K.B. Martinsen-Portræt af en forræder

Han havde en glimrende karriere foran sig. Men han blev skuffet over dansk militær og de danske politikere. Han meldte sig ind i DNSAP lige som så mange andre officerer. Han fik 8 dages kvarterarrest, og så hans karriere ødelagt. Han meldte sig ind i Waffen SS og var meget tæt på jødeudryddelse. Kryssing forstod ikke Waffen SS-kultur. Schalburg blev chef. Men omkom i kamp. Martinsen blev chef, og der var ballade under første orlov hjemme. Martinsen var til samtale hos Himmler. Den danske krigsminister opfordrede officerer til at søge i tysk tjeneste. Dansk gesandt opfordrede de danske soldater til at forsvare ”det fælles fædreland”. Werner Best ville hellere have Poul Sommer end Martinsen. Han likviderede en rival i kælderen. Hele tiden var han i kollisionskurs med Panke og Best. Schalburgkorpset skulle bekæmpe danske terrorister. I Berlin troede han, at han skulle forfremmes, men han blev sat i arrest. K.B Madsen blev henrettet.

 

Han ville være officer

K.B. Martinsen vidste allerede under sin rekruttid på Roskilde Kaserne, at ville være officer. På Frederiksberg Slot var han en af de allerbedste kadetter. Hans karriere fortsatte i Haderslev, Sønderborg og Helsingør.

Faktisk var han også afholdt af dem, som han kommanderede eller underviste. Han havde en strålende karriere foran sig. Endvidere gjorde han tjeneste i Frankrig. Han kom til at lære fransk, og talte det nærmest som en indfødt. Men under opholdet udviklede han et radikalt had mod kommunismen.

Da han kom hjem fortsatte han i Sønderborg. Men snart blev han igen flyttet til Løjtnantskolen på Kronborg som underviser. I 1939 blev han forfremmet til kaptajnløjtnant. Han blev udset til at indtræde i Officersskolens specialskole, hvilket betød, at han var blandt officerseliten.

 

Skuffet over det danske militær

Den 9. april 1940 kom som et chok for de unge officerer. Martinsen foreslog, at Frederiksberg Slot blev indrettet som en forsvarsstilling. Han betragtede hærens rolle som et totalt svigt. Han tumlede med planerne om at rejse til England for at kæmpe for dem.

Som dyb konservativ militærpersonudviklede han en dyb foragt for de danske politikere og deres politik. Denne foragt fik ham til nøje at studere nationalsocialismen. På Hærens Officersskole blev han stærk påvirket af kaptajn Erik Lærum.

 

Glad for Scavenius tale

Den 26. juni 1940 meldte han sig ind i DNSAP. Seks af de øvrige officerer på det kursus han deltog i gjorde det samme.

Udenrigsminister Scavenius tale den 8. juli 1940 vakte genklang hos officererne. Her talte han om tyskernes store sejre og sluttede med ordene:

• Det vil være Danmarks opgaver herunder at finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland.

Hverken Stauning eller andre kritiserede disse udtalelser.

 

Forhandlinger om et dansk korps

Flere gange i vinteren 1940/41 var der indkaldt til møder vedr. oprettelse af et dansk korps, hvor alle danskere kunne gøre en indsats mod bolsjevismen. Det skulle være en ren dansk militærenhed.

Omkring januar 1941 var Martinsen indkaldt til et møde på landsretssagfører Børge Brylds kontor. Her blev han orienteret om, at DNSAP’ s leder, Frits Clausen havde ført forhandlinger med tyskerne om oprettelse af et dansk korps. Det var åbenbart stor interesse både blandt almindelige danskere samt officerer.

Hos Nebenstelle Nordsee fik Martinsen og andre officerer tilbud om, at komme på SS-Junker skolen i Bad Tölz i Bayern.

 

8 dages kvarterarrest

Den 17. november 1940 afholdt DNSAP en stor mindehøjttidlighed for de danske soldater, der havde mistet livet den 9. april 1940. Her kom der til sammenstød som politiet havde svært ved at tackle.

Martinsen medvirkede i uniform, og det fik konsekvenser. Kort forinden havde Krigsministeriet udsendt et dekret, at forsvarets officerer ikke måtte deltage i uniform i politiekse møder.

Martinsen blev idømt 8 dages kvarterarrest. Denne straf kunne han ikke acceptere og mente, at den var politisk, fordi han var medlem af DNSAP. Men Martinsens lovende karriere nu var kørt ud på et sidespor. Han blev nærmest tvangsforflyttet til Fredericia.

 

Optaget i Waffen SS

Ikke lang tid efter fik han brev fra Nebstelle Nordsee, hvor man meddelte ham, at han var godkendt til optagelse i Waffen-SS. Samtidig ansøgte Martinsen om at ”udtræde uden for nummer” og rent proforma fik han også bevilliget et års orlov.

Men på skolen viste det sig, at han og ro andre officerer var for overkvalificeret. De to andre var Worsøe-Lassen og Rantzau Engelhardt. De blev i stedet udstationeret til et kompagni i Krakow. Hurtig opdagede de, at her var ældre mænd på omkring 40 år og udrustningen var ikke den mest moderne.

 

I nærheden af jødedrab

Martinsen kom i forbindelse med Friederich Feckeln, der efter ordre fra Heinrich Himmler organiserede massemorderne på jøder i hans område. Fra den 27. til den 30. juli blev 800 jøder skudt, og alene den 4. august blev 1.385 jøder skudt. Omkring den 22. august blev 22.600 jødiske mænd, kvinder og børn skudt, af de kompagnier, hvor Martinsen og de to andre danske officerer var tilknyttet. Man ved den dag i dag ikke, hvordan de var tilknyttet, men de kan næppe have undgået at se, hvad der foregik.

Den 26. august fik de tre danske officerer ordre om, at rejse til Langenhorn-kasernen i Hamborg, hvor Frikorps Danmark nu var opstillet.

 

Krigsministeren var positiv m.h.t. at kæmpe på tysk side

Hjemme i Danmark havde SA-chef Axel Juul skrevet til krigsminister Brorson og bedt om klare linjer med hensyn til Frikorps Danmark. Han ønskede belyst, om det var i overensstemmelse med regeringens politik, hvis man meldte sig på tysk side i kampen mod kommunismen. Som svar fik Juul Krigsministeriets cirkulære af 8. juli 1941 samt et brev fra krigsministeren. Det er ikke alene korrekt, at pågældende meldte sig. Det er også ønskværdigt, at et så stort et antal som muligt melder sig, idet man så undgik tvangsudskrivning af et kontingent danskere til kampen mod kommunismen.

 

Hvervingen af danskere til Waffen SS var i gang

Hvervingen af danskere til Waffen-SS var allerede begyndt kort tid efter besættelsen. Dem der meldte sig var hovedsagelig nationalsocialister og hjemmetyskere. Men efter tyskernes angreb mod Sovjet den 22. juni 1944 satte DNSAP fulde sejl på propagandaen.

 

Kryssing forstod ikke kulturen i Waffen SS

Den 28. juni 1941 var Frikorps Danmark blevet en realitet under ledelse af den danske oberstløjtnant Kryssing. Allerede den 19. juli var de første 700 danske frivillige ankommet.

Allerede fra starten var der problemer i Frikorps Danmark. Kryssing forstod grundlæggende ikke kulturen i Waffen SS, som politisk arme med alt, hvad dette indebar. Han fastholdt stædigt, at Frikorpset var en upolitisk, dansk enhed under dansk kommando med dansk som kommandosprog.

Modstræbende måtte Kryssing erkende, at kommandosproget måtte være tysk, da det var en enhed under Waffen SS. Men Kryssing fastholdt, at korpset skulle være uafhængig af DNSAP’ s ideologi. Ja og for at gøre det endnu mere kompliceret, så kunne Kryssing overhovedet ikke noget tysk. Og vi skal vel også lige have med, at Kryssing ikke var nazist.

 

Danmark betalte motoriseringen af Frikorpset

Et tredje problem var, at der slet ikke var plads på kasernen i Hamborg. Man fandt en ny kaserne i Polen. Det var et tidligere kloster. Indkvarteringsforholdene var væsentlig dårlige, men uddannelsesforholdene var betydelig bedre.

Kryssing foreslog, at Frikorpset skulle motoriseres. I begyndelsen var de danske myndigheder ikke meget for dette. Men efter forhandlinger med Scavenius blev det danske militærs depoter åbnet. Og det var den danske stat, der leverede.

 

Man flyttede endnu engang

Endnu engang blev der flyttet kaserne. Forholdene var ideelle for officererne. De kunne nu få deres koner på besøg og her var sandelig også et officerskasino. Men forholdene var bestemt blevet dårligere for mandskabet.

 

Kryssing fyret som chef

Korpskommandør Kryssing mistede gradvis grebet om Frikorpset. Den 23. februar 1942 blev Kryssing kaldt til Berlin, hvor han fik at vide, at han var blevet flyttet fra Frikorpset og sat til tjeneste som artilleriofficer ved en Totenkopf-division.

Samme dag meddelte Martinsen dette over for alle, og oplyste, at han indtil videre overtog kommandoen.

 

Den nye kommandør, Schalburg dræbt

Den 1. marts ankom korpsets nye kommandør, Christian Frederik von Schalburg. Martinsen blev udnævnt som næstkommanderende. Snart efter blev Frikorps Danmark sendt til fronten ved Demjansk.

Den 17. maj mistede Frikorps Danmark deres første mand, og 12 dage efter blev Martinsen dekoreret med Jernkorset af 2. klasse for tapperhed.

Under et næsten selvmorderisk angreb blev von Schalburg dræbt. Og Martinsen overtog straks kommandoen. 32 andre danske soldater mistede livet ved denne aktion og tæt ved hundrede blev alvorlig sårede.

 

Nu blev Martinsen endelig chef

Alle forventede nu, at Martinsen blev den ny kommandør, men sådan gik det ikke. SS-Hauptamt havde andre planer. Sturmbannführer Hans Albert von Lettow-Vorbeck blev ny kommandør. Men den ny kommandør holdt kun et par dage. Det var under særdeles hårde kampe, at Frikorpset led voldsomme tab.

Nu blev Martinsen endelig valgt som kommandør. Efter tre måneders ophold i Demjansk-kedelen havde korpset 127 faldne og 700 sårede. Næsten samtlige soldater var angrebet af infektionssygdomme.

 

Duede ikke som kasernesoldater med fremragende frontsoldater

Den 4. august fik Martinsen at vide, at Frikorps Danmark skulle trækkes helt ud. Korpset var på vej til total udslettelse. Gruppenführer Eickel fortæller i Wilhelm Teicherts bog om de danske soldaters indsats:

• Man må erkende, at danskerne er elendige kasernesoldater, men fremragende frontsoldater

Og den 27.juli fik Martinsen så at vide, at kongen havde tilladt ham at anlægge og bære det tyske jernkors af 1. og 2. klasse.

 

Ballade i København

Den 8. september 1942 ankom Frikorpset til Københavns Hovedbanegård til en længere orlov. Og dette skete ikke uden ballade.

Der blev afholdt reception på Hotel D`Angleterre for Frikorpset. Martinsen rejste hele landet rundt og fortalte om Frikorpset. Overalt var der fuldt hus. Den 21. september 1942 talte han på Petersens Gæstgivergård i Rødekro.

Den 13. oktober 1942 var der afskedsparade på Artillerivejens Kaserne. General von Hanneken, SS Brigadenführer Kannstein samt den øverstbefalende danske general Ebbe Gørtz skridtede fronten af. Martinsen rejste dog ikke med i første omgang.

Den 18. oktober ankom Frikorpset til Miltau i Letland.

 

Martinsen til møde hos Himmler

Den 18. februar 1943 blev Martinsen indkaldt til et møde hos Himmler. Her fortalte sidstnævnte, at man ikke havde aktuelle planer, om at nedlægge Frikorps Danmark, men divisioner skulle have en hvis størrelse, hvis de skulle klare sig i en krig.

Man ville heller ikke udnævne Danmark som et protektorat. Men man skulle nok indstille sig i Danmark, at Danmark og Tyskland i fremtiden skulle have fælles militær- og udenrigspolitik.

Martinsen var ikke tilfreds med de rekrutter, der kom fra Danmark. Det ville han gerne lave om på.

 

SS-korps i Danmark var Himmlers ide

Og så er historikerne lidt uenige om den tidligste historie om Schalburgkorpset. Man har ment, at det var Martinsens ide, måske fordi denne har gengivet det på sådan en måde. Men måske var dette en slags forsvarsstrategi fra Martinsen efter krigen, som danske historiker har slugt råt.

Ny forskning viser, at det var Himmlers plan fra starten, at oprette en SS-hær i Danmark. Han bad Martinsen straks at tage til Danmark for at organisere opstarten til dette korps. Men det var obergruppenführer Berger, der som chef for SS-Hauptmat, som bad Himmler om at forflytte Martinsen.

Himmlers havde forsøgt det samme i Norge, hvor ambitionerne ligeledes havde været at indlemme SA-afdelingen under Quislings nazistparti i SS.

Martinsen havde fortalt Himmler, at man kunne fremme den storgermanske tankegang i Danmark ved at uddanne et specielt korps og uddanne dem i militære færdigheder under dansk ledelse og organisation. Så kunne tropperne stilles til rådighed for Waffen SS. Korpset skulle også kunne bruges hjemme i Danmark. Og de ideer var Himmler helt med på. De var meget sammenfattende hans egne ideer.

 

Søren Kam blev skoleleder

Martinsen tog direkte til København og henvendte sig i Germanische Leitstelle. Her stillede man Høveltegård til rådighed for det nye korps. Obersturmführer Ellekilde fra Division Wiking blev foreløbig chef for skolen. Untersturmführer Søren Kam fra samme division blev næstkommanderende. Werner Best blev straks orienteret.

Scavenius tog oprettelsen af det nye korps til efterretning.

 

Kommandant for Regiment 24

Og Martinsen modtog også en direkte udnævnelse til hans ny gerning som regimentschef for Regiment 24 Dänemark fra Heinrich Himmler. Det vil sige, at det var sådan Martinsen forstod det. Men han blev også selv viklet ind i et politisk spil. Måske var det hans egen politiske naivitet eller troen på egen ufejlbarlighed, der senere fik ham i alvorlige problemer.

 

Det kneb med hvervingen

Den 1. april 1943 udsendte Ellekilde fra sit kontor på Schalburgskolen et cirkulære:

• Et Germansk korps med mig som chef skal oprettes. Man skal møde på Kastellet den 24. april kl. 10.00 for nærmere informationer.

Ja det fremgik også, at skolechefen var Søren Kam.

På den politiske front gik det ikke så godt for DNSAP. Den 23. marts 1943 fik partiet kun 43.000 stemmer. Martinsen selv anså DNSAP som en flok talentløse amatører.

Martinsen rejste tilbage til Frikorpset. På Schalburgskolen kneb det med hvervningen. Foreløbig var der kun optaget 30 mand. Krigsministeriet havde ellers udsendt en skrivelse den 1. juni 1943. Her gjorde man opmærksom på, at ”Man kunne træde uden for nummer”. Det betød, at man kunne beholde sin rang og evt. pension, hvis man igen indtrådte i den danske hær.

 

Krigsministeren opfordrede atter til tysk tjeneste

Med andre ord, Krigsminister Brorson opfordrede åbenlys til og gav mulighed for at danske officerer kunne søge i tysk tjeneste. Og det var ikke første gang, han gjorde dette.

Ellekilde sendte en rapport til Martinsen. I modsætning til Søren Kam var han mere negativ. Han fortalte, at ikke mange mere troede på en sejr, og at DNSAP var negativ over det Germanske Korps. Dog var der tilmeldt 60 mand til det næste kursus.

 

Det har jeg aldrig sagt, sagde gesandt

I august 1943 blev alle Waffen-SS divisioner omstruktureret. Alle internationale legioner og frikorps skulle nedlægges. Frikorps Danmark skulle overføres til det nye Regiment 24 Dänemark i Division Nordland. For sidste gang skulle Frikorps Danmark paradere. Og det skete med 33 officerer, 162 underofficerer og 1.191 soldater.

Nedlæggelsen skabte oprør blandt de danske soldater. Mange mente, at deres kontrakter med Waffen SS skulle reves i stykker. Fra tysk side bad man den danske regering om at berolige soldaterne.

Man sendte gesandt Mohr, der var berømt for at holde lange taler. Han sagde bl.a. til de danske soldater:

• Nu har I meldt jer til kampen mod vor fælles fjende, Kommunisterne, og I har allerede kæmpet tappert sammen med vor forbundsfælle, Tyskland, og I gavner vort fælles fædreland ved fortsat at kæmpe videre indtil den endelige sejr.

Efter krigen benægtede Mohr, at han nogensinde havde sagt disse ord.

Ja og den første opgave som danskerne fik, ja det var at bekæmpe partisaner i Jugoslavien.

 

Søren Kam var stoppet

På Schalburgskolen var der sket ændringer. Søren Kam var stoppet. Han havde været involveret i mordet på Henrik Clemmensen. Og han havde involveret i så meget andet. Det lykkedes aldrig de forskellige danske regeringer at få ham udleveret til straf. I stedet kunne gennem årene blive fejret som nazistisk helt i Tyskland.

 

Martinsen overtog ledelsen

I SS-ledelsen mente man, at Martinsen nu skal tage til København og overtage ledelsen. Og da han ankom til byen fik han et chok, da han hørte, at den danske officerskorps var blevet interneret den 29. august 1943. Ja det gik rygter om, at de skulle tvangsudskrives for at gøre tjenester for tyskerne ved østfronten.

Werner Best forsøgte at berolige Martinsen. I mellemtiden kunne DNSAP måske nok alligevel godkende det Germaniske Korps, der nu fik navnet Schalburg-korpset.

 

Werner Best ville have Poul Sommer

En række kendte personligligheder ville relancere DNSAP eller skabe en lignende organisation med mere slagkraft. Martinsen stod også parat til dette, men det passede ikke ind i Werner Bests planer.

Og Werner Best mente, at det var Poul Sommer, der skulle stå for Schalburgkorpset. Han mente, at der var for meget ”Frontsoldat” over Martinsen. Tysk Politi og Poul Sommer indfandt sig på Frimurerlogen den 21. september 1943. Man beslaglagde bygningen. Frimurerne fik dog fire dage til at pakke.

 

Martinsen forlod korpset i vrede

Martinsen havde gode kontakter til dansk politi gennem betjente, der var officerer i Waffen-SS. Disse skaffede informationer fra Rigspolitiet. Her igennem fandt han ud af, at Poul Sommer havde været involveret i to bedragerisager.

Martinsen kunne ikke fordrage Poul Sommer. Midt i oktober stillede han på Werner Bests kontor og forlangte, at Sommer blev fjernet. Men Werner Best mente, at Poul Sommer var den rigtige på posten, og han var i øvrigt lige glad med bedragerisagerne.

Martinsen forlod i vrede Schalburgkorpset. Poul Sommer indtog øjeblikkelig ”Kongeværelset” som uofficiel leder af Schalburgkorpset. Men han indså hurtigt, at han ikke magtede lederrollen. Han ville tilbage til Luftwaffe, hvor ha havde en høj stjerne. Det kom han nu aldrig. Han blev leder af sit eget vagtkorps uafhængig af Schalburgkorpset.

 

Nu overtog Martinsen igen ”Kongeværelset”

Resultatet blev at Martinsen igen vendte tilbage. Han indtog igen ”Kongeværelset” på Blegdamsvej. De fleste af hans betingelser gik igennem. Man havde også lavet en ET-afdeling, som var et slags efterretningsvæsen. Man fik også adgang til Politiets registre gennem politibetjent Erik V. Petersen.

Et nært samarbejde til SD og Gestapo fik man også etableret.

I slutningen af november 1943 blev Martinsen kaldt til møde hos Best, der forlangte, at Schalburgkopset deltog i modterror. Martinsen var med på denne ide.

 

Statsradiofonien stillede sendetid til rådighed

I januar 1944 blev også Ringsted Kasserne stillet til rådighed for korpset. Høveltegård blev nu befalingsmandsskole. Den 14. januar 1944 stillede statsradiofonien sendetid til rådighed for Martinsen. Her promoverede han Schalburgkorpset og foredraget havde titlen ”Hvad vil vi?

 

Rival likvideret i kælderen

På et tidspunkt skulle Fru Martinsen haft et forhold til en fremtrædende ansat i Schalburgkorpset. Dette var imod Martinsens ære. Han holdt sig dog ikke selv tilbage og havde en del forhold til hustruer til hans officerskollegaer. Men han sørgede selv for at den pågældende blev likvideret i kælderen på Blegdamsvej.

På Dagmarshus var man dog ikke helt tilfreds med denne fremgangsmåde og indledte en undersøgelse. Og det gjorde dansk politi også efter krigen. Men da benægtede Fru Martinsen, at hun havde haft et forhold.

På vejen hjem den aften fra Blegdamsvej til Ringsted havde Fru Martinsen forsøgt selvmord ved at springe ud af bilen.

 

Ballade ved korpsets fødselsdag

Schalburgkorpsets et års fødselsdag skulle i den grad fejres. To kompagnier og et musikkorps skulle marchere fra hovedbanegården til Blegdamsvej og retur igen. 50 civile Schalburg-folk var udkommanderet med maskinpistoler. Adskillige tilskuere kom til skade.

Korpset var efterhånden blevet ret upopulær med aktioner og likvideringer som Martinsen mere eller mindre havde andel i. Men pludselig mente Pancke, at ET-afdelingen skulle flyttes til ham.

 

På kollisionskurs med Panke og Best 

Martinsen blev ganske rasende. Han tog øjeblikkelig sin afsked. (Atter engang) Men hans afskedsbegæring kom ikke længere end til Germanische Leitstelle. Foreløbig blev han i sin stilling. Men efterhånden blev det også kendt i Berlin, at Martinsen var på kollisionskurs med Best og Pancke og tillod sig udtalelser, der ikke var acceptable.

 

Korps nu en SS-politibataljon

Den 7. juli 1944 meddelte Pancke, at Martinsen blev frataget kommandoen for Schalburgkorpsets militære del. Den blev nu lagt under Pancke som en ordinær SS-politibataljon. Den tidligere politibetjent og officer i Frikorps Danmark, sturmbannführer Neergaard-Jacobsen blev bataljonschef.

Pancke foreslog, at Martinsen blev sendt på orlov og dernæst hurtigst mulig til fronten. Nu flyttede Martinsen et par måneder i sommerhus. Den 7. august bekendtgjorde han, at han sammen med en række andre, havde oprettet et nyt parti ”Dansk Samling”. Den 1. september 1944 oprettede Martinsen en kostskole for SS-frivilliges børn. I begyndelsen var der 80 elever.

 

Troede han skulle forfremmes-blev sat i arrest

I Politiets Afdeling D fandt tyskerne nu dokumenter, så de helt kunne fjerne Martinsen fra indflydelse. De var efterhånden godt trætte af ham. Dette var lige efter ”Operation Möwe”.

Martinsen og Thorgils blev i oktober 1944 kaldt til Berlin. Han troede, at han skulle forfremmes. I stedet blev de to anholdt og sat i arrest. I december 1944 fik han at vide, at Himmler havde idømt ham ”Æresarrest for krigstid”.

Langt om længe blev de to flyttet til en skole i nærheden af Kz-lejren Rawensbrück. Her fik de langt bedre forhold. Den 1. marts 1945 lykkedes det for Martinsen og Thorgils at flygte efter et luftangreb.

Den 3. marts 1945 passerede de grænsen ved Padborg uden problemer. Men i København kneb det for Martinsen at få hjælp fra sine tidligere venner.

 

Martinsen blev skudt

Det endte dog med, at han fandt sammen med sin kone igen. Hun havde købt hus. Han gjorde ikke noget for at skjule sig, og tyskerne lod ham i fred.

Den 5. maj kl. 10. 40 blev han anholdt. Efter en lang retssag blev han den 23. juni 1949 dømt til døden. På Bådsmandsstrædes Kasserne blev han skudt to dage efter.

 

Accepterede terror som et legitimt middel

K.B. Martinsen mistede overblikket og accepterede terror som et legitimt middel. Han accepterede drab på uskyldige og meget mere.

Schalburgkorpset, det danske SS, spiller nøglerollen i udviklingen af en aggressiv nazistisk subkultur. Her blev nazisternes aktivisme mobiliseret og koblet med storgermanske visioner, antikommunisme og især en voksende vrede mod andre danskere. Flere af disse fulgte over i Hipo.

Schalburgkorpset gik i opløsning i januar 1945. Og Dansk Folkeværn, en nazistisk organisation, hvor Martinsen også havde stor indflydelse nåede kun 600 medlemmer.

 

Kilde:

• Se Litteratur Besættelsestiden (under udarbejdelse)
• Artikler på www.dengang.dk
• Frank Bøgh: Krigeren
• Andreas Monrad Petersen: Schalburgkorpset
• Henrik Lundtofte. Håndlangerne
• Frank Bøgh: K.B. Mathiesen, Dansk officer og landsforræder
• Claus Bundgaard Christensen m.fl.: Under hagekors og Dannebrog
• Mikkel Kirkebæk: Beredt for Danmark
• Oluf Krabbe: Danske soldater i kamp på østfronten 1941-1945
• John T. Lauridsen: Dansk Nazisme 1930-45 og tiden derefter
• B. Martinsen: Frikorps Danmarks kampe
• Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister
• John T. Lauridsen: Over stregen
• John T. Lauridsen: Føreren har ordet

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk har 200 artikler om Besættelsestiden, før og efter, herunder:

• Da Frits Clausen kom til middag
• Flugt gennem Danmark
• Værnet, lægen man lod flygte
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Statsminister Buhl og hans stikkertale
• Udleveret til tyskerne
• Frits Clausen-den tredje historie
• Waffen SS-engang en elitehær
• Søren Kam og hans erindringer
• Jagten på krigsforbrydere
• Hvad skete der i Borbruisk
• Kryssing og Frikorps Danmark
• Nazister i Tønder
• Tilfældet, Søren Kam
• I tysk krigstjeneste
• Danskere i tysk terrors tjeneste
• SS-absurde grusomheder
• Frits, nazister og et kartotek
• Frits Clausen, lægen fra Aabenraa
• Himmler og hans datter og mange flere