Jersild – den særprægede læge (2)

Familien fra landsbyen Jersild. Mange familiemedlemmer i ”Den blå Bog”. Omfattende uddannelse. I 1857 til Højer – 12 år senere til Tønder. Han skabte opmærksomhed. Den vilde tur fra Bredebro til Tønder. Operationer udført i den friske luft. To kaffepunch ville være at fortrække. Han brugte et meget frit sprog. Jersild fandt altid en udvej. Den tykke mand har betalt Deres regning. Han tilbragte meget tid på krostuerne. Skrivebordlampen stod på fortovet. Gode venner med redaktør Skovrøy. Fru Stehr på Skyttegården. Det skulle der stå Jersilds gravsten. Egentlig skulle dyrlægen fra Tønder have skåret hans pulsårer over. Professor Nagels flotte ord. Frihedstrang ført ham til Tønder og Højer.

 

Familien fra landsbyen Jersild

Vi har allerede stiftet bekendtskab med Jersild i den første artikel, hvor han kom til Højer og praktiserede. Men hvor stammer han i grunden fra.

Vi skal tilbage til gårdejer Christen Lauge Laugesen, der er født i 1774 i landsbyen Jersild på den jyske hede mellem Herning og Holstebro. Han blev soldat i København, og som skik og brug var, antog han efternavnet efter sin fødeby.

 

Mange familiemedlemmer omtalt i ”Den blå Bog”

Efter militærtjenesten slog han sig ned som brændevinsbrænder i Store Kongensgade. Sønden Peter Christian Jersild blev en velhavende vekselerer.  Adskillige af efterkommerne blev ansete personer inden for lægestanden og politistaten og blev omtalt i ”Den blå Bog”.

 

Omfattende uddannelse

Theodor Jersild, der tilhørte tredje generation, gled uden for den snævre familiekreds. Det var ham, der slog sig ned i Sønderjylland. Han blev født i 1835 og er søn af den nævnte vekselerer. Han tog i 1867 embedseksamen i Kiel efter at han på rejser i Tyskland, Frankrig og England havde suppleret sin uddannelse hos disse landes specialister.

 

I 1867 til Højer – 12 år senere til Tønder

I 1867 nedsatte han sig i Højer for at praktisere. I 1879 flyttede han så til Tønder. Her fik han praksis i Storegade 19. Hans efterfølger i Højer blev dr. Nagel, en apotekersøn fra samme by. Vi har tidligere skrevet artikler om både far og søn. Jo denne Nagel blev skam professor i Berlin.

Nagel har beskrevet Jersild i ”Ugeskrift for Læger”

 

Han skabte opmærksomhed

Han var en elegant skikkelse, der altid var sortklædt med udskåret vest og skinnende hvidt linned. Han havde en bred pande med skaldet isse. Bag brillerne lyste et par kloge øjne.

Straks ved sin ankomst vakte han opmærksomhed. Da han engang opsøgtes af byens smed, der havde fået en jernsplint i øjet, lagde han et reb om halsen på ham og hængte ham op i en krog, så den forundrede patient var ved at kvæles, men derved vendte øjet i hovedet, og hurtigt fik lægen splinten fjernet.

Sådan kunne han være voldsom i udførelsen af sine beslutninger, der som oftest var parret med et eller andet pudsigt indfald.

 

Den vilde tur fra Bredebro til Tønder

I Tønder blev han tilkaldt til en mand i Bredebro, der led af tarmslyng. Han beordrede patienten øjeblikkelig lagt på bunden i en skrumlende vogn, der skulle i voldsomfart skulle køre til Flensborg, hvor den lidende skulle på operationsbordet. Vognen nåede dog kun til Tønder. Under rysteturen var smerterne forsvundet. Det gik som Jersild havde tænkt sig.

Turen til Bredebro og hjemturen mod Tønder må have været en gang i 1880erne. Først var det en karet i fuld fart. Den blev fulgt af et køretøj, hvis kusk satte alt ind for at følge med det første køretøj. Folk studsede ved synet af den vilde kørsel, men de, der fik klarhed over, at det flotte køretøj tilhørte dr. Jersild i Tønder, var næppe i tvivl om, at dette måtte være et af hans pudsige indfald, der nok skulle anvendes i helbredelsesøjemed.

 

Operationer blev udført i den friske luft

Hans kurbade i Vadehavet vakte opmærksomhed. Rundt om i sognene blev der anskaffet baderekvisitter. Der blev uddannet sygeplejersker, der kunne bruge termometer og bad.

Jersild mente at den friske Vesterhavs-luft ikke indeholdt mikrober, der var farlige for sår. Han foretog helst operationer i det fri. Han indførte mavepumpen, gips- og stivelsesbandage og foretog vellykkede øje – og øreoperationer. Hans ry nåede ud over landets grænser. Folk kom langvejs fra.

 

To kaffepunch vil være at fortrække

Han indførte nye metoder men latterliggjorde ikke hans kollegaers gammeldags metoder. Således fortælles at en dame, der led af en håbløs sygdom, havde fået den besked af hendes læge, at hun skulle hver morgen indtage en kaffepunch. Da Jersild hørte dette råd, udbrød han:

• Nej min gode kone. De skal skam ta’ to.

 

Han brugte et frit sprog

Han havde et meget frit sprog, der kunne virkechokerende på de besindige vestslesvigere:

• Kamelen skal i vand. Kadaveret skal nok komme sig.

 

Jersild fandt altid en udvej

En dag kom en mand ind på apoteket i Højer, trådte hen til skranken og vendte sig om. Apotekeren så da, at recepten stod skrevet med kridt på mandens brede ryg. Han havde været under dr. Jersilds behandling, I mangel af det sædvanlige skrivemateriale i det fattige hjem, havde lægen formået at finde en udvej.

 

Den tykke mand har betalt Deres regning

En gang kom han ind til en rig marskbonde, der spurgte, hvor meget det kostede. ”Det kan godt vente til senere, svarede Jersild. Nej, udbrød den hovne bonde. ”Jeg betaler kontant”. ”Nå ja”, sagde lægen. ”Det bliver netop 100 mark” ”100 mark” kom det forundret fra bonden. ”Ja”, sagde Jersild, ”men hvis De ikke har så mange, så lad det bare vente”

Derpå klaskede bonden 100 mark på bordet.

Nu kom en fattig mand i samme ærinde. Han ønskede også at betale. ”Deres regning er betalt, min gode mand”, svarede lægen til denne mands store forundring. ”Jo se den tykke mand derhenne på hjørnet har betalt Deres regning”.

 

Han tilbragte meget tid på krostuerne

Dr. Jersild var en festlig person. Han tilbragte meget tid på krostuerne. Drikkevandet dengang var meget sundhedsfarligt, men han forstod at slukke tørsten på anden vis. Men det var han nu ikke ene om. Hvis han havde gæster, var det ham en speciel fornøjelse at skænke champagne i ølglas, og han tålte at se bunden af og til.

 

Skrivebordslampen stod på fortovet

Da han engang beværtede en af nabosognets præster, turde doktoren ikke hen på aftenen lade ham gå alene hjem. Han lod derfor sin vogn køre frem og lyste præsten ud med sin skrivebordslampe. Gæsten tog afsted. Lægen gik til ro, men de morgenduelige borgere blev ikke så lidt forundret over at se lægens lampe stod på fortovet.

 

Gode venner med redaktør Skovrøy

Den der sikkert har moret sig over sådan en episode, var redaktør Peter Skovrøy. Sammen med Jersild og nogle få andre dannede de midtpunktet i den danske kreds i Tønder.

Begge disse to ungkarle besad et ukueligt mod og havde sans for humor. Et venskab førte dem sammen indtil Jersild i slutningen af halvfemserne drog til København.

 

Fru Stehr på Skyttegården

De to venner mødtes jævnlig på en eller anden af byens beværtninger. Skovrøy fortæller i en af sine bøger, at de engang mødtes på Skytttegården, hvor værtinden sang danske sange. Jersild udbrød da vemodigt:

• Ak ja, den stue er den eneste plet i Tønder, hvor den danske sang endnu toner, og når fru S forstummer, dør den danske sang med hende.

Værtinden på Skyttegården var fru Stehr, en datter af det danske ægtepar Hage på Humlekærren, hvor de to ofte hentede sig en forfriskning.

 

Det skulle der stå på Jersilds gravsten

Da man senere på aftenen kom til at drøfte ejendommelige gravskrifter, og det blev foreslået, at de skulle forfatte deres egen, sagde Jersild, at der på hans gravmæle skulle stå:

• De ben, der hviler her, er mine, jeg ville ønske det var dine.

 

Egentlig skulle dyrlægen skære pulsårerne over

Den 17. november 1904 afgik Jersild ved døden. De efterlevende behøvede ikke at spekulere på en passende gravskrift.

Han havde i Tønder aftalt med dyrlæge Anders Hage, at han efter at have hørt om dødsfaldet, straks skulle komme til København og foranledige, at pulsårerne blev skåret over på den afdøde. Han blev stillet et beløb på tusind mark i udsigt.

De kom dog ikke til udbetaling. Som en af de første i landet ønskede han ligbrænding.

 

Professor Nagels flotte ord

Professor Nagel giver Jersild et smukt eftermæle:

• Jeg har haft det held at lære verdens store læger at kende. I sprudlende åndrigtighed overgik Jersild i sine velmagtsdage dem alle. At han alligevel ikke nåede videre frem, lå deri, at han manglede bestandighed og viljen til at underordne sig, uden hvilken egenskab intet arbejde fuldkommes. I videnskabens og den lidende menneskeheds interesse må man dybt beklage, at ikke også disse gaver var blevet lagt i hans vugge. Han havde alle betingelser for at skabe en enestående virksomhed, hvis have dæmpet sin ubændige trang til personlig frihed.

 

Frihedstrang var grunden til, at han kom til Højer og Tønder

Og denne frihedstrang var vel nok grunden til at han slog sig ned herude på vestkysten, hvor han i virkeligheden kunne leve, som det nu engang passede ham.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Ugeskrift for Læger
• Werner Christiansen: Tønder Huse – Tønder Slægter

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.204 artikler
• Under Tønder finder du 376 artikler
• Under Højer finder du 97 artikler

 

• Den mærkelige læge fra Højer
• Min barndom i Højer
• Skovrøy – en populær redaktør fra Tønder
• Værtinden på Humlekærren
• Humlekærren i Tønder