Jomfru Fanny – Fakta eller Myte

Ubesvarede spørgsmål. Brændte dokumenter? Jomfru Fanny var gjort et år ældre. Nu brugte man ordet ”måske” om forældrene.  Pigen fra det ”fremmede”. Prinsesse Charlotte havde en affære med en fransk syngelærer. Mølleren var sikker på, at Jomfru Fanny var kongelig. Studerede Fanny – myterne gennem en menneskealder. Redaktøren gav ikke noget for kvindernes udgivelser. Hvis nu bare pastorerne havde nedfældet det, som Jomfru Fanny fortalte. Havde hun tysk sindelag. Forudsigelser forsøgt modbevist. Skeptikerne er ikke imponeret. ”Håndbog i Kaninavl” langet under disken. Hun fandt smykkerne. Hendes forudsigelser bragte tro. Tilknytning til bedre kredse, En grevekrone over sit navn? Hun får plads i den sønderjyske historie – med et smil.

 

Ubesvarede spørgsmål

Der er mange myter og sagn i forbindelse med Jomfru Fanny. Men der også myter, der er groet fast som sandhed. Og det er stadigvæk ubesvarede spørgsmål:

• Hvordan havde Jomfru Fanny og hendes mor råd til at købe et hus i 1834? Det var det hun selv flyttede ind i efter moderens død i 1853.
• Hvorfor skulle der rettes/tilføjes ting i kirkebogen?
• Var Jomfru Fanny, når alt kom til alt anbragt hos en plejemor og var Friedrich Engers fadderskab også led i en aftale?

 

Brændte dokumenter

Selv mente Jomfru Fanny at tidspunktet for hendes fødsel er forkert. Hun mente heller ikke, at hendes mor, var hendes rigtige mor. Et vigtigt dokument, der viste hendes rigtige herkomst blev brændt under en sygdom. Desuden kom et andet dokument med ned i kisten, da hendes mor døde.

Christine Heise skulle have sagt, at det dokument, som blev brændt indeholdt oplysninger om Fannys herkomst, men at der dog ikke ville være nogen til nytte, om hun havde vist, hvem hun var. Om denne begivenhed har fundet sted, vides ikke.

 

Jomfru Fanny var gjort et år ældre

Jomfru Fanny mente, at hun var gjort et år ældre, end hun egentlig var

Nej, vi ved heller ikke, om de forældre, der er angivet i kirkebogen, er de rigtige. Og disse var Christine Heise og skovrider Friedrich Enger.

Og når vi er ved kirkebogen. Dengang var der påbudt at nyfødte skulle døbes så hurtigt som muligt efter fødslen – det vil sige inden for ganske få dage. Sådan gjorde man også i Aabenraa. Men Jomfru Fanny blev først døbt tre uger efter fødslen.

 

Nu bruges ordet ”måske” om forældrene

Og så er det lige det faktum, at der i kirkebogens dødsregister står at Jomfru Fanny ”angeblich” er datter af Christine Heise og Friedrich Enger og en anden ting er bemærkelsesværdig. Nu er hendes fødested pludselig ukendt.

 

Pigen fra det fremmede

Og efter at det var tilføjet at fødestedet var Slotsgade i kirkebogen så citerede provsten nu Friedrich von Schillers digt ”Das Mädchen aus der Fremde”

 

Prinsesse Charlotte Frederikke havde en anden affære

Jo det var den senere Christian den Ottende og Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, der havde et kærlighedsforhold. Nu blev Charlotte dog aldrig dronning, da hun havde en affære med en fransk syngemester ved hoffet.

 

Mølleren var sikker på, at Fanny var ”kongelig”

Møller Jørgen Fausbøl skrev i den 28. november1908 i avisen Heimdal. Her blev der skrevet at den senere Christian den Ottende og Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg – Shwerin blev forlovet under prinsens besøg i efteråret 1804, men først gift juni 1806. Jomfru Fanny blev født den 31. august 1805. Det vil sige før forældrene blev officielt gift. Så kunne hun ikke anerkendes som deres datter.

 

Studeret Fanny – myterne gennem en menneskealder

Redaktør Morten Kamphøvener har gennem en menneskealder studeret Fanny – myterne og har fundet bevis for i prins Christians dagbogsoptegnelser, at han ikke kan være faderen. Denne blev i 1943 udgivet af rigsantikvar Linvald.

Redaktøren mener heller ikke at det er med forsæt at pastor Regensburg med forsæt skulle have forvansket tidspunktet for Fannys fødsel i kirkebogen. Det er tydeligt at fødselsstedet i Slotsgade er tilføjet senere. Nogen forklaring på dette er ikke givet.

 

Redaktøren gav ikke meget for damernes udgivelser

Kamphøvener har forsøgt at bevise, at prins Christian Frederik forlod Mecklenburg 10 ½ måned før Jomfru Fannys fødsel.

Kamphøvener gav heller ikke meget for fruerne Marie Thomsen og Helene Rud’ s små udgivelser om Jomfru Fanny.

 

Hvis nu bare pastorerne havde nedfældet det!

Hvis nu provst Paulsen og efter 1837 provst J.A. Rehhoff havde nedfældet det som Jomfru Fanny nedfældede til dem, var hendes syner måske været lettere at sluge for alle skeptikere. Hver gang hun fik nye syner, betroede hun sig til pastorerne.

 

Havde Jomfru Fanny tysk sindelag?

Jo, når Jomfru Fanny talte med hendes mor (plejemor?) benyttede hun sig af det tyske sprog. Men er dette et kriterium for hendes sindelag? I et brev den 21.3.1865 fortæller fru Anna Junggreen, at Fanny har sagt, at preusserne skal ”udslås” og hun håber ikke det skal vare længe. En neutral person ville næppe have sagt det sådan.

Fannys tro på den danske sag gik som en rød tråd gennem fortællingerne. Det kan da godt være, at hun omgikkes embedsmændene på Brundlund Slot, som gik ind for Slesvig – Holstenerne.

 

Forudsigelserne forsøgt modbevist

Gennem årene fremkom en del eksempler på synske evner som Kamphøvener har forsøgt at modbevise. Han påstod at de fleste var konstrueret til lejligheden. Fanny forudså også Genforeningen og hele historien med den Hvide Hest. Det var så H.P. Hanssen, der sørgede for at det blev en hvid hest.

Skeptikerne gør opmærksom på, at allerede fra 1870 skulle den danske konge være kommet ridende på en hvid hest over grænsen. Indrømmet – det er ikke altid at tidspunktet har været rigtigt.

Men trods alt forudså Jomfru Fanny at fru Junggreen først ville få en lys pige og dernæst en mørk pige. Det kom til at holde stik.

Museumsleder Holger Jacobsen var en fortalerne for Jomfru Fanny. Han påstod at Jomfru Fanny fik apanage fra hoffet. Han var en af dem, som Kamphøvener var efter.

9. april overfaldet havde hun også forudset. Krigens grusomhed og Tysklands endelig nederlag var også forudset. I tidligere artikler har vi gennemgået disse syner.

 

Skeptikerne var ikke imponeret

Alle disse syner er blevet tilpasset virkeligheden og gentaget gang på gang. Efterhånden er de blevet tilpasset virkeligheden. Adskillige enkeltheder, som ikke var den mest livlige fantasi og den mest velvillige fortolkning blev bragt i overensstemmelse med virkelige senere tildragelser.

Fanny var barn af en tid, da det overnaturlige spillede en ganske anden dominerende rolle end i vore dage. Skeptikerne var ikke imponeret.

 

Håndbog i Kaninavl – langet under disken

Ja sådan siger kritikkerne. Og så er det som om, man skal være for og imod. Personligt synes jeg selv, at historierne om Jomfru Fanny er herlige – både som fakta og myte. Men jeg undrer mig over, at det er mange spørgsmål vi endnu ikke har fået besvaret.

Fru Marie Thomsens bog om Jomfru Fanny blev forbudt. Men den blev solgt under titlen ”Håndbog i Kaninavl” og langet under disken.

 

Hun fandt smykkerne

Redaktør Herman Hunger fortalte, at han kunne huske at hans mor havde fortalt om en begivenhed fra dagligdagen. Hungers mor var sammen med andre Aabenraa – koner på besøg i det lille hus, Persillegade 3.

I samtalens forløb udtrykte en af damerne stor sorg over et kært smykke, der var blevet stjålet. Hun beskyldte sin tjenestepige for at have stjålet det.

• Har du set grundig efter derhjemme?

Sådan spurgte en af konerne. Da konen så bedyrede, at hun havde gennemsøgt alt, så sagde Jomfru Fanny stille og roligt:

• Se efter endnu engang – og kig særlig godt efter i tøvekassen ved komfuret.

Og der fandt hun smykket.

 

Hendes forudsigelser bragte tro

Jomfru Fanny har fået plads i den sønderjyske historie – ganske vist af nogen betragtet med et overbærende smil. Til gengæld er hun blevet elsket og forgudet af dem for hvem hendes spådomme har betydet noget. Hendes forudsigelser har bragt tro til mange tvivlende om retfærdighedens sejr sidst.

Jo, den sønderjyske pige med sine drømmesyn vakte opsigt – landet over for eftertiden.

 

Tilknytning til de finere kredse

Hun havde tilknytning til finere kredse, hvilket står i grel modsætning til hendes bevislige sociale status som en ugift tjenestepige, der ernærede sig ved vask og strygning af finere tøj.

Christine Heise optrådte som fadderrepræsentant for fru von Qualen ved en dåb den 22. maj 1803. Ifølge traditionen fik Jomfru Fanny undervisning på Brundlund Slot sammen med amtmandens børn og sandsynligvis kærte hun også her kunstbroderi til perfektion. Måske skyldtes disse forbindelser til familierne von Qualen og von Blücher– funktionen som tjenestepige.

 

En grevekrone over sit navn?

Men hvad med efterladenskabet på et lommetørklæde – grevekronen over sit navn? Og hvorfor kaldte hun sig hele livet Jomfru Fanny trods sin beskedne sociale status?

Der er kommet en del litteratur om Jomfru Fanny. Her digtes der videre på romancen mellem kongen og hans yndige kusine. Det kan man nu engang ikke laste vores hovedperson for. Og stadigvæk. Det er nogle spørgsmål.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Marie Thomsen: Jomfru Fanny
• Axel Johnsen, Birgitte Thomsen: 19 myter i Sønderjyllands historie
• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift
• Fyens Avis
• Frode Gribsvad: Aabenraa 1864 – 1871 (festskrift til H.P. Hanssen) (apoteker Worsaae)
• Ravn-Jonsen: Prinsessen uden Krone
• Aabenraa Statsskoles årsskrift 1950 (G. Buchreitz. Maybølls privatarkiv)
• Bo Bramsen; Ferdinand og Caroline
• Birgitte Kragh Rasmussen (red): Jomfru Fannys kongerige
• Franz Gregersen: Jomfru Fanny (2004)
• Uwe Thomsen: Jomfru Fannys Specie Dalere (1999)
• Heidi Gunner Pfeifer: Snakken går (1992)
• Heidi Rud: Fanny (1945)
• Bodil Steensen Leth: Jomfru Fanny – en roman om en dronning fra Aabenraa
• Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste omgangskreds (1974)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.243 artikler
• Under Aabenraa finder du 235 artikler

 

• Jomfru Fanny – Kongelig-synsk- eller bare myte?
• Jomfru Fanny (6.paitel) (b)
• Jomfru Fanny – Myte eller virkelighed
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Fanny Enge (2015 (b) (Jørgen Witte)