Juleskikke i Sønderjylland

Vi skal også kigge på et par Nytårsløjer. At ride jul ind. Stjernefolkene. Kavring (tvebak)-spil. Svinehovede og langkål. Inden juletræet skulle man stille tallerken frem. Advarsel fra Tønder: man skulle ikke misbruge Jesu-navn. Adventskransen med rød-hvide bånd. Allerede i 1820’erne: Lucia-fest i Flensborg. Helligtrekonger `s løb. Dannebrog på juletræet. Lys i de Slesvig – Holstenske farver. De danske traditioner. Julekalder og Julebuk. At gå med Lanterne. En særlig julekål. Larm skulle fortrænge ånderne Æ Rummelpot. Julestuer blev forbudt. Kortspil og svir hele natten. Plovgang.

 

At ride julen ind

En af de mest ejendommelige traditioner i Sønderjylland var juleridtet. Skikken at ride jul eller nytår ind fandtes langs Sønderjyllands vestkyst. De unge samledes til hest på et bestemt sted og drog rundt i gaderne.

I Valsbøl red man om kap tidlig om morgenen 2. juledag (Stefans-dagen). Turen gik ud til Den Lille Kro. Den der kom først, blev kaldt Steffen. Så blev han ellers trakteret uden at skulle betale.

 

Stjernefolkene

Juleaften gik Stjernefolkene rundt i hvide skjorter og sang Stjernevisen. På stjernens spidser hang små klokker. Og bag ved skinnede en lille lampe.

 

Kavring (tvebak) -spil

I Nørre Hostrup havde man Lille Juleaften det såkaldte ”Kavring-spil” som næsten alle mænd gik med til. Spillet gik skiftevis fra nabo til nabo. Man spillede trekort om ”Kavringer” (tvebakker).

 

Svinehoved og Langkål

Juleaften fik man (i Sundeved) et helt svinehoved og langkål. Hovedet blev saltet ved slagtetid og 8 dage før jul hængt til røgning. De der ikke fik det juleaften, fik det så nytårsaften.

 

Inden juletræet stillede man en tallerken frem

Juletræet var ukendt i ældre tid. Men børnene måtte dog derfor ikke undvære julegaverne. I reglen satte de juleaften en tallerken frem. Den kunne man så lægge gaver på.  I løbet af natten bragte da altid ”Helligkrist” (Als) eller Kindschen (Valsbøl), Kingen (Ladelund) legetøj, kager eller andet godt.

Ja også dette kom syd fra. Det blev så senere børnenes hjemmesko og pudser, der blev lagt i vinduet. Og så var det altid spændende at se om morgenen, hvad de der var i dem.

 

Advarsel fra Tønder: Man skulle ikke misbruge Guds navn

En præst fra Tønder skrev engang – ganske uden nytte – en traktat, hvor han advarer mod dette skændige misbrug af Jesu navn.

 

Adventskransen med rød/hvide bånd

I 1900-tallet kom adventskransen hertil. Det var en tysk tradition.  Den blev udbredt på landdelens højskoler, efterskoler og husholdningsskoler i 1920erne. Eleverne tog skikken med hjem til kongeriget. De dansksindede pyntede dem med rød – hvide bånd.

 

Allerede i 1820erne: Lucia-fest i Flensborg

Santa Lucia-fester er en svensk tradition, der bredte sig til Danmark i 1930erne. Men allerede i 1820erne blev det afholdt Lucia-fester på Duborgskolen i Flensborg.

 

Helligtrekonger´ s løb

På Als har man stadig Helligtrekonger ’s løb

 

Dannebrog på juletræet

Dannebrogsflaget på juletræet kender vi tilbage fra Første Slesvigske Krig fra 1848 – 1850. Det styrkede de danske følelser.

 

Lys i de Slesvig – Holstenske farver

Man kunne senere få lys i røde, hvide og blå farver. Det symboliserede faktisk de Slesvig – Holstenske farver. Mange af de tyske traditioner gjorde holdt i Sønderjylland end de drog videre nord på.

 

De danske traditioner

Men nu skal vi lige huske de ren danske traditioner. Det var julemærket, juleplatten, julesnaps, æbleskiver og klejner. Jo og så de flettede julehjerter, de er også danske.

 

Julekalenderen og Julebukken

Jo julekalenderen kom også syd fra. Den første blev fremstillet i Hamborg i 1902. Ja julekrybben kom også syd fra selv om man i Danmark ikke var så vilde religiøse symboler. Men den blev så tilpasset de danske forhold.

 

Lanterne

Ja Mortens af den10. november gik vi rundt med lanterner. I Nordtyskland var det for at fejre Martin Luther. I den nordtyske variant går der altid en forrest der er udklædt som Martin Luther. Det var egentlig en katolsk helgen, man fejrede. I Sønderjylland synger man ”Du som har tændt millioner af stjerner”.

 

En særlig julekål

Ja og så spiste vi grønlangkål. Mange spiser det dog i stedet nytårsaften. I 1600 – tallet kom en særlig julekål, baseret på hvidkål ind i Danmark. Men den blev først lavet i Slesvig Holsten. Man vred vandet ud af den kogte hvidkål, hakkede den og stuvede den i fløde og smør krydret med muskat og salt.

 

Larm skulle fortrænge ånderne

Nytårsaften skød man nytår ind og forklædte folk med maske for ansigtet gik rundt på gårdene, hvor de fik snaps eller æbleskiver.

 

Æ Rummelpot

Rummelpot er en dansk og nordtysk skik, hvor børnene nytårsaften gik udklædte og sminkede gennem byen med ”æ Rummelpot (gnidetromme). De besøgte naboer og venner med rummel og sang. Til gengæld fik de så gode ting til godteposen. Egentlig har dette samme funktion som nytårsskyderiet nemlig med at jage de onde ånder væk med larm.  Nogle steder blev Æ Rummelpot erstattet af larmende instrumenter.

Ja det er forkert at kalde det sønderjysk eller nordslesvigsk i hvert fald begrebet rummelpot, fordi Rummelpot kendes over hele Europa som et musikinstrument.

Rummelpotten er i al sin enkelthed blot en lerpotte. Pottens åbning er lukket med en stramtsiddende membran af tørret svineblære eller gedeskind. I skindet er der lavet et hul i midten, hvorigennem der er stukken en gåsefjer eller en pind. Ved at føre fjeren eller pinden op og ned, eller ved at gnide på fjeren med fugtige fingre sætter man skindet i vibratoren. Der opstår så en hul og dump, brummende og rumlende, helt særpræget lyd.

Måske stammer rumlepotten oprindelig fra Holland. Den sønderjyske rumlepot-vise kendes i forskellige versioner. Her er en af dem:

• Fru, fru, luk æ døe op!
• Æ Rummelpot vil ind
• De kom mæ æ skif fra Holland
• De hav så goj en vind
• Styrmand vil vi prise
• Kaptajnene vi vi hejse
• Sæt æ sejl op i æ top
• Å gi mæ naue i æ rummelpot

 

• Hallo – Hallo en æffelkagh eller to
• Å ven den æ for lille
• Så gi mæ to for jen

 

Julestuer blev forbudt

Julestuer brugte man endnu i Agerskov i slutningen af det 18. århundrede. Man kaldte det lokalt for ”Legs”. Selve begrebet ”Kulestue” blev forbudt. Det blev lidt for lystigt nogle gange.

Ludvig Holberg skrev en komedie ”Julestue” i 1724. Det foregik hos den vrisne borgmester Jeronimus i Ebeltoft. Han ville ikke tillade, at der blev holdt julestue i hans hjem. Jeronimus siger bl.a.:

• Gid jeg havde en Daler
• For hver Piges Jomfrudom
• Der er gået af Stabelen
• Vad saadanne Lejligheder.

 

Kortspil og svir hele natten

De unge samlede sig snart i de omliggende byer formentlig for at danse hele natten. Der blev spillet kort hele natten og ”sviret fælt”.

 

Plovgang

Knyttet til fastelavn og nytår er en gammel skik, der hedder ”Plovgang”. Unge karle førte en plov fra hus til hus i byen. De sang så en lille vise hos folk. Helst hos de velhavende:

• I lukke op jer stuedør

”Præsten” holdt en udførlig tale om alle slags håndværkere og man havde rejst gennem mange lande og fået mange gaver. Så spillede spillemanden op til dans. Karlene dansede med husets piger. Når husbonden havde givet en pengegave, blev en takkesang  sunget. Så sluttede ”Præsten” med en takketale.

Blev de ikke godt nok beværtet, skulle man bruge ploven til at lave hærværk.

I slutningen af det 18. århundrede var det almindeligt at gå med ploven på nytårsdags aften. Karlene gik med ploven som blev styret af ”Æ Præst” og ”Æ Degn”.  Mens de andre karle trak ploven. Alle de andre karle blev spændt for ploven med tov.

 

Kilde:

• dengamleby.dk
• dengang.dk -diverse artikler
• Hans Henrik Feilberg: Dansk Bondeliv
• Troels Lund: Daglig Liv
• Holger Hjerholt: Sønderjysk sprog- og Folkemindeforskning

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.952 artikler
• Under Sønderjylland finder du 237 artikler