Meget tyder på, at Jomfru Fanny var kongedatter. Hun var et håb for de dansksindede. Men da hun forudsagde, at prøjserne ville overtage magten, vendte de dansksindede ryggen til hende. På et tidspunkt truede borgmesteren med at udvise hende. En bog om hende blev forbudt af tyskerne under besættelsen.

 

De unge kender ikke Jomfru Fanny

Kongens hest skulle være hvid, det ønskede sønderjyderne. Sådan stod der i en historiebog. Ikke noget om, hvorfor det var så vigtig at denne hest skulle være hvid. Det er nok de færreste unge, der ved hvem Jomfru Fanny var?

Og de fleste uden for Sønderjylland ved det nok heller ikke.

 

Artikel nr. 2

Fortæller vi dem så, at hun højst sandsynlig var et kongebarn og halvbror til H.C. Andersen, ja så klapper de nok lige ørerne ud. For sønderjyderne var hun nok lige så meget et  samlingspunkt og et håb for bedre tider for de dansksindede. Men på et tidspunkt blev hun foragtet af de dansksindede.  Denne artikel skal ses som en efterfølger til Jomfru Fanny fra Aabenraa.

 

Håndbog i kaninavl

Den første udgave af Marie Thomsens bog om Jomfru Fanny udkom i 1934. Den gik jævnt godt og var i kommission hos Boghandler Harald Bo Bojesen – min gamle arbejdsplads gennem 16 – 17 år. Som krigen nærmede sig, steg efterspørgslen og salgskurven steg betragtelig.

I 1940, da bogen havde nået 7. oplag, blev den forbudt. Men restoplaget på 3.000 eksemplarer blev dog i den følgende tid solgt illegalt under bestillingskoden:

• Haandbog i Kaninavl.

 

Myte eller virkelighed

Efterfølgende er der mange, der har skrevet om den mystiske Jomfru Fanny. Ingen tvivl om, at hun er blevet en myte, men er hun også virkelighed ? Bedøm selv kære læsere.

 

To kvinder til begravelse

Det var stuvende fuld i gaderne i Aabenraa den 1. april 1881. Forrest gik den tyske præst, Göttig. Han var efterfulgt af gode danske mænd. Og bagerst gik Anna Junggreen og Karen Michelsen. To af Jomfru Fannys nære veninder. Det var nu ikke så normalt at kvinder gik med i et ligfølge. Denne skik var forbeholdt mænd.

Provsten brugte Schillers digt: Das Mädchen aus der Fremde i sin tale over over Jomfru Fanny.

 

Minder om en mystisk dame

Hun bar på en hemmelighed med hensyn til sin fortid, og måden hun levede på.

Mandag den 4. april 1881 skrev Dybbøl – Posten:

• I Fredags jordfæstedes i Aabenraa Frøken Fanny Enge, der i mange Henseender, var en mærkelig Personlighed, som var omgivet af en vis Hemmelighedsfuldhed, baade med
  Hensyn til sin Fortid og hele Maade at leve paa. Det er en bekendt Sag, at hun mente at have Evne til at kunne forudsige, hvad der ville ske i Fremtiden, og det er lige saa vist, at mange i sin Tid troede paa, at hun virkelig var i Besiddelse af denne Evne.

Tirsdag den 5. april 1881 skrev Flensborg Avis:

• I Aabenraa gik forleden ved Døden Frøken Fanny Caroline Enger, en i vid Omkreds bekendt gammel Dame. Den Afdøde var en ejendommelig Person, om hvilke mange troede, at hun besad den Evne at kunne forudsige, hvad der ville hænde i Fremtiden, og hun var omgivet med en hvis Hemmelighedsfuldhed, hvilket ikke forfejlede at gøre Indtryk paa Folk. Sit Folks Skæbne tog hun meget alvorligt, og andre udmærkede og gode Egenskaber gjorde hende afholdt af Mange.

 

Eget hus i Persillegade

Det var den unge mor, Christine Heise, der påtog sig moderrollen. Undervisningen foregik på tysk på Brundlund Slot. Fanny havde dog et dansk sind. Efter at have boet en del år i Slotsgade, flyttede de til Storetorv. I mange år boede de i Ramsherred 34. Her blev Fanny meget syg. Kort tid efter begyndte hun at kunne se syner.

En af de få mennesker, der kom i nærheden af Fanny, var barber Peter Wilhelm Speckhahn. Han var flyttet til Aabenraa fra Flensborg. Han blev en slags formynder for hende, og det skete først da hun var 37 – 38 år.

 

Plejemor død 

I mange år fik Fanny et underhold fra København, som gik gennem Speckhahns hænder. Det var også ham, der hjalp Fanny med at købe hus i Persillegade. Her døde pleje- moderen den 30. januar 1853. I kirkebogen er indført:

• Christine Margrete Heise død den 30. januar 1853, ægte Datter af Forældrene Christian og Elisa Heise i Mecklenborg, efterlader en uægte Datter, født den 31. August 1805, Alder 72 Aar.

 

Fejl i kirkebogen

Efter pleje-moderens død, fortsatte Fanny vaskeriforretningen. Understøttelsen fra Danmark blev mindre og mindre. Fanny døde selv den 27. marts 1881. I kirkebogen står:

• Franziska Caroline Elise Enger, kaldet Fanny Enger, foregiven som Datter udenfor Ægteskab af Christine Heise af Mecklenborg og Skovrider Friedrich Enger i Rivnitz Amt, født her den 31. august 1805, død den 27. marts og begravet den 1. april 1881, 75 ½ år gammel.

Den grav, hun blev begravet i på  Aabenraa Kirkegård, tilhørte boghandler Sørensen.  Ja, faderen var antagelig Christian Frederik af Danmark og moderen Prinsesse Charlotte Frederikke
af Mecklenborg – Schwerin. Om det faktisk er korrekt, får vi aldrig at vide.

I Kirkebogen er det senere indført, at hun er født i Slotsgade. Efter ordre har man tilsløret de faktiske forhold. Efter Fannys eget udsagn er hun født på Plön Slot.

Hendes konfirmationskjole var i sort fløjl. I hendes besiddelse var kammerdug, lærred,  flot sengetøj, flere stykker kongeligt porcelæn og en del sølv og guldsager med og uden krone.

 

Det hemmelige dokument

Da pleje-moderen engang i Jomfru Fannys unge år blev meget syg, befalede han hende at hente et lille aflåst skrin. Fanny havde ofte haft lyst til at kigge i dette skrin, men kunne ikke finde en nøgle. I skrinet var et stort dokument med blåt bånd. Plejemoderen kastede dokumentet i ilden.

• Dette var et dokument om din herkomst, men det gavner dig ikke, om du havde fået at vide, hvem du er.

Christine Heise havde indfriet et løfte, men hun døde ikke.

Efter en brand på Plön Slot forsvandt de sidste beviser. Efter forlydender skulle Fanny have reddet resterne af dokumentet fra ilden. Og dette dokument blev lagt i kisten, da Fanny blev begravet.

 

Ville ikke være underdanig

Fannys formodede mor, Prinsesse Charlotte kunne de ikke rigtig styre på hoffet. Hun blev separeret fra Prins Christian og anvist en bolig på det kongelige slot i Horsens. Her levede hun et selskabeligt og tøjteløst kiv. I 1830 rejste hun til Rom.

I 1815 blev Prins Christian viet til Prinsesse Caroline Mathilde, datter af Frederik Christian til Augustenborg. Da prinseparret for en tid tog ophold på Gråsten Slot, blev Fanny og pleje-moderen opfordret til at besøge dem. Men Fanny skulle efter eget udsagn ikke have været tilstrækkelig underdanig overfor Caroline Mathilde. Prinsessen og pleje-moderen skulle være blevet meget fortørnet over dette.

 

Fanny ville ikke til København

Da Prins Christian skulle være kommet til magten i 1839, holdt en dag en kongelig postvogn foran det hus i Ramsherred, hvor Fanny boede. Et par høje officerer steg ud og gik ind efter Fanny. De skulle føre hende til København. Da pleje-moderen opdagede, hvad der foregik brast hun i gråd. Hun knugede Fanny til sig, kyssede hende og spurgte, om hun ville forlade hende. Officererne måtte nu vende tilbage med uforrettet sag. Fanny ville ikke med.

To gange skulle hendes formodede mor forsøgt at få hende bragt til Horsens. Men Fanny havde skreget og råbt. Så vognen måtte returnere med uforrettet sag.

 

Interesse fra hoffet

Efter Kong Christian den Ottendes død i 1848 kom der endnu en gang en udstrakt hånd fra København. Redaktør Frederik Fischer modtog fra en Hr. Kock i København et brev, hvor enkedronningen ønskede oplysninger om Fanny og de kår, som hun levede i. Men Fanny ville ikke have noget med de kongelige at gøre. Hun glemte ikke, at Caroline Mathilde blev fornærmet, fordi hun ikke kyssede hende på hånden.

 

Sølvtøj beslaglagt

Nogle af Fannys bekendte fik foræret ting som var forsynet med kongekrone. Da der ingen arvinger var til Fannys efterladenskaber, foranstaltede Aabenraa Kommune en aktion over hendes ting. Men inden aktionen beslaglagde Landraad von Leventzau en del sølvtøj med krone på.

Von Leventzau havde været overhofmarskal under Christian den Ottende.

 

Det er min moder

På et tidspunkt var nogle dammer fra Aabenraa en tur på Lyksborg, her i blandt Fanny. På et tidspunkt var hun forsvundet. Man fandt hende stående åndsfraværende foran et oliemaleri af Prinsesse Charlotte. Fanny vendte sig om til damerne:

• Det er min moder

I 1907 var en række mennesker fra Fannys omgangskreds på besøg på Rosenborg. I et af værelserne var udstillet efterladenskaber efter Frederik den Syvende. Her var selskabet sikker på, at genkende en del af Fannys ting fra Aabenraa. Her lå også en del af Fannys broderier.

 

Fanny forudsagde rædslerne

Fanny fortalte:

• Naar Klokken var 12 om natten, forekom det mig syv Nætter i Rad, som om en høj og stærk Røst raabte ”Fanny, Fanny!. Jeg slog Øjnene op og saa, hvorledes Borgere i vor By løb med hvide Bind om Armene greb Bønderkarlene og Søfolkene, der vilde rejse til Danmark og blive deres Konge tro, og kastede dem i Fængsel. Derpaa kom vilde Skarer fra Tydskland med langt Skæg og flagrende Haar i Fløjels frakker og Lærreds Bluser. De saa skinbarlig ud som de Folk, jeg har læst om i Rinaldo Rinaldini og Skinderhans. De havde en bred Kniv ved Siden og en Bøsse paa Nakkenog en bredskygget Hat med en Hanefjer paa Hovedet.
• De sang: ”Was ist des Deutschen Vaterland” og ”Schleswig – Holstein meerumschlungen. Borgerne stemte i med, saa det syntes, den Jubel og Glæde aldrig ville ende. Men snart kom den danske Armé fra Haderslev mod Aabenraa, og nu flygtede Alle Syd paa ad Flensborg til, hvor de bag Bankerne mellem Bau og Flensborg vilde slaa de Danske. Men jeg saa, at de Danske slog dem og fangede dem, saa det var en Gru. I Flensborg var der stor Glæde.
• Derefter drog de Danske til Slesvig, hvor de blev slagne og kom tilbage i en daarlig Forfatning. Bag efter dem kom en uhyre Mængde tydske Tropper og drog Nord paa helt ind i Jylland, men snart kom de tilbage som i en fuldstændig Flugt, saa travlt havde de.
• Men de standsede ved Flensborg og kæmpede med vor Armé ved Sundeved. Efter nogen Tid drog de hjem til Tydskland, fordi der var sluttet Vaabenstilstand. Preusserne i Forening
  med samtlige Forbundstropper kom tilbage igen og Krigen begyndte paany. De Danske trænges tilbage og lide mangfoldige Tab, men saa kommer der Hjælp. Da rykker hele den den Danske Armé gennem Aabenraa sydfra og straks bagefter en storrussisk Armé, hvoriblandt jeg saa Cavaleri paa smaa vilde Heste og Karlene havde vilde mørke Ansigter med korte Næser, og ved siden havde de overmaade krumme Sabler.
• 
  –
• Naar denne Armé er passeret gennem Aabenraa, saa slaar Forløsningens Time og Tydskernes Undergang er for Døren. Kort derefter kommer det mellem Aabenraa og Haderslev til et Slag, hvor der i tre Dage skal kæmpes med den største Forbitrelse, men Tydskerne bliver slagne og flygter ad Tydskland til.
• Efter dette Slag drager Kongen i Spidsen for sin Armé uden at møde mindste Modstand lige til Hamborg og Krigen er til Ende.

 

De dansksindede tilsluttede sig Fanny

Rygtet om disse syner spredte sig. De dansksindede i Aabenraa fik nyt håb. Familier som Cornett, Frahm og Junggreen knyttede sig til Fanny. Og et venskab med redaktør Frederik Fischer udviklede sig også.

 

Borgmesteren udvist

I Aabenraa var den jævne befolkning dansksindet. Overklassen tilhørte for det meste Slesvig – Holstenerne. Borgmester Schow tilsluttede sig også denne bevægelse. Borgmesteren havde truet Fanny med udvisning, hvis hun fortsatte med hendes profetier. Fanny havde svaret at han blev udvist før hende. Og hun fik ret.

Orlogsbriggen St. Thomas under kaptajn Suenson og krigsskibet Hekla ført af admiral Steen Bille var ankret op i Aabenraa Fjord. Kort efter havde Suenson sendt en befaling at en række personer skulle stille på skibene, der i blandt Borgmester Schow.

Borgmesteren blev arresteret, ført til Sønderborg for senere at blive indsat i Kastellet.

 

Doktoren ville flygte

I begyndelsen af 1848 fik Fanny besøg af den tyske læge Dr. Neuber. Her fortalte hun at Christian den Ottende snart ville dø.

• Når Danskerne kommer tilbage, så løber De, Dr. Neuber, men De kommer igen og løber endnu en Gang.

 

De dansksindede trak sig

Fanny forudsagde resultatet af slagene ved Fredericia og Isted. Men da hun kom med følgende forudsigelser, trak hendes dansksindede venner sig:

• Preusserne kommer og tager det hele, og Slesvig vil komme til at sukke under et stærkt Regimte. Vi skal blive saa tyske saa tyske, at næsten ikke haaber mere.
• Dannevirke vil falde, uden at der løsnes et Skud.

Fanny forudsagde også byggeriet af amtsbygningen på Madevej. Hun forudså også Frederik den Syvendes ligfærd. Hun sagde, at et Højtfornemt Lig skulle udskibes fra vor Landsdel.

 

Wilhelm kom ikke til Aabenraa

Hun blev inviteret ind i byen for at hilse på Kong Wilhelm af Preussen. Hun afslog og sagde, at han ikke ville komme ind til byen. De tysksindede havde ellers pyntet byen i feststemning. Men han kom aldrig ind til byen. Han blev ude ved Lundsbjerg Kro.

 

Den tyske flåde i Aabenraa Fjord

Flere gange udtalte Fanny, at en stor tysk flåde ville ligge i Aabenraa Fjord. Det fik sejlmager Cornett til at bemærke over for sin kone:

• Æ troe Morlil, te Fanny blue tumbe, Æ tyskere eje knap et Skif. Hvo´ka hun saa snak om en stoe Tysk Flaaé.

Faktum var, at den halve tyske flåde inden Genforeningen gentagende gange lå på Aabenraa red.

 

Truet med hængning

Da Fanny engang i 1850erne kørte til Gråsten så hun for første gang Sognefoged Petersens nyopførte stuehus i Sønder Hostrup.  Da hun senere mødte sognefogeden, fortalte hun, at huset aldrig skulle være blevet bygget, fordi det kun ville volde ham besvær og mange genvordigheder.

Da Petersen i 1864 første gang fik indkvartering, lå der 500 mand i stuehuset. Da de tyske infanterister en dag kom trætte og sultne tilbage fra Jylland, blev de beværtet med kærnemælksvælling og stegt flæsk. De spiste så meget, at flere blev alvorligt syg.

De fattede mistanke, og mente at Fru Petersen ville forgifte dem. De blev så rasende, at de både ville hænge og skyde hende. I sidste øjeblik lykkedes det for en dragon – vagtmester at redde hende. Fremover måtte Fru Petersen selv smage for.

 

Fornemt besøg 

Kort efter at Preusserne var nået til Aabenraa i 1864, blev der en aften banket på Fannys dør. Udenfor stod to højtstående tyske officerer. Den ene var Prins Friedrich Carl af Preussen.
De ville gerne vide om de havde krigsheld. De ville vide om de kom til Jylland og Fyn.

• De kommer til Jylland. En General vil plante et Flag paa Skagens Spids. Men Tyskerne bliver ikke længe i Jylland. De kommer ikke til Fyn. De vil beholde Sønderjylland, men det kommer tilbage til Danmark igen.

 

Kongen og den hvide hest

Den mest kendte forudsigelse fra Fanny er dog sikkert denne:

• Jeg tror nu det varer længe, inden vi bliver danske hernede. Der skal ske saa mange store Forandringer med alting. Det bliver ikke Christian den Niende, der kommer hertil som dansk Konge. Kongen, der kommer herned, kommer ridende på en hvid Hest, og er en Mand i den bedste Alder, hverken gammel eller ung. Der er sort af Mennesker for at tage imod ham, men ikke et bekendt Ansigt, har jeg set blandt dem.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www-dengang.dk – diverse artikler 

 

• Hvis du vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43  artikler 

 

• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa 1864
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Mennesker i Aabenraa
• Rådhuset i Aabenraa
• Kongens Hvide hest  1-2 (under Sønderjylland)
• Pigen fra Højer (under Højer)
• Du finder endnu flere artikler om Jomfru Fanny på vores hjemmeside
  

  Redigeret 23.11. 2021.