbart kendte Christian fra sine drengeår. Arne Sejr ville have Christian til at opbygge en egentlig illegal militær efterretningstjeneste i tilknytning til S.E. Christian var stærkt interesseret og accepterede opgaven med det forbehold, at han jo var tjenestegørende og dermed havde forpligtelser i hæren, idet han var lærer ved Fodfolkets Kornetskole i Næstved.
Man oprettede (februar 1943 ?) et kontor oprettet i en 3-værelses lejlighed i Øresundsgade 91 (nu Vordingborggade), som var lejet af Anna Melson Nielsen, der var sekretær og korrespondent i engelsk, og i hvis navn lejligheden var lejet. Den var i øvrigt fremskaffet via Oliver Sandberg. Senere kom yderligere kurér- og sekretærhjælp til i form af Ulla Lassen og Lotte Smedebo.
Christian skulle angiveligt være gået i gang med straks at opbygge sit agentnet, og i løbet af sommeren og efteråret 1943 knyttedes forbindelser til flere og flere nuværende og tidligere officianter over hele landet, som Christian havde adgang til, da han var medlem af officiantforeningen. I en vis udstrækning brugte han tillige de grupper, som S.E. i forvejen havde etableret rundt i landet.
Selve det konkrete arbejde, som Christians organisation udførte som del af Studenternes Efterretningstjeneste, vides der ikke så meget om. Men der ligger nok noget gemt i arkiver hos Secret Service i England, i Sverige og i Danmark. De indsamlede oplysninger om tyskerne af militær karakter sendtes til en postboks i København, hvorefter de blev behandlet af bl.a. Christian, overofficiant Petersen, officiant Aksel Lykkegaard, underkvartermester Knud Henning Møller og sergent Tage Larsen.
De udarbejdede rapporter, der var med til at danne et billede af tyskernes placering, deres antal, deres bevæbning og aktiviteter, sendtes tillige med tegninger og fotos med de illegale transporter via Sverige til den danske efterretningssektion i Stockholm og siden til England, hvor det indgik i en overordnet vurdering af nazisternes krigsførelse.
Christian arbejdede også selv i marken. De umiddelbart største enkeltbedrifter var fremskaffelsen af planer vedr. tyske enmandsubåde (torpedoer), der blev produceret i Kiel og kopier af tegninger til den tyske V-2. Ifølge Arne Sejrs beretninger havde Christian forklædt som sømand været i bl.a. Flensborg og på Femern. Han havde desuden identitetskort som både repræsentant og skolelærer.
Christians fætter Nicolaj Clausen har fortalt, at Christian fik hjælp af en anden fætter Hans Bruhn, der var bager i Flensborg, og at dennes søster ? Bruhn, som var gift Peters og også boede i Flensborg, hjalp Christian med at smugle papirer over grænsen, da hun arbejdede i Padborg.
I 1944 fik Christian kontakt med Lucjan Maslocka fra den polsk-engelske efterretningstjeneste i Danmark. (Maslocka og hans kone Anna Louise Christine blev begge dræbt af Gestapo d.03.01.1945) De indledte et tæt samarbejde, og brugte i en vis udstrækning de samme personer i marken. I Bramming-Esbjerg var f.eks. Erik Balslev og i Tønder officiant Finderup.
Af Christians efterladte breve og kvitteringer kan vi følge en del af hans færden. Officielt havde han vist adresse i Kollund hos Alma og Jes Clausen, men i praksis opholdt han sig andre steder.
Den 17.01.1944 indbetaler han personligt et afdrag hos Boghallen i Politikkens Hus på Rådhuspladsen i København. Det samme sker d. 07.03., d. 24.03. og d. 09.05.1944 (hans adresse noteres til Kaalundsallé).
ARRESTATION
I 1944 begyndte det tyske politi at optrevle organisationen. Den første arresterede var Carl Erik Abel (dec. 43). Han røbede intet, og henrettedes i Ryvangen d. 02.05.1944, men efter et par måneder arresteredes den næste: Mogens Anthon Hansen (15.03.1944). I maj 1944 gik det helt galt. En gruppe på Østerbro blev taget og lederen Emanuel Vieg-Hansen sendt til Neuengamme og senere Husum.
Lørdag den 20. maj overraskede Gestapo Christian og Aksel Lykkegaard i Christians illegale lejlighed på Grundtvigsvej 15 i Kbh (Frederiksberg), hvor man desværre også fik fat i en navneliste samt liste over meldinger til Secret Service. Knud Henning Møller arresteredes andetsteds samme dag. Ifølge Christians fætter Nicolaj Jørgen Clausen var de blevet stukket. Nicolaj havde på flere tidspunkter haft Christian boende hos sig i Fredericia, hvor Nicolaj gjorde tjeneste som CB-er indtil politiet blev arresteret af tyskerne d. 19.09.1944.
I lokalarkivet findes også en efterlysning af Christian. Den oplyser at han har været savnet siden d. 22.05.1944, og beskriver ham som værende 28 år, 176 cm høj og boende i Kbh. Bygning: Middel. Hovedform: Skarp, markeret, kantet. Hår: Blondt (tyndt). Skægløs. Ansigtsform: Bred foroven og solbrændt. Høj pande. Blågrå øjne. Øjenbryn: Blonde, alm. buet. Næse: Almindelig. Store ører. Skarp hage. Alm. ben, mund, hænder og fødder. Guldplombe i fortand. Ingen ar eller tatoveringer.
VESTRE FÆNGSEL
I virkeligheden sad Christian i Vestre Fængsel. Det gjorde han i hvert fald, da han skrev hjem i et udateret brev i begyndelsen af juni 1944:
”Kære Allesammen. Har ikke kunnet skrive før. Blev arresteret den 20/5. af det tyske Politi. Grunden kan jeg ikke fortælle jer i Dag. Ønsker tante Alma hjertelig til lykke med Fødselsdagen (12.06.). Kan kun skrive 20 linier, derfor saa kort. Det er jo ikke morsomt at sidde indespærret, når det er saa dejligt udenfor. Er Jordbærrene modne? Nu maa I ikke være alt for kede af det. Jeg tror paa Skæbnen, og hvis det er Meningen, at det skal være min sidste Sommer, saa er der ikke noget at gøre ved det. Fremtiden tegner sort, og dog kan det hurtigt skifte. Det gælder om at holde Humøret oppe. Maa skrive hver 14 Dage. Haaber snart at høre fra jer. Hils min Mor og alle bekendte, jeg skriver næste Gang til hende. Det er en Trøst, at man ikke er den eneste, der er her. Jeg haaber kun paa en snarlig Fred og saa paa et frit Danmark. Naar det er alt for trist, saa synger jeg en Sang. Mange kærlige Hilsner jeres Christian.”
Der er tilføjet et PS Husk Adressen: Tysk Afdeling. Brevet er stemplet Geprüft og signeret PB.
Blandt Jes Clausens efterladte papirer i arkivet finder vi følgende afskrift:
”Sommeren 1944. –18. Juni. Den mest ulykkelige Dag i mit Liv. Gud være med os begge! Tak fordi jeg lærte dig at kende, selvom vi kun var sammen nogle faa Gange. Maa Gud være os naadig, saa vi engang kan lære hinanden bedre at kende. Mon den Dag kommer, hvor vi sammen kan takke Gud, fordi han frelste vort Liv. Vi maa haabe og bede dertil”.
Ovennævnte var skrevet på et foto af Christian af en kammerat fra København, som også døde i kamp for Danmarks Frihed.
Gerda Lykkegaard skriver til Alma Clausen fra Sønderborg d. 01.07.1944:
”Sender Dem hermed lidt undertøj. Desværre har jeg kun dette, men hvis De ikke modtager det snavsede Tøj, vil De saa ikke meddele mig det, saa vil jeg forsøge at faa Værtinden til at sende mig lidt, enten det bliver Christians eller min Mands. Forhaabentlig varer det heller ikke saa længe inden, jeg bliver i stand til selv at rejse derover. Jeg har faaet Meddelelse om, at Pakker, der sendes derover, kun maa indeholde Brugsgenstande.”
Næste brev fra Christian er dateret tirsdag d. 18. Juli 1944:
”Kære Allesammen. Tusind Tak for 2 Breve og Pakke. Glæder mig, at alt gaar ved det gamle. Ja, det har været fint Vejr, efter hvad jeg har kunnet se. Om mine forhold intet nyt. Haaber snart at faa en afgørelse. Naar man har rodet sig ind i noget, maa man jo ogsaa rodes ud igen. I maa ikke sørge for meget, jeg har ikke tabt modet. Der kommer nok lysere Tider for os. Man hører jo ikke noget om krigens gang, men jeg tror nok, at det vi alle længes efter er Fred. (Den næste halvanden linie er overstreget af censuren). Sommeren er jo ødelagt, men om det gaar godt, oplever vi nok nye somre. Smagte Fødselsdagskagerne godt? Jeg vilde gerne have et Stk. Sæbe, Barberblade og Tandpasta. Haaber at det maa passere Censuren. Og et lille Spejl. Har I haft travlt med Mælkevognen? Der har vel været mange Mennesker i Kollund. Hils nu gamle onkel Chresten (Olling) og alle mine Venner. Hils også Gedi (Nissen/Brandenhoff), jeg ved hun bliver glad. I maa ikke tænke paa Besøg. Det kan vist ikke blive til noget. De kærligste Hilsener til Mor, Georg (Clausen) og jer to. Jeres Christian.
Der er tilføjet et PS Frimærker ? Brevet er stemplet Geprüft og signeret.
Der Befehlshaber der Sicherheitspolizei und des SD in Dänemark fremsender d.14.07.1944 Christians papirer ”und sonstigen Sachen” til familien i Kollund.
- 20.07.1944 har Alma Clausen åbenbart skrevet til en Laura Jørgen Jensen og bedt om hjælp. Hun svarer d. 24.07.1944 fra Aahuset, Svaneke, Bornholm bl.a. saaledes:
”Som De ser af Adressen er jeg med min Familie paa ferie paa Bornholm, og hvornaar jeg kan komme herfra, er ikke til at sige i Øjeblikket, da det er vanskeligt at faa Køjeplads med de to Baade, som hver anden Dag besørger Forbindelsen mellem Øen her og Kbh.
Dog har jeg straks skrevet til Udenrigsministeren og endnu et Brev til en Ven angaaende Deres Plejesøn, og lige saa snart jeg kommer til Kbh., skal jeg personligt gøre, hvad der staar i min Magt for at skaffe Oplysninger, og hvis Chr. Fries endnu er i Vestre Fængsel, skal jeg nok faa lov at besøge ham og hjælpe ham på en eller anden Maade”.
Den 29.07.1944 har Christians onkel Jes Clausen skrevet til Forsvarsministerens Foredragsudvalg om reglerne for pakker, besøg og brevskrivning. Han får fremsendt vejledningerne ved brev af d.05.08.1944 fra Folk og Værns Kontor på Vester Voldgade 117, Kbh. V., hvori man også oplyser, Daells Varehus vil være behjælpelig med at skaffe underbeklædning til de anholdte.
Vestre Fængsel, tirsdag den 8/8.1944:
”Kære Alle sammen. Mange tak for Brevet. Pakken har jeg ikke faaet endnu, men den kommer nok. Det glæder mig, at I alle har det godt. Kan endnu ikke sige jer noget vedrørende min sag. Regnede med en Afgørelse, men saa kom der noget nyt til. Kommer i hvert fald ikke ud, saa længe Krigen varer, men jeg synes at have paa fornemmelsen, at den snart er slut. Det skal blive en stor Dag, naar man atter er fri, forhaabentlig inden Kongens Fødselsdag (26.09.). Jeg har Celle Nr. 584 nu. Og Lykkegaards har faaet en Datter skriver I, det er jo glædeligt. Mon vi kan komme til Barnedaab? Har fuldstændig vænnet mig til Forholdene nu, det gaar automatisk. Forstaar at I har haft travlt, der er jo nok at se til. Jeg naar ikke at faa solbad i Aar, det var ellers mit bedste, at ligge i Solen. Dog trøster jeg mig med, at dette ikke kan vare evigt. Der maa komme en dag, hvor alt igen er godt. Og Onkel Chresten er stadig rask og rørig, han holder sig godt. Sender noget Tøj hjem ved Lejlighed. Til Slut sendes de kærligste Hilsener til jer alle derhjemme, til Venner og Bekendte, jeg har ikke tabt modet. Jeres Christian”.
Brevet er stemplet Geprüft og signeret.
Vestre Fængsel, onsdag den 30/8. 1944:
”Kære Alle sammen. Takker jer paa det hjerteligste for Brevet. Det glæder mig, at I har faaet en ny Radio. Har faaet Vask og Sæbe, tror nok Fru Lykkegaard har bragt det. Hils hende mange Gange og ønsk til lykke med Datteren, naar I skriver. Ja, Sommeren er hurtigt forbi, hvem skulle tro, at man sidder her paa 4. Maaned. Jeg kan ikke sige noget om min Sag, det trækker ud, der kommer hele tiden noget nyt til, men lyst ser det ikke ud. Jeg vil ikke lyve for jer, det er lige saa godt, at I ved, hvordan det gaar. Jeg venter kun paa Freden, og den skal nok komme. Det kunne ellers have været dejligt, om jeg var blevet interneret i Frøslev, saa havde jeg ikke langt hjem, men det bliver der nok ikke noget af. Haaber ellers at I har det godt Alle sammen. Er pærerne modne. Bliver dejligt, naar man igen er fri, saa skal man nok skønne paa, hvad det betyder. Har ikke sendt Vask endnu. Ønsk Naboerne til lykke med Sølvbrylluppet. Til Slut de kærligste Hilsener til min Mor og jer alle og Vennerne. Jeres Christian”.
FRØSLEVLEJREN
Senere overførtes han til den mellem marts og august 1944 nyopførte interneringslejr i Frøslev pr. Fårhus, hvor han blev indkvarteret i den nu nedrevne barak H10 stue 10, hvorfra han skrev sit sidste brev onsdag d. 06.09.1944:
”Kære Alle sammen. Takker for Pakken, som jeg modtog i Vestre Fængsel. Er nu i Frøslev. Haaber, at I har det godt. Det er en god Forandring at komme hertil, saa I kan være ganske rolige. Maa modtage en Pakke hver 6. Uge, den maa ikke indeholde Spisevarer. I Pakken skal der være en Fortegnelse over Indholdet. Maa skrive Brev hver 3. Uge. Ansøger om at modtage Besøg, saa vil I modtage Besked gennem Myndighederne. Ved Besøg maa der medbringes 1 Kg. Nydelsesmidler saasom Kager, Chokolade, Tobak, Æbler. Jeg trænger meget til at faa følgende tilsendt: Gummistøvler, Fodsvøb, grove Ridebenklæder, Drejlsfrakke, blaa Sweater. Maaske det gaar hurtigere, hvis en af jer cykler herop med Pakken. Haaber, at alt gaar godt derhjemme. Vi venter kun paa Freden. Forplejningen er udmærket herude, men jeg trænger ogsaa til at faa noget Fedt paa Kroppen. Har mødt en Del kendte Ansigter, det er jo morsomt at se gamle Bekendte. Har lige nu faaet Besked paa, at jeg kan faa Besøg, saa I kan vente Besked. Kærligste Hilsener til Mor og jer Alle. Christian”.
Samme dag afsendtes et brev (A.S. 1-563) fra Politigården i Kbh. udfærdiget af Statsadvokaten for Særlige Anliggender til Alma Clausen i Kollund:
”Under henvisning til Deres brev af 20. juli 1944 til fru overlæge Jørgen Jensen, Kbh., hvilket brev gennem Udenrigsministeriet er overladt mig, skal jeg meddele, at Deres plejesøn officiant Christian Fries for tiden sidder i Vestre Fængsels tyske afdeling sigtet for rigsfjendtlig virksomhed.
Det har hos det tyske sikkerhedspoliti ikke været muligt at opnå yderligere oplysning om sagen. Denne er imidlertid meget omfangsrig, og undersøgelserne er langt fra afsluttet, hvorfor der vil hengå endnu nogen tid, inden De kan forvente Besøgstilladelse til Vestre Fængsel”.
KONCENTRATIONSLEJR
Glæden over at være kommet til hjemstavnen varede kun kort. Allerede ugen efter fredag den 15. september brød tyskerne løftet om, at fangerne skulle blive i Frøslevlejren. Som de første blev Christian sammen med 194 andre, herunder flere medlemmer af Studenternes Efterretningstjeneste, sendt til koncentrationslejren Neuengamme, med ankomst lørdag d. 16, hvor han fik fangenummer 50.403. Med samme transport var bl.a. Ejnar Brøgger (50.397), Hans Schach Bruun (50.451 / Død 02.2009 / Bog: På dødsmarch gennem Hitlers Tyskland), Henry Ingemann Martin Him-Jensen (død 19.12.44 i Husum), Ebbe Gylding Holmboe, Arne Kjeld Jørgensen (død 25.12.1944), Jørgen Kieler (Flere bøger og artikler), Børge Køngerskov (Død 18.05.2010), Vincent Lind (50.381 / Død 13.09.2007 / Flere bøger bl.a. Træl & Fri), Aage Malling-Jacobsen, Knud Henning Møller (Død 13.02.1945), Benjamin Mørch (Død 07.02.1990 / Bog: Mærket for livet), Hans Mørup (Død 11.12.2008 / Bog: På fløjen), G.K. Petersen, Arent Esbensen Petersen, Henry Petersen, Peter Andersen Riber (Død 27.02.1945), Aage Buhl Rosenkjær (Død 18.11.1944), Jørgen Willy Sejr, Paul Aage Jens Thygesen (50.540 / Død 28.07.1999 / Bog: Læge i tyske Koncentrationslejre)), Knud Wiese (50.475 / Bog: Fange i Tyskland).
Fangerne fik efter afklædning, aflusning, bad og kronragning tildelt en ussel beklædning og et kadaverskilt, hvorefter de blev fordelt mellem Neuengamme, Ravensbrück, Porta Westphalica og Husum. Transporten til udekommandoen i Schwesing-Engelsburg ved Husum fandt sted i de sædvanlige beskidte kreaturvogne mandag d. 25. september med ankomst på Kong Chr. X fødselsdag dagen efter, hvilket gav anledning til, at danskerne fik lov at samles til fællessang på dansk.
Christian og bl.a. officiant G.K. Petersen, 7. Regiment i Fredericia var med i den allerførste transport til lejren, der var ca. 30 år gammel og opført til at huse russiske krigsfanger under Første Verdenskrig. Der var 9 faldefærdige barakker samt 4 ubeskriveligt svinske lokumsbarakker med hul i jorden, og kunne overhovedet ikke tage den overbelastning, som lejren blev udsat for. Den var bygget til højst 400 mand og i de 3 måneder, den var i brug indtil slutningen af december1944, blev der sendt ca. 2.500 fanger dertil. Lejrlederen var en fordrukken og brutal SS-Untersturmführer ved navn Hans Griem. I dag er der kun få rester tilbage, men der findes et monument og en oversigtstavle indviet d. 30.01.1983 ved hvilken lejlighed, der for første gang fra officiel tysk side blev berettet om denne lejr over for offentligheden.
Danskerne blev indkvarteret i barak nr. 1 og 4. Fra første dag blev de hver eneste dag ved 6-tiden sendt gennem Husum by 10-15 km ud i marsken, hvor de som led i forsvarsstillingen ”Friesenwall” (Friservolden) skulle grave pansergrave ned til godt 2 meters dybde. Enhver kan forestille sig, hvordan det var, når grundvandet kun stod et spadestik nede.
DØDEN
Det hårde og fugtige arbejde, dårlige indkvarterings- og hygiejneforhold samt elendig beklædning og underlødig kost (kålrabisuppe uden kålrabi)var dagligdag. Intet under at mange blev angrebet af sygdomme, og også Christian blev ramt. Ifølge moderens anmeldelse til Direktoratet for Ulykkesforsikring døde han af dysenteri (voldsom diarré). En af de sidste, som talte med ham var Hans Mørup, og overfor ham havde Christian givet udtryk for, at han ikke kunne klare det længere. Det samme sagde Ejnar Brøgger, Hammelev, da jeg traf ham til et foredrag af Jørgen Kieler på Skamlingsbanke Ungdomsskole d. 29.09.2009. Christian var sovet ind ved siden af ham i samme køje!
Benjamin Mørch beretter i sin bog ”Mærket for livet” på side 66, at Christian, få dage før han døde, var blevet banket så voldsomt af en SS-er og en Kapo, at han fik knoglebrud, og blev sygemeldt.
Lørdag den 18. november kl. 08.23 døde han. Dødsattesten (nr. 44/1944) er udstedt d. 25.12.1944 af Standesbeamte Bestmann i Schwesing. Den fremsendtes til Christians mor Christine i Padborg ved brev af d.31.12.1944 af lejrkommandanten ved Kommandanturens Politiske Afdeling i Konzentrationslager Neuengamme. Dødsattesten modtoges i Direktoratet for ulykkesforsikring d. 11.01.1946.
At der ikke straks blev givet besked til de danske myndigheder om dødsfald, kan bl.a. ses af, at Forsvarets Foredragsudvalg ved brev (J. 23 nr. 1124) af d. 30.11.1944 fremsender kr. 100 til Jes Clausen til køb af en julepakke til Christian.
Alma og Jes Clausen havde lørdag d.02.12.1944 indrykket en dødsannonce i Flensborg Avis: ”Vi har modtaget den sørgelige meddelelse, at vor kære plejesøn officiant Chr. Fries d.18.11.1944 pludselig og uventet er afgået ved døden i en alder af 28 år”.
BEGRAVELSE
Christian begravedes i første omgang i en fællesgrav på kirkegården i Husum. En månedstid efter krigens afslutning nemlig d.12.06.1945 udstedtes en fuldmagt til rejseinspektør Henry Petersen, Schlegels Allé 3, Kbh.(senere Silkeborg), hvormed han kunne hente liget tilbage til Danmark. Sammen med læge Paul Thygesen, Kbh., der også havde været i Schwesing, lykkedes det at finde og via tandkort fra garnisionstandlæge Evald i Sønderborg at identificere Christians lig samt 8 andre, der alle blev transporteret via Sæd til Tønder i dannebrogssmykkede zinkkister d. 09.07.1945, hvor de ankom kl. 11.15. Efter en kort mindehøjtidelighed ved pastor Magle, Tønder førtes hver især til sit bestemmelsessted.
Christian blev begravet igen i dansk jord på Bov Kirkegård torsdag d. 12.07.1945 kl. 15.00 af Pastor Lauritzen. I kirken var der et æreskompagni fra 13. Bataillon, og kisten, der var smykket med Dannebrog, førtes under sørgemarch, spillet af militærorkesteret fra Sønderborg, til gravsted nr. 53. Ved jordpåkastelsen talte Oberst Christensen, tidl. Sønderborg, Oberst Have, Haderslev, Oberstløjtnant Elmgreen, Haderslev, formanden for officiantforeningen i Haderslev, formanden for Haderslev Gymnastikforening, Rektor Bernhard Hansen samt repræsentanter for Sergenternes Hovedorganisation og Region 3. Kaptajn i Grænsegendarmeriet Malling-Jacobsen afsluttede med en hilsen fra Christian, som han havde talt med i lejren umiddelbart før hans død. Efter begravelsen samledes man på Bov Kro til mindesamvær.
MINDERNE
Allerede mandag d. 04.12.1944 skrev vennen Hans Hoeck fra Haderslev til Alma og Jes Clausen:
”Jeg vil gerne sende Dem en venlig deltagende Hilsen i Anledning af Christians Død. Hvor var det svært, da min Moder Søndag Morgen meddelte mig at min bedste Ven, Christian var død. Jeg følte det som om noget uretfærdigt var sket. Da jeg stod og saa på det Billede af Christian, som staar paa mit Bord fandt jeg et Øjeblik Trøst, Lidelserne for ham var hermed ogsaa ophørt, kun en lille Trøst, men sikkert ikke ringe.
Jeg forstaar, hvor svært det maa være for Dem, saadan som De holdt af ham og han af Dem, og er det end rigtigt, at Tiden læger alle saar, saa bliver dog Savnenes Ar tilbage. Mærkeligt at Christian ikke maatte se sit højeste Ønske opfyldt nemlig ”Et frit Danmark”.
Jeg husker tydeligt hans sidste Ord til mig, da vi skiltes sidste Gang, han besøgte mig. Christian sagde da til sidst: ”Hans, du maa love mig tab ikke Humøret, selv om det en Overgang kan se svært ud for os, men Danmark skal atter blive frit”.
Jeg er sikker paa, at Christian til det sidste har holdt Humøret højt. Han kæmpede en ”Kamp for Sejren med aaben Pande”. Æret være hans Minde”.
Oberst A. Wulff Have, Haderslev Kaserne skrev fredag d. 08.12.1944 til Jes Clausen:
”I Anledning af den triste Meddelelse Regimentet har faaet – at en af dets bedste Officianter; Deres Plejesøn, er afgaaet ved Døden, vil jeg meget gerne hilse på Dem.
Jeg kommer til Kollund fra Mandag d. 11. ds. – paa Cykle fra Graasten, og vil saa tillade mig at opsøge Dem – antagelig ved Middagstid”.
Ellen, hustru til officiant Oskar Christensen, som blev meldt savnet dagen efter d. 29. august skriver fra Tjærbyvej 6, Dronningborg ved Randers d. 12.01.1945 til Christians mor:
”Maa jeg allerførst kondolere Dem. Det var haardt, det skulde gaa vores bedste ven Christian saadan, og mest haardt for Dem, der maatte miste Deres eneste Barn, tilmed lige op til Jul.
Det er svært at forstaa, at vi aldrig skal se ham mere, og at det skal gaa en saa sund, rask og livlig ung Mand som ham saa sørgeligt. Vi vil altid ære hans Minde, og savne ham dybt, vi der i flere Aar var saa meget sammen med ham. Vi kan ikke glemme, hvor god en kammerat, han var.
Jeg har i dag faaet brev fra min Mand, og han bad mig sende Dem en Blomst. Min Mand kan desværre Ikke selv skrive til Dem, ellers havde han gjort det for længst.”
Direktøren for Krigsministeriet skriver ved brev (A.2537-1944/157) af d.27.01.1945 til Christians mor:
”I anledning af Deres søns død vil jeg tillade mig at udtrykke Krigsministeriets dybeste deltagelse i Deres sorg, ligesom jeg må bevidne Dem det smertelige tab, som Hæren har lidt ved at miste en af sine gode befalingsmænd. Jeg beder Dem være forvisset om, at Deres søns minde altid vil blive bevaret i Hæren”
Foruden mindestenen i Kollund, findes Christians navn blandt andre faldnes på mindetavler på Kasernerne i Haderslev (afsløret søndag d.29.08.1948) og Sønderborg (afsløret onsdag d.09.07.1947), på Kornetskolen på Kronborg og på Officersskolen på Frederiksberg Slot.
Et par dage før mindehøjtideligheden skriver vennerne Gerda og Aksel Lykkegaard, hvoraf sidstnævnte blev arresteret sammen med Christian bl.a. følgende til Alma og Jes Clausen:
”Hvor vilde vi gerne have overværet Mindehøjtideligheden over Christian på Søndag, men desværre lader det sig ikke gøre, da vi endnu befinder os i Viborg. Det er en længere Ferie, vi har faaet.
Men selv om vi er afskaaret fra at deltage i Højtideligheden, saa vil vore Tanker være hos Dem. Vi tænker saa ofte paa Christian, og kan ikke forstaa, at det netop skulde være ham, som vi saa inderligt ønskede at gense, der skulde bukke under for en fremmed Nations Djævelskab. Man staar saa uforstaaende overfor det, men saadan siger vel alle, der mister deres kære.
Der hersker Sorg og Nød i mange danske Hjem over Tabet af Danmarks bedste Sønner. Maatte de glade Minder, De har om Deres gode Dreng, som vi ved Christian har været, samt stoltheden over, at Christian gav det bedste og det største han ejede, sit Liv, for vort Fædreland, hjælpe Dem til at mildne Deres bitre og smertelige sorg.
De der en gang har lært Christian at kende, vil aldrig kunde glemme ham. Han vil blive mindet og savnet mange Steder rundt omkring i vort Land. Aldrig har vi hørt andet end godt om Christian. Altid saa vi ham i godt Humør og med smil paa Læben. Vi er taknemmelige over at have lært ham at kende og stolte over at have været hans bedste Venner.”
Søndag d. 18.02.1945 kl. 15.00 afholdtes mindehøjtidelighed på Strandhotellet i Kollund for Christian samt Overgendarmerne A. Roos og J.H. Markussen. Salen, som var smykket med Dannebrog, blomster og levende lys, var så fyldt, at man var nødt til at åbne til stuen ved siden af. Der var bl.a. taler af pastorerne i Bov Lauritzen og Carøe, Stabsofficiant Thomsen, Haderslev, Inspektør Hoeck, Haderslev og lærer Hansen, Kollund.
Blandt udklippene finder vi også følgende digt af C. Hauch:
O du som græder, visk din tåre bort
og du, som sørger, husk din sorg er kort.
Thi du har ro, når hjertet står stille
og dødens engel læger dine sår.
Haderslev Officiantforening holdt lørdag d. 09.03.1946 indvielsesfest. Man indledte med en lille sang, hvis sidste vers lød således:
Vi priser hans indsats, hans gerning, hans trods
vil lyse for senere slægter,
Hans solskinshumør og hans herlige smil,
vil leve blandt os for stedse.
Der afsagdes derefter følgende mindeord:
Ja, da så godt som alle foreningens medlemmer med damer er samlet her i aften, synes jeg, at vi skal samle vore tanker om den kammerat, der her er omtalt, officiant Christian Fries, der faldt i kampen for Danmarks Frihed.
Under sit motto: Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder, måtte denne unge, gode og livsglade kammerat bukke under for det tyske tyranni. Han døde i tysk koncentrationslejr. Han hviler nu i dansk jord – den jord og det land han gav sit liv. Skal vi rejse os og i stilhed hædre ham for hans indsats.
Vi rejser os stille og bøjer vort hoved,
for en af Danmarks helte,
som gav det han ejede: sin ungdom – sit liv.
Vi lover at ære hans minde.
Æret være officiant Fries’ minde!
*Hans Hoeck: Ven fra barndommen i Kollund? Se folketælling 1921.
Tak til Poul Agertoft
Hvis du vil vide mere: Læs
- Pernille Juhl: Frihed og Ære
- Benjamin Mørch: Mærket for livet
- dengang.dk indeholder 193 artikler fra Besættelsestiden