Den stakkels løve, der nu står på den gamle kirkegård i Flensborg har været så meget igennem. Efter to år forsøgte man, at ødelægge den i Flensborg. Den blev flyttet til Berlin, hvor den stod to steder. Her blev den også udsat for at blive kopieret, og var nu symbol på preussisk sejr. Vores løve rejste til København. Og endelig i 2010 fandt den hjem igen. Løven har blødt op i nogle sår, men nu er alt fordrageligt, og løven har igen fået den opmærksomhed, som den fortjener.

 

Istedløven er kommet hjem

Nu brøler Istedløven igen. Den har i utallige år været gemt væk på en overset plads. Egentlig har den stakkels løve haft en omtumlet tilværelse. Men nu er den vendt hjem

Den blev skabt af billedhuggeren H.V. Bissen i 1862.

 

Fra Flensborg til Berlin

Ja den stod kun på Flensborg Kirkegård i to år. Den løb væk under den anden slesvigske krig i 1864.

Den dukkede op fire år senere, hvor den blev stillet op ved Berlins tøjhus. Det var efter befaling af den preussiske konge.

Men efter ti år, løb den igen væk .Det var i 1878 Nu dukkede den op ved en nyopført kasserne i bydelen Lichterfelde. Nu skulle den pludselig minde unge kadetter, om den preussiske hærs bedrifter.

 

Den endte ved Tøjhusmuseet

Den var opsat på Flensborg Kirkegård, nedtaget af tyskerne, eksporteret til Berlin. Med amerikansk hjælp kom den igen hjem. Men hvor skulle den nu placeres. Fredericia ville hvis gerne have den. Og Tyskland afviste den igen.

 

Den endte med, at stå ved Tøjhusmuseet . Og her stod den i over 60 år. Men det gør den ikke mere. Det var hvis nok den navnkundige Berlin – korrespondent Henrik V. Ringsted der hørte brølet. Han mente, at den skulle til Danmark.

 

Kongen: Det var en gave til Flensborg

Og Christian den Tiende var begejstret:

 

       Jeg modtager løven, Istedløven, med tak til dem, der bragte den herop, og til dem, der har ofret deres liv for, at vi kunne blive frie. Når man tænker tilbage, så var det kong Frederik den Syvende og hans generation, der overrakte denne gave til Flensborg. Ifølge traditionen synes jeg også, når forholdene tillader det, at den opstilles nede i Flensborg til minde om de tider, der er gået, og til erindring om alle dem, der ofrede deres liv i Treårskrigen.

 

En sejrs – løve

Løven er en sejrs – løve. Det var på Isted Hede den 27. juli 1850. Her lykkedes det at besejre Slesvig – Holstenerne.

Det var afslutningen på tre – års krigen.

 

Redaktør: Den skal stå på Bov Bakke

Min gode ven, Per Borregaard, der var redaktør på Jydske Tidende (ja, sådan hed avisen – dengang) i Aabenraa mente, at den skulle stå på Bov Bakke og kigge ned på Flensborg for at mindes sejren dengang. Mon dens irgrønne øjne kunne nå alle inde i Flensborg?

Så kunne de altid i Flensborg høre brølet.

 

Men dengang var der tale om at løven måske skulle stå ved Urnehoved Ting.

 

Den var ikke altid velkommen

Men byrådet i Flensborg har enstemmigt stemt ja til at få løven tilbage til den by, hvor den fik sin dåb. Men den store kat har ikke altid været velkommen. Man mente, at den var et dansk nationalsymbol. Og dansk nationalisme skulle ikke stå på en kirkegård i Flensborg. Man skulle nødig provokere tyskerne.

 

Sundhedstjek

Inden løven kom til Flensborg gennemgik den et sundhedstjek. Den blev repareret. I 1945, da den blev fragtet fra Berlin til København var den adskilt i fire dele. Det store bronzedyr med de store forpoter ligner ellers en, som ikke er sådan at flytte.

 

Fred med Preussen

Treårskrigen brød ud i foråret 1848. I de første to år blev Slesvig Holsten støttet af preusserne. Men den 2. juli 1850 indgik Preussen og Det Tyske Forbund under russisk pres en fredsaftale med Danmark. Men tilhørsforholdet mellem Slesvig og Danmark blev ikke afklaret ved den lejlighed.

 

Det største og blodigste slag i Norden

De tog hære stødte sammen på Isted Hede nord for Slesvig By den 25. juli 1850. Slaget startede om natten og sluttede den efterfølgende nat kl. 19. Den danske hær bestod af 37.000 mand og den slesvigske hær på 26.800 mand. Her i blandt var en del tyske soldater.

 

Slaget ved Isted er en af de største og mest blodige slag i Nordens historie. På dansk side var tabene 3.200 mand (døde, sårede og savnede). På Slesvig – Holstensk side var tabene 1.700 mand.

 

Selve slaget blev en klar dansk sejr, men der var kommunikationsproblemer. Oberst Schepelern trak sin hær tilbage. Den skulle afskære det Slesvig – Holstenske tilbagetog.

Men de nåede i sikkerhed på sydsiden af Ejderen i Rendsborg. Så i stedet for at fejre den endelige sejr, ja så varede krigen i endnu seks måneder.

 

De faldne begravet på Flensborg Gamle Kirkegård

Mange af de faldne danske soldater blev ført til Flensborg. Her blev der foretaget begravelse af 495 danskere i en stor fællesgrav på Sankt Marie Kirkegård. Den blev indviet i 1810. Den kaldes i dag Flensborg Gamle Kirkegård. Og det var her Isted Løven blev opsat den 25. juli 1862.

Kirkegården var frem til 1872 den største og vigtigste kirkegård i Flensborg.

 

I 1950 blev kirkegården taget ud af drift og fredet. Her er begravet i alt 2.000 danske soldater. De er dræbt i slagene:

 

       1848 Bov

       1850 Isted

       1864 Sandelmark og Dybbøl

 

Frederik den Syvende anlagde en mindehøj med mindetavler for en del af de faldne på kirkegården.

 

Løvens skaber

Løvens skaber var billedhuggeren H.V. Bissen. Han var samtidens ypperste billedhugger. Men han var også danskhedens og nationallineralismens mest fremtrædende kunstner. Men det var politikeren Orla Lehmann, der tog initiativ til skulpturen.

Det var helt bevidst, at det skulle være en løve. Det var tegn på Folkeaandens Kraft og Skjoldemærke for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.

 

Indsamling

Pengene blev skaffet ved en stor landsindsamling i 1858. Komiteen, der blev dannet samlede 25.000 rigsdaler sammen. Man manglede dog de sidste 1.200 rigsdaler. Man foreslog, at Frederik den Syvende donerede de manglende penge. Men stærke kræfter frarådede dette, da det kunne skabe endnu større splittelse imellem Holsten og Danmark.

 

Biskopper var imod

Biskop Jørgen Hansen på Als og biskop U.S. Bossen i Slesvig var imod skulpturen. De var bange for, at den ville skabe endnu mere splittelse mellem danskheden og tyskheden. De to mente, at der var sket for meget overgreb fra dansk side mellem krigene. Og en truende løve var ikke nødvendig for armeens tapperhed.

 

Var løven en provokation?

Allerede fra starten var der problemer. Således gjorde byens overpræsident Carl von Rossen opmærksom på, at løven kunne opfattes som provokation.

Afsløringen blev overværet af bl.a. H.C. Andersen . Han sammenfattede det på den måde:

 

       Hvad vil der ske, hvis en fjende engang her besejrer os ?

 

H.N. Clausen sagde ved indvielsen, at målet var, et uafhængigt Danmark ned til Ejderen:

 

       Så stig da frem mægtige skikkelse, dannet af ædel kunstnerhånd. Kast dit dække, Knejs over de sejrrige heltes grave som sindbillede på Nordboens arv fra slægt til slægt, uforfærdede udholdende mandemod…Så stå ædle sejrsminde. Du står ikke udæskende ….du vil kalde til trofast, heltemodigt forsvar for enhver, der vil bryde vor grænsefred. Men her – på stedet, der prædiker fred efter strid – vil vi udbede fred fra fredens hjem. Fred over gravene og deres minde, fred over stad og land, fred over konge og land.

 

Bismarck blev rasende

Kort after tilbagetoget fra Danevirke den 6. februar 1864 blev Flensborg besat af preussiske og østrigske tropper. Hærværksmænd begyndte at ødelægge monumentet. Men politiet greb ind og fik nedtaget løven. Men fire mindetavler forsvandt.

Det ville Bismarck dog ikke finde sig i. Han blev rasende:

 

       Det er en fuldstændig uværdig tanke at ødelægge eller blot fjerne mindesmærket for en tidligere fjendes sejr, især når det har en form for kunstnerisk karakter og jeg forventer på det bestemteste, at byen fremover vil imødegå alle sådanne forsøg med eftertryk.

 

Den flaske løve

Og hvad der måske er glemt. Der eksisterer endnu en Istedløve. Den er dog noget mindre end den originale. Det var bankier Conrad, der lod fremstille en zinkkopi. Den blev opstillet i nærheden af Wansee ved Berlin i 1869. Den fik navnet Der Flensburger Löwe. Nu blev den pludselig et symbol for preussernes sejr i 1864.

 

I 1938 blev den falske løve opstillet i en park, og det er nok de færreste, der kender baggrunden for monumentet.

 

Stakkels løve

Man kan sige i Berlin var både den originale og uoriginale løve upåagtet og i Flensborg var den uønsket – stakkels løve. Det iskolde klima i grænselandet gjord en tilbagevenden umulig.

 

Løven takker for opmærksomheden

Nu har den rigtige løve fået en ny sokkel, og fået en ny indskrift:

 

       Rejst igen i 2010 som bevis på venskab og tillid mellem danskere og tyskere.

 

Løven befinder sig godt. Dens placering er nu tegn på den gode vilje. Og løven er sikkert glad for opmærksomheden. 10.000 ser hver måned den store løve.

 

Løven rippede op i sår

I 1920 var løven pludselig symbol på den del af det gamle hertugdømme, som det ikke lykkedes at genvinde – Sydslesvig. Mange danskere ønskede løven tilbage til Flensborg. Men den fik indrejseforbud.

 

Efter 1945 voksede tyskernes had til den gode løve. Løven ribbede op i gamle sår. 

 

Kloge ord fra kulturminister

Daværende kulturminister Per Stig Møller sagde ved den nye indvielse:

 

       Løven skal være et monument om fred og fordragelighed danskerne og tyskerne imellem. Monumentet maner om aldrig at gentage historiens rædsler.

 

Kilde: Se

       Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Vil du vide mere: Om Flensborg – Læs:

       Flensborg i begyndelsen (1)

       Flensborg i hverdag og krig (2)

       Flensborg – dengang (3)

       Flensborg – mere end 725 år

 

Vil du vide mere: Om de Slesvigske krige:

       Begik kongen højforræderi?

       Rendsborg 1848

       Kysten ud for Aabenraa (under Aabenraa)

       Aabenraa 1864 (under Aabenraa)

       Sejren ved Bov (under Padborg/Krusaa/Bov)

       Kampen ved Bov og de slesvigske krige (under Padborg/Krusaa/Bov)

       Dagbog fra Møgeltønder (under Tønder)

       Soldat i Tønder 1861 (under Tønder)

       Heltene i Vadehavet (under Højer)